Mødedato: 17.03.2020, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Kvartalsrapportering til Økonomiudvalget vedrørende Københavns Kommunes større selskaber (3. kvartal 2019)

Se alle bilag
Kvartalsrapportering vedrørende udviklingen i Københavns Kommunes større selskaber forelægges Økonomiudvalget til efterretning. Kvartalsrapportering for 3. kvartal 2019 fremgår af bilag 1.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at nærværende kvartalsrapport på udviklingen i Københavns Kommunes større selskaber for 3. kvartal 2019, jf. bilag 1, tages til efterretning.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen godkendte på mødet den 30. april 2015 indstilling om styrkelse af Københavns Kommunes aktive ejerskab over for de større selskaber, herunder at der løbende sikres politisk ejerskab over udviklingen i kommunens selskaber forankret i Økonomiudvalget og/eller det relevante fagudvalg ved kvartalsvis rapportering til Økonomiudvalget vedrørende samtlige af kommunens større selskaber.

Løsning

Kvartalsrapporteringen for 3. kvartal 2019 vedrørende de større selskaber forelægges hermed for Økonomiudvalget til efterretning.

Økonomiforvaltningen har fokus på de mål, der rapporteres på i kvartalsrapporteringen. Opmærksomheden er således rettet mod forsyningssikkerhed, priser, omkostningseffektivitet, risiko og gæld, byudvikling samt målopfyldelse af større projekter, herunder politisk besluttede projekter som fx Københavns Kommunes Klimaplan.

Økonomi

Indstillingen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Videre proces

Næste kvartalsrapportering forventes forelagt Økonomiudvalget i juni 2020.

 

Søren Hartmann Hede                     /Mads Grønvall

Til top