Mødedato: 15.05.2001, kl. 16:00

Perspektivplan 2000 for folkeskole og fritidshjem (Uddannelses- og Ungdomsudvalget) (udsendt til mødet den 8. maj 2001)

Perspektivplan 2000 for folkeskole og fritidshjem (Uddannelses- og Ungdomsudvalget) (udsendt til mødet den 8. maj 2001)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 15. maj 2001


J.nr. ØU 118/2001

29. Perspektivplan 2000 for folkeskole og fritidshjem (Uddannelses- og Ungdomsudvalget) (udsendt til mødet den 8. maj 2001)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,

at Perspektivplan 2000 danner grundlag for den fremtidige planlægning på skole- og fritidshjems/KKFO-området

at Perspektivplanen tilrettes i forhold til de i bilag 2 "Tekstmæssige ændringsforslag til Perspektivplan 2000" nævnte justeringer

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 21. februar 2001

Udvalget tiltrådte forvaltningens indstillinger.

Per Bregengaard, Morten Kabell og Charlotte Wieth-Klitgaard havde følgende bemærkning:

"Enhedslisten og SF ønsker stadig, at man etablerer selvstændige fritidshjem i tilknytning til skolerne i stedet for de såkaldte KKFO'er."

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til sagen"

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.

Bemærkningerne fra behandlingen i Uddannelses- og Ungdomsudvalget blev videreført.

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har tidligere udarbejdet Perspektivplanerne ´94 og ´97 omhandlende den forventede elevtalsudvikling, samt de principper, som skulle anvendes ved skoleudbygningen for at imødekomme det stigende elevtal.

Baggrunden for udarbejdelse af Perspektivplan 2000 er Borgerrepræsentationens behandling af budgettet for 1999, hvor der blev tiltrådt en hensigtserklæring om samtænkning af skole og fritidshjem. På denne baggrund blev der truffet beslutning om at foretage en nærmere analyse af behovet for skole- og fritidshjemsudbygning på Østerbro. I den forbindelse blev det forudsat, at der på baggrund af erfaringerne fra analysen skulle udarbejdes en ny Perspektivplan, som både omfatter skole- og fritidshjemsområdet, herunder samtænkning af skole og fritidshjem.

Med udgangspunkt i den forventede udvikling frem til 2011 udgør Perspektivplan 2000 et samlet planlægningsgrundlag for skoler og fritidshjem/KKFO. Forslag til Perspektivplan 2000 blev behandlet på mødet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 13. september 2000. Det blev i den forbindelse besluttet at udsende forslaget til høring. Som led i høringsfasen har forvaltningen afholdt 4 stormøder, hvor samtlige skole- og fritidshjemsbestyrelsesmedlemmer var inviterede.

Høringssvarene har givet anledning til, at der foreslås ændringer i afsnit 3.5.1, således at hjemklasseprincippet som udgangspunkt opretholdes, i afsnit 3.5.3 således at de nye tiltag vedrørende udvikling af samarbejdet mellem skole og fritid indarbejdes, samt i afsnit 3.5.4 således at morgenåbning overlades til lokale aftaler mellem forældrebestyrelser med indstilling til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Høringssvarene har peget på store kapacitetsproblemer, som Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er bekendt med, og som kan gøre det nødvendigt, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen over for Uddannelses- og Ungdomsudvalget fremsætter forslag om igangsættelse af enkelte planlægningsopgaver m.h.p. at afhjælpe presserende skole- og fritidshjem/KKFO-problemer.

 

Til top