Mødedato: 15.05.2001, kl. 16:00

Tilskud til Strandlaboratoriet Amager Strand

Tilskud til Strandlaboratoriet Amager Strand

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 15. maj 2001

 

 

J.nr. ØU 131/2001

 

10. Tilskud til Strandlaboratoriet Amager Strand

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

at der af midlerne afsat til forarbejde vedrørende Ny Amager Strandpark gives et tilskud til Strandlaboratoriet Amager Strand på 400.000 kr.

RESUME

I oktober 2000 åbnede Strandlaboratoriet Amager Strandpark, der er en model i beton og sand i forholdet 1:100 af Ny Amager Strandpark, hvor borgerne kan udarbejde forslag til den nærmere udformning af strandparken. Forslagene dokumenteres og indgår i det videre arbejde.

Strandlaboratoriet er planlagt videreført i 2001 med et samlet budget på 1,8 mio. kr. Friluftsrådet har imidlertid kun bevilget 600.000 kr. af de ansøgte 1 mio. kr., og Vej & Park har derfor ansøgt Økonomiforvaltningen om 400.000 kr. fra puljen til forarbejde vedrørende Ny Amager Strandpark, til videreførelse af strandlaboratoriet i 2001.

SAGSBESKRIVELSE

Strandlaboratoriet Amager Strand er udviklet af Vej & Park i samarbejde med Rivieraudvalget med henblik på at sikre, at udviklingen af Ny Amager Strandpark forankres hos strandparkens kommende brugere.

Strandlaboratoriet blev indviet i oktober 2000 og består af en ministrand/kæmpesandkasse på 35x18 meter ved Helgoland Badeanstalt, der giver borgerne mulighed for at arbejde med forslag til den nærmere udformning af den kommende strandpark i målestoksforholdet 1:100. Forslagene dokumenteres og indgår i det videre arbejde. Der er endvidere mulighed for at arbejde med computermodeller i en tilknyttet pavillon og på Internettet.

Strandlaboratoriet planlægges videreført i 2001 med et samlet budget på 1,8 mio. kr., hvoraf 800.000 kr. til drift og løn afholdes over Vej & Parks naturforvaltningsbudget. Friluftsrådet er søgt om de resterende 1 mio. kr. fra tips- og lottomidlerne, men har kun bevilget 600.000 kr.

Med henblik på at sikre at strandlaboratoriet kan videreføres i 2001, har Vej & Park derfor ansøgt Økonomiforvaltningen om 400.000 kr. fra puljen til forarbejde vedrørende Ny Amager Strandpark på 10 mio. kr. Der er på nuværende tidspunkt afholdt 1,1 mio. kr. heraf.

Økonomiforvaltningen vurderer, at Strandlaboratoriet opfylder to formål i forhold til planlægningen af Ny Amager Strandpark. Dels information om planerne for den nye strandpark, dels dialog med borgerne om den nærmere udformning af strandparken. Strandlaboratoriet er derfor et væsentligt bidrag til den folkelige inddragelse i planerne for den nye strandpark.

-

Strandlaboratoriet Amager Strand foreslås støttet med 400.000 kr. fra bevillingen til forarbejde vedrørende Ny Amager Strandpark på oprindeligt 10 mio. kr.

-

-

 

BILAG VEDLAGT

-

 

 

Erik Jacobsen

/ Paul Sax Møller

Til top