Mødedato: 12.11.2002, kl. 15:00

Forprojektering af idrætshal på Holmen/Arsenaløen (Kultur- og Fritidsudvalget)

Forprojektering af idrætshal på Holmen/Arsenaløen (Kultur- og Fritidsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 12. november 2002

 

 


J.nr. ØU 288/2002

 

20. Forprojektering af idrætshal på Holmen/Arsenaløen (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

[s1] Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling i 2002 på 1 mill. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling – Kultur og Fritid konto 0.30.3 – til forprojektering af en idrætshal på Holmen/Arsenaløen

at den kassemæssige dækning for bevillingen anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idræts- og kulturpulje).

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 29. august 2002

Sagen blev udsat til efter budgetvedtagelsen.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. oktober 2002

Indstillingen blev tiltrådt.

Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer tilkendegav, at udvalget tilslutter sig indstillingen, men gør samtidig opmærksom på, at der p.t. ikke er afsat anlægsmidler til selve projektet.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget anbefaler, at nærværende sag tilbagesendes til Kultur- og Fritidsudvalget, og at Kultur- og Fritidsudvalget fremsender sagen påny når der foreligger et finansieringsforslag for en idrætshal på Holmen".

 

 

Økonomiudvalgets beslutning: [s2] Udsat.

 

 

[s3] Behandling: Økonomiudvalget 26/11.

 

 

RESUME

[s4] I budget 2002 er der afsat 32,565 mill. kr. til idræts- og kulturfaciliteter. Puljen udmøntes af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget. Nærværende indstilling, hvor der søges om 1 mill. kr., finansieres via denne pulje.

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 21. februar 2002 (KFU 73/2002) tog udvalget principbeslutning om udmøntningen af de 32,565 mill. kr. og besluttede at prioritere 1 mill. kr. til forprojektering af en idrætshal på Holmen/Arsenaløen.

Forprojekteringen skal indeholde en gennemgang af projektet, en vurdering af udgifterne samt konkrete forslag til indretningen af idrætshallen. Arbejdet med forprojekteringen kan igangsættes umiddelbart, mens det endelige forprojekt kan forelægges Borgerrepræsentationen i foråret 2003.

En idrætshal på Holmen er et af de prioriterede projekter på Københavns Kommunes facilitetsliste (liste A), som beskrevet i Den Idrætspolitiske Redegørelse fra 2001.


 


 [s1]00106218DOC

 [s2]00106717DOC

 [s3]00106716DOC

 [s4]00106215DOC

Til top