Mødedato: 10.12.2002, kl. 15:00

Etablering af en hurtigløbsbane for rulleskøjter bag Nørrebrohallen (Kultur- og Fritidsudvalget)

Etablering af en hurtigløbsbane for rulleskøjter bag Nørrebrohallen (Kultur- og Fritidsudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 10. december 2002

 

 

 

J.nr.             ØU 326/2002

 

 

14.                Etablering af en hurtigløbsbane for rulleskøjter bag Nørrebrohallen (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

 

INDSTILLING

[s1] Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,

at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling i 2003 på 0,15 mill. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (tilskud til KI) til anlæggelse af en hurtigløbsbane for rulleskøjter. Bevillingen gives under forudsætning af, at der opnås medfinansiering på 1,00 mill. kr. fra Idrætspolitisk Idéprogram og 0,10 mill. kr. fra Nørrebro Park Kvarterløft

at Borgerrepræsentationen giver en driftsbevilling på 50.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 0.30.1 (tilskud til KI) til dækning af driftsudgiften i 2003

at den kassemæssige dækning for udgifterne anvises i 2003 med 200.000 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (kulturprojekter)

at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om at forøge Kultur- og Fritidsudvalgets ramme fra og med budget 2004 med 50.000 kr. (2002-prisniveau) til dækning af de forøgede driftsudgifter til hurtigløbsbanen bag Nørrebrohallen.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. november 2002

Følgende havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:

·        Rune Funch Soltoft

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at 4. at-punkt udgår og driftsudgiften på 50.000 kr. afholdes indenfor den af Økonomiudvalget udmeldte budgetramme for 2004 og frem".

 

 

RESUME

[s2] Det foreslås at etablere en hurtigløbsbane for rulleskøjter – placeret på et delvist uudnyttet areal bag Nørrebrohallen.

Forslaget er udviklet i et samarbejde mellem Vesterbro Rulleskøjte Klub, Idrætspolitisk Idéprogram, Nørrebro Park Kvarterløft, KI og Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Baggrunden er, at forslaget om en speedbane under Bispeengbuen ikke kunne realiseres. Derfor har de nævnte parter arbejdet videre på at finde et egnet areal til placering af banen.

Hurtigløbsbanen etableres på arealet mellem bagsiden af Nørrebrohallen og den kommende cykel- og gangsti. På en del af arealet ligger der i forvejen en rullehockeybane. Ved at flytte rullehockeybanen få meter vil det være muligt at anlægge hurtigløbsbanen uden om hockeybanen. Det giver en betydelig bedre udnyttelse af arealet. Samtidig forventes en synergieffekt ved at placere to beslægtede aktiviteter inden for samme område.

Udgifterne til etablering af hurtigløbsbanen vil være 1,25 mill. kr. Heraf bidrager Idrætspolitisk Idéprogram med 1,0 mill. kr. og Nørrebro Park Kvarterløft med 100.000 kr. Driftsudgifterne i 2003 udgør 50.000 kr., som dækkes af den ansøgte driftsbevilling.

Den foreslåede finansiering på kontoen til kulturprojekter i 2003 er midlertidig, idet det forventes, at der i forbindelse med indstillingen om bevillingsoverførsler fra 2002 til 2003 findes endelig finansiering via uforbrugte budgetmidler dels med 100.000 kr. i  idræts- og kulturpuljen, dels med 100.000 kr. af 0,6 mill. kr., afsat til BKO-område ved Nørrebro.

 

SAGSBESKRIVELSE

[s3] Det foreslås at etablere en hurtigløbsbane for rulleskøjter – placeret på et delvist uudnyttet areal bag Nørrebrohallen (bilag 1).

Forslaget er udviklet i et samarbejde mellem Vesterbro Rulleskøjte Klub, Idrætspolitisk Idéprogram, Nørrebro Park Kvarterløft, KI og Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Baggrunden er, at forslaget om en speedbane under Bispeengbuen ikke kunne realiseres (KFU 411/2002). Derfor har de nævnte parter arbejdet videre på at finde et egnet areal til placering af banen.

 

Projektbeskrivelse

Hurtigløbsbanen etableres på arealet mellem bagsiden af Nørrebrohallen og den kommende cykel- og gangsti. På en del af arealet ligger der i forvejen en rullehockeybane. Ved at flytte rullehockeybanen få meter vil det være muligt at anlægge hurtigløbsbanen uden om hockeybanen. Det giver en betydelig bedre udnyttelse af arealet. Samtidig forventes en synergieffekt ved at placere to beslægtede aktiviteter inden for samme område.

Hurtigløbsbanen er en oval rulleskøjtebane (31 x 47 meter) til Inline-løb. Banen er  belagt med en fin glat asfalt og omgivet af en gennemsigtig bande. Over banen opsættes lys.

Der er 40-50 meter fra hurtigløbsbanen til nærmeste boligbebyggelse. Da støjen fra den eksisterende rullehockeybane ikke hidtil har givet anledning til beboerklager, forventes der ikke støjmæssige problemer. Det skal ses i sammenhæng med, at speedskating/hurtigløb på skøjter - i modsætning til rullehockey - foregår relativt lydløst.

KI ejer grunden, og det er aftalt, at KI er bygherre på projektet. KI's bestyrelse er den 12. november 2002 orienteret om projektet og har stillet sig positive over for etablering af banen.
 

Hurtigløb på skøjter – speedskating

Initiativet til at etablere en hurtigløbsbane kommer fra Vesterbro Rulleskøjte Klub (VRK). Ud af klubbens ca. 1.000 medlemmer er de ca. 100 organiseret i en hurtigløbsafdeling. Ved DM 2002 erobrede VRK fem Danmarksmesterskabstitler.

Københavns Kommune har ikke faciliteter til hurtigløb. Derfor vil VRK blive prioriteret ved fordeling af banetid. To-tre gange om ugen vil klubben tilbyde træning for henholdsvis hurtigløbere og instruktion for nybegyndere. Resten af tiden vil banen være åben for offentligheden, ligesom lokale skoler, daginstitutioner m.v. kan benytte banen.

 

Økonomi

Udgifterne til etablering af hurtigløbsbanen er 1,25 mill. kr. Heraf bidrager Idrætspolitisk Idéprogram med 1,0 mill. kr. og Nørrebro Park Kvarterløft med 100.000 kr. Driftsudgifterne i 2003 udgør 50.000 kr.

Nørrebro Park Kvarterløfts bidrag på 100.000 kr. tages fra kvarterløftets pulje Boligsociale midler (helhedsorienteret byfornyelse).

 

                      Anlæg og drift i 2003

Idrætspolitisk Idéprogram      1.000.000 kr.

Nørrebro Park Kvarterløft       100.000 kr.

Kultur- og Fritidsudvalget         200.000 kr. *)

i alt                                      1.300.000 kr.                                           

*)  Heraf udgør de 50.000 kr. driftsudgifter for 2003.

                       

Driftsudgifter
De årlige driftsudgifter til hurtigløbsbanen er 50.000 kr. Det indstilles, at der gives rammeløft til driftsudgifterne i 2004. Det skal ses i sammenhæng med den praksis, der er etableret i budget 2003, hvor der er givet rammeløft til drift af de nye idrætsfaciliteter, der er etableret i 2002.

 

Forvaltningens vurdering

Nørrebrohallen ligger i et lokalområde, hvor rulleskøjtekulturen gennem flere år er blevet stadig mere udbredt. En placering af en hurtigløbsbane ved Nørrebrohallen vil betyde, at flere forskellige former for rulleskøjteaktiviteter bliver samlet ét sted. Dermed skabes der et center for rulleskøjteløb. Samtidig vil den nye kombinerede cykel- og gangsti, der åbnes ultimo 2002, forbedre adgangsvejene for rulleskøjtecentrets brugere.

En hurtigløbsbane har længe været et ønske hos VRK – et ønske, det hidtil ikke har været muligt at imødekomme. Såvel VRK som Idrætspolitisk Idéprogram er tilfredse med banens placering bag Nørrebrohallen, der samtidig tilgodeser behovet for flere bynære idrætsfaciliteter.

Det var oprindelig Nørrebro Park Kvarterløft, der søgte Kultur- og Fritidsudvalget om midler til etablering en speedbane under Bispeengbuen. Såfremt hurtigløbsbanen etableres bag Nørrebrohallen, der grænser umiddelbart op til kvarterløftet, er Nørrebro Park Kvarterløft fortsat indstillet på at bidrage økonomisk til projektet.

I overensstemmelse med anbefalingerne i den idrætspolitiske redegørelse, skal KI fortløbende arbejde på at udvikle de eksisterende idrætsanlæg, og hvor det er muligt, skal der gives plads for nye aktiviteter og brugergrupper. Etableringen af en hurtigløbsbane lever op til denne målsætning. Samtidig er hurtigløbsbanen et eksempel på en facilitet, der kan anvendes af både den organiserede og uorganiserede idræt.

 

ØKONOMI

Den samlede pris for etablering af hurtigløbsbanen er 1,25 mill. kr. Hertil kommer driftsudgifter i 2003 på 50.000 kr. Københavns Kommunes bidrag til projektet i 2003 er 200.000 kr.

Der kan anvises kassemæssig dækning for bevillingen på 200.000 kr. i 2003 på Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (kulturprojekter).

Nævnte kassemæssige dækning forventes at være midlertidig, idet det i forbindelse med indstillingen om bevillingsoverførsler fra 2002 til 2003 vil være muligt at finansiere bevillingen endeligt af uforbrugte budgetmidler i 2002, dels med 100.000 kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idræts- og kulturpulje), dels med 100.000 kr. af 0,6 mill. kr., afsat til BKO-område ved Nørrebro på Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 3.64.1 Andre Kulturelle Opgaver (Internationale aktiviteter 2002).

 

MILJØVURDERING

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

 

BILAG

1.      Kort over arealet ved Nørrebrohallen.

2.      Indstilling og beslutningsprotokol - KFU 411/2002.

3.      Notat om Frie midler i Idræts- og Kulturpuljen m.v. i budget 2002.

 

 

Carsten Haurum

/Pernille Vange

 


 [s1]00108721DOC

 [s2]00108718DOC

 [s3]00108719DOC

Til top