Strategi for Københavns Kommunes fremtidige el-indkøb - Udsat - (Udsendt til mødet den 3. december 2002)
Strategi for Københavns Kommunes fremtidige el-indkøb - Udsat - (Udsendt til mødet den 3. december 2002)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 10. december 2002
J.nr. ØU 318/2002
12. Strategi for Københavns Kommunes fremtidige el-indkøb - Udsat - (Udsendt til mødet den 3. december 2002)
INDSTILLING
[s1]Det indstilles til Økonomiudvalget,
· at den foreslåede strategi for fremtidigt el-indkøb i Københavns Kommune tiltrædes
Økonomiudvalgets beslutning den 3. december 2002
Udsat.
Frist for spørgsmål fastsat til den 5. december 2002.
RESUME
[s2]Københavns Kommunes fremtidige indkøb af el på det liberaliserede elmarked bør ske via en central koordinering, da det ellers risikeres, at der bruges uforholdsmæssigt mange ressourcer på decentral indgåelse af el-indkøbsaftaler i de mindre institutioner.
Den tværgående koordinering vedrørende indkøb af elektricitet varetages derfor fremover af den fælles indkøbsenhed i Økonomiforvaltningen.
For at undgå et stort
decentralt ressourceforbrug ved indgåelse af el-handelsaftaler, forpligtes
kommunens mindre institutioner til at forblive i forsyningspligtselskabet (KE
Forsyning) i 2003.
De større institutioner
gennemfører selvstændige el-indkøb i 2003, for dermed at indhøste erfaringer på
området. Den en fælles indkøbsenhed skal dog inddrages før aftaleindgåelsen,
således at der skabes et samlet overblik over kommunens indkøbsadfærd på det
liberaliserede elmarked.
På baggrund af de indsamlede erfaringer tages der stilling til om det er hensigtsmæssigt at foretage samlet indkøb af elektricitet for alle kommunens institutioner.
SAGSBESKRIVELSE
[s3]Den 1. januar 2003 er liberaliseringen af det danske el-marked gennemført, og det vil være muligt for alle kommunens institutioner at handle på det frie el-marked. Dermed er det relevant for Københavns Kommune at tage stilling til hvorvidt kommunens elforbrug fortsat skal ske via det hidtidige forsyningspligtselskab, eller om der skal købes elektricitet via et kommercielt elhandelsselskab.
En væsentlig problemstilling er at sikre, at der ikke bliver brugt unødigt mange ressourcer ved at kommunens mindre institutioner indgår decentrale elindkøbsaftaler, hvor omkostningerne ved at indgå aftalen ikke står mål med den mulige besparelse.
Baggrund
1.
Liberalisering af el-markedet
Den 31. december 1999 blev det Danske el-marked liberaliseret for de største elforbrugere. Gradvist er liberaliseringen blevet øget, og den 1. januar 2003 er liberaliseringen fuldført. Dette betyder, at alle el-forbrugere har mulighed for frit at vælge om de vil forblive i forsyningspligtselskabet eller om de vil købe el via et kommercielt elhandelsselskab.
Hvis elektriciteten anskaffes gennem et kommercielt elhandelsselskab, afhænger de endelige omkostninger af el-prisen på den nordiske elektricitetsbørs Nord Pool. Prisen på Nord Pool er bl.a. afhængige af nedbørsmængder og vandreserver ved de nordiske vandkraftværker, og kan derfor variere meget i løbet af året. Det er denne variation, der giver mulighed for større besparelser men også for større omkostningsstigninger afhængig af hvornår aftalen indgås. Hvis aftalen indgås når vandreserverne er små, vil prisen være høj, hvorimod prisen falder hvis vandreserverne er store.
Ved
anskaffelse gennem et kommercielt elhandelsselskab, vælges det selskab, der kan
tilbyde den laveste pris på en given dato (f.eks. prisen for institutionens
samlede elforbrug i 2003 pr. 15. december 2002). Prisvariationerne mellem de
forskellige selskaber er afhængige af selskabets samlede el-indkøbsadfærd,
vurdering af udviklingen i vandreserver, administrationsomkostninger mv.
Det er imidlertid kun en mindre del af elprisen, der kan konkurreres om, da størstedelen af elprisen består af prioriteret produktion (miljøvenlig el), nettarif samt diverse afgifter (CO2- og elafgift samt moms).
Ud af prisen for en kWh, der for forbrugeren koster op mod 1,75 kr., er det kun ca. 20 øre, der udgør betaling for selve strømmen. Resten er afgifter og netbetaling m.v. Da endvidere ca. 1/3 af elektriciteten udgøres af prioriteret strøm (miljøstrøm), der skal aftages, er det kun ca. 65 % af elforbruget, der kan købes på det frie marked. Det er derfor kun ca. 14 øre, der kan konkurrenceudsættes.
El-branchen vurderer, at det typisk vil være muligt at spare ca. 0,5 - 1 øre pr. kWh af det samlede elforbrug ved køb på det frie marked (dvs. konkurrence mellem kommercielle elhandelsselskaber).
Københavns Kommune bruger årligt ca. 105 GWh elektricitet.[1] Heraf benyttes ca. 25% til gadebelysning hos Vej- og Park, og yderligere ca. 25% benyttes af KE.
Ved en forudsat besparelse mellem 0,5 og 1 øre/kWh, vil besparelsespotentialet ved en samlet konkurrenceudsættelse af Københavns Kommunes elforbrug på ca. 80 GWh (inklusive Vej- og Park, eksklusive KE) være mellem ca. 400.000 kr. og ca. 800.000 kr.
Besparelsespotentialet vil i høj grad afhænge af markedsforholdende på det tidspunkt hvor en aftale indgås. P.t. er el-priserne høje, hvilket kan reducere besparelsespotentialet ved at indgå aftaler på det fri marked i forhold til levering fra forsyningspligtselskabet.
Såfremt elektriciteten købes hos et kommercielt elhandelsselskab vil man fremover modtage to regninger. Den ene (og mindste) vil komme fra det kommercielle elhandelsselskab og vedrøre den liberaliserede del af strømmen. Den anden (og største) vil komme fra det eksisterende forsyningspligtselskab og vedrøre transmission af strømmen, diverse afgifter og miljøstrøm.
2. Københavns Kommunes elforbrug i dag
I dag køber langt størstedelen af kommunens institutioner deres elektricitet hos KE Kunde, der er kommunens forsyningspligtselskab. KE Kunde fastsætter sine el-tariffer efter prisen på den nordiske elektricitetsbørs Nord Pool, og er under løbende kontrol af Energitilsynet.
Visse af kommunens større institutioner har handlet elektricitet via KE Marked, der opererer på det frie el-marked. Disse institutioner, der har fjernaflæste elmålere, kan afhængig af deres forbrugsprofil (f.eks. hvis deres forbrug især ligger om natten) opnå fordelagtige priser på elektricitet, da de kan afregnes efter flerledstariffer, hvor el-prisen varierer over døgnet.
Den største enkelte el-bruger i Københavns Kommune er Vej- og Park, der benytter ca. 25 GWh om året. Da der endnu ikke er opsat elmålere på kommunens trafikanlæg, vejbelysning mv., er opgørelsen af forbruget skønsmæssigt baseret på en beregning af udstyrets energiforbrug.
Det resterende forbrug er fordelt på ca. 950 mindre institutioner, der tilsammen benytter ca. 25 GWh og ca. 60 større institutioner, der tilsammen benytter ca. 31 GWh.
De større institutioner er karakteriseret ved at de benytter mere end 0,2 GWh. Disse institutioner skal ifølge lovgivningen have fjernaflæste el-målere, der giver mulighed for at følge elforbruget pr. time.
De mindre institutioner, der benytter under 0,2 GWh har almindelige "drejeskive"-målere, der aflæses årligt. Fordisse mindre institutioner med et gennemsnitsforbrug på ca. 25.000 kWh pr. år, vil den sandsynlige nettobesparelse pr. institution i gennemsnit være ca. 180 kr. pr. år ved at skifte til et kommercielt elhandelsselskab.
Besparelsen skal ses i forhold til den enkelte institutions ressourceforbrug ved at afsøge markedet og indgå aftale med en ny el-leverandør. Denne proces kan være meget tids- og ressourcekrævende, da bl.a. behov for tilknyttet service samt evt. afledte administrationsomkostninger mv. bør overvejes.
3. Forslag til fremtidigt indkøb af el i Københavns Kommune
Københavns Kommunes fremtidige indkøb af el bør tage udgangspunkt i en central koordinering af institutionernes adfærd, da det ellers risikeres, at der bruges uforholdsmæssigt mange ressourcer på decentral indgåelse af el-indkøbsaftaler i de mindre institutioner.
Den tværgående
koordinering vedrørende indkøb af elektricitet varetages derfor fremover af den
fælles indkøbsenhed i Økonomiforvaltningen.
De større institutioner gennemfører fortsat selvstændige
el-indkøb, for dermed at indhøste erfaringer på området, men skal inddrage den
fælles indkøbsenhed før indkøbet gennemføres, således at der skabes et samlet
overblik over kommunens indkøbsadfærd på det liberaliserede elmarked.
Da der endnu ikke er gennemført en struktureret evaluering af kommunens indkøb af elektricitet på det liberaliserede marked, er det endnu ikke muligt nøjagtigt at vurdere de forhold, der bør iagttages ved etablering af en samlet elhandelsaftale for alle institutioner i Københavns Kommune. En sådan evaluering gennemføres i 2003 – eventuelt med bistand fra eksterne eksperter på området.
For at undgå et stort decentralt ressourceforbrug ved
indgåelse af el-handelsaftaler, forpligtes kommunens mindre institutioner
derfor til at forblive i forsyningspligtselskabet i 2003.
Erfaringer fra de større institutioners elhandel på det liberaliserede elmarked kan danne baggrund for, at der efter 2003 foretages et samlet elindkøb for alle kommunens institutioner.
Skulle de indhentede erfaringer derimod ikke være tilfredsstillende, eller vurderes risikoen for omkostningsstigninger ved indkøb via et kommercielt elhandelsselskab at være for høj, vil kommunens el-indkøb fortsat ske ved at de større institutioner selvstændigt kan foretage indkøb af elektricitet.
Økonomiske konsekvenser
-
Miljømæssige konsekvenser
-
Andre konsekvenser
-
Høring
-
Bilag
-
Erik Jacobsen
/ Bjarne Winge