Mødedato: 07.08.2001, kl. 15:00

Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2002 og Budgetoverslag 2003-2005

Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2002 og Budgetoverslag 2003-2005

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 7. august 2001


J.nr. ØU 205/2001

2. Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2002 og Budgetoverslag 2003-2005

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen

at Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2002 og Budgetoverslag 2002-2004, og det heri forudsatte tilskud fra ejerkredsen, tages til efterretning,

at der tages forbehold for den i budgetforslaget forudsatte medfinansiering fra Københavns Kommune af investeringer i busfremkommelighed i perioden 2002-2005.

Økonomiudvalgets beslutning: Indstillingen blev herefter godkendt, idet Økonomiudvalget understregede, at der alene er taget stilling til oversendelsen af budgetforslaget som grundlag for den fortsatte budgetproces.

Fristen for fremsættelse af ændringsforslag foreslås fastsat til 29. august 2001 kl. 12.00.

 

RESUME

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) 1. behandlede den 25. juni 2001 Budgetforslag 2002 og Budgetoverslag 2003-2005. Det blev besluttet at lade budgetforslaget overgå til 2. behandling, der finder sted den 7. september 2001.

Hovedtemaerne i budgetforslaget er den fortsatte genopretning af HUR's økonomi med henblik på at opnå balance i 2004, samt tilpasningen af den kollektive bustrafik til den ændrede banestruktur på baggrund af metroens åbning i 2002.

Budgetforslaget forudsætter en blød tilpasning til metroen med en reduktion af kørselsomfanget på 190.000 vogntimer i perioden 2002-2004 i stedet for den i Budgetforslag 2001 forudsatte reduktion på 300.000 vogntimer. Det betyder, at underskuddet ikke reduceres helt så meget i 2002 og 2003 som oprindeligt forudsat.

Budgetforslaget indeholder midler til forbedring af bussernes fremkommelighed i centralkommunerne i forbindelse med den forventede etablering af stambusnettet. Effekterne af fremkommelighedsinvesteringerne i de efterfølgende budgetår vil være færre vogntimer og flere påstigere. HUR's finansieringsbidrag forudsætter et tilsvarende bidrag fra de kommunale vejmyndigheder, dvs. primært Københavns Kommune.

Budgetforslaget forudsætter et samlet tilskud i 2002 fra de 5 amtskommunale enheder i Hovedstadsregionen på 1.241 mio. kr. Tilskuddet er i budgetforslaget fordelt i forhold til det forventede skatteudskrivningsgrundlag for 2001, hvorefter tilskuddet fra Københavns Kommune i 2002 bliver på 313,1 mio. kr. Den endelige fordeling sker i forhold til det budgetterede udskrivningsgrundlag for 2002 og vil blive meddelt fra HUR senest den 1. oktober.

På baggrund af tilkendegivelser under Rådets 1. behandling af budgetforslaget undersøger HUR's administration muligheden for at tilvejebringe besparelser på budgettet, der vil reducere enhedernes tilskud med 13,2 mio. kr. i budgetåret 2002 samt i budgetoverslagsårene. Det vil i givet fald betyde en beskæring af Københavns Kommunes tilskud i 2002 med 3,3 mio. kr.

 

Til top