Nu kan du igen ringe til Københavns kommunes hovednumre

Vi har i går haft et teknisk nedbrud, som gav udfordringer med at komme igennem til Københavns Kommunes hovednummer. 
Leverandøren har fundet og udbedret fejlen. Du kan derfor igen ringe til Københavns Kommune, som du plejer. 
Vi beklager de gener, det eventuelt har medført.

Mødedato: 04.03.2008, kl. 15:15

Påtagelse af garantiforpligtelser vedrørende bygningsfornyelse (Teknik- og Miljøudvalget)

Se alle bilag

Påtagelse af garantiforpligtelser vedrørende bygningsfornyelse (Teknik- og Miljøudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 4. marts 2008

 

 


J.nr. ØU 76/2008

 

20. Påtagelse af garantiforpligtelser vedrørende bygningsfornyelse (Teknik- og Miljøudvalget)

Der skal træffes beslutning om en konkret garantisag samt om en generel bemyndigelse til Teknik- og Miljøudvalget til at stille de fornødne garantier i forbindelse med beslutninger om bygningsfornyelse.

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.                  at kommunen stiller garanti pÃ¥ 49 % af 8.674.000 kr. i forbindelse med bygningsfornyelsesarbejderne pÃ¥ ejendommen Holtegade 9-11,

 

2.                  at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til i fornødent omfang at garantere for lÃ¥n til finansiering af byfornyelsesarbejder.

 

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. marts 2008

Indstillingen blev anbefalet.

 

 

PROBLEMSTILLING

Der skal nu træffes beslutning om en konkret garanti for Holtegade 9-11.

Indstillingen om delegation til Teknik- og Miljøudvalget, som Borgerrepræsentationen besluttede den 9. februar 2006, nævnte ikke garantistillelse i forbindelse med finansiering af byfornyelsesarbejder. Det skyldes formentlig en antagelse af, at Teknik- og Miljøudvalget havde fået den pågældende bemyndigelse ved behandlingen af de konkrete byfornyelsesbeslutninger.

 

LØSNING

Borgerrepræsentationen beslutter at stille følgende garanti:

Holtegade 9-11, UK3440, udlejningsejendom. Bygningsfornyelse med støtte til 19 boliger. Garantien knytter sig til et lån på 8.674.000 kr. til den endelige finansiering af arbejderne, hvoraf kommunen skal garantere for 49 % eller 4.250.260 kr.

Endvidere foreslår forvaltningen, at Borgerrepræsentationen bemyndiger Teknik- og Miljøudvalget til i kommende sager i fornødent omfang at stille garantier for lån til finansiering af byfornyelse.

 

ØKONOMI

Garantier er eventualforpligtelser, der ikke umiddelbart har økonomiske konsekvenser.

 

VIDERE PROCES

Når Borgerrepræsentationen eller Teknik- og Miljøudvalget godkender en garantistillelse sendes erklæring om kommunegaranti til borgmester Klaus Bondam og adm. dir. Hjalte Aaberg til underskrift, hvorefter den sendes til långiveren.

Borgerrepræsentationen bemyndigelse til Teknik- og Miljøudvalget vil blive skrevet ind i Teknik- og Miljøudvalgets delegationsfortegnelse.

 

BILAG

-          Oversigt over politisk behandling

 

1.                  Oversigt over garantien i Holtegade 9-11

 

 

Pernille Andersen                                                                                  Ulrik Winge

 

 

 

 

 


 

Til top