Ansøg om etablering af samletank
Hvis du i forbindelse med renovering af kolonihavehus ændrer eller øger spildevandsstrømmene, fx ved etablering af toilet, bad eller håndvask, der ikke var der tidligere, skal du sikre dig lovlig håndtering af spildevand.
Dette kan ske ved tilslutning til spildevandskloak eller ved etablering af en samletank. Er der ikke mulighed for tilslutning til kloak skal der etableres en samletank.
Etablering af en samletank kræver tilladelse fra kommunen. Din byggesag kan ikke afsluttes uden afklaring på lovlig håndtering af spildevand.
Du skal ansøge om samletank digitalt via Byg og Miljø, hvor du bliver guidet sikkert gennem hele ansøgningsprocessen og får at vide, hvilke dokumenter du skal sende med din ansøgning. Under fanen Ansøgninger skal du vælge ”Vand, varme, affald, energi, miljø og natur”, hvor du som underkategori skal vælge ”Opsamling af spildevand i samletank”.
Du bliver løbende informeret om, hvor langt i processen du er.
Som bruger får du også en digital projektmappe, så du hele tiden kan holde øje med, hvor langt kommunen er i behandlingen af sagen, og du kan desuden vælge at få tilsendt en sms eller en mail, når der er nyt i sagen.
Kontakt
Spildevand
Njalsgade 13
Telefontider
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00