Mødedato: 20.04.2020, kl. 15:00
Mødested: Via Teams

Fremrykning og igangsættelse af anlægsprojekter i 2020 og 2021

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til fremrykning og igangsættelse af 104 anlægsprojekter. Baggrunden herfor er Regeringen og KL’s aftale om i lyset af COVID-19 at sætte kommunerne fri af anlægsloftet i 2020 og Økonomiudvalgets følgebeslutning om annullering af anlægsloftet for Københavns Kommune i 2020 og hævelse af anlægsmåltallet for Teknik- og Miljøudvalget i 2021.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,

  1. at Teknik- og Miljøudvalget på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning den 31. marts 2020 godkender at fremrykke og igangsætte anlægsprojekter i 2020 for i alt 119,9 mio. kr. og i 2021 for i alt 431,1 mio. kr., jf. bilag 2.
  2. at Teknik- og Miljøudvalget godkender reviderede ibrugtagningstidspunkter for de fremrykkede og igangsatte anlægsprojekter, jf. bilag 3.

Problemstilling

Regeringen og KL har den 26. marts 2020 indgået en aftale om tiltag omhandlende kommunernes økonomi set i lyset af COVID-19. Aftalen betyder, at kommunerne sættes fri af anlægsloftet for 2020, så kommunerne har mulighed for at bidrage til at holde gang i dansk økonomi og beskæftigelsen.

På baggrund af aftalen mellem KL og Regeringen har Økonomiudvalget den 31. marts 2020 besluttet at annullere måltalsstyringen af Københavns Kommunes anlægsudgifter for 2020. Herudover har Økonomiudvalget besluttet at hæve anlægsmåltallet for kommunen for 2021 med samlet 689,9 mio. kr., hvoraf 326,6 mio. kr. udgør yderligere anlægsmåltal på Teknik- og Miljøudvalgets område.

Løsning

Med annulleringen af anlægsloftet for 2020 og hævelse af anlægsmåltallet for 2021 er det blevet muligt at fremrykke en række af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter, herunder anlægsprojekter, der tidligere er blevet berosat som følge af manglende anlægsmåltal i 2020 og 2021.

Med denne indstilling anbefales igangsættelse af anlægsprojekter for yderligere 119,9 mio. kr. i 2020 og 431,1 mio. kr. i 2021, hvoraf 112,7 mio. kr. i 2020 og 413,1 mio. kr. i 2021 vedrører bevillingerne Ordinær Anlæg eller Byfornyelse Anlæg, der er underlagt anlægsmåltal. De resterende 7,2 mio. kr. i 2020 og 17,9 mio. kr. i 2021 omhandler igangsættelse af anlægsprojekter på takst- og klimaområdet, der ikke er underlagt anlægsmåltal. Dermed vil det forventede forbrug i forbindelse med eksekvering af anlægsprojekter på Teknik- og Miljøudvalgets område samlet være 889,4 mio. kr. i 2020 og 1.025,7 mio. kr. i 2021. Det større beløb i 2021 skyldes, at flere af anlægsprojekterne skal projekteres i 2020, inden udførelse kan finde sted i 2020 og 2021.

Forvaltningen har medtaget de anlægsprojekter, der er mulige at eksekvere inden for de givne rammer, jf. bilag 2. Anlægsprojekterne fordeler sig med ca. 65 procent på ’Mobilitet i byen’, ca. 50 procent på ’Pas på byen’, ca. 25 procent på ’En by, der vokser’ og ca. 20 procent på ’C02-neutral by’. Flere af projekterne er indeholdt i mere end én kategori, hvormed der ikke er direkte sammenlignelighed mellem procentsatserne.

I forbindelse med den nuværende situation med COVID-19 kan der være forhold, som vil kunne påvirke rådgivere, entreprenører og forvaltningen og dermed forsinke anlægsprojekterne. Efter forvaltningens indmeldinger til Økonomiforvaltningen i forbindelse med Økonomiudvalget møde den 31. marts 2020 har forvaltningen igen gennemgået indmeldingerne og forøget beløbene, som kan fremrykkes, ved at indarbejde en højere overbooking i 2021. Dette gøres for at sikre fuld udnyttelse af anlægsmåltallet i 2021. Forvaltningen vurderer, at der er behov for at hæve den nuværende overbooking i 2021 på 40,8 mio. kr. med yderligere 86,5 mio. kr., så den samlede overbooking for 2021 udgør ca. 127,3 mio. kr., svarende til ca. 14 procent af den samlede igangværende anlægsportefølje i 2021. Teknik- og Miljøudvalget har de seneste år arbejde med en årlig overbooking i omegnen af 10-15 procent.

Tabel 1: Fremrykning og igangsættelse af anlægsprojekter i 2020 og 2021

Fremrykning og igangsættelse af anlægsprojekter og fuld anvendelse af anlægsmåltal for 2021

Mio. kr. (løbende p/l)

2020

2021

Anlægsmåltal inkl. overbookning inden ØU 31. marts 2020

776,7

612,6

Anlægsmåltal tildelt TMU på ØU 31. marts 2020

-

326,6

Yderligere overbooking

-

86,5

Samlet anlægsmåltal inkl. overbooking

776,7

(udgår)

1.025,7*

Forventet forbrug

 

 

Forventet forbrug på projekter før fremrykning og igangsættelse af anlægsprojekter

776,7

612,6

Projekter prioriteret til opstart i 2020 (uden forbrug i 2021)**

62,7

0,0

Projekter prioriteret til opstart i 2020 (med forbrug i efterfølgende budgetår)**

50,0

413,1

Fornyet forventet forbrug inkl. overbooking

889,4

1.025,7

* Anlægsmåltallet for 2021 udgør 898,4 mio. kr. (ØU 31. marts 2020).

** Derudover fremrykkes og igangsættelse anlægsprojekter på takst- og klimaområdet for samlet 7,2 mio. kr. i 2020 og 17,9 mio. kr. i 2021 (beløbene er ikke underlagt anlægsmåltal).

Hvis det senere i 2020 viser sig muligt at fremrykke yderligere forbrug på allerede igangsatte projekter til 2020, vil disse blive indarbejdet i Teknik- og Miljøudvalgets behandling af kommende anlægsoversigter. Ved større fremrykning til 2020 vil forvaltningen orientere Teknik- og Miljøudvalget særskilt herom.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Teknik- og Miljøudvalget forelægges parallelt med denne indstilling en opdatering af indstillingen om første anlægsoversigt (TMU 30. marts 2020), hvor de bevillingsmæssige ændringer som følge af fremrykningen og igangsættelsen af anlægsprojekter i 2020 og 2021 er indarbejdet.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, vil forvaltningen orientere lokaludvalg og samarbejdspartnere om fremrykningen og igangsættelsen af anlægsprojekter i 2020 og 2021.

Søren Wille

                                     / Lone Byskov

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 20. april 2020

Det samlede udvalg stillede følgende ændringsforslag som nyt 3. at:

”at projekter med belysning på Amager Strandpark, Holmens Bro, Tuborgvej, byskoven, partnerskabstræer prioriteres fremrykket så vidt det er muligt til 2020.”

 

Den således ændrede indstilling blev godkendt uden afstemning.

Til top