Status 2016 for ældrepolitikken 2015 - 2018 'Lev stærkt - hele livet'

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender afrapportering på implementering af Ældrepolitikken jf. bilag 1 og 2.

Problemstilling

Københavns Kommunes Ældrepolitik ’Lev stærkt – Hele livet’ blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i april 2015. Af implementeringsplanen for politikken, som blev vedtaget i juni 2015, fremgår det, at der løbende skal følges op på, om politikken skaber forandringer for borgerne. Det sker ved en årlig afrapportering til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Afrapporteringen for 2016 er den anden statusrapport i politikkens levetid.

Løsning

Afrapportering for Ældrepolitikken for 2016 jf. bilag 1. giver en status for og vurdering af fremdrift og implementering af Ældrepolitikkens tre visioner: ’Frihed’, ’tryghed’ og ’medborgerskab’. Afrapporteringen indeholder derudover en række cases, der viser, hvordan forvaltningen har arbejdet med at realisere politikken, ligesom der er fremstillet en film, om hvordan forvaltningen med ældrepolitikken i hånden har skabt forandringer for borgerne. Filmen vises på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 27. april 2017.

Københavns Kommunes Ældrepolitik 2015-2018 er nu halvvejs og forvaltningen vurderer, at der er opnået en væsentlig udvikling i forvaltningens kultur og at de igangsatte indsatser bidrager positivt til at realisere ældrepolitikkens visioner. Også i 2017 er det vigtigt at arbejde videre med at understøtte det lokale arbejde og udvikle nye indsatser, så visionerne om frihed, tryghed og medborgerskab for borgerne bliver konkrete og levende i hverdagen.

Større fokus på resultater frem for indsatser i afrapporteringen for 2016
Afrapporteringen i år har en anden form end sidste års afrapportering. For et år siden var Ældrepolitikken ny og derfor var fokus i afrapporteringen dengang særligt på hvilke indsatser og projekter, der var sat i gang indenfor hvert af de ni reformspor.

Arbejdet med Ældrepolitikken har i det forgangne år bevæget sig over i en fase, hvor der nu begynder at kunne ses resultater, som det i højere grad er muligt at rapportere på. I dette års rapport er fokus således i højere grad på effekt for borgerne. Afrapporteringen er baseret på det bedst tilgængelige data sammensat af fortællinger om den borgeroplevede kvalitet og nøgletal fra Årsrapporten og Brugerundersøgelserne for 2016. 
 
Afrapportering jf. bilag 1. indeholder først en beskrivelse af forvaltningens arbejde med at gøre ældrepolitikkens visioner til virkelighed i mødet mellem medarbejdere og borgere. Herefter er der en beskrivelse for hver af de tre visioner i 2016 og til sidst i hvert visionsafsnit en boks, der overordnet angiver fokusområder og styrkede initiativer indenfor visionen i 2017.

I denne indstilling gives en kort status for de tre visioner. For yderligere afrapportering vedrørende visionerne henvises til bilag 1. Som supplement til afrapporteringen er der udarbejdet en oversigt over alle større indsatser og projekter indenfor Ældrepolitikkens ni reformspor jf. bilag 2..

Visionen om ’Frihed’
’Frihed til at leve livet’ handler om ældres evne til at mestre hverdagslivet så lang tid som muligt, men også om valgmuligheder og oplevelsen af fleksibilitet. Frihed for de ældre til at leve det liv, de ønsker og til at vælge de tilbud, der passer netop dem.

I 2016 har der været fokus på indsatser, som bidrager til et liv, hvor den enkelte kan mest muligt selv. Eksempelvis har udrednings- og rehabiliteringsforløb (U&R-forløb) givet et positivt resultat for mange borgere i form af større mestringsevne efter endt forløb.

I 2. halvår 2016 modtog 82 % af de nye borgere, som ønsker hjemmepleje, et U&R-forløb (måltallet var 80 %) og 21 % af de borgere, som allerede modtager hjemmepleje, modtog et U&R- forløb (måltallet var 15 %). 53 % af de nye borgere og 51 % af de kendte borgere har haft et positivt udbytte af deres rehabiliteringsforløb (måltallet var 50 %).

På plejecentrene oplever 91 %, at de får rehabiliterende støtte fra personalet, og 45 % svarer, at de bliver bedre til at klare flere dagligdags ting selv, som følge af denne støtte.

Af hjemmeplejemodtagerne er det 56 %, der oplever, at de får støtte af medarbejderne til at blive mere selvhjulpne og 40 % af dem mener, at de deraf bliver bedre til at klare flere dagligdagsting selv. Denne andel er dog lavere end i 2015.

Der er ligeledes i det forgangne år arbejdet med at give ældre flere valgmuligheder og øget fleksibilitet, så kommunens tilbud i højere grad tilrettelægges ud fra borgernes ønsker og hverdag.

82 % af alle kommunens plejeboligbeboere oplever, at de får støtte af personalet, således at de kan gøre de ting i hverdagen, som er vigtige for dem. 58 % af hjemmeplejemodtagerne vurderer, at hjælpen bidrager til, at de bedre kan gøre de ting i hverdagen, som er vigtige for dem. Det er dog en lavere andel end i 2015.

Visionen om ’Tryghed’
Ældre københavnere skal trygt kunne regne med at få den hjælp og støtte, de har brug for, når de oplever tab og begrænsninger. De skal opleve, at de får det rette tilbud til rette tid, og de skal opleve en kommune, der sikrer sammenhæng mellem de forskellige indsatser og sektorer, og dermed gode og trygge forløb.

Der er generelt en høj grad af tryghed blandt ældre, der modtager hjælp og støtte fra forvaltningen. Således føler 92 % af beboerne på plejecentrene sig trygge på plejecentret. 88 % af hjemmeplejemodtagerne føler sig trygge ved hjælperne.

Forvaltningen har arbejdet på, at borgerne i endnu højere grad modtager indsatser af høj kvalitet. Særligt i regi af kvalitetsindsatsen er der udviklet metoder, der sigter på at øge sikkerheden for borgerne. Der er ikke fundet alvorlige fejl og mangler ved tilsyn på plejecentrene i 2016. Der kan herudover konstateres en bedre sammenhæng til hospitalerne og færre ældre skal i dag vente, når de er færdigbehandlede på hospitalet.

Visionen om ’Medborgerskab’
Et aktivt medborgerskab øger livskvaliteten og virker forebyggende på ensom­hed, fysisk og psykisk sygdom. Forvaltningen arbejder på at skabe endnu bedre rammer for, at ældre kan indgå i fællesskaber, og at alder ikke er en hindring for at bringe egne ressourcer i spil.

Siden sidste statusrapport har forvaltningen sat fokus på samarbejde med og inddragelse af ældre, pårørende, frivillige og lokalsamfund i tilrettelæggelse og udførelse af indsatser og tilbud til ældre. De mange samarbejdsprojekter har resulteret i nye måder at understøtte fællesskaber og relationer på.

Ensomheden er faldet blandt ældre i plejebolig i 2016. Der er eksempelvis sket et fald i andelen af ældre, der ofte føler sig isoleret fra andre, fra 13 % i 2015 til 8 % i 2016. Ligeledes er der flere ældre, som bruger de fælles lokaler på plejecentrene og flere, der oplever, at det er rart at være sammen med de andre beboere.  Andelen af borgere i plejebolig, som føler, at de har nogen, de er særlig fortrolige med og kan tale med, hvis de har problemer eller er triste, er steget med 20 procentpoint på et år.

Andelen af hjemmeplejemodtagende ældre, der føler sig uønsket alene, har været forholdsvis stabil gennem de seneste år. 60 % af de hjemmeboende ældre oplever, at de kommer ud i det omfang, de gerne vil.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Midler til de specifikke projekter og indsatser under implementeringen er afsat i forbindelse med enten de ordinære budgetprocesser eller er midler fra Værdighedspuljen.

Videre proces

Implementering af ældrepolitikken fortsætter i overensstemmelse med den fremlagte strategi med fokus på både kulturudvikling og udvikling af nye indsatser. Næste og sidste afrapportering forventes forelagt for udvalget i 2018, hvor politikken udløber.

Lars Gregersen

                                                   /Helle Schnedler

Indstillingen blev godkendt