Mødedato: 20.02.2014, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Ansøgning: støtte til etablering og opstart af det kreative kollektiv RumOs

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning om 200.000 kr. til etablering af det kreative kollektiv RumOs

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiler,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler afslag på ansøgningen, da der ikke er afsat midler på Kultur- og Fritidsudvalgets budget.

Problemstilling

Foreningen Samspil som er initiativtager bag det kreative kollektiv RumOs, søger Kultur- og Fritidsudvalget om 200.000 kr. til etablering af RumOs på Glentevej 70A og 70B i Københavns Nordvest kvarter.(bilag 1.)

Der er ikke afsat midler til formålet på budget 2014.

Løsning

Foreningen Samspil ønsker med RumOs, at skabe forbindelse mellem forskellige impulser og styrker blandt københavns studerende, kreative iværksættere, uetablerede kunstnere, mindre kreative virksomheder og projektmagere. RumOs holder til på Glentevej 70 A og 70 B hvor de råder over 350 m2., som kan lejes i både  korte og lange perioder.

Ifølge ansøger er der en stor efterspørgsel og opbakning fra en bred vifte af uetablerede kunstnere, specialestuderende og mindre kreative virksomheder til etablering af RumOs. Der er indtil nu 25 brugere som har givet udtryk for at de gerne vil leje sig ind. Arbejdsrummene skal fremstå rå, hvor kun det mest nødvendige er gjort. Ønsket er at lade et æstetisk element i de rå lokaler, komme til udtryk i nogle enkle ruminddelinger af træ. Udformningen vil ske i et samspil mellem kommende lejere, i samarbejde med elever fra snedkerlinjen fra Københavns Tekniske skole, som optakt til realiseringen af RumOs.

Foreningen Samspil er en non-profit organisation og lejeindtægter går ubeskåret til drift og vedligeholdelse af bygningen. Standardlejen vil gennemsnitligt ligge på 600 kr. afhængigt af størrelsen på kontorplads. 

RumOs vil tage udgangspunkt i de kommende brugers behov og ønsker for et nyt og kreativt kollektiv. Behovsafklaringen sker gennem en række workshops, hvor kommende brugere i fælleskab inviteres til at italesætte de forventninger, der er til udformningen, herunder mulige organiseringsformer.

Tanken bag RumOs er således, at invitere til en alsidig og mangfoldig brug af lokalerne, for dermed at kunne fungere som platform for ideudvikling, udveksling, faglig sparring og kreativitet og samarbejder mellem brugerne.


Budget:
Af etableringsbudgettet fremgår følgende udgifter: Depositum 6. mdr. 86.625 kr., belysning 13.000 kr., udstyr 23.000 kr., konstruktion og indretning 69.000 kr., småanskaffelser 8.000 kr. i alt 199.625 kr. ex. moms  
i driftsbudgettet er der overensstemelse mellem udgifter og indtægter og der søges alene om tilskud til etablering.


Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.


Carsten Haurum


                                                        /Mads Kamp Hansen

Videre proces

Såfremt KFU vælger at imødekomme ansøgningen, vil forvaltningen, i dialog med ansøger, udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 20. februar 2014:


Der blev begæret afstemning om følgende forslag:

Der ydes et etableringstilskud på 100.000 kr.; kassemæssig dækning anvises på konto 3.35.64.1.

Et flertal (Peter Thiele, Rune Dybvad, Yildiz Akdogan, Simon Strange, Rikke Lauritzen, Allan Ahmad, Carl Christian Ebbesen, Michael Gatten, Jens-Kristian Lütken og Andreas Pourkamali) stemte for forslaget.
Et mindretal (Lilian Parker Kaule) stemte imod.
Forslaget blev dermed godkendt.
Til top