Mødedato: 26.03.2014, kl. 19:00
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34

Det lokale miljøarbejde

Se alle bilag
Lokaludvalgene har ansvaret for jf. kommissoriet for lokaludvalg den kommunalt finansierede lokale miljøopgave. Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte aftalen, som lokaludvalget har med Indre By Lokaludvalg og Miljøpunkt Indre By-Christianshavn om Miljøpunktets varetagelse af denne opgave. 

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter aftalen, som lokaludvalget har med Indre By Lokaludvalg og Miljøpunkt Indre By-Christianshavn om Miljøpunktets varetagelse af den kommunalt finansierede lokale miljøopgave.

Problemstilling

Christianshavns Lokaludvalg, Indre By Lokaludvalg og Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har en samarbejdsaftale om støtte og udvikling af det lokale miljøarbejde i Indre By og på Christianshavn. Med aftalen varetager Miljøpunktet den kommunalt finansierede lokale miljøopgave, som lokaludvalgene har ansvaret for jf. kommissoriet for lokaludvalg, forlokaludvalgene. Grundlaget for Miljøpunktets varetagelse af opgaven fremgår af en årsplan og et budget, som Miljøpunktet i samarbejde med lokaludvalgene udarbejder. 

Den nuværende aftale gælder til den 31. december 2014. genforhandling af aftalen skal være afsluttet den 30. juni 2014.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter erfaringerne med den nuværende aftale og hvilke ønsker, man har til en eventuel ny aftale.
Sekretariatet noterer de bemærkninger, som måtte fremkomme i mødet, med henblik på en indstilling til lokaludvalgets møde den 30. april eller 21. maj 2014 om mandatet for en genforhandling af aftalen.

Økonomi

I 2014 støtter Københavns Kommune det lokale miljøarbejde i Indre By og på Christianshavn med 645.000 kr. Indre By Lokaludvalg støtter med 680.000 kr., mens Christianshavns Lokaludvalg støtter med 100.000 kr.

Videre proces

Lokaludvalget kan drøfte sagen igen i mødet den 30. april 2014, men bør træffe en beslutning om mandatet for genforhandling i mødet den 21. maj 2014, eftersom genforhandling af aftalen mellem lokaludvalgene og Miljøpunkt Indre By-Christianshavn skal være afsluttet den 30. juni 2014.

En eventuel ny aftale træder i kraft den 1. januar 2015.

Beslutning

Lokaludvalget drøftede aftalen, som lokaludvalget har med Indre By Lokaludvalg og Miljøpunkt Indre By-Christianshavn om Miljøpunktets varetagelse af den kommunalt finansierede lokale miljøopgave. Der var følgende bemærkninger:

  • Det er en underlig konstruktion. Det lokale miljøarbejde bør hjemtages til Københavns Kommune.
  • Aftalen bør fortsættes i dens nuværende form. Dog er lokaludvalgets forbehold i den gældende aftale irrelevante.
  • Det lokale miljøarbejde bør henvende sig til lokale målgrupper på dansk.
  • Det lokale miljøarbejde bør ikke hjemtages til Københavns Kommune. Miljøpunktet har nemmere ved at skaffe ekstern finansiering til det lokale miljøarbejde end Københavns Kommune.
  • Miljøpunktet bør samle kræfterne om nogle få områder.

Lokaludvalget beslutter et mandat for genforhandlingen af aftalen i sit møde den 30. april 2014.

Til top