Mødedato: 27.04.2023, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj (lokale 204)

Høringssvar: Intern høring af kommuneplansstrategi

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

30.03.23: Brønshøj-Husum Lokaludvalg besluttede,

- at fagudvalgene drøfter kommuneplansstrategi på fagudvalgsmøder i april og maj.

- at lokaludvalget drøfter kommuneplansstrategien på lokaludvalgsmødet 27. april.

- at sekretariatet samler lokaludvalgets input til høringssvar og fremsender efter godkendelse af forpersonerne.

Læs mere her: Intern høring af kommuneplansstrategi | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og beslutter input til høringssvar til intern høring af kommuneplansstrategi.

2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager en indledende drøftelse af, om lokaludvalget vil arrangere københavnerinddragelse, når kommuneplanstrategien kommer i offentlig høring.

Problemstilling

Kommuneplansstrategien bliver det politiske visionspapir, der skal danne grundlag for at udarbejde kommuneplan 2024, der bliver det planmæssige grundlag, som kommer til at danne rammen for byens udvikling. Kommuneplansstrategien er Borgerrepræsentationen vurdering af og strategi for byen fysiske udvikling. Strategien er forløber for kommuneplanen, er lovpligtig og skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemfør efter den seneste revision af kommuneplanen. Den skal også indehold beslutning om, hvorvidt kommuneplanen skal revideres i sin helhed. Københavns Kommune forventer, at der vedtages en ny kommuneplansstrategi ved udgangen af 2023.

Læs mere om kommuneplansstrategi og kommuneplan her: www.kps23.kk.dk

Intern høring

Økonomiudvalget vedtog d. 14. marts 2023, at Økonomiforvaltningen sender udkast til Kommuneplanstrategi 2023 i otte ugers intern høring i følgende fagudvalg, råd og lokaludvalg:

  • Børne- og Ungeudvalget
  • Kultur og Fritidsudvalget
  • Socialudvalget
  • Sundheds- og Omsorgsudvalget
  • Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
  • Teknik- og Miljøudvalget
  • Frivilligrådet
  • Handicaprådet
  • Udsatterådet
  • Ungeråd KBH
  • Ældrerådet.
  • Kommunens 12 lokaludvalg.

Høringsfristen er 14. maj. 

 

Digitalt møde om kommuneplansstrategi

Onsdag d. 12. april var der digitalt møde om kommuneplansstrategien for lokaludvalg.

Slides fra mødet ses som bilag.

 

Udkast til kommuneplansstrategi i A4

Lokaludvalgsforpersonerne fra alla lokaludvalg har på fælles møde d. 18. april anmodet om et udkast af kommuneplansstrategien i A4 og i enkeltsider. Center for Byudvikling har efterfølgende fremsendt et udkast som ønsket. Se bilag.

 

Løsning

På fagudvalgsmøderne i april har Kulturudvalget, Byudviklingsudvalget og Miljøudvalget drøftet  kommuneplansstrategien i forhold til følgende temaer:

- Dilemmaet i en 'klimavenlig by' og forståelsen af en 'blandet by' som blandet både i forhold til boligformer og erhverv.

- Spredning af hoteller og turisme til hele København, herunder også spredning af kulturelle tilbud.

- Ønske om fokus på Vestvolden.

- Ønske om uddannelsesinstitutioner til bydelen og bedre transport til uddannelsesinstitutioner i resten af København.

- Øget fokus på offentlig transport og sammenhæng til resten af København, særligt i det nordlige København.

- Ønske om bevarende lokalplaner i villakvarterer.

- Styrket fokus på ferskvandsmiljøer i kommuneplansstrategien.

- Biodiversitet.

Social- og Sundhedsudvalget og Børne, Unge, Fritids- og Idrætsudvalget havde ikke kommentarer til kommuneplansstrategien.

 
Forretningsudvalget har bedt sekretariatet samle fagudvalgene og enkelte medlemmers skriftlige input til kommuneplansstrategien i et udkast til høringssvar. Forretningsudvalget indstiller, at lokaludvalget drøfter input til kommuneplansstrategien med afsæt i udkast til høringssvar. Se bilag.

Lokaludvalget drøfter, om lokaludvalget vil arrangere københavnerinddragelse i august-september, når kommuneplansstrategien forventeligt kommer i offentlig høring.

 

Videre proces

Sekretariatet tilretter udkast til høringssvar på baggrund af lokaludvalgets drøftelser. Sekretariatet indsender lokaludvalgets høringssvar efter endelig godkendelse af forpersonerne inden høringsfristen 14. maj.

Økonomiforvaltningen vil på baggrund af høringssvarene fra den interne høring udarbejde en hvidbog og et revideret forslag til Kommuneplanstrategi 2023 frem mod behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i juni 2023.

Herefter følger 8 ugers offentlig høring forventeligt i august og september 2023 - inden endelig vedtagelse i december 2023. I forbindelse med den offentlige høring kan lokaludvalget arrangere københavnerinddragelse.

 

Beslutning

ad 1) Lokaludvalget drøftede input til høringssvar til intern høring af kommuneplansstrategi.

Lokaludvalget godkendte høringssvaret med den tilføjelse at indskrive seniorbofællesskaber i afsnit om boligforhold og boformer.

ad 2) Lokaludvalget besluttede ikke at lave københavnerinddragelse i forbindelse med kommuneplansstrategien, men at lave københavnerinddragelse i forbindelse med høring af selve kommuneplanen.

Til top