Økonomiforvaltningens redegørelse om afvikling af investeringer i sort energi
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
1. at tage Økonomiforvaltningens redegørelse til efterretning.
Problemstilling
I forbindelse med forslag om afvikling af fossile investeringer har Borgerrepræsentationen bedt Økonomiforvaltningen om at redegøre for, hvordan andre kommuner gør, og at afsøge markedet for investeringsforeninger uden fossile investeringer, samt at vurdere konsekvenserne for afkast, risiko og omkostninger.
Enhedslisten fremsatte på Borgerrepræsentationens møde d. 12. november 2015 forslag om at afvikle investeringer i de 200 virksomheder på den såkaldte "Carbon 200 Underground" liste", og om at Økonomiforvaltningen skulle udarbejde et forslag til hvordan afviklingen kan håndteres.
Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag om, at medlemsforslagets at-punkter blev erstattet af følgende:
”Det foreslås,
at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen over for Økonomiudvalget at redegøre for, hvordan andre sammenlignelige kommuner (f.eks. Roskilde Kommune og Oslo Kommune) vil håndtere en investeringspolitik uden fossile investeringer.
at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen over for Økonomiudvalget at afsøge markedet for investeringsforeninger uden fossile investeringer og investeringsforeninger, der arbejder målrettet med at begrænse andelen af fossile investeringer i deres portefølje, og at redegøre for konsekvenser for risikospredning, afkast og omkostninger ved at investere gennem sådanne foreninger.”
Det af Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag blev vedtaget med 44 stemmer imod 9. Ingen medlemmer undlod at stemme. (For stemte: A, B, C, F, O og Ø. Imod stemte: I og V.)
Hvad gør andre kommuner?
Økonomiforvaltningen har været i kontakt med flere kommuner:
Oslo Kommune. Der er tale om kommunens pensionskasse, hvor det er besluttet, at der ikke længere må investeres i selskaber, der producerer fossil energi. Der er endnu ikke fastlagt en håndtering, men der udarbejdes en fremdriftsplan, som forventes klar i februar og fremlægges på generalforsamling i april 2016.
Uppsala Kommune blev nævnt under drøftelsen af forslaget i Borgerrepræsentationen. Der er tale om en pensionskasse som Uppsala har sammen med to andre kommuner med investeringer for SEK 450 mio. I deres etiske investeringspolitik har de nu indføjet: "Investeringerne vil ikke blive gennemført i investeringsforeninger med virksomheder, hvis primære indtægter (> 50%) kommer fra fossile brændsler (kul, olie og gas)". De har mødtes med forskellige investeringsforvaltere, og mener at der kan være mulighed for investering via investeringsforeninger i Sverige.
Roskilde Kommune har besluttet, at der ikke må investeres i selskaber, der producerer fossil energi. Roskilde kommunes nuværende forvalter har dog ikke en investeringsforening, der frasorterer selskaber, der producerer fossil energi. Kan der ikke findes en investeringsforening uden fossil energi, står valget mellem enten helt at gå ud af aktier og erhvervsobligationer eller acceptere, at der i porteføljen kan være selskaber, der producerer fossil energi.
Økonomiforvaltningen har også været i kontakt med andre større danske kommuner. Indtrykket er, at der p.t. generelt ikke i praksis foreligger effektive løsninger for en dansk kommune til håndtering af en investeringspolitik uden fossile investeringer, i hvert fald hvis investeringerne skal indbefatte aktier og erhvervsobligationer. Såfremt der kun investeres i realkredit- og statsobligationer, vil man automatisk kunne undgå investering i selskaber, der producerer fossile brændstoffer. Men dette må forventes at have negativ effekt på forventet afkast / risiko.
Investeringsforeninger uden fossile investeringer ?
Størrelsen på Københavns Kommunes formue i sin investeringsforening gør, at mindre investeringsforeninger generelt ikke er relevante. Investeringer i aktier og erhvervsobligationer via investeringsforeninger udgør p.t. ca. 1,4 mia. kr. af formuen i kommunens investeringsforening. Af hensyn til spredningsreglerne på området må placering i en enkelt investeringsforening f.eks. med aktier kun udgøre en mindre del formuen af den pågældende investeringsforening. Der skal altså en betydelig volumen til for, at det er relevant for Københavns Kommune at investere.
Økonomiforvaltningen har afsøgt markedet og har haft dialog med forvaltere og administrator af investeringsforeningen. Reelt eksisterer der ikke på det danske marked investeringsforeninger, der udelukker investeringer i selskaber, der producerer fossil energi. Der er (mindre) investeringsforeninger, som har, hvad man kunne kalde en grøn / miljørigtig profil. Der kan også være lignende investeringsforeninger i Sverige, hvor man måske er lidt længere fremme end i Danmark. Der kan også være noget i Holland; Økonomiforvaltningen har bl.a. efter henvendelse haft møde med Merkur Andelskasse, der har et samarbejde med det hollandske Triodos, der har specialiseret sig i bæredygtige investeringer. Triodos' tilgang til investering er overvejende rettet mod tilvalg af investeringer i bæredygtige selskaber snarere end et fravalg - f.eks. af fossile investeringer. Triodos' investeringsforeninger har dog ikke en volumen, der er tilstrækkelig til at kunne dække Københavns Kommunes behov.
De eksisterende forvaltere hos Københavns Kommunes investeringsforening giver udtryk for, at såfremt der skulle opstå tilpas stor efterspørgsel efter investeringsforeninger, der udelukker investeringer i selskaber, der producerer fossile brændstoffer, vil de gerne etablere sådanne. Nordea har konkrete overvejelser om at tilpasse nogle af deres eksisterende "etiske" investeringsforeninger (som Københavns Kommune p.t. også har investeringer i) til også i et eller andet omfang at indbefatte fravalg af selskaber, der producerer fossile brændstoffer. Kriterierne for fravalg af selskaber, der producerer fossile brændstoffer, vil i givet fald formentlig være en maksimal grænse for, hvor stor en andel af omsætningen, der må komme fra fossile brændstoffer.
Hvis man ser på en typisk portefølje af aktier og erhvervsobligationer i dag, så fylder investeringer i selskaber, der producerer fossile brændstoffer mindre end tilfældet var for nogle år siden. Det skyldes bl.a. lavere priser, men også at nogle investorer reducerer deres investeringer i fossil energi, især kulselskaber, fordi de vurderer, de har et dårligt afkastpotentiale. Tilsvarende kommer der mere vedvarende energi ind i porteføljerne, dels ved at eksisterende energiselskaber også i stigende grad producerer vedvarende energi, dels ved at der kommer nye selskaber til.
Der sker altså en vis markedsmæssig omstilling mod vedvarende energi ud fra en almindelig kommerciel vurdering for så vidt angår afkast og risiko.
Andre muligheder - udpakning i Københavns Kommunes investeringsforening
En sådan udpakning af aktier og erhvervsobligationer vurderes at kunne håndteres i praksis og skønnes at kunne gøres for under 1 mio. kr. i engangs-omkostninger. De efterfølgende løbende årlige omkostninger bliver lidt højere end nu: de ekstra omkostninger skønnes dog at være under 0,4 mio. kr. årligt. Om en sådan ændring også vil kunne medføre større udgifter til honorarer til forvalterne er endnu ikke afgjort. Der vil være noget administrativt arbejde forbundet med en sådan ændring og der skal bl.a. ændres instrukser med mere, men det vurderes at være håndterbart og kan i givet fald implementeres i løbet af nogle måneder.
For så vidt angår afkast og risiko gælder det generelt, at en indsnævring af investerings-universet vil have en negativ effekt. Fravælges aktier og erhvervsobligationer generelt, må de fremtidige afkast forventes at blive lavere.
Det er ikke muligt at estimere betydningen for afkast, hvis der fravælges en enkelt branche, men som udgangspunkt må det forventes at give større risiko - risiko her forstået som variation eller spredning i forhold til forventet afkast.
Økonomiforvaltningen har fra en af sine forvaltere fået en analyse af historiske børsdata for energiselskaber: I nogle perioder har energiselskaber klaret sig bedre end det øvrige marked, i andre perioder dårligere. Og i nogle perioder har de bevæget sig modsat det øvrige marked (hvilket er positivt i forhold til at udjævne risikoen), men der kan på basis af historiske data ikke drages en entydig konklusion af, hvordan fravalg af producenter af fossile brændstoffer vil påvirke den fremtidige portefølje for så vidt angår afkast og risiko. De historiske data viser dog, at olieselskaber generelt har klaret sig bedre end kulselskaber
Fravalg - hvilke kriterier ?
Såfremt det ønskes at fravælge fossile investeringer i Københavns Kommunes investeringsforening, kan dette som nævnt ske ved en "udpakning" af underliggende aktier og erhvervsobligationer og i forbindelse hermed fravælge de selskaber, man ikke ønsker at eje. Spørgsmålet er hvilke kriterier, der i givet fald skal anvendes ved fravalget af selskaber, og hvordan det skal håndteres i praksis:
"Carbon Underground 200 " listen omfatter de 100 største kulselskaber og de 100 største olie- og gasselskaber målt på deres potentielle CO2 udledning. Et fravalg ud fra denne liste vil udelukke de store selskaber. De mindre selskaber, der producerer fossile brændstoffer, vil ikke blive fravalgt, og de mindre producenter er målt på andre Socially Responsible Investment-parametre (SRI-parametre) ikke nødvendigvis bedre end de store.
Alternativt kan der tages udgangspunkt i hele eller dele af branchen ud fra sektor-/branche-koder f.eks. GICS Global Industry Classification System, der ud fra omsætning inddeler alle relevante selskaber i sektorer / brancher (se bilag 1, der viser et uddrag af GICS-koderne).
GICS-inddelingen er kendt af og anvendes bredt af forvaltere, og er derfor umiddelbart brugbar i praksis. Her kan man fravælge hele energisektoren, der omfatter selskaber indenfor olie, gas og kul (udvinding, lagring, produktion m.m.). Indbefattet er også selskaber, der er underleverandører af udstyr og services. Udenfor er forsyningsselskaber ("utilities") og vedvarende energi.
I stedet for at fravælge hele energisektoren, kan det overvejes f.eks. kun at fravælge kulselskaber ("Coal and consumable fuels"). Kul anses for at være betydeligt mere CO2-belastende end olie og gas, og ved blot at fravælge kulselskaber rammer man således den værste del af sektoren for så vidt angår. CO2. Samtidig vil det ikke medføre så stor indskrænkning i investeringsmulighederne som hvis det er hele energisektoren, der fravælges.
Et andet kriterium for fravalg kunne være på linje med Uppsala Kommune, hvor selskaber, der har mere end 50 % af omsætningen fra fossile brændstoffer fravælges. En anden procentsats kan også vælges. For at håndtere det i praksis er det nødvendigt med en screening af selskaber. Dette kan evt. medføre yderligere omkostninger.
De ovenstående modeller for fravalg har den ulempe, at energiselskaber der også satser på vedvarende energi, alligevel fravælges, såfremt hovedparten af deres aktiviteter stammer fra fossil energi.
Ved at fravælge selskaber i hele brancher alene ud fra f.eks., at størstedelen af deres omsætning kommer fra fossil energi, går man et skridt videre end Københavns Kommunes eksisterende etiske investeringspolitik, der bl.a. bygger på "aktivt ejerskab" via investeringsforeningen. Altså hvor det bl.a. gennem dialog søges at påvirke selskaber i etisk mere ansvarlig retning, førend de evt. fravælges.
Løsning
Såfremt Økonomiudvalget tilkendegiver ikke at ville ændre den nuværende etiske investeringspolitik, vil Økonomiforvaltningen ikke foretage sig yderligere.
Såfremt Økonomiudvalget tilkendegiver helt eller delvist at fravælge fossile investeringer f.eks. ud fra de i redegørelsen skitserede løsningsmodeller, vil Økonomiforvaltningen lave en ny indstilling, der indeholder en endelig plan for implementering af Økonomiudvalgets beslutning.
Økonomi
En løsning med hel eller delvis fravalg af fossile investeringer, der indebærer en udpakning, hvor selskaber løftes ud af eksisterende foreninger og placeres direkte i kommunens investeringsforening skønnes at kunne håndteres for under 1 mio. kr. i engangs-omkostninger. De efterfølgende løbende årlige ekstra omkostninger skønnes at blive under 0,4 mio. kr. årligt. Om ændringen også vil kunne medføre større udgifter til honorarer til forvalterne er endnu ikke afgjort. Desuden kan der evt. komme omkostninger til ekstra screening af selskaber afhængig af, hvilken løsning, der vælges.
Omkostningerne afholdes indenfor investeringsforeningen.
Videre proces
Såfremt Økonomiudvalget tilkendegiver ikke at ville ændre den nuværende etiske investeringspolitik, vil Økonomiforvaltningen ikke foretage sig yderligere.
Såfremt Økonomiudvalget tilkendegiver et ønske om helt eller delvist fravalg af fossile investeringer f.eks. ud fra de i redegørelsen skitserede løsningsmodeller, vil Økonomiforvaltningen lave en ny indstilling, der indeholder en endelig plan til implementering af Økonomiudvalgets beslutning. Det skønnes i givet fald, at det kan implementeres i løbet af nogle måneder.
Økonomiforvaltningen vil også rapportere tilbage til Økonomiudvalget i forbindelse med den årlige fremlæggelse af kommunens finansielle strategi og risikopolitik i juni måned.
Mikkel Hemmingsen / Bjarne Winge
Beslutning
Dagsordenspunkt 4: Økonomiforvaltningens redegørelse om afvikling af investeringer i sort energi (2015-0282508)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 2. februar 2016
Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF fremsatte følgende ændringsforslag som nyt 2. at-punkt:
”at Økonomiforvaltningen pålægges at udarbejde forslag til politisk behandling om afvikling af Københavns Kommunes fossile investeringer.”
Det af Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF fremsatte ændringsforslag blev godkendt med 10 stemmer mod 3. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, Ø, B, F og C.
Imod stemte: V og O.
Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.