Offentliggjort
Frist

Call for partners - Reduce and Reuse (in Danish)

Københavns Kommune har en ambitiøs målsætning om at hæve niveauet af direkte genbrug til de tredobbelte i 2024 sammenlignet med 2016. Ønsker du at hjælpe os med at indfri målsætningen?

Som et led i bestræbelserne på at efterleve dén målsætning åbnede i oktober måned 2021 en spritny delezone på Vermlandsgade genbrugsstation. Her er det muligt at bytte ting samt henstille ting til direkte genbrug.

Som et led i konceptet opstilles der et par ”flex-containere”, hvor indsamling til direkte genbrug af en række nye fraktioner skal testes. Det kunne for eksempel være brugte madrasser, specifikke møbler eller træ-emner, billedrammer eller tekstiler. Kun fantasien sætter grænser.

Københavns Kommune efterspørger partnere, der vil være med til at teste indsamling og direkte genbrug af nye fraktioner fra flex-området på Vermlandsgade genbrugsstation i hjertet af København. Målgruppen for dette call for partners inkluderer (men er ikke begrænset til):

  • Socio-økonomiske virksomheder
  • Iværksættere
  • startups
  • Kunstnere
  • Designere

Interesseret?

Har du en idé til en indsamlingstest? Eller repræsenterer du en virksomhed/organisation på udkig efter en specifikke ressource-strøm til genbrug, som ikke er tilgængelig på nuværende tidspunkt grundet manglende sortering?

Hvis du er interesseret, så send en mail til Stine på stine.laurberg.hansen@kk.dk. Her skal du beskrive din idé samt give en kort beskrivelse af din eventuelle rolle i et partnerskab. Vi modtager forslag løbende i hele 2022.

Derudover har du også mulighed for at deltage i en guidet rundvisning på Vermlandsgade genbrugsstation og diskutere dine idéer med os:

  • d. 22. marts kl. 11
  • d. 21. april kl. 16.30

Der vil blive indgået en skriftlig samarbejdsaftale imellem de involverede partier. Som partner skal du være villig til at medfinansiere dele af udviklingsaktiviteterne (f.eks. via mandetimer eller brug af udstyr).

Projektresultater fra partnerskabet skal løbende offentliggøres.

Kontakt

Stine Laurberg Hansen

Special Consultant