Smitteopsporing
Hvis en test viser, at du har coronavirus, bliver du ringet op af Styrelsen for Patientsikkerhed, som vil vejlede om isolation og om at orientere dine nære kontakter, så de også kan isolere sig og blive testet. Får Styrelsen for Patientsikkerhed ikke fat på dig på telefonen, overgår opgaven til os i Københavns Kommune.
Vi ringer og besøger dig – for at bremse smitten
Vi ringer til dig, men svarer du ikke, tager vi ud til dig, hvor du bor. Her kommer vi to personer fra Københavns Kommune, og vi har værnemidler på i form af mundbind og visir. Er du ikke hjemme, lægger vi information til dig, om at vi har været forbi, og så er det vigtigt, at du hurtigst muligt ringer til coronasmitte på tlf: 33665116.
Formålet med at få kontakt til dig er at bremse smitten med COVID-19. Det er vigtigt, at du går i isolation, straks efter du er testet positiv. Det er også vigtigt, at du med det samme kontakter personer, du har været sammen med, så de også kan isolere sig.
Gå i isolation
Vi har en række gode råd til dig om isolation. Bor du sammen med flere mennesker på lidt plads, har du også mulighed for at få et gratis isolationsophold.
Se vejledning i at gå i isolation
Kontakt nære kontakter
Vi vejleder dig i at finde ud af, hvem du evt. kan have smittet – hvem der er dine nære kontakter. Det er vigtigt, at du tager kontakt til dem og fortæller, at du er smittet, så de også kan gå i isolation og blive testet.
Læs her definitionen af nære kontakter
Læs her, hvad dine nære kontakter skal gøre
Hjælp til indkøb
Har du brug for hjælp, mens du er i isolation, så har vi et samarbejde med Røde Kors. De kan hjælpe med indkøb, hundeluftning etc.