Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. december 2005

 

 

9.      Evaluering af skolernes arbejde med indsatsområder 2002-2006

  J.nr. 287222

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      udvalget tager forvaltningens redegørelse til efterretning

 

at     redegørelsen indgår i grundlaget for en indstilling vedrørende principper for  en udviklingsstrategi 2006-2010, som fremlægges for det kommende Børne- og Ungdomsudvalg i foråret 2006

 

 

RESUME

I perioden 2002-2006 har syv specifikke områder været udpeget som særlige indsatsområder i den københavnske folkeskole.

 

Forvaltningen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse på folkeskolerne for at få et indtryk af, hvilke ændringer i skolernes praksis, der er sket på disse områder. Undersøgelsen supplerer den enkelte skoles slutevaluering af sit arbejde med udviklingsplanen. Denne evaluering har fokus på de lokale udviklingsprioriteringer, som ikke nødvendigvis er identiske med de syv indsatsområder.

 

Forvaltningen konkluderer, at udover at resultaterne viser store forskelle skolerne imellem, lægger de op til nærmere og mere dybtgående undersøgelser. Det sker blandt andet i forbindelse med den igangværende evaluering af samtlige udviklingsprogrammer. Primo 2006 gennemføres en undersøgelse af, om organiseringen, ressourceforbruget og arbejdstilrettelæggelsen på skoleområdet understøtter opfølgningen på PISA optimalt, og i foråret 2006 gennemføres evaluering af Mønsterbrydningsindsats og arbejdet med lektiecafeer.

 

Blandt andet på grundlag heraf vil forvaltningen i foråret 2006 fremlægge forslag til principper for en udviklingsstrategi for perioden 2006-2010.

 


SAGSBESKRIVELSE

I perioden 2002-2006 har syv områder været udpeget som særlige indsatsområder i den københavnske folkeskole:

·        En mere rummelig skole

·        Samtænkning af skole og fritidshjem

·        Ledelsesudvikling

·        Pædagogisk anvendelse af it

·        Tosprogsindsats

·        Psykisk arbejdsmiljø

·        Implementering af Fælles Mål (statsligt indsatsområde)

 

Den overordnede udvikling af de københavnske folkeskoler de sidste fire år er på det strategiske niveau beskrevet i Udviklingsstrategi 2002-2006. Heri er der redegjort for den balance mellem det centrale niveau og det decentrale, som var krumtappen i udviklingstænkningen. Balancetænkningen kom tydeligt til udtryk i de syv udviklingsprogrammer, der i perioden er igangsat ud fra politiske vedtagelser. Programmerne afspejler de områder, der har haft særlig politisk bevågenhed, og de omfatter en række udviklingstiltag, relevant efter- og videreuddannelse, kulturundersøgelser samt forskellige støttemuligheder. De er gennemført hovedsagelig for centrale midler men med en lokal medfinansiering, der typisk er hentet fra de udlagte udviklingsmidler.

 

Det har været frivilligt for skolerne at deltage, men det har også været underforstået, at uanset om den tilmeldte sig et program, var den enkelte skole forpligtet til at have i hvert fald et vist fokus på de områder, som i løbet af perioden har fået en særlig politisk bevågenhed, og som derfor kan opfattes som centrale indsatsområder. Det har således været et væsentligt træk ved udviklingsstrategien, at den enkelte skole kunne prioritere mellem de centrale indsatsområder og selv vælge, hvordan denne prioritering kom til udtryk i skolens indsatsområder.

 

En status over, hvordan det ser ud med at realisere disse politisk bestemte indsatsområder, kan derfor ikke alene baseres på evalueringen af udviklingsprogrammerne. Der er skoler, som har valgt slet ikke at indgå i noget program, og der er skoler, der har deltaget i op til fire programmer. Det vil heller ikke være tilstrækkeligt at analysere skolernes udviklingsplaner, idet det principielt er interessant at vide noget om skolernes status i forhold til indsatsområderne, uanset om skolen har prioriteret området gennem deres planer. I stedet har forvaltningen gennem spørgeskemaer spurgt samtlige skoler, hvilke ændringer i praksis, der i perioden har fundet sted i forhold til de politisk besluttede indsatsområder.

 

Undersøgelsen supplerer således den enkelte skoles slutevaluering af sit arbejde med udviklingsplanen. Denne evaluering har fokus på de lokale udviklingsprioriteringer, som altså ikke nødvendigvis er identiske med de syv indsatsområder. Besvarelserne af spørgeskemaets afsnit om erfaringer med udviklingsplanen inddrages desuden i  opfølgningen på slutevalueringen.

 

Svarene vil samtidig indgå i grundlaget for udarbejdelsen af principper for arbejdet med de kommende udviklingsplaner for perioden 2006-2010, som forvaltningen i foråret 2006 vil fremlægge forslag til.

 

Følgende indsatsområder indgår i undersøgelsen, idet det samtidig angives, hvilke udviklingsprogrammer eller andre store, samlede tiltag, der understøtter indsatsområdet. Antallet af skoler, der er omfattet af det pågældende tiltag, er ligeledes angivet.

 

Indsatsområde

Større tiltag på forvaltningsniveau

Antal skoler

En mere rummelig skole

Et godt skoleliv for alle (udviklingsprogram)

39

Lektiecafé/elevcentre

62 (alle normalskoler)

Mønsterbrydning

62 (alle normalskoler)

Samtænkning af skole og fritidshjem

Samtænkningsindsatsen

71 (alle folkeskoler)

Samtænkning (udviklingsprogram)

10

Ledelsesudvikling

Skolen, et lære- og værested (udviklingsprogram)

23

Lederpakken

71 (alle folkeskoler)

Ny ledelsesstruktur (helt eller delvis)

20?

Pædagogisk anvendelse af it

Læring med it (udviklingsprogram)

25

Tosprogsindsats

Efteruddannelse i Dansk som andetsprog

55

Psykisk arbejdsmiljø

Offensiv strategi

71 (alle folkeskoler)

Implementering af Fælles Mål

Klare mål (udviklingsprogram)

13

Bæredygtig udvikling (udviklingsprogram)

7

 

Undersøgelsen er gennemført som en ren spørgeskemaundersøgelse, rettet dels mod skolernes ledelser, dels mod nøglepersoner på skolerne i relation til de syv indsatsområder. Såvel normalskoler som specialskoler deltog i undersøgelsen, idet dog indsatsområdet 'En mere rummelig skole' kun indgik i spørgsmål til normalskolerne. Besvarelsesprocenten for skoleledere var 92%, for lærerbesvarelser mellem 55% og 85%.

 

Resultaterne fremlægges med det væsentlige forbehold, at der er tale om en spørgeskemaundersøgelse uden kvalitativ opfølgning. Som det vil fremgå, tegner der sig et noget diffust billede, hvilket i sig selv kan være interessant: Samlet set befinder de københavnske skoler sig meget forskellige steder i forhold til de syv indsatsområder. Under alle omstændigheder peger resultaterne på behovet for yderligere og især mere dybtgående viden.

 

PS Rambøl er i gang med en større evaluering af alle periodens udviklingsprogrammer. Denne undersøgelse har både en kvantitativ og en kvalitativ del, og den afsluttes i maj 2006.

 

Som led i Kvalitetsløft-projektet iværksætter forvaltningen primo 2006 en undersøgelse af, om organiseringen, ressourceforbruget og arbejd stilrettelæggelsen på skoleområdet understøtter opfølgningen på PISA optimalt. Forvaltningen vil efterfølgende pege på tiltag, der måtte være nødvendige for at sikre projektets fremdrift.

 

En evaluering af mønsterbrydningsindsatsen er planlagt til gennemførelse i foråret 2006, og en evaluering af lektiecafeindsatsen er netop gennemført af Center for Alternativ SamfundsAnalyse (CASA) og fremlægges også for udvalget på dette møde.

 

Offensiv strategi (psykisk arbejdsmiljø) løber som projekt til udgangen af 2006 og afsluttes med en evaluering. Der er gennemført en midtvejsevaluering i marts 2005.

 

 

De enkelte indsatsområder

Nedenfor findes en sammenfatning af forvaltningens kommentarer til skolernes besvarelse af spørgeskemaet relateret til de enkelte indsatsområder. En beskrivelse af baggrund samt mere fyldige kommentarer til besvarelserne er vedlagt som bilag.

 

En mere rummelig skole

Skolerne har i stort omfang igangsat indsatser for at understøtte den rummelige skole, og skolelederne oplever, at lærerne er blevet bedre til at undervise børn med særlige behov i normalundervisningen. Tilsvarende er andelen af børn, der modtager specialundervisning uden for klassens rammer, blevet nedskrevet. Ligeledes oplever cirka halvdelen af skolelederne, at mønsterbrydningsindsatsen har givet et mærkbart løft til en gruppe af børn. Der er tegn på, at skolerne i stort omfang har ændret eller er i gang med at ændre deres pædagogiske praksis f.eks. med forbyggende indsatser til gavn for de udsatte børn og børn med faglige og/eller sociale problemer.

 

Forældresamarbejdet er også på vej, men forvaltningen anbefaler, at skolerne opfordrer skolebestyrelserne til at tage fat på principperne for skolens specialundervisning. Kun 14% af skolerne har udarbejdet eller revideret disse inden for de sidste tre år.

 

Der er delte oplevelser omkring mønsterbrydningsindsatsens betydning. Ca. halvdelen af skolelederne oplever et mærkbart løft.

 

Samtænkning

Generelt giver gennemgangen af besvarelserne anledning til at overveje, om samtænkningen kan gribes an på en anden måde, end det hidtil er sket, hvilket dog forudsætter, at fritidsinstitutionernes evaluering af samtænkningen indgår, fx:

·        antimobningspolitik + sorg- og kriseplaner som obligatoriske samarbejdsområder med henblik på fælles planer

·        Mindst en fælles årlig forældresamtale pr. klasse og generelt koordineret forældresamarbejde

·        Samarbejde om børnenes trivsel og udvikling i skole og institution. Mødevirksomhed mellem lærere og pædagoger vedrørende fælles børn og oplysning om igangværende og kommende aktiviteter, herunder afstemning af aktiviteter, således at der skabes sammenhæng og at det undgås, at børnene f.eks. oplever de samme temaer taget op på henholdsvis fritidsinstitution og skole på forskellige tidspunkter i året.

·        Fælles projekter, der sigter på både indlæring og socialisering.

·        Tidsforbruget planlægges efter aktiviteten og ikke omvendt.

 

Lederudvikling

Forvaltningens initiativer omkring ledelsesudvikling af den københavnske folkeskole bygger på en lang række elementer. Spørgsmålene til skolelederne om ledelsesudvikling omfatter kun fire spørgsmål, der altså kun kan give en helt overordnet tilbagemelding. Skoleledernes besvarelser viser, at dem, der har gennemført videreuddannelse, i stor udstrækning oplever, at denne har ført til ændret lederadfærd. Derudover har skolerne i stort omfang taget initiativer til at fremme skolens evalueringskultur. 45 % af skoleledere oplever, at der på skolen er accept af, at skolelederen overværer undervisningen. Den kommende store indsats for at forbedre elevernes resultater i den københavnske folkeskole ´Kvalitetsløft til folkeskolen´ vil intensivere ledelsesudviklingen.

 

Tosprogede elever

Det er forvaltningens vurdering, at skolerne i periodens løb er kommet godt i gang med en skriftliggørelse af deres planer, og at kompetenceudviklingen har taget et stort skridt fremad.

 

Det må imidlertid også konstateres, at spørgeskemaet ikke har været velegnet til at afdække særligt mange af de meget  komplekse problemstillinger, der er blevet spurgt til.

 

Pædagogisk anvendelse af it

De mange kurser i it og medier, Udviklingsprogrammet Læring med IT for 25 skoler, indførelsen af skolernes intranet for halvandet år siden, massiv indsats i forhold til 3. klasserne samt Junior-PC-kørekortet betyder, at alle skoler har fokus på it og medier, og udviklingsprogrammet Læring med IT har været udslagsgivende for andre skolers ønske om styrkelse af centerteamets opkvalificering.

 

Forvaltningen noterer sig imidlertid, at der stadig mangler en del i, at it opleves som et væsentligt element i kommunikationen mellem lærere og ledere og mellem skole og hjem. Endvidere viser svarene, at lærerne stadig har svært ved at se it's potentiale i forhold til undervisningsdifferentiering, et område, der generelt – og ikke kun i København – er store vanskeligheder med at gøre aktivt i undervisningen.

 

Psykisk arbejdsmiljø

Overordnet kan siges, at skolerne er i en god udvikling i forhold til at få sat psykisk arbejdsmiljø på dagsordenen. Der er jævnlige drøftelser af temaer om psykisk arbejdsmiljø, og der gennemføres arbejdspladsvurderinger og andre kulturundersøgelser. Næsten alle ledere er opmærksomme på at få gennemført medarbejderudviklingssamtaler, og de arbejder systematisk med at nedbringe fraværet.

 

Mange skoler har i deres udviklingsplan beskrevet, hvordan de arbejder med psykisk arbejdsmiljø, selv om det ikke hidtil har været et krav. Kun ca. 2/3 af skolerne har på dette tidspunkt udarbejdet en decideret handleplan, som er en lovpligtig beskrivelse af arbejdsmiljøproblemer, og taget stilling til, hvordan man prioriterer deres løsning. For at få forankret skriftligheden og dermed forpligtelsen til at handle på eventuelle problemer med psykisk arbejdsmiljø bør det fremover være et krav, at skolerne i deres udviklingsplan beskriver, hvordan de arbejder med psykisk arbejdsmiljø.

 

Endvidere bør forvaltningen i dialog med skolerne drøfte, hvilke redskaber, der kan tages i anvendelse bl.a. i forhold til stress og konflikthåndtering.

 

Fælles mål

Det er åbenlyst, at Fælles Mål endnu ikke er kommet til at fylde meget i mange skolers hverdag, og de forventninger, der har været til deres implementering, kan næppe siges at være indfriet. Imidlertid fremgår det tydeligt af kommentarerne til spørgeskemaet, at man inden for de sidste par år har taget en række initiativer, som på sigt vil ændre dette forhold. Der er mange steder etableret egentlige fagteam, adskillige skoler er i gang med at formulere krav til indholdet af lærernes/teamenes årsplaner, og 13 skoler har tilmeldt sig udviklingsprogrammet Faglig evaluering.

 

Det er påfaldende, at mange ledere ikke mener, at der hos ledelsen er et selvstændigt ansvar for brugen af Fælles Mål i undervisningen, og at de generelt synes at overvurdere den faktiske brug af dem.

 

Det skal bemærkes, at Kvalitetsløft til folkeskolen (PISA-opfølgningen) har fokus på udvikling af evalueringskultur.

 

 

Økonomi

Ingen bemærkninger.

 

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

Ingen bemærkninger

 

BILAG VEDLAGT

·        Forvaltningens kommentarer til spørgeskemabesvarelserne

 

 

 

 

                             Peter Rasmussen

                                                                                Michael H. Olsen