Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 31. oktober 2005

 

 

5.      Høring om ny bydelsinddeling og borgernes indgang til Københavns Kommune

      MFU 247/2005

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller

-         at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender Miljø- og Forsyningsforvaltningens forslag til høringssvar til forslagene om "Ny bydelsinddeling" og "Borgernes indgang til Københavns Kommune"

 

 

RESUME

Økonomiudvalget har sendt indstillingerne om henholdsvis "Ny bydelsinddeling i København" og "Borgernes indgang til Københavns Kommune" til høring.

Forslaget til en ny bydelsinddeling indebærer, at der etableres 8 bydele baseret på, at de eksisterende bydelsgrænser respekteres og der opretholdes en selvstændig bydel for det centrale byområde. Samtidigt skal de understøtte en god løsning af service- og borgerbetjeningsopgaver og tilgodese udviklingen af lokaludvalg, brugerdemokrati og selvforvaltning. Første fase implementeres i 2006. Tidspunktet for den anden fase, som indebærer, at Vestamager udskilles fra Amagerbro, er endnu ikke fastlagt. Gennemføres anden fase, vil der således være etableret 9 bydele.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har hidtil ikke direkte baseret sin opgaveløsning på bydelene. En ny bydelsinddeling med færre bydele, vil således ikke påvirke opgaveløsningen i Miljø- og Forsyningsforvaltningen.

Forslaget om borgernes indgang til kommunen, er yderligere et skridt på vejen til at give borgerne én indgang til kommunen, og på længere sigt én indgang til hele den offentlige sektor. Forslaget bygger videre på de fire eksisterende servicecentre. Forslaget henvender sig til den brede gruppe af Københavns befolkning (ca. 80 %), der henvender sig til kommunen med mere generelle og ensartede behov i sager om fx skat, uddannelsesstart, jobskifte, skilsmisse og lignende (sager med ingen eller begrænset sagsbehandling). De resterende 20 % med specielle behov, som fx handicappede, misbrugere og psykisk syge, forventes at blive betjent i lokalcentre, handicapcentre, ydelseskontorer og jobcentre.

Forslaget lægger op til, at der etableres ét kontaktcenter for hele kommunen med ét telefonnummer. Her kan der løses opgaver, som ikke kræver sagsbehandling. Desuden etableres 8 Borgerservicecentre, der skal fungere som den lokale – og personlige – indgang til kommunen. Det foreslås at centrene også skal løse lette myndighedsopgaver. Snitfladerne mellem kontaktcenteret og de 8 Borgerservicecentre skal fastlægges i et kommende konceptudviklingsarbejde.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen er typisk i dialog med virksomheder og andre "professionelle" samarbejdspartnere, som ikke falder inden for det der benævnes den "brede gruppe af Københavns befolkning" (ca. 80 %). Forvaltningens målgruppe møder typisk ikke op i et servicecenter, men har ofte løbende kontakt med bestemte enheder i forvaltningen.

Ved telefoniske henvendelser vil de som hovedregel skulle omstilles til forvaltningen. Det afgørende for Miljø- og Forsyningsforvaltningen er derfor at kontaktcenteret har den fornødne kompetence til en god telefonomstilling. Samtidigt er det væsentligt at snitfladerne mellem kontaktcenteret/Borgerservicecentrene og fagforvaltningerne præciseres.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen mener endvidere, at en række af de nye opgaver inden for forvaltningens ressortområde, der foreslås henlagt til Borgerservicecentrene ikke egner sig til dette, da det ud fra en servicemæssig betragtning ikke giver mening. Opgaveløsningen vil ofte kræve en specialviden og tilhørende erfaring, som ikke ses at ligge inden for rammerne af forslaget.

 


SAGSBESKRIVELSE

De to forslag om henholdsvis "Ny bydelsinddeling" og "Borgernes indgang til Københavns Kommune" skal ses i sammenhæng. Hensigten er at antallet af bydele skal svare til antallet af Borgerservicecentre. Indstillingerne fra Økonomiudvalget foreslår, at der fremover skal være 8 bydele med 8 tilhørende Borgerservicecentre.

En udtømmende beskrivelse af forslagene kan findes i de to indstillinger fra Økonomiudvalget, og tilhørende rapporter, der er vedlagt indstillingen som bilag.

Forslag til ny bydelsinddeling i København

Borgerrepræsentationen vedtog den 26. maj 2005 i forbindelse med sagen om ny struktur:

"At målet for byens opdeling i administrative enheder skal være en geografisk entydig distriktsinddeling uanset forvaltning.

At der derfor udarbejdes en anal yse af byens opdeling i relation til forvaltningsmæssige opgaver med henblik på en afklaring samtidig med at struktureringen af den enkelte forvaltnings arbejde går i gang."

En projektgruppe sammensat på tværs af alle forvaltninger, fik på den baggrund til opgave at komme med forslag til en entydig geografisk bydelsinddeling i København. Bydelsinddelingen skal tilgodese hensynet til:

-         Mulighederne for en effektiv og bæredygtig løsning af service- og borgerbetjeningsopgaverne lokalt med høj kvalitet

-         Naturlige grænser i byens fysiske struktur

-         Befolkningens opfattelse af tilhørsforhold

-         Mulighederne for udvikling af lokaludvalg, brugerdemokrati og selvforvaltning

De 7 forvaltninger blev bedt om at vurdere behovet for antallet af bydele, i forhold til at løse de vigtigste service- og borgerbetjeningsopgaver effektivt, bæredygtigt og med høj kvalitet. Konklusionen blev, at antallet af bydele skulle reduceres til mellem 7 og 9 for at opfylde denne målsætning.

Udviklingsdynamikken i byen har medført, at det som tidligere blev opfattet som naturlige grænser og skel i byen, ikke længere nødvendigvis er det. Blandt andet nybyggeri og metro betyder at betragtes byen ud fra den fysiske struktur, er et naturligt udgangspunkt for en ny bydelsinddeling større sammenhængende bykerner, hvor handel og forskellige servicefunktioner er samlet.

Undersøgelser har vist at meget tyder på at københavnernes tilhørsforhold til lokalområdet er stærkest i yderbydelene som Valby, Vanløse og Brønshøj-Husum. Omvendt tyder noget på, at tilknytningen er svagest i de centrale dele af byen som Indre By, Vesterbro og Nørrebro.

I forbindelse med Strukturkommissionens arbejde blev der lavet en undersøgelse, som konkluderer at et geografisk områdes størrelse ikke er afgørende for betydningen af det lokale engagement. Dog anbefales at størrelsen ikke bliver mere end 80.000 indbyggere. Erfaringerne i København viser, at de aktive i større eller mindre grad identificerer sig med de eksisterende 15 bydele. Det er vurderingen, at både lokalråd og ældreråd kan have gavn af en entydig geografisk bydelsinddeling, i og med at samarbejdsstrukturen bliver mere gennemskuelig og enkel.

På baggrund af analysen blev der udarbejdet to modeller.

Én udarbejdet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen i fællesskab. Modellen arbejder med 8 bydele, og tager udgangspunkt i Sundhedsforvaltningens nuværende distriksinddeling, der bygger på de 15 bydele. Vægten ligger på at sikre hensynet til en effektiv og bæredygtig borgerservice lokalt, med høj kvalitet samt kontinuiteten i den eksisterende borgerservice.

Den anden model blev udarbejdet af Økonomiforvaltningen. Udgangspunktet for modellen er primært hensynet til byens hovedområder og centerstruktur samt de ændringer, der forventes i bystrukturen. Modellen har 10 bydele, hvoraf nogle afviger fra bydelenes nuværende afgrænsning.

I indstillingen fra Økonomiudvalget er forvaltningerne enige om at foreslå en fællesmodel, som tager udgangspunkt i, at de eksisterende bydelsgrænser skal respekteres, at antallet ikke overstiger 8 bydele og at der opretholdes en selvstændig bydel for det centrale byområde. De foreslåede sammenlægninger fremgår af nedenstående tabel.

Nye bydele

Eksisterende bydele

Afvigelser af eksisterende bydelsgrænser

Det Centrale Byområde

Indre by og Christianshavn

Suppleret med området omkring Hovedbanegården og Kalvebod Brygge samt Kartoffelrækkerne m.v.

Østerbro

Indre og Ydre Østerbro< /p>

 

Nørrebro

Indre og Ydre Nørrebro

 

Vesterbro/Kongens Enghave

Vesterbro og Kongens Enghave

 

Valby

Valby

 

Vanløse/Brønshøj-Husum

Vanløse og Brønshøj-Husum

 

Bispebjerg

Bispebjerg

 

Amagerbro

Sundbyøster, Sundbyvester og Vestamager

 

Forslaget første fase skal implementeres i løbet af 2006. I anden fase er hensigten at Vestamager skal udskilles fra Amagerbro. Der er endnu ikke taget stilling til tidspunktet for anden fase, eller til hvor grænsen mellem de to bydele skal gå.

I forbindelse med drøftelserne om fællesforslaget, blev følgende præmisser lagt fast for den decentrale del af borgerservicen.

-         At alle forvaltninger i den decentrale del af borgerservicen, hvor en distriktsinddeling er relevant, skal overholde grænserne ("byggeklodserne"). Der må dog gives dispensation i forhold til skoledistriktsgrænserne.

-         At der inden for et distrikt godt kan være to eller flere af samme type borgerbetjeningsenheder, fx to lokalcentre, men at ledelsesstrukturen skal være entydig. Med andre ord skal der i hvert distrikt være et hovedcenter, og derunder kan der oprettes filialer.

-         At specialiserede borgerbetjeningsenheder (fx handicapcentre, rådgivningscentre m.v.) kan dække flere bydele, hvis hensynet til en effektiv og forsvarlig løsning af opgaven tilsiger dette.

-         At Sundhedsforvaltningens pensions- og omsorgskontor på Vesterbro i en overgangsperiode kan administrere de to nye bydele: Det Centrale Byområde og Vesterbro/Kongens Enghave fra ét kontor.

Borgernes indgang til Københavns Kommune

I 2004 etablerede Københavns Kommune 4 nye servicecentre, der løser administrative borgerbetjeningsopgaver på tværs af forvaltningerne. Dette er et skridt på vejen til at give borgerne én indgang til kommunen. Det endelig mål er at borgerne skal have én indgang til hele den offentlige sektor.

I forbindelse med Lundgaard-processen blev der den 7. juni 2005 afholdt et særskilt temamøde om borgerservice. Visionen med Kommunens borgerbetjening kan på den baggrund formuleres således:

-         At borgerne får én indgang til Københavns Kommunes borgerbetjening og de offentlige myndigheder i øvrigt i lokalområdet

-         At borgerne oplever høj kvalitet og sammenhængende service i borgerbetjeningen

-         At borgerne oplever et hensigtsmæssigt samspil mellem kommunens personlige betjening af borgerne og den telefoniske, elektroniske og skriftlige betjening

-         At borgerne oplever en betjening med udgangspunkt i et fælles servicekoncept, hvor borgerne mødes med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid

-         At borgerne oplever kommunen som mere tilgængelig

Der blev endvidere fremsat følgende politiske ønsker:

-         At borgerne får ét telefonnummer til Københavns Kommune – dog med mulighed for at ringe direkte til personlig rådgiver

-         At borgerne med Københavns Borgerservice får længere åbningstider

-         At den elektroniske selvbetjening udbredes og at Københavns Borgerservice sammentænkes med den elektroniske selvbetjening

De som henvender sig til borgerbetjeningsenheder kan opdeles i to grupper. En gruppe af borgere som har særlige behov for kommunal service – fx handicappede, misbrugere og psykisk syge. Denne gruppe udgør ca. 20 % af kommunens befolkning. Den anden bredere gruppe består af borgere, der henvender sig til kommunen med mere generelle og ensartede behov i sager om fx skat, sygesikringskort, uddannelsesstart, jobskifte, skilsmisse og lignende. Denne gruppe udgør ca. 80 % af befolkningen.

Undersøgelser viser at borgerne ofte bruger telefonen som en central indgang til det offentlige. I 2005 valgte 46 % af Danmarks befolkning en telefonisk henvendelse til det offentlige. Telefonen vil også fremover spille en stor rolle, og kan indgå aktivt i udbredelsen af den elektroniske selvbetjening. Det forventes dog fortsat, at en stor gruppe af borgere ikke anvender de elektroniske medier, og derfor har brug for at kunne henvende sig personligt.

I forslaget fastholdes betjeningen af grupper med særlige behov i fagforvaltningernes borgerbetjeningsenheder. Med modellen for én indgang til kommunen fokuseres således på de knap 80 % af befolkningen, der henvender sig i mere generelle sager. De resterende 20 % forventes at blive betjent i lokalcentre, handicapcentre, ydelseskontorer og jobcentre.

Forslaget fremgår af nedenstående oversigt.

 

Én indgang til Københavns Kommune

 

Ét telefonnummer til hele kommunen – ét kontaktcenter

Modtager telefoner og e-mails

·         Visitering og omstilling

·        Information, vejledning, ekspeditionssager, ESB-hotline

 

Én indgang lokalt for personlig betjening i 8 Borgerservicecentre med flere opgaver end i dag jf. bilag 1. Borgerservice aflaster kontaktcentret med besvarelse af telefoner og e-mails.

 

P/O-kontorerne søges samlokaliseret med Borgerservice.

Der udstationeres medarbejdere fra ToldSkat København i Københavns Borgerservice

 

 

 

Øvrige borgerbetjeningsenheder

 

Økonomiforvaltningen

Rådhusoplysningen

Københavner Information

EVU-erhvervsservice

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen

21 Biblioteker

Folkeregister

Opkrævning

Ejendomsafdeling

Ungdomsinformationen

Use IT

Øvrighedskontoret

 

Sundhed og Omsorgforvaltning

7 Ældrekontorer

1 Voksentandpleje

Sundhedscentre

 

Socialforvaltning

4 Handicapcentre

4 Rådgivningscentre (Misbrugere)

9 Lokalcentre

 

 

 

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

4 jobcentre

1 ydelseskontor

 

Teknik- og Miljøforvaltning

Byggeri & Bolig

Plan & Arkitektur

Vej & Park

Parkering-København

Københavns Energi

Miljøkontrollen

 

Børneforvaltningen

Ungdomsskolens centre

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Skolevejledning

Forældrebetalingen

Pladsanvisning

Daginstitutionerne og privat børnepasning

Fritidshjem og klubber

Ungdomsklubber

Voksenuddannelse

 

Der foreslås således etableret ét fælles kontaktcenter for hele kommunen med ét telefonnummer. Kontaktcentret forventes at kunne klare forespørgsler, ekspeditionssager, være hotline for elektronisk selvbetjening, sikre kontakt til den rette medarbejder i kommunen og lignende. Der skal ikke ske nogen sagsbehandling. Snitfladerne til de 8 Borgerservicecentre skal fastlægges i et kommende konceptudviklingsarbejde.

De 8 Borgerservicecentre skal fungere som den lokale – og personlige – indgang til kommunen. Centrene skal have flere opgaver end de eksisterende 4 servicecentre. Hertil kommer at en række opgaver som overgår fra staten og regionen, også kan løses i de nye centre. Opgaver vedrører skat, pas, kørekort, pjecer, sygesikring, modtagelse af ansøgninger og lignende.

Det vurderes at Borgerservicecentrene fastholdes som stedet for betjening af bredere grupper af københavnere. Centrene skal kunne sikre information, vejledning og let sagsbehandling. I centrenes reception, vil borgerne kunne visiteres videre til den medarbejder, der har kvalifikationer og kompetencer til at løse den pågældende opgave fuldt ud.

Det lægges således op til, at centrene skal løse enkle og lette myndighedsopgaver. Medarbejderne i centrene vil blive underlagt ledelsen i den forvaltning, hvorunder centrene henhører. Ressortforvaltningerne vil dog fortsat have ansvaret for indholdet i de afgørelser, der træffes i servicecenteret indenfor deres respektive ressortområder. De faglige kompetencer foreslås vedligeholdt gennem en turnusordning mellem Borgerservicecenter og ressortforvaltningerne.

Med 8 servicecentre vurderes det, at borgerne vil opleve at servicen er tilstede i lokalområdet, at der er tilstrækkelig kvalitet i opgaveløsningen og at der tages hensyn til (kommunens) økonomi.

En velfungerende borgerservice vil kræver et IT-system der understøtter opgaveporteføljen i servicecentrene. Dette er næppe tilfældet på nuværende tidspunkt. I forbindelse med forslaget om 8 Borgerservicecentre indgår derfor også analyser og undersøgelser af, hvordan der kan etableres en IT-struktur, der på bedst mulig måde understøtter borgerbetjeningen.

Implementeringen af forslaget anbefales gennemført i 2006 og 2007.

Forslag til høringssvar:

"Til Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget har den 4. oktober 2005 sendt forslag til henholdsvis ny bydelsinddeling og borgernes indgang til Københavns Kommune i høring.

Miljø- og Forsyningsudvalget har behandlet forslagene på sit møde den 31. oktobe r 2005, og besluttet at fremsende dette høringssvar.

Forslag om ny bydelsinddeling

Miljø- og Forsyningsforvaltningens service- og borgerbetjening er ikke delt op i bydele. En ny bydelsinddeling med færre bydele end i dag, vil således ikke påvirke opgaveløsningen i Miljø- og Forsyningsforvaltningen. I det omfang der fremover skulle vise sig relevant, vil forvaltningen naturligvis benytte sig af bydelsinddelingen.

De kommunale kerneydelser på miljøområdet er lovbundne myndighedsopgaver, der ikke er lagt ud i decentrale enheder. Fx regulering af virksomheder, klager over forureningsforhold, skadedyrsbekæmpelse, badevand, luftkvalitet, sektorplanlægning, affaldshåndtering og jordforurening.

Udførelsen af miljøopgaverne kræver typisk en specialiseret viden på de respektive felter, for at kunne løses tilfredsstillende. Tilsvarende kan nogle af opgaverne kun håndteres i et tæt samspil med de øvrige vidensområder.

Det er alene placeringen af de 5 Agenda centre, der har taget udgangspunkt i de nuværende bydele. Der er centre i Valby, Vesterbro, Indre Østerbro, Sundbyøster, Indre Nørrebro og Bispebjerg. Centrene er organiseret som fonde, og lokaliseringen er primært bestemt af om der i bydelene findes lokale foreninger og ildsjæle, der vil fortage sig et stykke frivilligt arbejde. Principielt er centrene uden for den kommunale struktur og selvstændige i den forstand, at de vil kunne skaffe sig økonomisk støtte fra anden side til formål, som falder uden for, hvad kommunen prioriterer.

Københavns Energi varetager forsyning til forbrugerne af el, gas, varme, vand og afløb. KE er som bekendt udskilt pr. 1. januar 2005 i en række aktieselskaber. Selskaberne ejes 100 % af kommunen men styres blandt andet efter aktieselskabsloven, og er derfor ikke en del af den kommunale struktur. En ny bydelsinddeling antages heller ikke at have betydning for løsningen af forsyningsopgaverne.

Samlet set er det udvalgets vurdering at forslaget til ny bydelsinddeling ikke får nogle konsekvenser for Miljø- og Forsyningsforvaltningens opgaveløsning.

Borgernes indgang til Københavns Kommune

Formålet med etableringen af de 8 Borgerservicecentre er at styrke betjening af de ca. 80 % af Københavns befolkning, som typisk henvender sig til kommunen i relation til generelle og ensartede behov i sager om fx skat, sygesikringskort, uddannelsesstart, jobskifte, skilsmisse eller lignende.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen er typisk i dialog med virksomheder og andre "professionelle" samarbejdspartnere, som ofte har løbende kontakt til bestemte enheder i forvaltningen. Henvendelserne vedrører ofte sager, der ikke umiddelbart ses at indgå i de typer af opgaver, der foreslås løst i borgerservicecentrene. 

Københavns Energi decentraliserede dog en del af sit servicekoncept, som led i etableringen af de fire eksisterende servicecentre. Opgaverne, der nu, og fortsat vil kunne, udføres af servicecentrene er regningsbetaling, registrering af måleraflæsninger, til- og afmelding af målere og energirådgivning. Opgaverne bliver også udført af KE's kundeservice.

En opgørelse over henvendelser i de fire eksisterende Borgerservicecentre viser at 173 ud af 99.775 opgaver i perioden januar til september 2005 vedrørte Miljø- og Forsyningsforvaltningens område. Dette bekræfter vurderingen af, at forvaltningens typiske kontakt ikke er med de 80 % af byens borgere, som er målgruppen for Borgerservicecentrene.

Borgerservicecentrene bør indtænkes i en samlet servicestrategi, hvor de 8 centres primære målgrupper og primære kontaktformer præciseres specielt i forhold til (det centrale) kontaktcenter, men naturligvis også i forhold til fagforvaltningerne. Centrenes opgaveportefølje bør tilrettelægges herefter.

Forvaltningens primære målgruppe vil typisk ikke møde personligt op i servicecentret, og ved telefonisk henvendelse vil centret ofte skulle viderestille til forvaltningen. For at sikre en optimal omstilling, er det mere realistisk at opbygge og sikre kompetencer til en god telefonomstilling i det centrale kontaktcenter.

Det er hensigtsmæssigt at kanalisere telefoniske henvendelser, som ikke kan håndteres i servicecentrene, til kontaktcenteret. Derfor er der behov for en mere præcis strategi for hele kommunens borgerservice, som kan kommunikeres ud til borgerne.

Forvaltningen finder ikke, at servicecentrene pr. definition er den oplagte indgang for alle forvaltningens samarbejdsparter. Enkelte af de anførte nye opgaver fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen til servicecentrene foreslås fjernet fra centrenes opgavebeskrivelse, da det ud fra en servicemæssig betragtning ikke giver mening at kanalisere henvendelser herom til servicecentrene. Af de oplistede "informations- og vejledningsopgaver" drejer det sig blandt andet om:

-         Indberetninger, affaldstransportører

-         Miljøgodkendelser

-         Spildevandstilladelser

-         Gebyrer og fakturaer, forespørgsler

-         Modtagelse af jord, lastvogne

-         Grundvandspumpninger, tilladelser

< span style='mso-list:Ignore'>-         Analyseresultater

Disse punkter angår henvendelser fra professionelle aktører, som typisk ikke møder op personligt og som bør henvises til kontaktcenteret for at få en korrekt omstilling til forvaltningen. De øvrige opgavetyper der listes op, vedrørende fx rotter, miljøklager, høringer, Miljøfestival og affald, vil godt kunne placeres i Borgerservicecentrene.

Med hensyn til "regelstyret sagsbehandling" foreslås følgende punkt fjernet:

-         Henvendelser i øvrigt

Der er for forvaltningens vedkommende næsten udelukkende tale om telefoniske henvendelser, hvis indhold det kan være vanskeligt at rubricere, og som derfor bør henvises til kontaktcenteret for at sikre korrekt omstilling.

Den overvejende del af Miljøkontrollens eksterne kontakt sker i rollen som myndighed. Miljøkontrollen lægger stor vægt på en høj grad af præcision i denne kommunikation, også for at sikre god service ved fleksibilitet inden for det muliges rammer. Disse vurderinger kræver specialviden og stor erfaring. Der må derfor udtrykkes betænkelighed ved, at myndighedsarbejde selv i indledende faser udføres i servicecentrene, hvor den enkelte medarbejder forventes at kunne håndtere alle opgaver på tværs af forvaltningerne.

Medarbejderne i servicecentrene underlægges ledelsesmæssigt den forvaltning, hvorunder kommunens borgerservice henhører, men fagforvaltningen har fortsat ansvaret for de afgørelser, der træffes i servicecentret – også egentlige myndighedsafgørelser. Den faglige opdatering af medarbejderne forventes sikret via turnusordninger i form af udstationering fra fagforvaltningerne.

Modellen er ikke uden faldgruber. Der stilles store krav til medarbejderne – ikke mindst fordi den enkelte medarbejder forventes at kunne løse alle opgaver i centret. Den foreslåede turnusordning vil i bedste fald kun sikre opdatering af medarbejderens "eget" fagområde, ikke en generel kvalificering på alle forvaltningsområder.

Desuden stilles store krav til samspillet mellem fagforvaltningen og den forvaltning, hvorunder kommunens borgerservice kommer til at henhøre. Forvaltningen anbefaler, at der indgås præcise aftaler om snitfladerne mellem fagforvaltningen og den ansvarlige forvaltning for kommunens borgerservice.

Borgerservicecentrenes arbejde vil (fortsat) blive ret ulige fordelt på de enkelte fagforvaltningers opgaveportefølje. Det bør derfor tilstræbes at bemande servicecentrene efter en tilsvarende proportionalitet. Det vil give en bedre sammenhæng mellem opgavetype og medarbejderkompetencer – og samtidig sikre en bedre balance mellem fagforvaltningernes aflastning og ressourceafgivelse.

Det foreslås at opbygge et nyt IT-system til brug for medarbejderne i servicecentrene, kontaktcenteret og i fagforvaltningernes borgerbetjeningsenheder. Dette er fornuftigt, men det skal anbefales, at opbygningen af et sådant system nøje samtænkes med kommunens eksterne hjemmesider, det interne net (KKnettet) og ESDH-systemet, så det undgås, at faglige oplysninger skal vedligeholdes i flere separate IT-systemer.

For Miljø- og Forsyningsudvalget er det afgørende at snitfladerne mellem kontaktcenteret, Borgerservicecentrene og fagforvaltninger overvejes. Specielt med henblik på, hvilke typer henvendelser, der bør kanaliseres hvor hen. Som forslaget ligger nu er udvalget betænkelige ved forslaget til Borgerservicecentrenes opgaveliste, herunder om centrene vil få en faglig tyngde, der gør at centrene selv i den indledende fase kan løse myndighedslignende opgaver indenfor Miljø- og Forsyningsforvaltningens ressort.

Udvalget lægger derfor vægt på, at det for alle opgaver under både "informations- og vejledningsopgaver" og "regelstyret sagsbehandling" nøje aftales, hvordan snitfladen er mellem servicecentrene og fagforvaltningen.

 

På Miljø- og forsyningsudvalgets vegne

 

 

Winnie Berndtson"

 

KONSEKVENSER FOR BORGERNE

Det er vurderingen, at en entydig geografisk bydelsinddeling vil gøre samarbejdsstrukturen mellem borgere og kommune mere gennemskuelig og enkel, specielt for de råd som er nedsat i de eksisterende bydele.

De 8 Borgerservicecentre forventes at betyde, at borgerne oplever at dele af kommunens service er tilstede i lokalområderne/bydelene, uden at det går ud over kvaliteten. Adgangen til information, vejledning og let sagsbehandling vil på et række områder blive nemmere.

 

ØKONOMI

Det har endnu ikke været muligt at fastsætte omkostninger ved en ændret bydelsinddeling. Omkostningerne vurderes dog at være begrænset.

Hvad angår borgernes adgang til kommunen er der foreslået afsat 4,4 millioner kroner til forberedelsesfasen, der skal gennemføres i 2006. De nærmere udgifter vil afhænge af delbeslutninger, der træffes af Borgerrepræsentationen i perioden 1. januar til 1. september 2006 vedrørende lokaler, IT, kontaktcenter, ledelse og personale, herunder åbningstider.

 

MILJØVURDERING

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Indstillingen har ingen andre konsekvenser.

 

HØRING

De to sager er sendt i høring hos alle De stående udvalg, Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling, Ældreråd, Lokalråd, Valby Lokaludvalg, kommunens Kvarterråd samt København og Frederiksbergs Fællesrepræsentation.

 

BILAG

-         Indstilling om ny bydelsinddeling i Købehavn (ØU 399/2005)

-         Projektgruppens rapport om "Forslag til ny distriksinddeling i København"

-         Beslutningsprotokol fra Økonomiudvalgets møde den 27. september 2005 vedrørende punkt 5 med j.nr. 399/2005

-         Indstilling om borgernes indgang til Københavns Kommune (ØU 397/2005)

-         Projektgruppens rapport om "Borgernes indgang til Københavns Kommune

-         Beslutningsprotokol fra Økonomiudvalgets møde den 27. september 2005 vedrørende punkt 7 med j.nr. 397/2005

 

 

 

 

Peter Elsman

                                            /Niels Remtoft