Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 29. august 2005

 

 

3.      Valg af forbrugerrepræsentanter i elforsyningsvirksomhed en (udsat sag)

      MFU 177/2005

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller til Miljø- og Forsyningsudvalget

at den beskrevne model for valg af forbrugerrepræsentation videresendes til DONG som inspiration for valg af forbrugerrepræsentanter i elnetselskabets bestyrelse.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 8. august 2005

Udsat.

 

 

RESUME

Sagen blev udsat af Miljø- og Forsyningsudvalget i mødet den 8. august 2005.

Miljø- og Forsyningsudvalget drøftede den 9. maj 2005 et medlemsforslag af Rikke Fog Møller (E) om forbrugerrepræsentation i netselskaber. Det blev besluttet, at forvaltningen skulle udarbejde et eller flere forslag til modeller for forbrugerrepræsentation i elnetselskabet, der er solgt til DONG. DONG har stillet sig positiv over for at modtage sådanne forslag fra Miljø- og Forsyningsudvalget.

 


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Sagen blev udsat af Miljø- og Forsyningsudvalget i mødet den 8. august 2005.

Elforsyningsloven indebærer i dag, at netvirksomheder skal have mindst to forbrugerrepræsentanter i bestyrelsen. Disse skal vælges enten direkte eller via et repræsentantskab. Det skal ske senest 3 måneder efter, at netvirksomheden ikke længere opfylder lovens krav om forbrugerindflydelse (enten som et kommunalt eller forbrugerejet selskab).

Valget skal ske på en måde, der giver enhver tilsluttet forbruger lige indflydelse uanset forbrug. Forbrugerrepræsentanterne skal indgå som fuldgyldige medlemmer i bestyrelsen og have samme rettigheder og pligter som de øvrige medlemmer. Der skal i selskabets vedtægter indarbejdes de nærmere bestemmelser for, at selskabet opfylder lovens krav. Valgregler kan fremgå af et valgregulativ.

MFU har diskuteret emnet på baggrund af de erfaringer, der blev høstet ifm. med valget i foråret af to forbrugerrepræsentanter til NESA NET A/S bestyrelsen, som gav anledning til bred bekymring i udvalget. Dette valg blev bl.a. i dagspressen kritiseret for ikke at være åbent og demokratisk. Kritikken gik bl.a. på, at der var en ekstrem lav valgdeltagelse (0,381 %), stemmesedlerne skulle rekvireres ved en aktiv henvendelse til selskabet.  Det var endvidere uklart, hvilke synspunkter de opstillede kandidater stod for, idet der ikke var en platform for at offentliggøre og debattere kandidaternes synspunkter. Valget var desuden ikke repræsentativt for fx de mindre forbrugere, idet et stort antal målere også gav mulighed for at rekvirere mange stemmesedler. Således blev direktøren for det store Dansk Almentnyttigt Boligselskab (DAB) og Helsinges borgmester valgt.

Hvordan et fremtidigt valg af forbrugerrepræsentanter til netselskabet i Københavns Kommune rent faktisk skal foregå vil være op til DONG at vurdere og beslutte. DONG har imidlertid stillet sig positiv over for at modtage forslag fra Miljø- og Forsyningsudvalget.

Forvaltningen har gennemgået en række eksempler på modeller for forbrugerrepræsentation i selskaber (jf. bilag 1). Gennemgangen har dannet baggrund for forslaget til model.

Det overordnede formål med en model for valg af forbrugerrepræsentation vil være at sikre et åbent og demokratisk valg af forbrugerrepræsentanterne. Dette indebærer, at flg. kriterier skal indgå i modellen:

 Forbrugerrepræsentanterne skal være repræsentative

1.      Høj valgdeltagelse

2.      Høj grad af synlighed om valget og kandidaterne

 

Ad 1. Det repræsentative består iflg. elforsyningsloven i at valget skal ske på en måde, der giver enhver tilsluttet forbruger lige indflydelse uanset forbrug. Det betyder, at repræsentanterne skal dække forskellige forbrugergrupper såvel store som små forbrugere. Forskellige forbrugergrupper dækker over fx private husholdninger (boliger) og offentlige og private virksomheder

Nedenfor er vist 2 tabeller over KE s kunder, hvor kundegrupper er fordelt efter kWh-forbrug og antal kundenumre. 

Af den første tabel kan man se, at boliger står for ca. en tredjedel af det samlede distribuerede elforbrug i KEs område. Herefter følger service og forlystelsesvirksomhed og offentlige foretagende med hver ca. 20 % af forbruget. Inden for hver kundetype kan der igen være forskellige typer af kundegrupper.

 

Kundetype (Branche)

Salg MWh

Boliger  (lejligheder, parcelhuse)  

792.304

Landbrug og gartneri

356

Industri  (fremstillingsvirksomhed)

223.157

Bygge- og anlægsvirksomhed

41.416

Detail- og engroshandel

263.258

Service- og forlystelsesvirksomhed

466.053

Offentlige foretagender

482.081

Andre forbrugere (gade- og vejbelysning mv.)

195.545

Total

2.464.170

 

Ser man i stedet på antal af kunder, hvor en kunde kan dække over flere aftagenumre fremkommer flg. billede:

 

Kundetype (Branche)

Antal kunder

Boliger  (lejligheder, parcelhuse)  

310.378

Landbrug og gartneri

111

Industri  (fremstillingsvirksomhed)

1.653

Bygge- og anlægsvirksomhed

1.205

Detail- og engroshandel

9.954

Service- og forlystelsesvirksomhed

16.024

Offentlige foretagender

4.738

Andre forbrugere (gade- og vejbelysning mv.)

7

Total

344.070

Langt størstedelen af antallet af kunder ses at ligge inden for boliggruppen.

 

Det vil blive vanskeligt at få de forskellige forbrugergrupper repræsenteret ved kun 2 repræsentanter. Her vil et repræsentantskab være en mulighed for at få en bredere dækning af de forskellige forbrugere. Et repræsentantskab vil også kunne fungere som sparringspart til de to forbrugerbestyrelsesmedlemmer. Repræsentantskabet kan løbende afholde møder med de forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer for herigennem at give input og evt. mandat til bestyrelsesmedlemmernes arbejde i bestyrelsen. Herudover kan selskabet have gavn af repræsentantskabet som ambassadører for virksomheden. Det kan bruges som fokusgruppe eller brugerforum for kunderelaterede forhold i virksomheden,

Hvis der etableres et repræsentantskab for KE, kunne det slås sammen med et eventuelt repræsentantskab for NESA. Valget kunne da foregå således, at kun kandidater opstillet i KEs forsyningsområde kunne vælges til bestyrelsen i KEs netselskab. Fordelen for DONG ved en sammenlægning vil bl.a. være af praktisk karakter. For elforbrugerne bliver det et vigtigt talerør med så stort et antal forbrugere, som KEs og NESAs område dækker over. Ulempen for forbrugere i KEs område vil være, at de ikke vil udgøre majoriteten i repræsentantskabet, da NESA forsyner omkring 50 % flere boliger end KE.

Ville forbrugerne skulle stemme ift. deres aftagenummer fx ift antal af målere vil der være en risiko for i højere grad at favorisere større kunder, der har flere stemmesedler, således at forbrugerne ikke får indflydelse uanset forbrugsstørrelse. Dette kan opnås ved at tildele stemmesedler ift. kundenumre.

Ad 2. Som udgangspunkt er der ikke særlig stor folkelig eller erhvervsmæssig fokus på elforbrug og elnetselskaber. En høj valgdeltagelse vil kræve stor synlighed fx i medierne og på netselskabets hjemmeside om valget og på opstilling af de forskellige kandidater. En højere valgdeltagelse end den, der blev opnået ved NESA valget vil sandsynligvis også kræve, at stemmesedlerne bliver sendt direkte ud til forbrugerne/de valgberettigede.

Ad 3. Synligheden kræver som nævnt under pkt. 2, at der er mediemæssig fokus på bl.a. de opstillede kandidater, og at der er et forum hvor vælgerne kan opleve hvem der er opstillede, og hvad de enkelte kandidater står for fx ved at offentliggøre kandidaternes "valgprogram", skabe en valgdebat mm.

 

Forslag til model

Det foreslås på denne baggrund, at valget af forbrugerrepræsentanter til Københavns Energi Holdings bestyrelse sker via et repræsentantskab. For at sikre så bred en repræsentation som muligt foreslås det, at repræsentantskabet kommer til at bestå af 10 – 12 personer.

Opstilling af kandidater til og efterfølgende valg blandt disse til repræsentantskabet kunne foregå efter følgende model:

Netselskabet annoncerer tydeligt i den lokale presse, i dagspressen og på netselskabets hjemmeside efter kandidater, som vil opstille til repræsentantskabet.For at kunne opstille til valg til repræsentantskabet kan der f.eks. stilles krav om, at man skal have mindst 5 forbrugere bag sig.

Når der er indmeldt kandidater til repræsentantskabet, bør disse få stillet plads på selskabets hjemmeside til rådighed til at formulere de synspunkter, som de vil arbejde efter i repræsentantskabet. Der bør gøres et aktivt arbejde fra selskabets og kandidaternes side for at få en mediemæssig dækning af valgkampen.

Når kandidaterne har haft mulighed for at kommunikere deres synspunkter ud til forbrugerne, skal valget foretages.

Stemmesedler med kandidaternes navne bør, for at sikre en så stor valgdeltagelse som muligt, sendes ud til de registrerede kunder, som herefter kan stemme på den kandidat de fortrækker.

 

Et kundenummer vil være lig med én stemme. For at sikre at store boligselskaber m.v. ikke stemmer for alle medlemmer af boligselskabet, bør det være et krav, at der ikke kan stemmes ved fuldmagt.

De 10 – 12 opstillede kandidater, som har fået flest stemmer udgør herefter Repræsentantskabet.

Repræsentantskabet bør sidde for en periode på 4 år, der svarer til den periode bestyrelsesmedlemmerne foreslås valgt for, jf. nedenfor.

Repræsentantskabet har herefter som sin opgave blandt sine medlemmer at udpege minimum 2 medlemmer til selskabets bestyrelse. På repræsentantskabets møde, hvor valget skal afholdes, vælges der en dirigent, som afgør valgmåden.< o:p>

Bestyrelsesmedlemmer bør vælges for en periode af 4 år. En 4-års periode vil sikre, at medlemmerne efter fornøden indføring i bestyrelsesarbejdet får rimelig tid til at arbejde for forbrugernes synspunkter i bestyrelsen.

Der bør gennemføres en evaluering af valget, når det har fundet sted med henblik på at vurdere om, det er muligt, at valgdeltagelsen kan gøres større, og om processen kan gøres mere åben. Herudover bør modellen generelt evalueres, når forbrugerrepræsentanterne har fungeret et par år, for at vurdere om bl.a. repræsentantskabet opfylder sit formål.

 

Konsekvenser for borgerne

En demokratisk og åben model vil kunne give borgerne en større grad af mulighed for at få deres synspunkter omkring elforsyningen (takster, forsyningssikkerhed mm.) fremført og taget i betragtning i bestyrelsesarbejdet og i styringen af selskabet.

 

ØKONOMI

-

 

MILJØVURDERING

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

Bilag 1 om forskellige modeller for forbrugerrepræsentation (er tidligere fremsendt).

 

 

Peter Elsman

 

                                            /Vibeke Østergaard