Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 29. august 2005

 

 

6.      Status for implementering af Renseribekendtgørelsen (udsat sag)

      MFU 179/2005

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller

at Miljø- og Forsyningsforvaltningens redegørelse af 18. juli 2005 om status for implementering af Renseribekendtgørelsen[1] i Københavns kommune tages til efterretning.

at Vedlagte brev fremsendes, som svar på Miljøstyrelsens brev af 17. juni 2005 vedrørende den manglende overholdelse af renseribekendtgørelsen.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 8. august 2005

Udsat.

 

 

 

RESUME

Sagen blev udsat af Miljø- og Forsyningsvalget i mødet den 8. august 2005.

Miljøstyrelsen har i brev af 17. juni 2005 anmodet landets kommunalbestyrelser om at sikre, at Renseribekendtgørelsen bliver overholdt på samtlige af landets renserier. På landsplan overholder 45 % af renserierne bekendtgørelsen. I Københavns Kommune overholder 57 % af renserierne bekendtgørelsen.

Miljøkontrollen forventer, at Renseribekendtgørelsen pr. 1. september 2005 er overholdt på alle kommunens renserier. For ét renseri kan overholdelse pga. en civil retssag mellem renseriejeren og ejendommens ejer dog blive yderligere forsinket.

Status for implementeringen i Københavns Kommune er beskrevet i Miljøkontrollens notat af 18. juli 2005. Notatet er vedlagt.

Miljøkontrollen har udarbejdet et forslag til svarbrev til Miljøstyrelsen. I brevet oplyses styrelsen om, hvornår Københavns Kommune forventer, at bekendtgørelsen er overholdt. Der redegøres endvidere for, hvorfor det først nu har været muligt for Københavns Kommune at få renserierne til at overholde bekendtgørelsen. Svarbrevet er vedlagt.

 


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Sagen blev udsat af Miljø- og Forsyningsudvalget i mødet den 8. august 2005.

Svar på henvendelse fra Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen har i brev af 17. juni 2005 anmodet samtlige landets kommunalbestyrelser om at tage initiativ til, at renseribekendtgørelsen bliver overholdt. Miljøstyrelsens brev er vedlagt som bilag 3. Baggrunden for Miljøstyrelsens  henvendelse er resultatet af en opgørelse i forbindelse med styrelsens "tilsynstema for 2004 for renserier". I brevet står anført, at kun ca. 45 % af landets renserier overholder kravene i bekendtgørelsen. Miljøstyrelsen finder dette uacceptabelt. Til sammenligning overholder 57 % af renserierne i Københavns Kommune på nuværende tidspunkt bekendtgørelsen.

Miljøkontrollen forventer, at bekendtgørelsen pr. 1. september 2005 er overholdt på alle kommunens renserier. For ét renseri kan overholdelse dog pga. en civil retssag mellem renseriejeren og ejendommens ejer dog blive yderligere forsinket.

Som svar på Miljøstyrelsens henvendelse har Miljøkontrollen udarbejdet et brev, hvor Miljøstyrelsen orienteres om, hvornår Københavns Kommune forventer at bekendtgørelsen er overholdt på kommunens renserier, og om årsagerne til, at det først nu er muligt at sikre overholdelse af bekendtgørelsen. Redegørelsen til Miljøstyrelsen baserer sig på oplysningerne i Miljøkontrollens notat af 17. november 2004 og notat af 18. juli 2005 som er vedlagt denne indstilling.

 

Status for implementering af bekendtgørelsen

Miljø- og Forsyningsudvalget er i 2004 orienteret om status for implementering af renseribekendtgørelsen i notat af 17. november 2004. I vedlagte notat af 18. juli 2005 orienteres udvalget om den nuværende status. Af notatet fremgår, at 13 af kommunens 23 renserier overholder bekendtgørelsen og at 6 renserier er meget tæt på at overholde. For de 4 resterende renserier er forholdene mere problematiske.

 

Hovedproblemer i forhold til implementering af bekendtgørelsen

Den 18. juni 2003 udsendte Miljøstyrelsen en ny bekendtgørelse om etablering og drift af renserier. Bekendtgørelsen trådte i kraft pr. 1. juli 2003. De mest omfattende krav til renseriernes indretning og drift skulle være overholdt pr. 1. januar 2004.

Bekendtgørelsen var ventet, da der gennem en længere periode var konstateret problemer specielt med indeklimaforhold i forbindelse med renserier. Forud for bekendtgørelsens ikrafttræden gik en længere periode, hvor der herskede stor usikkerhed hos både renserier og lokale myndigheder om, hvilke konkrete krav reguleringen ville komme til at indeholde. Det betød, at renserierne var forsigtige med hensyn til at gennemføre forureningsbegrænsende tiltag inden bekendtgørelsen forelå.

Københavns Kommune afgav høringssvar i forbindelse med bekendtgørelsen og var derigennem bekendt med hovedtrækkene i bekendtgørelsen. For at fremme implementeringen blev renserierne derfor allerede i juni 2003 tilbudt at deltage i en møderække om bekendtgørelsens betydning for fremtidig renseridrift.

I andet halvår af 2003 blev der gennemført tilsyn på alle kommunens renserier, og hvert enkelt renseri blev gjort bekendt med, hvilke tiltag renseriet skulle gennemføre, for at overholde bekendtgørelsen.

På trods af dette forarbejde, har det været en vanskelig opgave at implementere bekendtgørelsen. De væsentligste faktorer har været følgende:

 

·      Proportionalitetsprincippet

·      Sinkeffekten

·      Begrænset kapacitet af renseriteknikere

 

Proportionalitetsprincippet

For renseriejerne har bekendtgørelsen haft meget store økonomiske omkostninger. Hovedparten af de renserier der endnu ikke overholder bekendtgørelsen har investeret mange penge i nye maskiner og ventilationsanlæg, men mangler enten dokumentation eller mindre tiltag. Renserier, der foretager meget store investeringer, signalerer efter Miljøkontrollens opfattelse, at de har intentioner om at opfylde bekendtgørelsen. For de renserier, hvor Miljøkontrollen har skønnet, at manglerne er små, har vi derfor accepteret en forlængelse af tidsfristerne, og vi har udvist tålmodighed overfor manglende overholdelse af tidsfrister. Små mangler er efter Miljøkontrollens vurdering, når indeklimaforholdene lever op til eller er tæt på at leve op til bekendtgørelsens krav, og vi samtidig vurderer, at renseriet vil komme til at overholde bekendtgørelsen. Miljøkontrollen opfatter denne fleksibilitet som rimelig i forhold til proportionalitetsprincippet.

Sinkeffekten

Ved de fleste renserier har der efter mange års drift ophobet sig rensevæske i bygningsmaterialerne. Afdampning af denne rensevæske tager nogen tid, og kan i afdampningsperioden påvirke indeklimaet i den bygning, hvor renseriet er beliggende. Det er denne effekt der kaldes "sinkeffekten". Når renseriet vælger at opfylde bekendtgørelsen ved at foretage målinger, er det vigtigt, at målingerne afspejler, hvordan de nuværende forhold mht. indretning og drift påvirker indeklimaet. For de renserier, der har investeret i nye anlæg lige omkring årsskiftet 2003/2004, har det først været hensigtsmæssigt at foretage målinger efter en længere periode med drift af det nye anlæg. Dokumentation af renseriets bidrag af rensevæske til de omkringliggende lejligheder er for eksisterende renserier en accepteret metode til opfyldelse af bekendtgørelsen. Derfor vurderer Miljøkontrollen, at renserierne bør have rimelige muligheder for at anvende denne metode.

Begrænset kapacitet af renseriteknikere

De ændringer renserierne skulle fortage inden 1. januar 2004 var meget omkostningstunge, og blev formodentlig af den grund udskudt til umiddelbart før fristens udløb. Det gav i 2004 et stort pres på de relativt få renseriteknikere, der rent praktisk skulle gennemføre bl.a. installering af nye maskiner og ny ventilation. Mange renseriejere fik derfor problemer med at overholde de fastsatte tidsfrister. Miljøkontrollen fandt det på den baggrund rimeligt at give fristforlængelser.

Herudover har forhold som hyppige ejerskifte på renserierne og kommunikationsproblemer været af betydning for implementeringen.

 

Konsekvenser for borgerne og virksomheder

Implementering af renseribekendtgørelsen har primært betydning for de borgere der bor i ejendomme, hvor der ligger renserier. I Københavns Kommune ligger 20 ud af 23 renserier i boligejendomme.

Nedbringelse af luftens indhold af rensevæske i den omkringliggende beboelse til under bekendtgørelsens acceptgrænse, er det område der i Miljøkontrollen prioriteres højest i forhold til renseriernes opfyldelse af bekendtgørelsen. 

For 17 ud af de 20 renserier der ligger i boligejendomme, skønner Miljøkontrollen, at acceptgrænsen overholdes. Dette er dog ikke i alle tilfælde dokumenteret. For de tre renserier, hvor luftens indhold af rensevæske ligger over acceptgrænsen, er det uafklaret, hvorvidt dette skyldes renseriets drift eller sinkeffekten. Der er i alle tre renserier tidligere målt meget høje koncentrationer af rensevæske i luften. Et af renserierne er dog beliggende i en beboelsesejendom, hvor den reelle anvendelse ikke er beboelse.

 

Implementering af renseribekendtgørelsen har haft store økonomiske omkostninger for renseriejerne. Fra 2001 til i dag er antallet af renserier reduceret med 36 % fra 36 til 23. Det er Miljøkontrollens vurdering, at renserierne primært har måttet lukket, fordi de ikke havde økonomiske muligheder for at opfylde bekendtgørelsens krav.

 

ØKONOMI

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

 

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Miljø- og Forsyningsudvalgets positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

Indstillingen har i sig selv ikke nogen miljøeffekt, men implementeringen af Renseribekendtgørelsen har en række positive miljøeffekter. Indeklimaforholdene i beboelser mv. der ligger i ejendomme med renserier forbedres, forbruget af tetrachlorethylen[2] reduceres, mængden af farligt affald fra renserier reduceres og risikoen for jord- og grundvandsforurening fra renserier reduceres.

 

ANDRE KONSEKVENSE R

Ingen bemærkninger.

 

HØRING

Ingen høring.

 

BILAG

Bilag 1          Miljøkontrollens notat af 18. juli 2005 om status for implementering af renseribekendtgørelsen i Københavns Kommune (er tidligere fremsendt).

Bilag 2          Svarbrev til Miljøstyrelsen om Københavns Kommunes implementering af renseribekendtgørelsen (er tidligere fremsendt).

Bilag 3          Miljøstyrelsens brev af 17. juni 2005 til samtlige kommunalbestyrelser vedrørende Renseribekendtgørelsen (er tidligere fremsendt).

.

 

 

Jørgen Lund Madsen        /

Per Møller

 


 



[1] Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 532 af 18. juni 2003 om etablering og drift af renserier

[2] Stoffet er på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer