Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 6. juni 2005

 < /p>

 

13.      Opfølgning på evaluering af Agenda 21 centre

 MFU 155/2005

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø- og Forsyningsudvalget drøfter denne indstilling om Miljø- og Forsyningsforvaltningens initiativer som opfølgning på den gennemførte evaluering af Agenda 21 centrene i København.

 

 

RESUME

I forbindelse med etablering af de tre første Agenda 21 centre blev det besluttet, at centrene skulle evalueres i løbet af 2004. Miljøkontrollen har derfor fået gennemført en ekstern evaluering af de tre eksisterende Agenda 21 centre og satellitter. Evalueringen viser, at centre og satellitter i stort omfang bidrager til at forankre miljøarbejdet lokalt. Det konkluderes dog også at centre og satellitter i højere grad skal arbejde med fokusering og opfølgning. Miljøkontrollen vil tage initiativer til fortsat at styrke samarbejdet og forankringen af Agenda 21 centrenes arbejde i kommunen.

 


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I forbindelse med den forsøgsvise etablering af de tre første Agenda 21 centre i bydelene Bispebjerg, Indre Nørrebro og Sundbyøster i perioden 2003-2005 blev det besluttet, at centrene skulle evalueres i løbet af 2004. Miljøkontrollen har derfor fået foretaget en ekstern evaluering af de tre eksisterende Agenda 21 centre og satellitter.

Evalueringen er gennemført ved Faggruppen for Bæredygtig Byudvikling på BYG-DTU v. Birgitte Hoffmann, Annika Agger og Jesper Ole Jensen i samarbejde med Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik ved DPU v. Jeppe Læssøe og Katrine Dahl Madsen. Evalueringen blev fremlagt til orientering for Miljø- og Forsyningsudvalget på møde den 11. april 2005.

Evalueringen er igangsat efter, at centrene kun har været i gang i 1 år. Evalueringen fokuserer derfor på kvalitative aspekter vedrørende følgende centrale temaer:

 

·        Forventningsafklaring

·        Centrenes rolle som bindeled mellem kommune og borgere

·        Centrenes lokale forankring i organisationer og netværk

·        Indikatorer for forankring og selv-evaluering

·        Satellitmodellen

Evalueringen har af tids- og ressourcemæssige årsager afgrænset sig fra centrenes interne organisering, herunder kompetencefordeling mellem bestyrelse og ansatte.

Udover den eksterne evaluering har de tre centre forsøgsvis udarbejdet miljøeffektvurderinger af udvalgte aktiviteter. Formålet med arbejdet har været at introducere centrene for værktøjet, så det kan indgå i centrenes arbejde med prioritering og evaluering.

 

Evalueringens temaer og det videre arbejde

Evalueringen viser, at centrene allerede i deres første år har igangsat et imponerende højt antal aktiviteter og projekter i samarbejde med et bredt felt af både lokale og kommunale samarbejdspartnere. Centrene har i den forbindelse spillet mange forskellige roller både som igangsættende, koordinerende og innovativ kraft. Centrene har ofte en brobyggende rolle, hvor forskellige aktører føres sammen, og hvor de indgår i en række bindeledsfunktioner som: lokale formidlere og inspiratorer af miljørelateret viden, igangsættere og koordinatorer, lokale ankre for Agenda 21 arbejdet, mediatorer og netværksopbyggere og frontløbere, der eksperimenterer med utraditionelle ideer. Centrene roses for: stort engagement, imødekommenhed, at de er kompetente, nytænkende og innovative, stabile samarbejdspartnere, hensynstagende til kulturelle forhold, saglige og fornuftige.

Rapporten konkluderer også, at der iblandt alle de interviewede aktører er overvejende enighed om, at det karakteristiske for Agenda 21 centrene er, at de har et særligt kendskab til de lokale netværk i deres kvarter, en ekspertise på miljøområdet samt evne til at gå på tværs af de kommunale forvaltninger.

Evalueringen viser, at det med centre og satellitter i stort omfang er lykkedes centre og satellitter at forankre miljøarbejdet lokalt. Det konkluderes imidl ertid også, at der i forlængelse af de mange aktiviteter nu er behov for en større grad af strategisk styring, fokusering og opfølgning ved at reflektere over de erfaringer, der er gjort. Denne opfølgning er vigtig i forhold til at sikre, at centrene ikke drukner i arbejde og sikrer deres gennemslagskraft.

 

Agenda 21 eller miljø som afsæt for centrenes arbejde?

I evalueringen peges på, at en af hovedudfordringerne er en afklaring af forholdet mellem begrebet Agenda 21 og miljø i forhold til Agenda 21 centrenes arbejdsområder. Agenda 21 dækker som begreb planlægning for en bæredygtig udvikling, der omfatter både miljø, sociale og økonomiske forhold. Spørgsmålet er ikke kun relevant i forhold til Agenda 21 centre, men i forhold til hvordan der generelt arbejdes med Agenda 21 i Københavns kommune, herunder kommunens Agenda 21 plan.

Dette spørgsmål om Agenda 21 eller kun miljø blev også drøftet ved den konference i marts 2002, hvor konceptet for Agenda 21 centrene blev debatteret, og på baggrund heraf blev formålet med Agenda 21 centrene præciseret i støttevilkårene:

Agenda 21 centrenes formål er "at støtte og udvikle det lokale miljøarbejde ved at inspirere og engagere borgere og erhvervsliv til aktivt at deltage i helhedsorienterede miljøprojekter, der indtænker det sociale miljø, kultur, økonomi og integration. Centeret skal desuden sikre en dialog mellem borgere, erhvervsliv, kommunen og forsyningsvirksomhederne om væsentlige miljøspørgsmål og kommunens miljøpolitik og herigennem medvirke til at udvikle det lokale demokrati" (Støttevilkårene § 2).

Heraf fremgår, at forankring af det lokale miljøarbejde er udgangspunktet for centrenes Agenda 21 arbejde, men også at miljøprojekterne bør integrere andre samfundsmæssige forhold, herunder sociale forhold, kultur, økonomi, integration og udviklingen af det lokale demokrati. Dette skal ske i en erkendelse i en erkendelse af, at løsningen af miljøproblemer skal ses i en større sammenhæng.

I praksis opfylder Agenda 21 centrene dette formål. Af arbejdsprogrammer og årsplaner fremgår det, at indsatsområderne er fastlagt med miljøproblemstillinger som udgangspunkt. De gennemførte projekter viser, at Agenda 21 centrene i høj grad arbejder helhedsorienteret. Forklaringen skal sandsynligvis findes i, at projekter og aktiviteter, der har en bred appel, indeholder mere end en af de nævnte vinkler.

Agenda 21 centrenes organisering og arbejdsmetoder kan vise sig at indeholde værdifulde erfaringer, der kan anvendes i forhold til andre samfundsmæssige opgaver, og det er derfor centralt både i forhold til centrenes og kommunens fortsatte arbejde at arbejde for Agenda 21 centrenes forankring i kommunen generelt blandt andet ved at fortsætte arbejdet i Agenda 21 Samarbejdsforum.

·        Det er Miljø- og Forsyningsforvaltningens indstilling, at der ikke er behov for en yderligere præcisering af formålet.

·        For at sikre de bedst mulige betingelser for et helhedsorienteret Agenda 21 arbejde vil Miljøkontrollen fortsat arbejde for at sikre Agenda 21 centrenes forankring i Kommunen.  

 

Strategi og fokusering

Den anden hovedudfordring, som evalueringen påpeger, er en tendens blandt centrene til en vi-vil-det-hele ambition og en uklar profil udadtil. Af hensyn til en større gennemslagskraft og 'det lange seje træk' er der efter denne opstartsfase et stort behov for et strategisk arbejde og opfølgning for centrene, så de vurderer deres indsatsområder og ressourcer. Evaluatorerne foreslår derfor, at centrene reflekterer og afklarer centerets strategi, så det får en fokuseret profil og plan for dets udvikling.

Rammerne for centrenes arbejde fremgår af støttevilkårene, hvor formål og overordnende mål og for centrenes arbejde er beskrevet (§ 2). Evalueringen viser, at de tre centre har udviklet sig forskelligt, og derfor også har vægtet de overordnende mål forskelligt. Det er Miljøkontrollens vurdering, at forskellighed er en styrke, og at det er vigtigt, at centrenes aktiviteter afspejler det lokalområde, de er en del af.

·        Det er Miljøkontrollens indstilling, at de overordnede mål for centrene fastholdes, men at det som et led i en forventningsafstemning mellem centre og kommune tydeliggøres, at der ikke er forventning om, at centrene skal vægte alle mål lige højt.

·        Miljøkontrollen vil sammen med centrene diskutere balancen mellem udvikling af nye projekter og innovative tilgange og arbejdet med at forankre miljøarbejdet via samarbejde med kommunens forvaltninger, forsyningsvirksomheder, boligselskaber, lokale netværk etc.

I det fremtidige samarbejde mellem centre og Miljøkontrollen vil der være fokus på, hvordan centrene kan arbejde mere strategisk og fokuseret. Både i forhold til årsplanlægning og i forhold til refleksion og opsamling på konkrete projekter.

I evalueringssammenhæng har det været relevant at sætte fokus på succeskriterier i forhold til Agenda 21 centre og satellitters indsats. I forbindelse med en generel forventningsafklaring er en præcisering af forholdet mellem begrebet Agenda 21 og miljø også afklarende i forhold til måling af Agenda 21 centrenes succes. Af formålet følger, at centrale succeskriterier for centrene er forankring dels i form af miljøeffekt dels lokal deltagelse. Der skal være fokus på både direkte og indirekte miljøeffekter på både kort og langt sigt. Nogle projekter som fx. lejlighedsprojektet har en direkte og målelig umiddelbar miljøeffekt, som dog ikke garanterer en effekt på længere sigt. Modsat kan det være vanskeligt at måle en umiddelbar effekt af mere strategiske forankringsprojekter, som fx. mobile haver, der på længere sigt kan vise sig at have en mere vidtrækkende effekt.

·        Miljøkontrollen vil gøre en indsats for, at der på tværs af centrene som opfølgning på centrenes aktiviteter vil blive sat fokus på udvikling og brug af konkrete succeskriterier i forhold til miljøeffekt og lokal deltagelse.

·        For at understøtte og styrke sammenhængen mellem centrenes aktiviteter og kommunens indsatsområder vil Miljøkontrollen tage initiativ til, at centrenes årsplaner præsenteres og diskuteres med væsentlige kommunale samarbejdsparter.

·        I forbindelse med centrenes planlægning af de kommende års arbejde vil Miljøkontrollen præsentere centrene for Miljø- og Forsyningsforvaltningens kommende indsatsområder med vægt på potentielle samarbejdsflader/konkrete samarbejdsprojekter.

 

Centrenes samarbejde med kommunen i øvrigt

Samarbejdet mellem centre og kommune har ifølge evalueringen i løbet af de første år udviklet sig gunstigt fra en begyndende gensidig skepsis gennem konkrete samarbejder og dialog til en positiv indstilling og gensidig respekt. Der er bred enighed om, at Samarbejdsforum som består af repræsentanter fra alle forvaltninger, forsyningsvirksomheder og centre og satellitter er nyttigt med hensyn til at få konkret indsigt i forvaltninger/forsyningsvirksomhedernes og centrenes arbejde. I den forbindelse har det været en god ide at holde møderne forskellige steder.

For at styrke samarbejdet mellem centre og kommunen vil Miljøkontrollen:

·        Genoverveje sammensætningen af Samarbejdsforum i forhold til, hvem der kan være med til at sikre fokus på relevante tværfaglige helhedsorienterede samarbejdsflader.

·        Videreudvikle form og indhold på Samarbejdsforums møder i samarbejde med forummet.

·        Arrangere bilaterale møder med relevante parter, i det omfang, der er ønske herom enten fra centrenes eller forvaltningernes side.

·        Udarbejde et "udvidet visitkort" (en folder eller lign.), som kort og klart forklarer kommunale samarbejdsparter, hvad centrenes mål, strategi og roller er.

 

Satellit- modellen

Evalueringen vurderer, at det er lykkedes satellitterne at starte en proces i de bydele, de arbejder i. De har både formået at videreføre påbegyndt arbejde, understøtte igangværende arbejde, starte nye projekter og skabe en vis synlighed af miljøarbejdet i bydelen. Rapporten vurderer dog, at der er behov for at revurdere flere forhold ved satellitmodellen.

De nuværende satellitter er presset ressourcemæssigt både økonomisk og opgavemæssigt. De første satellitter modtager 350.000 kr. pr år. Det er Miljøkontrollens vurdering, at et budget på 500.000 kr. vil være mere hensigtsmæssigt i lyset af ønsket om at få en enhed til at fungere godt. Lønudgifter til en fuldtidsansat udgør omkring 350.000 kr. Hertil kommer husleje, administrationsudgifter og ikke mindst midler til lokale aktiviteter og projekter.

·        Det foreslås derfor, at der afsættes 500.000 kr. til satellitter fremover jf. Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetønske for fremtidig finansiering af de eksisterende centre og satellitter.

Som for centrene gælder det særligt for satellitterne, at den ansatte i satellitten, centrets bestyrelse og det lokale bagland diskuterer, hvordan de bedst anvender de ressourcer, de har til rådighed, herunder hvordan satellitterne kan arbejde mere strategisk og fokuseret. Fx om indsatsen skal målrettes eksisterende netværk, eller om der er ressourcer til en bredere opsøgende indsats. Som nævnt i afsnittet om centrenes administrative forpligtelser  bør ambitionsniveauet for arbejdsprogrammer, årsplaner og årsberetninger tilpasses satellitternes størrelse og eventuelt arbejdes sammen med centerets, hvis der er tæt sammenhæng mellem indsatsområderne.

Derudover påpeger evalueringen, at det bør afklares, om målet for satellitterne er at forberede etableringen af et egentligt center i bydelen, eller om satellitmodellen er et mål i sig selv. De nuværende satellitter fungerer i opbygning og tilknytning til centeret meget forskelligt. Det er Miljøkontrollens opfattelse, at det væsentligste er, at satellitterne indretter deres aktiviteter efter de lokale forhold.

 

Centrenes administrative forpligtigelser

Ikke overraskende er et af de temaer, der berøres i evalueringen centre og satellitters administrative opgaver, fordi disse opgaver tager tid og ressourcer fra centrenes egentlige formål: det udadvendte miljøarbejde. Det foreslås derfor, at det genovervejes, hvilke administrative forpligtelser det er nødvendigt at pålægge centrene, og hvordan det lettest forvaltes. Kan det administrative arbejde gøres simplere, mindre intensivt eller mere rationelt? Specielt i forhold til satellitterne, som har de samme administrative forpligtelser som centrene.

Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede den 7. marts 2005 i forbindelse med godkendelsen af de nye Agenda 21 centre at afsætte 100.000 kr. til support af alle Agenda 21 centre i forhold til deres administrative og organisatoriske opgaver. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle centre (eksisterende og nye) og Miljøkontrollen kigger i øjeblikket på mulighederne for at reducere de administrative opgaver. Det er centrenes opfattelse, at de administrative opgaver var størst i forbindelse med etablering af centrene. Der er på den baggrund lavet en drejebog til de nye Agenda 21 centre. I dag er det efter centrenes opfattelse administrative opgaver i bred forstand, der tager tid. Udover regnskab og bogholderi er det årsplanlægning, årsberetning, formidling af og opfølgning på projekter og aktiviteter.

Regnskab, bogføring og lønudbetaling foretages eksternt og koster centrene omkring 40.000 kr. årligt. Der er ikke basis for at ansætte en bogholder på tværs af centrene, da opgaverne ikke svarer til en fuldtidsstilling. 4 af de 5 centre anvender samme revisionsfirma og bogholder. Arbejdsgruppen har konkluderet, at den største ressourcegevinst forventes at kunne findes ved at optimere arbejdsgangene blandt andet i forbindelse med budgetopfølgninger.

·        Miljøkontrollen vil derfor sikre relevante kurser og fastlæggelse af hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem revisor/bogholder og centre.

·        Arbejdsgruppen vil undersøge muligheder for at støtte centrenes administrative opgaver bredt ved kompetenceudvikling og/eller ekstern bistand i forhold til formidling, opgaveplanlægning og evaluering.

·        Satellitternes arbejdsprogrammer, årsplaner og årsberetninger tilpasses i højere grad satellitternes størrelse og ressourcer. Måden og omfanget af samarbejdet mellem centre og satellitter er meget forskelligt. Er det hensigtsmæssigt, kan der laves fælles arbejdsprogram, årsplaner og årsberetninger, hvor der redegøres for satellittens andel.

Derudover vil Miljøkontrollen løbende og særligt i forbindelse med eventuel udarbejdelse af nye støttevilkår vurdere hensigtsmæssigheden i de administrative forpligtelser, som centrene er underlagt.

 

Konsekvenser for borgerne

Denne indstilling har ikke i sig selv konsekvenser for borgere, men Agenda 21 centrene er grundstenen i den lokale forankring af miljøarbejdet. Agenda 21 centrene arbejder med en bred vifte af initiativer indenfor en lang række miljøområder, og der er fokus på involvering af lokale borgere, netværk, institutioner og virksomheder. Det forventes derfor, at Agenda 21 centrenes aktiviteter vil bidrage til, at flere borgere vil arbejde aktivt for et bedre miljø og dermed få en positiv miljøeffekt, fordi centrene kan medvirke til, at borgere, virksomheder mv. handler mere miljøbevidst.

 

ØKONOMI

Agenda 21 centrenes nuværende bevilling udløber med udgangen af 2005. Miljø- og Forsyningsudvalget har derfor optaget et ønske om en varig bevilling på 9 mio. kr. af 5 agenda 21 centre, 3 satellitter, og en pulje til Agenda 21 aktiviteter i bydele uden centre:

·        Drift af de tre eksisterende Agenda 21 centre og 2 satellitter fra 2006: 5,15 mio. kr.

·        Drift af de to nye centre og satellit fra 2008: 3,1 mio.kr.

·        Agenda 21 puljen til aktiviteter i bydele uden Agenda 21 centre fra 2006: 0,75 mio. kr..

 

2006

2007

2008

5,9 mio. kr.

5,9 mio. kr

9 mio. kr.

 

MILJØVURDERING

Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af forvaltningens positivliste.

Til sagstypen er knyttet flg. mål:

Samarbejdsaftalen om Dogme 2000, juni 2001:

3. dogme: "Miljøarbejdet skal forankres. Boligområderne skal inddrages i udarbejdelse af lokale Agenda 21'ere."

Miljøpolitik for København 2004:

"Informere om miljøforhold, demonstrere handlemuligheder og skabe gunstige betingelser for borgere og erhverv til at integrere miljø i daglige handlinger, så borgere og erhvervslivet tager medansvar for byens udvikling."

Formålet med Agenda 21 centrene er at støtte og udvikle det lokale miljøarbejde og demokrati ved at inspirere og engagere lokale borgere, virksomheder etc. til at deltage aktivt i helhedsorienterede miljøprojekter. Som et led heri skal Agenda 21 centrene og satellitter i samarbejde med lokale aktører udarbejde en arbejdsprogrammer og årsplaner (lokal Agenda 21 plan), som beskriver indsatsområder.

Som det fremgår af evalueringen har Agenda 21 centrene igangsat en bred vifte af initiativer indenfor en lang række miljøområder, og der har været fokus på involvering af lokale borgere, netværk, institutioner og virksomheder også udover dem der allerede i dag kan beskrives som "grønne/lysegrønne". Centrenes arbejde  retter sig mod blandt andet affald, trafik, ressourceforbrug, grønne områder, økologi, miljøvenlige produkter og miljøvenligt byggeri.

Centrenes indsatsområder understøtter dermed kommunens miljøarbejde og de miljømål, kommunen har. Det forventes derfor, at Agenda 21 centrenes aktiviteter vil bidrage til, at flere vil handle aktivt for et bedre miljø og dermed have en positiv miljøeffekt, fordi centrene kan medvirke til, at borgere, virksomheder mv. handler mere miljøbevidst. Derudover iværksættes en række lokale projekter, som har samme formål som centrene, og miljøeffekten forventes derfor også her at være positiv.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger

 

HØRING

Der er ikke foretaget nogen høring, men evaluering og forslag til initiativer som opfølgning på evalueringens resultater har været drøftet på et møde i Samarbejdsforum samt på møde mellem Agenda 21 centre og satellitter.

 

Hjalte Aaberg

/ Michael Hastrup