Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 6. juni 2005

 

 

7.      Godkendelse af udskiftning af gamle kedler på Svanemølleværket i henhold til Varmeforsyningsloven

 MFU 149/2005

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender

at Energi E2's ansøgning om udskiftning af gamle kedler på Svanemølleværket kan godkendes i henhold til Varmeforsyningsloven.

 

 

RESUME

Energi E2 har ansøgt om at få godkendt udskiftning af gamle kedler på Svanemølleværket. Kedlerne er nedslidte og forældede, og lever ikke op til de fremtidige lovkrav til emissioner af NOx og SO2 i røggassen. Udskiftning af kedlerne skal godkendes i henhold til Varmeforsyningsloven.

Udskiftningen af de gamle anlæg skal således ses som et led i en samlet modernisering (fremtidssikring) af produktionsanlæggene til fjernvarmedampnettet. Denne modernisering omfatter bl.a. etablering af damptunnel fra Amagerværket, renovering og ombygning af Amagerværket blok 1, samt en fornyelse af gamle kedelanlæg på H. C. Ørsted Værket.

Udskiftning af kedlerne vil forøge forsyningssikkerheden for fjernvarme i det københavnske dampsystem og vil samtidig give et samfundsøkonomisk overskud på 26 mio. DKK, set i forhold til levetidsforlængelse af eksisterende kedler.

Tilsvarende viser beregningerne, at etableringen af de nye kedler vil give en reduktion i emissionen af CO2 på 18.000 tons over 20 år.

 


SAGSBESKRIVELSE

Sammen med H. C. Ørsted Værket producerer Svanemølleværket damp til det københavnske fjernvarmedampnet og CTR's varmetransmissionsnet. Svanemølleværket har to anlæg som kan producere denne damp: Blok 7, og Sektion 2.

Sektion 2 har fire kedler: kedel 3, 4, 5 og 6 som kan fyres med naturgas eller let fyringsgasolie (letolie). Alle kedler er placeret i ét kedelhus. De er bygget i årene 1953 til 1959 for kulfyring og ombygget til naturgasfyring i 1985 til 1986. I alle årene frem til 1994, hvor blok 7 blev idriftsat, har de fungeret som grundlastenheder til produktion af fjernvarmedamp. I de senere år har de primært fungeret som reserve- og spidslastanlæg.

Kedlerne i Sektion 2 er, efter de mange driftstimer, så nedslidte at det forventes at kedlerne inden for en kort årrække må tages ud af drift af personsikkerhedsmæssige grunde. Dertil kommer at kedlerne ikke lever op til de fremtidige lovkrav til emissioner af NOx i røggassen og da teknologien i kedelanlægget og tilhørende turbineanlæg er forældet, og ikke egnet til at fungere som reserve og spidslastanlæg, tjener en hovedrenovering / levetidsforlængelse ikke noget formål.

Kedlerne anses efter mange års drift, for at være udtjente og ENERGI E2 ønsker derfor at udskifte dem med nye kedelanlæg, som lever op til nutidige og kommende krav og behov.

Udskiftningen af de gamle anlæg skal således ses som et led i en samlet modernisering (fremtidssikring) af produktionsanlæggene til fjernvarmedampnettet. Denne modernisering omfatter bl.a. etablering af damptunnel fra Amagerværket, renovering og ombygning af Amagerværket blok 1, samt en fornyelse af gamle kedelanlæg på H. C. Ørsted Værket.

E2, Københavns Energi og CTR, analyserer løbende behovet for produktionskapacitet til fjernvarmesystemerne i København, herunder fjernvarmedampnettet. Status af dette analysearbejde er, at der er behov for at etablere 270 MJ/s spidslasteffekt for produktion af fjernvarmedamp og vand når de gamle anlæg på Svanemølleværket fjernes.

Af hensyn til balancen i dampnettet skal effekten etableres på Svanemølleværket.

Udskiftningen omfatter, i første omgang, skrotning og fjernelse af kedel 3, og etablering af nyt fjernvarmeproducerende spidslast­anlæg med en samlet fjernvarmeydelse på 90 - 135 MJ/s. De øvrige kedler i sektion 2 vil efterfølgende blive skrottet og fjernet for at skabe plads i kedelhuset til de resterende spidslastanlæg med en varmeydelse på 180 - 135 MJ/s så man kommer op på en samlet ydelse på 270 MJ/s når projektet er gennemført.

Det nye kedelanlæg, som kan bestå af to eller tre lavtryksdampkedler, tilsluttes eksisterende dampsamleskinne til fjernvarmedamp. Kedlerne, som skal fyres med letolie som primært brændsel og eventuelt naturgas som sekundært brændsel, placeres i eksisterende kedelhus på kedel 3 og 5's plads. Da de nye kedler etableres som spids- og reservelastanlæg, som producerer lavtryksdamp, vil der efter ændringen ikke blive produceret el på basis af denne damp.

Der er valgt let fyringsgasolie som primært brændsel frem for naturgas, dels fordi prisen på naturgas til forsyning af spidslastanlæg er meget høj, og dels fordi ENERGI E2 er afbrydelig naturgaskunde således, at naturgasselskaberne ikke kan garantere leverancen af naturgas. F. eks. har de ret til at afbryde leverancen i tilfælde af at naturgasnettet er overbelastet på meget kolde dage. Dermed er naturgas ikke et brugbart alternativ for spidslastanlæg, som netop skal være til rådighed på kolde dage med stort varmeforbrug.

Kedlerne forventes at få et lille antal årlige driftstimer (250 – 500 fuldlast timer).

Det er planen at kedlerne skal ordres i juni 2005, og at de første kedler vil være klar til drift ultimo 2006 og de efterfølgende kedler primo 2008.

De nye anlæg finansieres, etableres, drives og ejes af ENERGI E2, som således står for hele projektet.

 

KONSEKVENSER FOR BORGERNE

Projektet har følgende betydning for borgerne:

·        Emissionen fra værket bliver mindre, hvilket dels er positivt ift. Luftforurening, dels ift byens klimabelastning i form af CO2-udledninger

·        Støjen fra værket i driftsperioden bliver mindre

·        Det valgte alternativ er det økonomisk mest optimale for de direkte brugere (Københavns Energi og CTR), såvel som for de indirekte brugere – varmekunderne hos disse to selskaber.

·        Forbedret forsyningssikkerhed som følge af større driftsstabilitet i de nye kedler.

 

MILJØVURDERING

Energi

Energiforbruget er beregnet for en 20 års periode.

Energiforbruget er beregnet til:

·        4500 TJ på nye anlæg og referencen

 

CO2

Beregningen af emissionen af CO2 gennem en 20 års periode er udført i overensstemmelse med energistyrelsens forudsætninger.

Emissionen af CO2 er beregnet til at blive 18.000 tons (5%) mindre for de nye anlæg i forhold til referencen.

 

Luftforurening

I bekendtgørelsen om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg (Bekendtgørelse Nr. 808 af 25.9.2003 også kaldet "store fyr") findes grænseværdier for SO2, NOx, og støv for nye anlæg. De nye kedelanlæg skal overholde disse grænseværdier.

 

SO2

I henhold til "store fyr" er grænseværdien for SO2 emission ved oliefyring 288 mg/Nm³. Ved fyring med let fyringsgasolie med et svovlindhold på ca. 0,1 %, som er det maksimale tilladte indhold af svovl i gasolie (letolie) fra 1. januar 2008, vil emissionskoncentrationen være ca. 160 mg/Nm³. Hos ENERGI E2 indkøbes normalt letolie med et svovlindhold på max. 0,05 %, svarende til en emissionskoncentration på ca. 80 mg/Nm³. Grænseværdien vil således blive overholdt.

 

NOx

Grænseværdien i henhold til "store fyr" for emission af NOx er 200 mg/Nm³. De nye anlæg vil overholde denne grænseværdi.

 

Støv

Grænseværdien for emission af støv er 30 mg/Nm³. De nye anlæg vil overholde denne grænseværdi.

 

Støj

Under etableringen af det nye anlæg vil der blive arbejdet efter Miljøkontrollens "Miljømæssige forholdsregler ved bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune" og "Regulativ for erhvervsaffald i Københavns Kommune".

Da spidslastanlægget placeres inde i en eksisterende bygning vil den væsentligste støjkilde under drift være skorstenstoppen. Det nye anlæg reducerer driften af de gamle anlæg og når de gamle anlæg tages helt ud af drift forventes det samlet set at støjemissionen fra værket bliver reduceret.

 

ØKONOMI

Samfundsøkonomi

De samfundsøkonomiske beregninger tager udgangspunkt i, at der skal etableres nye kedelanlæg som fyres med letolie, idet naturgas ikke er et brugbart alternativ jf. ovenstående. Som reference sammenlignes der med nye kedler fyret med svær fuel olie (herefter kaldet referencen), som er et billigere brændsel men til gengæld kræver etablering af De-NOx anlæg for reduktion af NOx emissionen til under grænseværdi.

Elproduktionen på eksisterende anlæg er ikke taget i betragtning, idet det ikke anses for at være rentabelt at etablere kraftvarme i forbindelse med anlæg, som kun forventes at få 250 til 500 årlige fuldlast driftstimer.

De samfundsøkonomiske beregninger er udført i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledninger:

Reference A:   Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen, april 2005

Reference B:   Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen, april 2005

Det forventes, at drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne til referencen vil være betydeligt større end anlæg fyret med letolie.

De nye kedelanlæg vil have en levetid på 35 år.

For de nye kedelanlæg regnes der med en investering på i alt 192 mio. kr., fordelt på de første to år fra projektstart. For referencen regnes der med at, der skal investeres yderligere 63 mio. kr. til De-NOx anlæg. Prisen på De-NOx anlæg er beregnet ud fra realiserede omkostninger til etablering af De-NOx anlæg på E2's kraftværker.

Beregningerne viser at etableringen af nye kedler, set over en 20 års periode, vil give et samfundsøkonomisk overskud på 26 mio. kr., set i forhold til referencen. Tilsvarende viser beregningerne, at emissionen af CO2 vil blive 18.000 tons mindre over 20 år.

 

Selskabsøkonomi

Udgifter til nye kedelanlæg er en nødvendig fornyelse af produktionsanlæggene.

Investeringen i nye kedelanlæg vil give en selskabsøkonomisk gevinst i forhold til referencen set over en 20 års periode på ca. 19 mio. DKK.

 

Brugerøkonomi

Brugeren i denne sammenhæng er Københavns Energi og CTR, som aftager fjern­varmeproduktionen fra disse anlæg. Varmeprisen til Københavns Energi og CTR er bestemt af omkostningerne til produktion af fjernvarme. Der er i øjeblikket ved at blive indgået en varmeaftale mellem CTR, Københavns Energi og E2.

Med valget af nye anlæg fyret med letolie har man den løsning som i forhold til referencen giver den laveste omkostning over en 20 års periode.

 

HØRING

Etablering af spidslastkedlerne kræver godkendelse i henhold til Varmeforsyningsloven og miljølovgivningen. Der vil inden projektet startes blive hjemtaget miljøgodkendelse af de nye kedelanlæg.

Den senere reduktion i el-effekt, som er en følge af at de eksisterende kedler nedlægges, kræver endvidere godkendelse i henhold til elforsyningsloven. Denne godkendelse vil blive hjemtaget inden kedlerne nedlægges.

Projektet har været forelagt Københavns Energi og CTR, som ingen bemærkninger havde. Planlægningen af den nye spidslastkapacitet er sket i samarbejde med disse parter.

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har den 20. januar 2005 afgjort, at moderniseringen af Svanemølleværket med et nyt spidslastanlæg og nedtagning af gamle kedler, ikke vil påvirke miljøet væsentligt og at der derfor ikke skal udarbejdes en VVM - redegørelse. Afgørelsen blev offentliggjort 20. januar 2005 med 4 ugers klagefrist. Denne klagefrist er nu udløbet, og det er bekræftet fra HUR at der ikke er indkommet nogen klager. Størrelsen af anlægget har siden hen, ændret sig fra, som beskrevet i screeningsnotatet, at have en samlet fjernvarmedampydelse på 200 MJ/s til 270 MJ/s. Udvidelsen tager hensyn til, at Amagerværkets blok 2 på et senere tidspunkt kan udfases uden kapacitetsmæssige problemer for CTR. HUR blev orienteret om udvidelse af anlægget den 5. april 2005, og har den 15. april 2005 svaret, at de vurderer, at ændringen af spidslastanlægget i forhold til det allerede screenede projekt ikke er omfattet af VVM-reglerne, og derfor ikke skal screenes.

 

BILAG

Bilag 1. Ansøgning af 23. maj 2005 fra Energi E2

Bilag 2a. Skrivelse af 20. januar fra Hovedstadens Udviklingsråd vedr. afgørelse om VVM-screening

Bilag 2b. Skrivelse af 15. april 2005 fra Hovedstadens Udviklingsråd vedr. afgørelse om VVM-screening

Bilag 3. Høringssvar af 25. maj 2005 fra Centralkommunernes Transmissionsselskab

Bilag 4. Høringssvar af 20. maj 2005 fra Københavns Energi

Bilag 5. Notat af 19. maj 2005 fra E2 vedr. samfundsøkonomiske beregninger

 

 

 

 

Peter Elsman

/Henrik Dissing