Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 6. juni 2005

 

 

15.      Navn til Miljøfestivalens maskot

 MFU 157/2005

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at  Miljø- og Forsyningsudvalget vælger et navn til Miljøfestivalens maskot ud fra listen i bilag 1.

 

 

RESUME

Miljø- og Forsyningsudvalget er jury i en navnekonkurrencen om Miljøfestivalens nye maskot. Konkurrencen har kørt fra 11. – 29. maj og har haft deltagelse af 205 borgere.

 


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Miljøfestivalen har som noget nyt fået en maskot. Den har som udgangspunkt ikke noget navn, hvorfor der som en del af Miljøfestival 2005 er lavet en navnekonkurrence. Formålet med navnekonkurrencen har primært været at skabe kendskab til Miljøfestivalen og lede borgerne ind på festivalens hjemmeside.

Borgere har via www.miljoefestival.dk kunnet afgive deres bud på, hvad Miljøfestivalens maskot skal hedde. Der er kommet 205 antal forslag i perioden fra 11. maj til festivalens afslutning den 29. maj.

Miljø- og Forsyningsudvalget er jury på de indsendte forslag. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udvalgt de 10 bedste forslag som forberedelse til juryens arbejde.

Vinderen får en tur i Zoologisk have og en økologisk picnickurv.

 

Konsekvenser for borgerne

Ingen bemærkninger

 

ØKONOMI

Præmien koster alt i alt ca. 3500 kr., der dækkes via bevillingen til Miljøfestival 2005.

 

MILJØVURDERING

Ingen bemærkninger

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger

 

HØRING

Ingen bemærkninger

 

BILAG

Listen over 10 forslag til navne til Miljøfestivalens maskot.

 

 

Hjalte Aaberg

/Jørgen Lund Madsen