Miljø- og Forsyningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 5. december 2005

 

 

10.      Kommunens indsats på energi- og klimaområdet

      MFU 300/2005

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender

at   Miljøkontrollen udarbejder en strategi for en øget kommunal indsats på energi- og klimaområdet til behandling i det kommende Teknik- og Miljøudvalg.

 

 

RESUME

Set i lyset af, at kommunens råderum på energi- og klimaområdet er blevet væsentligt mindre som følge af elliberalisering, salg af energianlæg mv., vil det blive vanskeligt at nå kommunens fastsatte mål og håndtere kommende udfordringer.

Københavns Kommune gennemførte i efteråret 2005 i samarbejde med British Council m. fl. en række aktiviteter med fokus på de globale klimaforandringer. Hovedkonklusionerne er, at der er store potentialer at hente ved en øget anvendelse af vedvarende energi, energibesparelser, effektiviseringer og ny teknologi, samt at det kræver en kompetent organisering at udnytte potentialerne.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer, at hvis kommunen fremover vil søge at udnytte potentialerne og tage globalt medansvar, er det nødvendigt med en mere målrettet og fokuseret kommunal indsats på området, da den nuværende indsats ikke vil påvirke byens samlede energiforbrug og CO2 udslip i målbart omfang.

Det foreslås, at Miljøkontrollen udarbejder en strategi for en øget kommunal indsats. Indsatsen forventes at have speciel og målrettet fokus på energibesparelser, teknologiudvikling, vedvarende energi, erhvervsfremme og feje for egen dør. Strategien forventes forelagt til politisk behandling i Teknik- og Miljøudvalget medio 2006.

Indstillingen har ingen økonomiske eller miljømæssige konsekvenser. Men en efterfølgende gennemførelse af konkrete initiativer vil kræve tilførsel af ekstra midler og vil kunne reducere energiforbrug, CO2-udslip og øvrig miljøbelastning.

 


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Kommunens råderum på energiområdet har ændret sig væsentligt som følge af elliberaliseringen, de seneste års frasalg af kommunale aktiviteter i energisektoren samt ændret regulering i energilovgivningen. Endvidere er energiområdet spredt ud over et stort antal enheder i kommunen, og der foregår ingen systematisk dialog mellem de forskellige parter.

Kommunens overordnede mål på klimaområdet er, at CO2-udledningen fra energiforbrug, transport og affaldshåndtering skal reduceres med 35 % i perioden 1990 – 2010. I 2005 er godt 60 % af målet nået. Hovedparten af reduktionen er opnået ved udbredelsen af kraftvarmeforsyningen, så den nu dækker over 95 % af byens varmebehov. Den øvrige reduktion er især opnået ved en øget anvendelse af naturgas i stedet for kul på kraftvarmeværkerne, men også energibesparelser og vedvarende energi, som fx vindmøllerne på Middelgrunden, har bidraget.

Men det bliver yderst vanskeligt at opnå den resterende reduktion. Hvis kommunen skal nå målet og tage globalt medansvar på energi- og klimaområdet, er det nødvendigt, at vi på en effektiv og bæredygtig måde kan håndtere den langsigtede energiforsyning, fremtidige energikilder, vedvarende energi, transport mv.

Konklusioner fra samarbejdet med den britiske ambassade og British Council

Københavns Kommune har sammen med den britiske ambassade og British Council i efteråret 2005 gennemført en række aktiviteter i København med det formål at sætte fokus på den globale klimaforandring og byens muligheder for at tage sin del af ansvaret. Aktiviteterne omfattede konferencer, roundtables, den internationale vandreudstilling om klimaforandringer mv.

Der blev via de forskellige aktiviteter sat fokus på indsatsområder, der vil kunne få en mærkbar effekt på Københavns påvirkning af energiforbrug, miljø og klima, herunder øget anvendelse af vedvarende energi og energibesparelser, lokale integrerede energisystemer, brug af Kyoto-mekanismerne, byernes klimaansvar, kommunens anvendelse af energi, samt indkøb i øvrigt. Hovedkonklusionerne fra samarbejdet er følgende:

·        Udbuddet af teknologier muliggør en væsentlig større anvendelse af vedvarende energi, energibesparelser og energieffektiviseringer, end der efterspørges.

·        Det kræver en kompetent organisation at få identificeret og overvundet barriererne.

·        Hvis København fortsat vil have en position på klimaområdet, er det nødvendigt med en væsentlig forøget indsats på området.

·        Det er nødvendigt med en offentlig involvering, hvis der skal skabes gennemgribende resultater.

·        80 % af Europas befolkning bor i byer, så byernes indsats har stor betydning for de globale klimaforhold.

 

Københavns Kommunes nuværende indsats på energiområdet

Der foreligger en række kommunale beslutninger på energiområdet. I Agenda 21 planen er fastsat, at energiforbruget i kommunens institutioner skal reduceres med 5 % fra 2002 - 2007. Vi har miljømæssige retningslinier, der foreskriver, at kommunens eget nybyggeri skal udformes, så energiforbruget bliver reduceret med 25 % i forhold til Bygningsreglementets krav. Kommunen er aktiv i Solar City Copenhagen, der har som formål at udbrede anvendelsen af solceller til elproduktion.

På energispareområdet kan nævnes Københavns Energis energirådgivning, miljø- og energiledelse i alle kommunens institutioner, Energitjenesten mv. Der er etableret en række Agenda 21 centre, og der er forslag uden finansiering, som fx Trafik- og Miljøplanens forslag om etablering af et kampagnesekretariat med henblik på at ændre befolkningens transportvaner.

Disse tiltag har eller vil få en vis effekt på især kommunens eget energiforbrug, men vil ikke påvirke byens samlede energiforbrug eller CO2-udslip i målbart omfang.

Der er dog store potentialer, der kan indfries ved en konsekvent satsning fra kommunens side. Det gælder energibesparelser i kommunens bygninger såvel eksisterende som nye samt i den private bygningsmasse. Kommunen har i flere sammenhænge gode muligheder for at påvirke andre, både når det drejer sig om energiforbrug, transport og affaldshåndtering. En nærmere vurdering af kommunens samlede råderum vil kunne afklare, hvordan vi når målet, og hvordan vi håndterer de forventelige , kommende stramninger på energi- og klimaområdet.

Ramme og strategi for en fremtidig kommunal indsats

Hvis kommunen fremover vil tage globalt medansvar på energi- og klimaområdet, er det nødvendigt med en væsentlig kommunal oprustning. Som en første fase foreslår Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at Miljøkontrollen sætter fokus på, hvordan der kan skabes sammenhæng og synergi mellem kommunens tiltag som beskrevet i det følgende. I anden fase foreslås udarbejdelse af en sammenhængende strategi for en øget indsats på energi- og klimaområdet.

Det forventes, at der kan foreligge en strategi medio 2006. Det videre forløb herefter vil afhænge af den politiske behandling af strategien. Det er hensigten, at nye indsatser integreres i den kommende Agenda 21 plan. Allokering af ressourcer til gennemførelse af konkrete aktiviteter foreslås at ske i forbindelse med forhandlingerne om budget for 2007.

Neden for er kort beskrevet nogle af de hovedindsatsområder, det foreslås at arbejde videre med samt forslag til organisering. Kommunen er i forvejen aktiv på de fleste områder, men det vurderes, at det er nødvendigt med en speciel og målrettet fokus og intensivering af arbejdet for at opnå gennemgribende resultater.

Energibesparelser – udbredelse af indsatsen

Hvis kommunens energibesparelsesindsats skal udbredes til at nå et betydeligt større antal husstande og virksomhed, bør der ske en betydelig større samtænkning af de nuværende aktiviteter med tilføjelse af andre former for formidling over for de enkelte husstande og virksomheder.

En sådan samtænkning har til dels fundet sted via Københavns Energispareudvalg under ledelse af Københavns Energi, men denne aktivitet vil nu ændre karakter og ophæng som følge af det forventede frasalg af Københavns Energis elaktiviteter til DONG. Denne samtænkning kunne yderligere udbredes til at omfatte andre formidlingsaktiviteter rettet mod offentligheden f.eks. grønne netværk, Agenda centre, miljøfestival, Københavns Miljønetværk, transportkampagnekontor etc.

Teknologiudvikling, vedvarende energi og erhvervsfremme

Udbuddet af teknologier muliggør en væsentlig større anvendelse af vedvarende energi, energibesparelser og energieffektiviseringer, end der efterspørges. Disse teknologier spænder fra øget energieffektivitet i energiforbrugende installationer af enhver art via forbedrede systemløsninger for energiforsyninger til markant forbedret udbredelse af informationsindsats og involvering af et øget antal aktører.

 

I en sådan sammenhæng vil der være et betydeligt erhvervsfremmepotentiale knyttet til, at Københavns Kommune styrker sin indsats inden for klima- og energiområdet. Øresundsregionen rummer markante kompetencer indenfor dette område, og der er således et stærkt afsæt for at integrere klima, energi og erhvervsfremme.

 

Det bør afdækkes, om der med hensyn til anvendelse af renere brændstoffer i energi- og transportsektorerne, intelligent styring af elforbruget i bygninger mv. kan etableres offentligt - privat partnerskaber som fx i London, hvor man har oprettet et kombineret udviklingsselskab baseret på offentlig-privat samfinansiering med direkte sigte på forbedrede løsninger med hensyn til byens energiforbrug mm.

Feje for egen dør

Det vil være relevant at analysere, på hvilken måde kommunen kan styrke sin indsats på energi- og klimaområdet gennem:

·        Miljø- og energicertificering af kommunens institutioner.

·        Kommunens indkøbspolitik, herunder indkøb af grøn el og etablering af dynamisk samspil mellem indkøbspolitikken og teknologiudvikling.

·        Projekter inden for rammen af Kyoto aftalen (CO2 kvoter, Clean Development Mechanism og Joint implementation).

·        Miljømæssige retningslinier for byggeri, indgåelse i partnerskaber rettet mod udvikling af intelligent styring af energiforbrug i bygninger.

·        Kommunens egen anvendelse af transportmidler.

·        Kommunen som rekvirent af ydelser med hensyn til kollektiv transport, herunder krav til valg af brændstof.

Dansk og internationalt samarbejde

Samarbejdet med British Council og den britiske ambassade har understreget værdien af at indhøste erfaringer fra andre internationale samarbejdspartnere. Også miljøsamarbejdet i Dogme-kommunerne har fokus på energiområdet. I takt med at indsatsområderne præciseres, vil det være relevant at vurdere, hvordan kommunens danske og internationale kontakter målrettet kan anvendes til at styrke indsatsen.

Organisation

Det foreslås, at strategien for kommunens indsats udformes af Miljøkontrollen med inddragelse af  relevante institutioner og parter i og uden for kommunen. Det kan fx dreje sig om Københavns Ejendomme, Økonomiforvaltningen, Øresund Environment Academy m. fl.

Konklusion

Københavns Kommune gør en aktiv indsats på en række områder med henblik på at reducere energiforbrug og CO2-udslip. Men Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer, at indsatsen er for spredt og utilstrækkelig til, at vi kan nå kommunens mål og håndtere fremtidige udfordringer. Blandt andet efterårets samarbejde med British Council om klimaforandringer har synliggjort, at det er nødvendigt med en mere målrettet og fokuseret indsats, hvis vi skal opnå gennemgribende resultater. Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at kommunen i 2006 sætter fokus på følgende områder:

·        Energibesparelser

·        Teknologiudvikling, vedvarende energi og erhvervsfremme

·        Feje for egen dør

·        Dansk og internationalt samarbejde

·        Organisation

Arbejdet skal munde ud i et forslag til strategi for en øget kommunal indsats på alle disse eller udvalgte områder. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at en efterfølgende øget kommunal indsats vil kræve tilførsel af ekstra ressourcer.

ØKONOMI

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Men en efterfølgende øget kommunal energi- og klimaindsats vil kræve tilførsel af ekstra ressourcer, fx i forbindelse med forhandlingerne om budgettet for 2007.

 

MILJØVURDERING

Sagen er ikke omfattet af Miljø- og Forsyningsforvaltningens liste over sager der skal miljøvurderes.

 

KONSEKVENSER FOR BORGERNE

Sagen har ikke konsekvenser for borgerne.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger.

 

HØRING

Ingen bemærkninger.

 

BILAG

Intet bilag.

 

 

Hjalte Aaberg

                                                                 Lene Mårtensson