Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 23. november 2005

 

 

Sager til beslutning

 

17.      Miljø i byggeri og anlæg

 

BTU 650/2005  J.nr. 620.0004/03

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at  "Miljø i byggeri og anlæg", der indeholder miljøorienterede minimumskrav inden for 9 temaer, vedtages som forudsætning for nybyggeri, større ombygningsarbejder og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig bruger, samt for byggeri, ombygninger og renoveringer, der støttes af kommunen via reglerne om byfornyelse og støttet byggeri eller via kommunale puljer

at  "Evaluering af pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" tages til efterretning som Byfornyelse Københavns afrapportering af det af Borgerrepræsentationen i august 2003 iværksatte projekt.

 

 

RESUME

Københavns Kommunes miljøorienterede retningslinier "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" skal revideres hvert fjerde år. Med det nu foreliggende forslag, benævnt "Miljø i byggeri og anlæg", er der på baggrund af blandt andet Københavns Agenda 21 2004-2007, ændret lovgivning, udviklingen i byggesektoren og et øget fokus på energibesparelsespotentialer i bygninger sket væsentlige ændringer i forhold til de hidtidige retningslinier. Kommunens anlægsarbejder inddrages under retningslinierne, og der suppleres med temaerne Støj, Indeklima og Byggepladsen. Retningsliniernes opbygning er også ændret med vægt på miljømål frem for virkemiddelorienterede krav for herved at sikre større frihed for den projekterende i valg af løsningsmuligheder.

De ændrede forudsætninger har desuden ført til en række nye minimumskrav samt skærpelse af bestående. Miljørigtig projektering tillægges en central rolle som redskab til dokumentation af overholdelse af miljømål og virkemiddelkrav.

I forhold til de tidligere retningslinier indgår følgende væsentlige nye minimumskrav:

1.       Miljørigtig projektering kræves gennemført ved anvendelse af KKplanner.

2.      Arkitektoniske hensyn i forbindelse med miljøtiltag varetages som beskrevet.

3.      Krav til energiforbrug i nybyggeri fastlægges som Bygningsreglementets standard for lavenergiklasse 2.

4.      Der åbnes mulighed for dispensation fra det nuværende krav om anvendelse af bygas, når der foreligger en dokumenteret risiko, et særligt lavt forbrug eller anden væsentlig grund.

5.      Vandforbrug i husholdninger må ikke overstige 100 liter pr. person pr. døgn. I daginstitutioner, kontorer og lignende må forbruget ikke overstige 34 liter pr. bruger pr. døgn, med mindre særlige behov kan dokumenteres.

Udgangspunktet for nye krav er, at de fører til betydelige driftsgevinster og er fordelagtige i et totaløkonomisk perspektiv. Der er foretaget en vurdering af alle nye krav, herunder særlig dokumentation for energikravet.

Som grundlag for revision af retningslinierne er der gennemført en evaluering af de tidligere retningslinier, som hermed fremlægges.


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 1. marts 2001 (BR 28/01) at udsende pjecen "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" som forudsætning for støttetilsagn i forbindelse med byfornyelse og støttet boligbyggeri samt i forbindelse med opførelse, ombygning og istandsættelse af kommunalt byggeri.

Det blev desuden besluttet, at retningslinierne anbefales som inspiration i forbindelse med privat byggeri, samt at minimumskravene optages som bestemmelser i lokalplaner, i det omfang planloven giver mulighed for det. Forslag til revision af retningslinierne skal fremover forelægges Borgerrepræsentationen hvert fjerde år i overensstemmelse med revisionstakten for kommuneplanen, og der skal efter behov udgives faktablade med væsentlige udviklinger på det byøkologiske område.

 

Revision og ajourføring af retningslinierne

Det nu foreliggende forslag til reviderede miljøretningslinier - "Miljø i byggeri og anlæg" - er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra forvaltningerne. Der er foretaget en revision, ajourføring og på en række punkter er der sket en skærpelse af de nugældende retningslinier. Forslag til retningslinier fremgår af bilag 1.

 

De væsentligste udgangspunkter for revisionen er:

·        Beslutninger truffet af Borgerrepræsentationen og udvalg i den mellemliggende periode, særligt Dogme 2000, Københavns Agenda 21 2004-07, miljøpolitikken og parkpolitikken samt sektorplaner.

·        Ændret lovgivning, særligt ændringer af energikrav i Bygningsreglementet med virkning fra starten af 2006, der følger af EU's energiydelsesdirektiv (Direktiv 2002/91 om bygningers energimæssige ydeevne).

·        En evaluering af brug og effekt af kommunens miljøretningslinier fra 1999 og frem til 2003 udarbejdet som grundlag for revisionsarbejdet.

·        Ny byggeforskning og udviklingen med hensyn til materialer, byggeteknik samt erfaringer i forvaltningerne og blandt rådgivere og bygherrer.

·        Den generelle udvikling vedrørende energi og ressourcer, der sætter fokus på værdien i realisering af et dokumenteret meget stort besparelsespotentiale i bygge- og anlægssektoren samt på totaløkonomiske betragtninger i beslutningsfasen.< /o:p>

·        Øget fokus på æstetik og sundhedsmæssige kvaliteter i byggeriet og det offentlige rum i form af arkitektoniske krav og krav til indeklima, støj og gener fra byggeri.

 

Forslaget til "Miljø i byggeri og anlæg" er på denne baggrund ændret væsentligt i forhold til de nugældende retningslinier med en udvidelse af anvendelsesområdet, nye temaer og en ny kravstruktur. De ændrede forudsætninger har desuden ført til en række nye minimumskrav eller skærpelse af bestående.

 

Anvendelsesområdet er i forhold til de nugældende retningslinier udvidet til også at gælde for kommunens anlægsarbejder. Kravet tager udgangspunkt i Dogme 2000-beslutningen og Københavns Agenda 21 2004-2007, hvorefter "kommunen skal efterleve miljømæssigt bæredygtige retningslinier inden for bygge- og anlægsområdet".

 

Temaerne er suppleret med: Støj, Indeklima og Byggepladsen. Sidstnævnte tema indeholder sammen med det hidtidige tema "Byrum og natur" krav i relation til anlægsarbejder, og er desuden motiveret i muligheder for betydelige energi- og ressourcebesparelser i byggeprocessen. Støj og indeklima er generelt fokusområder i forbindelse med byggeri og anbefalet som selvstændige temaer i den gennemførte evaluering af de hidtidige retningslinier.

 

Kravstrukturen er ændret, således at de hidtil overvejende virkemiddelorienterede krav i videst muligt omfang erstattes af miljømål (funktionsorienterede krav), der er talsatte som norm eller beskrivende. Dette har til formål at sikre energi- og ressourcebesparelser og andre kvaliteter i byggeriet samtidig med størst mulig frihed til at vælge løsningsmuligheder, der er bedst egnede for det pågældende projekt. Virkemiddelkrav kan desuden i nogle tilfælde være blokerende for optimale miljøtekniske og arkitektoniske løsninger samt eksperimenter.

 

Kravstrukturen tager afsæt i generelle tendenser om målstyring, som også er afspejlet i de seneste ændringer af Bygningsreglementet. Målstyring er også anbefalet i evalueringen af de hidtidige retningslinier.

 

En række af de hidtidige virkemiddelorienterede krav er dog bibeholdt, herunder krav, der direkte eller indirekte følger af regulativer m.v. Andre tidligere virkemiddelkrav samt forslag til nye virkemidler er samlet til et katalog af anbefalede virkemidler, der kan overvejes som løsningsmuligheder enkeltvis eller i kombination for at opfylde miljømålene.

 

De reviderede retningslinier

Det er en følge af ovennævnte ændringer i "Miljø i byggeri og anlæg", at der ikke vil kunne foretages en direkte sammenligning med de hidtidige krav. Nedenfor er væsentlige nye krav beskrevet.

 

Miljørigtig projektering

Det foreslås, at byggeri, større ombygninger og anlægsarbejder skal gennemføres ved anvendelse af miljørigtig projektering i overensstemmelse med mål herom i Københavns Agenda 21 2004-2007.

 

Kravet om miljørigtig projektering er tillagt en central rolle i forbindelse med retningslinierne, idet der herigennem skal ske en dokumentation for, at miljømål og virkemiddelkrav er tilgodeset samt en belysning af de miljømæssige og totaløkonomiske konsekvenser af valgte løsningsmetoder. Miljørigtig projektering skal desuden sikre, at der foretages en miljømæssig vurdering af projektet i bred forstand. Helhedsvurderingen skal omfatte blandt andet sikring af høj arkitektonisk standard og tilpasning til det bestående miljø samt sikring af god funktionalitet og fleksibilitet.

 

Københavns Kommunes Ejendomsenhed skønner, at kravet vil føre til ca. 10 pct. forøgelse af teknikerhonorar, dvs. højst 1 pct. af byggeomkostningerne. Det årlige anlægsbudget for byggeri er ca. 500 mio. kr. og ekstraudgiften således ca. 5 mio. kr. til teknikerhonorar. Miljørigtig projektering må dog på lidt længere sigt skønnes at blive et normalt krav til rådgivere, der ikke honoreres særskilt. Krav om miljørigtig projektering indgår i dag blandt andet som konkurrenceparameter i forbindelse med udbud af grundkapital til alment byggeri.

 

Københavns Kommune har ladet udvikle et digitalt værktøj til miljørigtig projektering - KKplanner - der er tilpasset kommunens bygge- og anlægsaktivitet og tager udgangspunkt i kommunens miljømål. Værktøjet kræves anvendt som hovedregel, idet der vil være tale om en indkøringsperiode, hvor der kan anvendes andre værktøjer.

 

Miljø- og Forsyningsudvalget bevilgede i 2004 1,5 mio. kr. til udvikling af KKplanner. Værktøjet er nu færdigudviklet og under afprøvning på konkrete projekter i Vej & Park, cykelruten gennem Nørrebroparken på strækningen fra Rantzausgade til og med en ny bro over Åboulevard, samt i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med en udvidelse af daginstitutionen i det tidligere Rudolph Berghs Hospital. Et notat om KKplanner er vedlagt som bilag 4.

 

Arkitektoniske krav

Det har været et grundsynspunkt ved udarbejdelsen af retningslinierne, at miljørigtigt byggeri og høj arkitektonisk kvalitet kan forenes. Også i denne sammenhæng har miljørigtig projektering en central rolle.

 

Det foreslås, at der i projekteringsprocessen skal ske en vurdering af projektet i bred forstand omfattende emner som højt arkitektonisk kvalitetsniveau, tilpasning til det bestående miljø, god funktionalitet og fleksibilitet. Desuden foreslås der mere specifikke arkitektoniske krav i forbindelse med energirenovering af bestående bygninger, herunder opsætning af teknisk udstyr, samt indpasning af miljøstationer og lignende udstyr i gårdmiljøer og offentlige rum.

 

Arkitektoniske krav kan eventuelt føre til øgede anlægsudgifter, og især i forbindelse med renovering kan arkitektoniske hensyn være fordyrende og føre til, at miljøtiltag fravælges. Ved nybyggeri vil de nævnte arkitektoniske emner og miljøtiltag kunne tænkes ind i projektet fra start med ingen eller beskedne merinvesteringer. Nye "energiintegrerede" byggekomponenter med varmeakkumulering, klimaskærm med solceller, solcellepaneler som solafskærmning og lignende skønnes at kunne reducere merinvesteringerne og samtidig åbne op for nye arkitektoniske muligheder.

 

Energi

Udgangspunktet for energikravene er Københavns Kommunes overordnede mål om begrænsning af CO2-udledning samt mål i Københavns Agenda 21 2004-2007 om 1 pct. årlig reduktion af kommunens energiforbrug (2002-2007). Forslagene til energikrav er desuden fastlagt ud fra et ønske om at udnytte et meget stort potentiale for driftsbesparelser i forbindelse med nybyggeri og ombygninger. Drift og vedligeholdelse kan tegne sig for op til 80 pct. af ressourceforbruget i bygningers levetid. Det årlige forbrug til el, vand og varme i kommunens bygninger er af størrelsesordenen 330 mio. kr.

 

Det foreslås, at nybyggeri skal opfylde Bygningsreglementets standard for lavenergiklasse 2, hvor rammen for det beregnede energiforbrug er reduceret med 25 pct. i forhold til Bygningsreglementets almindelige krav.

 

Energikravet svarer til krav stillet i "Miljørigtigt byggeri – en smal sag", de såkaldte Dogmeretningslinier, der er fælles miljøretningslinier for 5 kommuner tilsluttet Dogme 2000-samarbejdet (Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning og Københavns Kommune). Disse retningslinier, der allerede er vedtaget af flere af de deltagende kommuner, behandles politisk parallelt med "Miljø i byggeri og anlæg". Både Miljø- og Forsyningsudvalget (MFU 73/2005 og Bygge- og Teknikudvalget BTU 210/2005) tog i forbindelse med udvalgshøringen forbehold over for krav til energiforbrug, indtil konsekvenserne var blevet nærmere belyst. Det forudsattes, at Københavns Kommune foretog sådanne konsekvensvurderinger i forbindelse med revision af egne retningslinier.

 

En indstilling om Dogme 2000-retningslinierne forelægges Miljø- og Forsyningsudvalget samtidig med denne indstilling.

 

I bilag 2 "Miljø i byggeri og anlæg – vurdering af økonomiske konsekvenser" er der foretaget en vurdering af nye og skærpede krav. Hovedkonklusionen vedrørende energikravet er:

·        For kommunalt byggeri vil der være behov for en merbevilling på op til ca. 1,5 pct. af byggeomkostningerne, heraf ca. 1 pct. til opfyldelse af Bygningsreglementets generelle krav. Københavns Kommunes Ejendomsenhed har vurderet, at kravet om lavenergiklasse 2 indebærer en merudgift på ca. 2 mio. kr. årligt og en driftsbesparelse det første år på ca. 0,2 mio. kr. Øvrige energikrav vurderes at koste ca. 1 mio. kr. årligt.

·        For alment byggeri vil tilsvarende skulle ske en omprioritering inden for rammebeløbet på ca. 2 pct. af byggeomkostningerne, heraf 1,1-1,3 pct. til opfyldelse af Bygningsreglementets generelle krav.

·        Opnåelse af lavenergiklasse 2 kan ske med en merinvestering på 90 kr. pr. m² etageareal med en beregnet tilbagebetalingstid på 13-14 år (energiprisniveau primo 2005).

·        Kravet indebærer en driftsgevinst svarende til en halvering af bygningens varmeforbrug i forhold til nugældende regler.

 

Da det i Københavns Kommune generelt er vanskeligt at gennemføre alment byggeri inden for rammebeløbet, vil konsekvenserne  af de nye energikrav blive fulgt nøje som led i støttebehandlingen.

 

Der er ikke i Socialministeriet p.t. overvejelser om en forhøjelse af rammebeløbet som følge af nye energikrav i Bygningsreglementet. Såfremt energikravet indebærer kvalitetsforringelser med hensyn til andre dele af byggeriet, vil der blive rettet henvendelse til ministeriet om en forhøjelse rammebeløbet.

 

Gas

De hidtidige krav vedrørende anvendelse af bygas i forbindelse med byfornyelse og tilslutning af nybyggeri, der ligger inden for eller op til forsyningsområdet, er videreført. Da der ikke kan stilles krav om installation af gas i private dele af bebyggelser med blandede ejerformer, forudsættes beslutning om udvidelser af forsyningsområdet truffet ud fra en totaløkonomisk vurdering på grundlag af den konkrete fordeling af ejerformer i området.

 

På foranledning af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der finder det uhensigtsmæssigt og totaløkonomisk ufordelagtigt at etablere dobbelt installation i institutioner, hvor madlavning kun foregår i beskedent omfang, er der foreslået mulighed for dispensation, når der foreligger en dokumenteret risiko, et særligt lavt forbrug eller anden væsentlig grund. Mulighed for dispensation af sikkerhedshensyn har baggrund i den praksis, der er besluttet i forbindelse med plejeboliger.

 

Hovedintentionen bag gaskravet er direkte forbrug af ressourcen og begrænsning af CO2-udledning. Dispensationsmuligheden vurderes ikke at få målbar betydning herfor.

 

Vand

Udgangspunktet for krav til vandforbrug er mål om en væsentlig reduktion af det gennemsnitlige forbrug i husholdninger og erhvervsliv i Vandforsyningsplan 2001. Ved byfornyelse og nybyggeri er det vurderet, at der ved tilrettelæggelse af installationer og valg af armaturer og udstyr kan opnås forbrug lavere end gennemsnittet uden forringelse af komfort og hygiejne.

 

Det foreslås på denne baggrund, at der ved nybyggeri stilles krav om, at vandforbruget i husholdninger ikke må overstige 100 liter pr. person pr. døgn og i daginstitutioner, kontorer o. lign. må vandforbruget ikke overstige 34 liter pr. bruger pr. døgn, med mindre særlige behov kan dokumenteres.

 

Kravene regulerer ikke brugeradfærd, men skal sikre, at de valgte tekniske løsninger er tilstrækkelige i forhold til "normal adfærd". Valg af tilstrækkelige tekniske virkemidler skal dokumenteres gennem miljørigtig projektering.

 

Vandbehovet i forskellige typer af institutioner kan variere meget, og kravet kan derfor fraviges efter særlig dokumentation.

 

Kravene vurderes ikke eller kun i beskedent omfang at medføre merudgifter. Der vil være tale om en driftsgevinst, der i husholdninger i forhold til det nuværende gennemsnitsforbrug vil være på ca. 20 pct.

 

Anlægsarbejder

Forslag til mål og virkemiddelkrav vedrørende anlægsarbejder indgår i temaerne Byrum og natur og Byggepladsen. Kravene er helt overvejende baseret på Borgerrepræsentationsbeslutninger, lovgivning og indarbejdet praksis. I bilag 2 indgår en oversigt over krav i de to temaer med oplysning om baggrund og eventuelle omkostninger. Det vurderes generelt, at kravene ikke medfører omkostninger, der ligger ud over, hvad der i dag kalkuleres med i anlægsbudgetter.

 

Øvrige krav

I oversigten i bilag 2 indgår samtlige minimumskrav i "Miljø i byggeri og anlæg", der er nye i forhold til de hidtidige retningslinier. Oversigten indeholder oplysninger om baggrunden for kravene, en vurdering af økonomiske konsekvenser samt en uddybning heraf.

 

Øvrige minimumskrav har helt overvejende baggrund i love og regulativer, sektorplanlægning eller beslutninger, der er truffet i anden sammenhæng, og vurderes generelt ikke at medføre nye udgifter.

 

 

Evaluering af de hidtidige retningslinier

Borgerrepræsentationen har den 28. august 2003 (BR 350/2003) besluttet, at der skal gennemføres en evaluering af de hidtidige retningslinier for at vurdere opnåede miljøgevinster, økonomiske konsekvenser samt pjecens anvendelighed og brug med henblik på den kommende revision.

 

"Evaluering af pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri"

er udført af Byfornyelse Københavns i samarbejde med Bygge- og Teknikforvaltningen og omfatter retningslinierne fra deres ikrafttræden i 1998 og frem til 2003. Evalueringen er fremlagt i borgmesterens forkontor som bilag A.

 

Evalueringen indeholder en opgørelse over gennemført byfornyelse og byggeri samt eksempler på de forskellige typer med en nærmere belysning af miljøtiltag og deres betydning. Det har ikke været muligt at tegne et mere detaljeret billede af miljøeffekter og økonomiske konsekvenser inden for den forholdsvis korte periode, fordi mange byggerier er længe undervejs. Evalueringen indeholder endvidere en spørgeundersøgelse blandt byggeriets forskellige parter om retningsliniernes brug og betydning. Desuden her fire udvalgte "miljøeksperter" lavet en konkret bedømmelse af retningslinierne.

 

Evalueringen fremsætter en række anbefalinger, som er inddraget i arbejdet med revision og ajourføring af retningslinierne, herunder vedrørende indarbejdelse af miljømål og nye temaer.

 

Arbejdet med evalueringen har peget på et behov for en nærmere opfølgning af de enkelte byggerier, herunder registrering af driftsresultater, for fremover at kunne vurdere miljøeffekter og økonomiske konsekvenser.

 

"Miljø i byggeri og anlæg" som pjece

"Miljø i byggeri og anlæg" forudsættes i overensstemmelse med hidtidig praksis anvendt i forvaltningerne samt som reference i lokalplaner. Det er desuden et formål, at pjecen skal være inspirationskilde i bredere forstand for rådgivere, private bygherrer, miljøorganisationer m.v. Retningslinierne forudsættes derfor udgivet som illustreret pjece med referencer til miljørigtigt byggeri, tekniske løsninger og byøkologiske tiltag. I forbindelse med tilrettelæggelse af pjecen kan der blive behov for en redaktionel bearbejdning af noteværk og idékatalog.

 

Det videre arbejde

Arbejdet med revision og ajourføring af retningslinierne forudsættes videreført i overensstemmelse med den gældende beslutning. En ny udgave af "Miljø i byggeri og anlæg" skal således forelægges Borgerrepræsentationen inden udgangen af 2009. Efter behov udgives løbende faktablade med eventuelle nye miljøkrav samt om udviklingen på det byøkologiske område.  Ændringer i organisationen omkring projektet i relation til Københavns Kommunes nye forvaltningsstruktur forudsættes aftalt mellem forvaltningerne.

 

Høring

Et udkast til "Miljø i byggeri og anlæg" har i maj-juni 2005 været sendt i høring i Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Udkastet blev desuden sendt til Agenda 21 centrene samt en række samarbejdsparter inden for byggeri og anlæg.

 

Resultatet af høringen og en stillingtagen til de indkomne bemærkninger fremgår af et høringsnotat, der er vedlagt som bilag 3. Høringssvar er fremlagt på borgmesterens forkontor som bilag B.

 

Der er blandt andet som følge af høringen sket viderebearbejdning af retningslinierne. Det nu foreliggende forslag er derfor efterfølgende sendt til de 5 forvaltninger. Den reviderede udgave af retningslinierne har givet anledning til bemærkninger fra Kultur- og Fritidsforvaltningen ved Københavns Ejendomme.

 

I Københavns Ejendommes supplerende bemærkninger følges der op på en række af forvalt ningens tidligere fremsatte bemærkninger med skøn over merudgifter i forbindelse med nye krav. Københavns Ejendomme anslår, at de samlede merudgifter med betydelig usikkerhed vil beløbe sig til 13-28 mio. kr. årligt for kommunens byggeri. Heraf anslås merudgifter til miljørigtig projektering på ca. 5 mio. kr. og til nye energikrav på 2 mio. kr.

 

De største merudgifter (6-21 mio. kr.) vurderes at være knyttet til krav om udskiftning af forurenet jord på legepladser m.v., samt at sundhedsrisici ved forurening generelt ikke må afhjælpes gennem byggetekniske foranstaltninger. Der er imidlertid ikke her tale om merudgifter i relation til de nye retningslinier, da kravene svarer til gældende praksis i dag.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningens bemærkninger er vurderet i høringsnotatet (bilag 3). De supplerende bemærkninger fra Københavns Ejendomme har givet anledning til en præcisering af krav vedrørende jordforurening.

 

Københavns Ejendomme peger desuden på, at finansiering af nye miljøtiltag som udgangspunkt kun kan ske ved besparelser inden for anlægsbudgettet, og at skærpede krav derfor bør følges op af nye finansierings- og lejemodeller, der i højere grad tager udgangspunkt i totaløkonomi.

 

Økonomi

Det helt overordnede kriterium for de foreslåede nye miljømål og virkemiddelkrav, der ikke direkte følger af beslutninger truffet af Borgerrepræsentationen eller lovkrav m.v. er, at realiseringen kan ske uden en væsentlig forøgelse af anlægsomkostningerne, og at der er tale om krav med umiddelbare gevinster eller en forholdsvis kort tilbagebetalingstid og under alle omstændigheder krav, der er fordelagtige i et totaløkonomisk perspektiv.

 

De vurderede økonomiske konsekvenser vedrørende miljørigtig projektering, energikrav og arkitektoniske krav er omtalt i det foregående.

 

En vurdering af konsekvenser af samtlige nye minimumskrav fremgår af bilag 2.

 

Miljøvurdering

Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af Miljø- og Forsyningsforvaltningens positivliste.

Revisionen af "Miljø i byggeri og anlæg" tager udgangspunkt i mål i Dogme 2000, Københavns Agenda 21 2004-2007, miljøpolitikken, parkpolitikken og diverse sektorplaner.

Nye miljømål og virkemiddelkrav har til formål at opnå væsentlige energi- og ressourcebesparelser i byggeri og anlæg og sunde fysiske omgivelser. En samlet, mere detaljeret vurdering af retningsliniernes effekt vil kun kunne ske efterfølgende. I den gennemførte evaluering (bilag A) har det ikke været muligt inden for et kort tidsrum at tegne et detaljeret billede af miljøeffekten af de hidtidige retningslinier. I bilag 2 (underbilag 1) er der for nye miljømål og virkemiddelkrav, der ikke er en følge af lovkrav eller regulativer, i videst muligt omfang angivet driftsgevinster.

For sagstypen har følgende miljømål særlig betydning: 

"Kommunen skal efterleve miljømæssigt bæredygtige retningslinier inden for byggeri og anlæg"(Dogme 2000)

"Miljø i byggeri og anlæg" er en ajourføring af de hidtidige retningslinier og lever op til Dogme-målet. Der er på en række væsentlige punkter sket en skærpelse af kravene til byggeri og byfornyelse, hvilket forventes at have en positiv effekt med hensyn til energi- og vandbesparelser og byggeriets ressourceforbrug og kvalitet i bred forstand. I overensstemmelse med Dogme-målet er retningslinierne udvidet til at omfatte anlægsarbejder, der ikke indgik i de tidligere. Nye krav indgår i temaerne Byrum og natur og Byggepladsen og indebærer miljøgevinster i forbindelse med reduktion af støj, støv- og partikelforurening og energi- og materialeforbrug samt bedre affaldssortering.

"Inden udgangen af 2005 anvendes miljørigtig projektering til alt kommunalt og støttet byggeri samt anlægsarbejde"(Københavns Agenda 21 2004-2007)

Der stilles krav om anvendelse af miljørigtig projektering ved anvendelse af KKplanner eller tilsvarende værktøj. Ved miljørigtig projektering skal der ske dokumentation for, at miljømål er overholdt samt belysning af miljømæssige og totaløkonomiske konsekvenser af de valgte løsningsmetoder. Det skal desuden sikre, at der foretages en miljømæssig vurdering af projektet i bred forstand.

"CO2-udledning fra energiproduktion, transport og affaldshåndtering skal reduceres med 35 pct. 1990-2010" (CO2-plan for København 1990-2010).

Hovedkravet vedrørende energiforbrug er, at det beregnede energiforbrug i nybyggeri ikke må overstige Bygningsreglementets standard lavenergiklasse 2. Kravet indebærer en halvering af varmeforbruget i nybyggeri i forhold til krav i Bygningsreglement 1995. Ved renovering af bestående byggeri vil særligt krav til energieffektive ventilationsanlæg og pumper kunne føre til betydelige energibesparelser - op til 75 pct. i forhold til gammel teknik.

Muligheden for dispensation for anvendelse af bygas i nybyggeri ved særligt lavt forbrug m.v. vurderes ikke at blive mærkbar i relation til direkte forbrug af energikilden og CO2-reduktion.

"Det gennemsnitlige vandforbrug i 2010 må ikke overstige 110 liter pr. person pr. døgn i husholdninger og 34 liter pr. person pr. døgn i erhvervslivet" (Vandforsyningsplan 2001).

Hovedkravet vedrørende vandforbrug er, at vandforbruget i husholdninger ikke må overstige 100 liter pr. person pr. døgn, og i daginstitutioner, kontorer og lignende må vandforbruget ikke overstige 34 liter pr. bruger pr. døgn, med mindre særlige behov kan dokumenteres.

Den positive gevinst i forbindelse med vandkravet vil afhænge af de kommende års byggeaktivitet.

Samlet set vil "Miljø i byggeri og anlæg" have en positiv miljøeffekt.

 

 

 

 

 

BILAG VEDLAGT

 

Bilag 1:       Udkast til retningslinierne "Miljø i byggeri og anlæg", 4. november 2005

Bilag 2:   "Miljø i byggeri og anlæg – vurdering af økonomiske konsekvenser", 6. oktober 2005

Bilag 3:       Høringsnotat, 6.oktober 2005

Bilag 4:       Status for KKplanner, 7. oktober 2005

 

 

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR (Rådhuset, 1. sal vær. 36 og 61)

 

Bilag A:   "Evaluering af pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri"

Bilag B:    Kopi af høringssvar jf. høringsnotat, 6. oktober 2005 (bilag 3)

 

 

Mette Lis Andersen                                                     Peter Elsman