Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 23. november 2005

 

 

Sager til beslutning

 

12.      Endelig vedtagelse af lokalplan "Rigsarkivet" med tilhørende kommuneplantillæg

 

BTU 657/2005  J.nr. 611:168.0001/04

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at     lokalplan "Rigsarkivet" vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer bl.a. vedrørende lokalplanområdets afgrænsning mod sporarealerne og anvendelsesbestemmelsen for område I-III

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at     det til ovennævnte lokalplan hørende tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer dels af tillæggets afgrænsning, svarende til lokalplanområdet, dels ved at bestemmelsen i S2*-området om en boligandel på 25 pct. udgår

 

 

RESUME

Planforslagene har været i offentlig høring fra den 23. juni 2005 til den 23. september 2005, og i forbindelse hermed har der på Internettet være oprettet en hjemmeside for planforslagene. Desuden har der været 3 plancheudstillinger og i midten af august afholdtes et borgermøde med deltagelse af 8 borgere.

I høringsperioden er der modtaget 11 henvendelser, heraf 7 fra offentlige myndigheder mv., hvoraf ét er et veto fra Trafikstyrelsen.

Trafikstyrelsen har således gjort indsigelse imod lokalplanforslaget under henvisning til planlovens §§ 28 og 29, stk. 4. Retsvirkningen af en sådan indsigelse er, at lokalplanforslaget først kan vedtages, når der er opnået enighed mellem styrelsen og kommunen om de nødvendige ændringer i planforslagene.

Styrelsens indsigelse er begrundet i hensynet til muligheden for fremtidig kapacitetsudvidelse af Hovedbanegården, idet lokalplanforslaget både arealmæssigt og miljømæssigt er i konflikt med en sådan udvidelse. De miljømæssige aspekter vedrører lokalplanforslagets mulighed for at etablere boliger, der vil kunne fordyre og vanskeliggøre en udvidelse af jernbanedriften på grund af støjmæssige hensyn.

Nye støjberegninger er udarbejdet på grundlag af korrigerede af oplysninger fra Trafikstyrelsen viser, at arealerne mod jernbanen i område IV har et støjniveau på over 65 dB(A), og det vurderes, at område I-III ligeledes er belastet over de anbefalede grænseværdier for boliger.

På baggrund heraf har forvaltningerne ved drøftelser med Trafikstyrelsen foreslået at udelade lokalplanforslagets mulighed for boliger  i område I - III, men at bibeholde muligheden for boliger i område IV med henblik på en genovervejelse i forbindelse med den supplerende lokalplan, der er en forudsætning for at bygge i område IV, hvilket først kan ske efter 2011 ifølge kommuneplantillægget.

Trafikstyrelsen har herefter den 8. no vember 2005 meddelt, at lokalplanforslaget kan tiltrædes under forudsætning af, at lokalplanområdet ændres som vist på vedlagte bilag 4 svarende til en reduktion af grundarealet med ca. 700 m² fordelt på område III og IV, og at muligheden for boliger i område I-III udtages, men bibeholdes i område IV med henblik på nærmere vurdering i forbindelse med den supplerende lokalplan, hvor Trafikstyrelsen skal høres igen.

Trafikstyrelsen kræver, at der tages højde for den beregnede fremtidige støjpåvirkning af bebyggelse indrettet til liberale erhverv således, at der ikke senere stilles hindringer i vejen for udvikling af trafik og aktiviteter på Hovedbanegården.

Forvaltningerne indstiller herefter, at planforslagene ændres med hensyn til afgrænsning og anvendelsen i område I-III. Det er ikke praksis i Københavns Kommune at anvende en støjgrænse på 65 dB(A) ved ændring eller nyanlæg af jernbaner i forhold til erhverv.

Med hensyn til øvrige offentlige myndigheder m.v. har Hovedstadens Udviklingsråd meddelt, at man ikke har bemærkninger til planforslagene, og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har meddelt, at det ikke kan udelukkes, at forvaltningen på et tidspunkt ønsker at etablere en daginstitution i området, hvortil bemærkes, at der er mulighed for etablere forskellige former for kollektive anlæg og institutioner i hele lokalplanområdet men, at muligheden for en daginstitution ikke længere har betydning i område I-III som følge af ovennævnte støjproblematik og bortfaldet af muligheden for boliger.

Banedanmark gør opmærksom på en række problemer omkring sikring af banedriften i forbindelse med de kommende nedrivnings,- bygge- og anlægsarbejder i lokalplanområdet bl.a. på grund af støv- og vibrationer, der kan skade de styresystemer, der er placeret inden for og umiddelbart uden for lokalplanområdet.

Banedanmark ønsker derfor, at der først gives nedrivningstilladelse i 2007 (hvor et af styresystemerne er udskiftet), og at nedrivnings- og anlægsarbejderne pålægges en række restriktioner vedrørende vibrationer m.v. og indretning af byggepladsen. Endelig ønsker Banedanmark, at byggefeltet for Rigsarkivet samt den kommende vej langs baneterrænet rykkes væk fra Kommandoposten, og at der tages højde for terrorsikring i lokalplanen.

Forvaltningerne kan ikke anbefale en ændret vejføring eller anden placering af byggefeltet og de øvrige forhold kan ikke reguleres lokalplanmæssigt. Forvaltningerne er imidlertid enig med Banedanmark i, at det er af afgørende betydning, at banedriften sikres i forbindelse med bygge- og anlægsarbejderne. DSB, Banedanmark, Kulturministeriet og Slots- og Ejendomsstyrelsen har derfor indgået en aftale, der sikrer, at der tages de nødvendige hensyn til de banetekniske anlæg. På baggrund af denne aftale erklærer parterne, at lokalplanens vedtagelse ikke bør forsinkes af hensyn til disse banemæssige interesser.

Post Danmark A/S anmoder om, at Post Danmarks adgangsveje opretholdes, at lokalplanforslaget respekterer de imellem DSB og Post Danmark indgåede aftaler om adgangsforhold og færdselsrettigheder, og at broer i lokalplanområdet skal have en frihøjde svarende minimum til motorvejsbroer. Det nævnes, at lastbiltrafikken er i størrelsesordenen 250 - 300 pr. dag og ikke ca. 30 pr. dag som anført i lokalplanmaterialet. Post Danmark har desuden udtrykt ønske om, at en indkørsel til et parkeringsareal indarbejdes i lokalplanen, og at der muliggøres venstresving fra Bernstorffsgade ind på lokalplanområdet.

Forvaltningerne mener, at Post Danmarks fysiske adgangsforhold efter etablering af lokalplanforslagets system af veje vil være lige så gode, som de er i dag, hvortil kommer, at Post Danmarks adgangsforhold vil være sikret gennem lokalplanen og lov om private fællesveje. Det foreslås som ønsket af Post Danmark, at indkørslen til parkeringsarealet markeres på lokalplantegning nr. 3, og at der i lokalplanen indsættes bestemmelse om, at mindste frihøjde under broer skal være 5 m. Forvaltningerne har foretaget en ny trafikal vurdering af adgangsforholdene fra Bernstorffsgade og må af hensyn til trafikafviklingen og fremkommeligheden for busser på Bernstorffsgade fastholde, at der ikke tillades venstresving ind på lokalplanområdet fra Bernstorffsgade.

Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe og Vesterbro Lokalråd finder, at en bebyggelsesprocent på 140 i område IV vil betyde, at sigtelinien til vandet fra Dybbølsbro afskæres, og at adgangen til det grønne strøg syd og nord for broen vanskeliggøres. Adgangsvejene vurderes som utilstrækkelige, idet der er for langt mellem Bernstorffsgade og Dybbølsbro, og det vil derfor være vanskeligt for beboerne på Indre Vesterbro at komme over til det grønne område, hvorfor der foreslås etablering af en fodgænger/cykelbro fra Ingerslevsgade ved Brune Kødby til lokalplanområdet. Parkeringsdækningen bør reduceres på grund af den fine offentlige trafikbetjening i området, og der ønskes mulighed for at bevare Vognekspeditionsbygningen og et par store træer ved denne bygning.

Forvaltningerne er enige med Lokalrådet og Byrumsgruppen i, at en stibro fra Vesterbro til lokalplanområdet vil være en kvalitet, og der foreslås en bestemmelse i lokalplanen, der på sigt skal muliggøre etablering af en stibro over baneterrænet i området mellem Staldgades forlængelse og Dybbølsbro. Med hensyn til parkering er den sædvanlige parkeringsnorm fastholdt for at undgå parkering på torve og veje i området eller på naboområdernes parkeringsarealer. Under hensyn til, at det vil være vanskeligt at forene bebyggelsesplanen med en bevaring af Vognekspeditionsbygningen og træerne, kan det ikke anbefales at fastlægge bygningen eller træerne som bevaringsværdige.

Københavns Bymuseum foreslår under henvisning til godsbanearealets kulturhistoriske værdi en bevaring af for eksempel jernbanespor, sporskifter m.v. Kulbroen foreslås anvendt til gangbro.

Hertil bemærkes, at en virkeliggørelse af lokalplanforslagets bebyggelsesplan forudsætter, at området ryddes, idet dog Kulbroen, der bærer fjernvarmeledninger og er placeret på en afløbsledning, forventes bevaret på grund af omkostningerne ved en ledningsomlægning. Ved en eventuel etablering af en stibro, jf. ovenfor, vil Kulbroen kunne indgå i overvejelserne.

Herudover fremsættes der i to indsigelser synspunkter dels om, at bebyggelse i de tilladte højder vil få Ingerslevsgade mv. til at fremstå som en baggård, og der anbefales maksimalt 5 etager, dels om at området vil blive et støjhelvede. En indsiger ønsker ligeledes Vognekspeditionsbygningen bevaret, og en anden indsiger ønsker parkeringsdækningen reduceret til 100 – 150 pladser under henvisning til kommunens miljømålsætninger og stationsnærheden.

De foreslåede ændringer af planforslagene kan kort opsummeres til følgende: På baggrund af Trafikstyrelsens veto reduceres lokalplanområdet med ca. 7 00 m² og muligheden for at etablere boliger i område I-III udtages, mens muligheden bibeholdes i område IV. Kommuneplantillægget ændres i overensstemmelse hermed. Der indsættes en bestemmelse, der muliggør en eventuel fremtidig stibro over baneterrænet til lokalplanområdet, og der indsættes bestemmelse om mindste frihøjde på 5 m under broer. Indkørsler markeres på lokalplantegning nr. 3.


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 15. juni 2005 (BR (354/05) Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets indstillinger af henholdsvis 1. og 7. juni 2005 om offentliggørelse af lokalplanforslaget "Rigsarkivet" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001.

Offentliggørelsesmaterialet, der omfatter indstilling, orienteringsfolder og planforslag, er lagt til gennemsyn i borgmester Sørens Pinds forkontor, Rådhuset, 1. sal som bilag A.

 

Offentliggørelse

Planforslagene har været offentliggjort i perioden fra den 23. juni 2005 til den 23. september 2005. Der er udsendt 2.365 foldere til ejere, lejere og brugere og 59 foldere til interessegrupper, foreninger og lignende. I høringsperioden har der været en udstilling med plancher på Vesterbro Bibliotek, i DGI Byen og i Informationen, Plan & Arkitektur.

Den 17. august 2005 afholdt forvaltningerne et borgermøde i "Trekanten" hos Miljøkontrollen, Kalvebod Brygge 45. De fremmødte 8 deltagere blev orienteret om planforslagene, hvorefter der var mulighed for at stille spørgsmål. Debatten angik hovedsagelig muligheden for en gangbro over banearealet, det grønne strøg igennem lokalplanområdet og den kommende bebyggelses højde og silhuet. Der vedlægges som bilag 1 et referat af borgermødet samt som bilag 2 resultatet af de evalueringsskemaer, der blev omdelt på mødet.

Efterfølgende har der været møde med repræsentanter fra Vesterbro Lokalråd og Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe, hvor man drøftede de samme temaer som på borgermødet.

Herudover har der i offentlighedsperioden været mulighed for at søge oplysninger om planforslagene på Plan & Arkitekturs hjemmeside, der indeholdt en debatside, hvor der var mulighed for at fremføre synspunkter vedrørende forslaget, og der er blevet sendt et indlæg til debatsiden.

I offentlighedsperioden er der modtaget 11 henvendelser, heraf 7 fra offentlige myndigheder m.v. Der er den 8. november 2005 fremsendt en supplerende udtalelse fra Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger. Kopi af henvendelserne er fremlagt på borgmester Søren Pinds forkontor som bilag B. En oversigt over henvendelserne er vedlagt som bilag 3.

 

1) Veto fra Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger

Trafikstyrelsen har i brev af 23. september 2005 gjort indsigelse imod lokalplanforslaget "Rigsarkivet" med tilhørende kommuneplantillæg under henvisning til planlovens §§ 28 og 29, stk. 4.

Efter planlovens § 29, stk. 4, kan en statslig myndighed fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn som myndigheden varetager. Retsvirkningen af en sådan indsigelse er ifølge planlovens § 28, at lokalplanforslaget først kan vedtages, når der er opnået enighed mellem kommunen og den statslige myndighed om de nødvendige ændringer i forslaget.

Trafikstyrelsen gør i sin indsigelse opmærksom på, at lokalplanforslagets disponering af området mod nordvest mod jernbaneterrænet er i konflikt med planer om udvidelse af kapaciteten på Hovedbanegården.

I indstillingen om offentliggørelse af lokalplanforslaget med kommuneplantillæg skønnede kommunen, at arealkonflikten mellem de af Trafikstyrelsen skitserede terminalløsninger og lokalplanområdets afgrænsning kunne løses ved mindre korrektioner af baneanlæggenes linieføring.

Trafikstyrelsen er ikke enig i dette skøn og fastholder, at der skal tages hensyn til mulighederne for en fremtidig kapacitetsudvidelse af Hovedbanegården ved disponeringen af lokalplanområdet.

Miljøkontrollen har på grundlag af den nuværende togtrafik skønnet, at Københavns Kommunes retningslinier for trafikstøj i nye boligområder kan overholdes i lokalplanområdet. Trafikstyrelsen tager forbehold over for dette skøn, idet der også skal tages hensyn til fremtidige stigninger og ændringer i togtrafikken, herunder som følg e af kapacitetsudvidelser på strækningen København – Ringsted samt til kommende terminalaktiviteter tilknyttet Hovedbanegården. I modsat fald vil udviklingen af jernbanen kunne blive unødigt fordyret og vanskeliggjort.

Trafikstyrelsen præciserer, at alle de i notat af 14. december 2004 beskrevne løsningsalternativer vedrørende en udvidelse af Hovedbanegården er aktuelle.

På baggrund af denne indsigelse blev der den 26. oktober 2005 afholdt møde mellem Trafikstyrelsen, DSB og forvaltningerne. På mødet omdeltes en ændret lokalplantegning, der viser lokalplanområdet afgrænset i overensstemmelse med tegningsmateriale fremsendt af DSB, hvor der er taget højde for anlæg af fire nye hovedspor. Trafikstyrelsen kunne bifalde den nye afgrænsning af lokalplanområdet, hvorved den ene begrundelse for styrelsens veto var bortfaldet.

Med hensyn til støjberegningerne (for lokalplanområdets underområde IV) fastholdt Trafikstyrelsen imidlertid, at de foretagne beregninger er baseret på ufyldestgørende forudsætninger om fremtidig togdrift ved Hovedbanegården. Det drejer sig om hastigheden, områdets funktion som sporskiftezone, det samlede antal tog samt det forhold, at der vil komme flere tog øst for Klargøringscentret, der i dag fungerer som delvis støjskærm i forhold til tog vest for centret. Det blev meddelt, at større sporændringer på sigt kan medføre nedlæggelse af Klargøringscentret. Baggrunden for den øgede banetrafik er Folketingets beslutning om udbygning af strækningen til Roskilde samt den netop udgivne strategianalyse for strækningen København-Ringsted.

Mødets konklusion var, at der skulle gennemføres en ny støjberegning på baggrund af korrigerede oplysninger fra Trafikstyrelsen om driftsmateriel, forventet fremtidig trafikmængde, forventede hastigheder og sporskifteområde, og at de planlægningsmæssige konsekvenser heraf skulle drøftes med Miljøkontrollen.

Den reviderede støjberegning tager udgangspunkt i, at Klargøringscentret er fjernet, hvorved dets funktion som støjskærm er ude af billedet. Desuden er beregningerne foretaget med baggrund i Strategianalysens maksimumsskøn, og repræsenterer dermed et absolut "worst case". De udarbejdede støjkort viser, at lokalplanområdets arealer mod banen har et støjniveau på over 65 dB(A), svarende til en ca. 10 dB(A) højere belastning end det, de tidligere beregninger viste. Hvorvidt det vil være muligt at opføre boliger i området vil kræve fornyede, mere detaljerede beregninger. Underområde IV kan ifølge forslaget til kommuneplantillæg (og Kommuneplan 2005) først udbygges efter 2011, hvilket giver mulighed for at analysere støjforholdene nærmere, herunder på baggrund af mere afklarede forudsætninger om togdrift og terminalforhold. Ifølge forslaget til lokalplan fastlægges den nærmere fordeling mellem boliger og erhverv i område IV i en supplerende lokalplan. Det giver kommunen mulighed for at genoverveje såvel anvendelsen som bebyggelsesstrukturen, bl.a. i forhold til de miljømæssige forhold. Trafikstyrelsen vil som statslig myndighed også skulle høres om forslaget til supplerende lokalplan og vil således få mulighed for at gøre indsigelse igen. Der er ikke bortset fra den sydligste del foretaget støjberegninger for underområde III, men da der her er vist støjbelastninger over 65 dB(A), må det antages, at også resten af underområde III er støjbelastet over de anbefalede grænseværdier for boliger.

På baggrund af den reviderede støjberegning og de ovenfor beskrevne overvejelser har forvaltningerne foreslået Trafikstyrelsen at udelade lokalplanforslagets mulighed for op til 25 pct. boligareal i område I, II og III men bibeholde muligheden for boliger i område IV med henblik på en genovervejelse i forbindelse med den supplerende lokalplan.

Trafikstyrelsen har herefter i brev af 8. november 2005 meddelt, at styrelsen kan acceptere lokalplanens ændrede afgrænsning mod Hovedbanegården, såfremt afgrænsningen er i overensstemmelse med en oversigtsplan af 11. oktober 2005 fra DSB Projektudvikling.

Trafikstyrelsen anfører videre, at styrelsen ved sin indsigelse af 23. september 2005 har lagt vægt på, at Hovedbanegårdens udvikling med nyanlæg, omlagt drift og forøget trafik ikke indskrænkes som følge af lokalplanområdets udvikling. Her tænkes særligt på ændrede støjgrænser for jernbanetrafik som følge af støjfølsomt byggeri i lokalplanområdet. Trafikstyrelsen konstaterer under henvisning til de reviderede støjberegninger, at dele af lokalplanområdet belastes med støj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for boliger (60 dB(A)) og for liberale erhverv (65 dB(A)).

Trafikstyrelsen anerkender, at muligheden for at etablere boliger i område I-III tages ud og forbeholder sig ret til at gøre indsigelse mod fremtidig etablering af boliger i område IV i forbindelse med den supplerende lokalplan.

Trafikstyrelsen kræver, at der ved udvikling af lokalplanområdet også tages hensyn til den beregnede fremtidige støjpåvirkning, der i visse områder overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for liberale erhverv således, at der ikke senere stilles hindringer i vejen for udviklingen af trafik og aktiviteter på Københavns Hovedbanegård.

Med dette sidste krav opfyldt kan Trafikstyrelsen tiltræde det reviderede lokalplanforslag.

Københavns Kommunes retningslinier for togtrafikstøj ved erhvervsbebyggelser tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdi på 65 dB(A). Hvor denne grænseværdi ikke kan overholdes, stilles der krav om, at det maksimale støjniveau (LAmax) for det mest støjende tog, der regelmæssigt anvendes på banestrækningen, ikke må overstige 85 dB(A).

Det kan herudover bemærkes, at det ikke har været praksis at anvende støjgrænsen på 65 dB ved erhvervsbebyggelser ved ændring eller nyanlæg af jernbaner i København. I forbindelse med anlæg af Ringbanen tog de støjdæmpende tiltag ifølge Banedanmark udgangspunkt i regeringens "Trafik 2005" og rettede sig imod boliger, mens støjdæmpende tiltag over for erhverv og andre anvendelser lå uden for målsætningen. En fremtidig udvidelse af Hovedbanegården vil skulle behandles på samme måde.

Trafikstyrelsen har den 9. november 2005 meddelt, at styrelsen på baggrund af ovenanførte accepterer ændringerne i lokalplanforslaget og frafalder den tidligere meddelte indsigelse

På denne baggrund anbefaler forvaltningerne følgende ændringer i lokalplanforslaget og kommuneplantillægget.

1) Lokalplanområdets afgrænsning ændres som vist på vedlagte tegninger nr. 1, 2 og 3 til lokalplanen, jf. bilag 4. Ændringen betyder, at område III formindskes med ca. 510 m² og område IV med ca. 220 m², og at byggemuligheden formindskes med i alt ca. 1.000 m². Ændringen af områdeafgrænsningen betyder, at den planlagte vej langs lokalplanområdets vestlige grænse parallelforskydes. Vejens profil bibeholdes uændret. Den ændrede områdeafgrænsning er baseret på grundlag af ovennævnte tegning fra DSB Projektudvikling.

2) § 3, stk. 1, b) om muligheden for helårsboliger i område I, II og III tages ud af lokalplanen. Som konsekvens heraf flyttes kommentaren, der definerer begrebet helårsbolig til en placering efter § 3, stk. 2, a), og der foretages de fornødne konsekvensrettelser af henvisningsbestemmelser i andre paragraffer m.v.

3) Kommuneplantillæggets afgrænsning ændres tilsvarende og bestemmelsen, der fastsætter boligandelen i S2*-området til 25 pct., udgår.

Det bemærkes, at forslaget til Kommuneplan 2005 rummer samme afgrænsning og ordlyd for området. Som konsekvens af ændringen vil kommuneplanforslaget tilsvarende skulle ændres i forbindelse med den endelige vedtagelse. Der henvises til den indstilling herom, der forelægges Økonomiudvalget.

Lokalplanforslaget indeholder en række bestemmelser for boliger vedrørende for eksempel boligstørrelse, boligers placering, friarealer m.v. Disse bestemmelser ændres ikke, idet den blandede bolig- og erhvervsanvendelse i område IV bibeholdes.

 

Henvendelser fra andre offentlige myndigheder m.v.

2) Brev af 29. juni 2005 fra Hovedstadens Udviklingsråd

Ingen bemærkninger.

3) Brev af 19. august 2005 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Forvaltningen konstaterer, at tidligere fremsatte ønsker om institutionsmulighed og boliger for særligt udsatte grupper er indarbejdet i lokalplanforslaget. Boliger i lokalplanområdet indgår ikke i forvaltningens institutionsprognose, så det kan ikke udelukkes, at forvaltningen ønsker at etablere en daginstitution i området. Forvaltningen ønsker derfor at blive inddraget, når der tages stilling til den konkrete placering af funktioner i bebyggelserne.

Bemærkninger

Til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens henvendelse bemærkes, at der er mulighed for etablere forskellige former for kollektive anlæg og institutioner i hele lokalplanområdet - herunder daginstitutioner - men, at muligheden for en daginstitution ikke længere har betydning i område I-III som følge af ovennævnte støjproblematik og bortfaldet af muligheden for boliger. Opførelse af bebyggelse i område IV kræver supplerende lokalplan, i hvilken forbindelse Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil blive inddraget igen i forbindelse med den sædvanlige forvaltningshøring.

 

4) Brev af 19. september 2005 fra Banedanmark

I brevet redegør Banedanmark for sine interesser i området, der er følgende:

● I det tidligere godshotel KB32 ligger driftscentralen for S-banestrækningerne Ringbanen og Frederikssundsfingeren. Driftcentralen vil blive udvidet og omfatte hele S-banenettet ved udgangen af 2006. Driftcentralen benævnes Drifts- og Informationscenter, S- Bane (DIC-S).

● Ligeledes i KB32 ligger Driftscenter Danmark (DCDK) og Kørestrømscentralen (KC). DCDK styrer al trafik udenfor S-banen fra Odense og øst over og koordinerer den samlede trafik på alle Banedanmarks strækninger (eksl. S-banen). KC styrer og overvåger al kørestrøm til banerne i hele Danmark.

● Lige uden for lokalplanområdet ligger Kommandoposten for Hovedbanegården, Kystbanen, strækningen til Glostrup samt strækningen til Malmø. Her er den nuværende driftscentral for S-banen, som vil blive afviklet i perioden frem til udgangen af 2006, desuden placeret. Denne driftscentral er baseret på en forældet teknik, og reparationer af skader kan være meget langvarige eller umulige.

● Mellem disse funktioner indbyrdes og som forbindelser til banenettet i øvrigt ligger et stort antal kabelføringer igennem lokalplanområdet, ligesom der er forbindelser blandt andet til alarmcentral.

Herefter gennemgår Banedanmark de trusler mod jernbanedriften, som de forskellige faser af byggeri i lokalplanområdet vil give anledning til:

Banedanmark påpeger, at de store nedrivningsarbejder i lokalplanområdet vil kunne skade vitale lednings- og kabelforbindelser, ligesom anlæggene i området er følsomme overfor støv- og vibrationer fra nedrivningen. Dette gælder særligt den nuværende driftscentral for S-banen, hvor vibrationer vil kunne forårsage skader, der vil kunne stoppe S-togs driften i længere perioder ad gangen. Situationen er kun lidt bedre for de relæstyrede anlæg, hvor især sikringsanlæggene for Hovedbanegården, Kystbanen og Glostrup er truede.

Der er gennemført et udredningsarbejde mellem Banedanmark og DSB for at kortlægge ledninger, kabler m.v. og en forsøgsrække med henblik på at fastlægge grænseværdier for vibrationer. Der er imidlertid ingen sikkerhed for, at dokumentationen vedrørende ledninger m.v. er komplet, eller at grænseværdierne for vibrationerne er lavt nok sat.

Afviklingen af den nuværende driftscentral i Kommandoposten vil først være afsluttet ved udgangen af 2006.

I forbindelse med selve bygge- og anlægsarbejderne vil den værste fase formentlig være spunsningen til de nye magasiner til Rigsarkivet på grund af de vibrationer og stød, der opstår i forbindelse hermed. Et specielt problem er forbundet med påbygning af yderligere etager på KB32, hvor især Driftscenter Danmark, der ligger højt i KB32, vil være udsat.

Banedanmark bemærker videre, at både en arbejdsvej og en blivende vej fra Bernstorffsgade langs Rigsarkivet og forbi Kommandoposten vil være en trussel mod anlæggene i Kommandoposten på grund af vibrationer, støv og støj.

Endelig peges der på en øget risiko for terror, idet ovennævnte anlæg i KB32 er placeret i en bygning, der får offentlig adgang og læsesale, og da kommandoposten kommer til at ligge ved offentlig vej med gennemgående trafik.

På denne baggrund indstiller Banedanmark:

at der ikke gives tilladelse til nedrivningsarbejder før i begyndelsen af 2007, hvor det mest sårbare anlæg er afviklet. Der skal endvidere være fundet permanente løsninger på sikring af blivende anlæg (Kommandopost og relæhytte),

at nedrivnings- og anlægsarbejder pålægges restriktioner således, at der ikke kan forekomme overskridelser af de grænseværdier for støj og vibrationer, som leverandøren af det nye fjernstyringsanlæg (DIC-S) har fastsat, og at det sikres, at sikkerhedskritiske radio- og telefonsamtaler med tog og internt i lokalet mellem fjernstyringslederne kan gennemføres i normalt toneleje,

at byggefelterne for magasinbygninger rykkes så langt væk fra kommandoposten, at spunsning med sikkerhed ikke kan medføre skader på hverken bygninger eller anlæg,

at der ikke etableres en arbejdsvej mellem Kommandoposten og byggefeltet,

at der ikke etableres en offentlig vej mellem Kommandoposten og magasinbygningerne, og

at der indbygges en terrorsikring i projektet for KB32 mellem områder med offentlig adgang og områder af vital betydning for jernbanedriften.

Afslutningsvis konkluderer Banedanmark:

Det vurderes, at projektet indebærer risiko for skader, der kan lamme trafikken i hovedstadsområdet med følger for trafikken i hele Danmark. Dette vil berøre ca. 400.000 passagerer dagligt i hovedstadsområdet. Det vurderes, at det kan tage uger eller måneder at udbedre skaderne. Banedanmark finder det derfor uforsvarligt at gennemføre projektet i sin nuværende form.

Bemærkninger

Til Banedanmarks indstillinger bemærkes, at kommunen ikke kan hindre, at nedrivningsarbejderne påbegyndes, når der foreligger en endeligt vedtaget lokalplan, idet lokalplanen ikke kan regulere tidspunktet for igangsætningen af nedrivningsarbejderne, ligesom den ikke kan indeholde bestemmelser om grænseværdier for støj og vibrationer i forbindelse med nedrivnings- og anlægsarbejderne. Lokalplanen kan heller ikke regulere udformningen af byggepladsen og dermed ikke placeringen af arbejdsveje. Med hensyn til terrorsikring af KB32 bemærkes, at en lokalplan ikke kan regulere indretningen af en bygning.

Byggefeltet for Rigsarkivet i område II kan ikke rykkes på grund af arealkravene til magasinbygningerne, og fordi disse skal bygges sammen med KB32, hvis nederste etage skal indrettes til støtte- og betjeningsfunktioner for magasinbygningerne.

Det er nødvendigt at etablere den kommende vej langs lokalplanområdets nordvestlige grænse allerede for at give vejadgang til Rigsarkivet samt Post Danmarks parkeringsarealer. Hertil kommer hensynet til de kommende bebyggelser i områderne III og IV og en mulig kommende forlængelse af vejen til Vasbygade. Det understreges, at vejen er et af lokalplanforslagets bærende elementer, og at en større ændring af vejens placering vil gribe afgørende ind i placeringen af et andet af lokalplanforslagets hovedelementer, som er det grønne strøg, og i hele vejsystemet og dermed i placeringen af byggefelter.

Selv om forhold omkring nedrivningen, indretning af byggeplads og regulering af vibrationer m.v. ikke kan reguleres lokalplanmæssigt, er forvaltningerne enige med Banedanmark i, at det er afgørende, at der tages de nødvendige hensyn til banedriften på Hovedbanegården, S-togsnettet m.m. i forbindelse med de kommende byggearbejder. Det er ligeledes afgørende i forhold til kommunens trafikale interesser, at disse forhold omkring banedriften er afklarede, inden den endelige vedtagelse af planforslagene.

På denne baggrund har forvaltningerne anmodet DSB, Banedanmark, Kulturministeriet og Slots- og Ejendomsstyrelsen om at indgå en aftale, der skal sikre en minimering af de risici, som det planlagte byggeri kan afstedkomme for banedriften.

De nævnte parter har herefter til løsning af de nævnte problemstillinger indgået en aftale med følgende tre hovedelementer:

1.      Gennem en fælles planlægning sikres, at de arbejder, som skal gennemføres, koordineres således, at der med hensyn til tidsfølge af byggeriet samt valg af interne transportveje og udførelsesmetoder tages de nødvendige hensyn til de banetekniske anlæg, som kan være følsomme over for vibrationer, støv og andre påvirkninger.

2.      Der etableres en overvågning af byggeprocesserne, og der opsættes overvågningsudstyr på Kommandoposten, som kontrollerer, at aftalte grænseværdier for vibrationer og støj ikke overskrides.

3.      DSB og Banedanmark tillægges beføjelser til at gribe ind og stoppe byggearbejder, hvis der skulle opstå begrundet risiko for opretholdelse af togdriften.

Herudover er parterne indstillet på at samarbejde om de sikkerhedsmæssige aspekter omkring arkivfunktionerne og de banetekniske funktioner.

Parterne er på baggrund af aftalen enige om, at lokalplanens vedtagelse ikke bør forsinkes af hensyn til de banemæssige interesser.

Under henvisning hertil finder forvaltningerne, at forholdene omkring banedriften er tilstrækkeligt sikrede.

 

5) Brev af 21. september 2005 fra Københavns Bymuseum

Ifølge Bymuseet repræsenterer godsbanearealet en væsentlig bevaringsværdi for bymiljøet, og det overordnede kulturhistoriske udtryk b ør derfor sikres. Der foreslås en fragmentarisk bevaring i stil med den, der kendes fra Islands Brygge. I den forbindelse er det oplagt at bibeholde et stykke jernbanespor. Kulbroen kunne indgå i planerne for en fremtidig gangbro. En togvogn kunne evt. finde anvendelse til informationsformidling/ kiosk/café. Sporskifter og lignende bør bevares i mindre omfang og integreres i det grønne strøg.

Bemærkninger

Med hensyn til bevarelse af jernbanespor, sporskifter m.v. bemærkes, at en virkeliggørelse af lokalplanforslagets bebyggelsesplan og etableringen af det grønne landskab forudsætter, at hele lokalplanområdet ryddes for spor m.v. og bebyggelse bortset fra KB32.

Kulbroen er ikke tildelt nogen bevaringsværdi i Bydelsatlas Vesterbro og foreslås heller ikke fastlagt som bevaringsværdig i lokalplanforslaget. Kulbroen bærer imidlertid to hovedfjernvarmeledninger og under den ligger en af Københavns Energis store afløbsledninger. På grund af de omkostninger, der er forbundet med en omlægning af disse ledninger, er det målet at indpasse evt. indkapsle Kulbroen i det grønne strøg.

Med hensyn til at kombinere Kulbroen med en gangbro henvises til bemærkningerne til henvendelsen fra Vesterbro Lokalråd og Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe.

 

6) Brev af 22. september 2005 fra Post Danmark A/S

Post Danmark A/S anfører, at det er af yderste vigtighed, at Post Danmarks nuværende adgangsforhold ikke må forringes af hensyn til postbesørgelsen i hele Danmark.

Post Danmark gennemgår herefter de aftaler med DSB, der er grundlaget for adgangsforholdene. Det drejer sig om skødet på Post Danmarks ejendom fra DSB, den oprindelige lejekontrakt mellem DSB og P&T samt aftale mellem Post Danmark A/S og DSB om tidsbegrænset færdselsret.

Post Danmark bemærker, at nybyggeri, der ikke respekterer de anførte forhold vedrørende tilkørselsforhold, vil være i strid med aftalerne mellem Post Danmark og DSB, og anmoder om, at der i lokalplanen tages hensyn hertil.

Post Danmark præciserer, at lastbiltrafikken er i størrelsesordenen 250 - 300 pr. dag og ikke ca. 30 pr. dag som anført i lokalplanmaterialet, og oplyser, at næsten hele postproduktionen øst for Storebælt samt en del af den internationale post håndteres i Postterminalens bygninger.

På denne baggrund anmoder Post Danmark A/S om,

at det sikres, at Post Danmarks adgangsveje opretholdes,

at de mellem DSB og Post Danmark indgåede aftaler, herunder om adgangsforhold, færdselsrettigheder m.v. respekteres, og

at broer i lokalplanområdet, herunder landskabsbroen over adgangstorvet, får en frihøjde svarende minimum til motorvejsbroer. Tilsvarende gælder frihøjde under bygninger, hvor Post Danmark har gennemkørselsret.

Det anføres videre, at lokalplanforslagets § 6, stk. 1, bør tilføjes en bemærkning om, at glas ikke må være reflekterende af hensyn til Post Danmarks kontorer ud til lokalplanområdet.

Det bemærkes, at opførelsen af det kommende byggeri vil føre til en værdiforringelse af Post Danmarks ejendom, fordi udsigten til havneløbet går tabt. Postdanmark forbeholder sig sin stillingtagen hertil.

Endelig vedlægges 2 deklarationer tinglyst 24. okt. og 11. nov. 2003, som også forudsættes respekteret af lokalplanen. Den ene deklaration vedrører kloakforhold og den anden vedrører afstand til bebyggelse, afløbsledninger, og brandvej på eksisterende adgangsvej.

Post Danmark har desuden over for DSB udtrykt ønske om, at indkørslen til parkeringsarealet indarbejdes i lokalplanen, og at der muliggøres venstresving fra Bernstorffsgade ind på lokalplanområdet.

Bemærkninger

Af ovennævnte aftaler med kortbilag fremgår, at Post Danmark har en færdselsret via Bernstorffsgade langs med godsbanegården til et parkeringsareal syd for Postterminalen, som Post Danmark lejer af DSB. Adgangen fra Bernstorffsgade sker via 2 indkørsler. Post Danmark betaler DSB for færdselsretten. Parkeringsarealet ligger uden for lokalplanområdet, mens adgangen i øvrigt sker via vejanlæg fastlagt i lokalplanforslaget.

Ifølge lokalplanforslaget skal der således anlægges en privat fællesvej langs hele lokalplanområdets nordvestlige grænsen fra Bernstorffsgade til syd for Dybbølsbro. Vejen får via det centrale adgangstorv forbindelse med Kalvebod Brygge. Vejen anlægges i en varierende bredde på 19 – 23 m. Mellem Post Danmark og magasinbygningerne til Rigsarkivet skal vejen anlægges med en bredde på 20 m.

Post Danmark vil som tilstødende grundejer have adgangsret til vejen via Post Danmarks egen ejendom og fra parkeringsarealet - så længe lejemålet til parkeringsarealet opretholdes. Post Danmark skal som alle, der har facade til vejen, bidrage til driften af den private fællesvej.

Til de indgåede aftaler bemærkes, at lokalplanens retsvirkninger alene vedrører fremtidige dispositioner, og at en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte, uanset lokalplanens bestemmelser. Det betyder, at Post Danmark kan fortsætte med at udøve sin færdselsret, indtil de pågældende lejeaftaler m.v., som retten støttes på, opsiges eller på anden måde bringes til ophør.

Post Danmarks færdselsret foregår på arealer, der i lokalplanforslaget fastlægges til vejformål - bortset fra den østligste adgang via et eksisterende parkeringsareal i lokalplanområde I til Bernstorffsgade – og det er kommunens opfattelse, at Post Danmarks fysiske adgangsforhold efter etablering af lokalplanforslagets system af veje vil være lige så gode, som de er i dag, hvortil kommer at Post Danmarks adgangsforhold vil være sikret gennem lokalplanen og lov om private fællesveje.

Det foreslås iøvrigt, at der på lokalplantegning nr. 3 markeres en ind- og udkørsel til parkeringsarealet i princippet placeret som den nuværende indkørsel, idet den præcise placering fastlægges i forbindelse med godkendelse af vejprojektet.

På lokalplantegning nr. 3 er desuden nu markeret en eksisterende indkørsel beliggende mellem krydset Bernstorffsgade/Kalvebod Brygge og tværvejen B-F.

Med hensyn til frihøjder kan det oplyses, at den frie højde på E-veje og hovedlandeveje skal være 4,50 m over kørebane, hvortil kommer et generelt tillæg på 0,10 m for sne og fremtidig belægningsforøgelse og 0,03 m dels for underside af brodæk og dels for belægning på den underførte vej.

Af hensyn til lastbiltrafik i området foreslås følgende bestemmelse indsat i § 4 som et nyt stk. 14: "Broer, herunder landskabsbroer og stibroer samt eventuelle bygninger over private fællesveje, skal have en frihøjde på mindst 5 m." Som konsekvens heraf ændres § 7, stk. 2, 2. afsnit, sidste sætning til: "Broerne anlægges som en integreret del af landskabsstrøget med en mindste frihøjde som angivet i § 4, stk. 14."

Opførelse af nybyggeriet i område I vil givetvis få indflydelse på udsigten over havnen fra Post Danmarks ejendom. Det er imidlertid forvaltningernes opfattelse, at det kommende byggeri både i område I og i resten af lokalplanområdet vil give et løft til hele området inklusive naboejendommene til lokalplanområdet, der får udsigt til og mulighed for at færdes i et nyt stort grønt område. I øvrigt er lokalplanlægning en almindelig regulering af ejendomsrettens grænser og dermed erstatningsfri, selvom lokalplanen medfører en ringere brugs- eller handelsværdi af en ejendom end den hidtidige.

Med hensyn til en bestemmelse om reflekterende glas bemærkes, at det i § 6, stk. 6, bestemmes, at der i erhvervsbebyggelser foruden klart glas kan anvendes let tonet eller svagt coatet glas uden spejlvirkning. Valg af andre glastyper skal være begrundet i et særligt arkitektonisk udtryk.

Med hensyn til mulighed for venstresving fra Bernstorffsgade bemærkes, at forvaltningerne har vurderet, at trafikken i krydset ved Bernstorffsgade bør afvikles med en vigepligtregulering med tilladt højresving ind og ud samt venstresving ud for personbiler. Dette fremgår af lokalplanredegørelsen og et notat, som blev forelagt Bygge- og Teknikudvalget i forbindelse med vedtagelsen af offentliggørelsen af lokalplanforslaget.

På baggrund af Post Danmarks ønske om venstresving ind fra Bernstorffsgade og nye oplysninger om omfanget af postbiler, har forvaltningerne foretaget endnu en trafikal vurdering af adgangsforholdene og må fastholde den ovenfor beskrevne model.

Det skyldes, at venstresving ind i lokalplanområdet ville forudsætte en signalregulering samordnet med krydsene ved Kalvebod Brygge og Hambrosgade, hvilket ville reducere kapaciteten på Bernstorffsgade i et omfang, så det kunne blive nødvendigt at udvide antallet af kørebaner i hver retning fra 2 til 3. Desuden ville det betyde forsinkelser for A-busserne i krydset Bernstorffsgade-Hambrosgade . Da Bernstorffsgade er en del af Københavns regionale vejnet, må trafikafviklingen og fremkommeligheden for busser og biler prioriteres højt på denne vej.

Den primære indkørsel til lokalplanområdet og til Postdanmark vil være fra Kalvebod Brygge via Adgangstorvet. Dette vil give en god betjening for størstedelen af Post Danmarks lastbiltrafik (ca. 90 pct.), som vil være rettet mod vest. For Post Danmarks postbokskunder i mindre køretøjer vil der være en yderligere adgangsmulighed for trafik fra øst. Denne vil kunne køre ind fra Kalvebod Brygge i den nordlige indkørsel ved DSB-bygningen.

For at lette tilkørslen for de dagligt 250-300 postlastbiler bør muligheden for placering af en venstresvingsbane for kørsel ind på det af Post Danmark lejede parkeringsområde undersøges nærmere i forbindelse med vejprojektet.

De vedlagte 2 deklarationer tinglyst 24. okt. og 11. nov. 2003, som også forudsættes respekteret af lokalplanen, er allerede kommenteret i indstillingen om vedtagelse af offentliggørelsen af planforslagene.

Den ene deklaration angår en kloakledning hen over Post Danmarks ejendom og vedrører ikke lokalplanområdet. Den anden deklaration er pålagt i forbindelse med udstykning af Post Danmarks ejendom med Bygge- og Teknikforvaltningerne som påtaleberettiget. Som oplyst i den tidligere indstilling er der ikke konflikt mellem deklarationen og lokalplanforslaget.

 

7) Brev af 22. september 2005 fra Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe og Vesterbro Lokalråd

Lokalrådet og Trafik- og Byrumsgruppen udtrykker glæde over det kommende Rigsarkiv og lokalplanforslagets krav om ekspressiv arkitektur samt udsigten til et markant grønt strøg med almen adgang for byens borgere.

En bebyggelsesprocent på 200 i område I er i orden, men en bebyggelsesprocent på 140 i område IV er for meget. De voluminøse bygninger i område IV på begge sider af Dybbølsbro vil betyde, at den eneste sigtelinie til vandet fra Dybbølsbro afskæres, og at adgangen til det grønne strøg syd og nord for broen vanskeliggøres og give indtryk af, at området er privat. Det er vigtigt med nemme adgangsforhold, hvis det skal komme til at virke som et offentligt, rekreativt område i overensstemmelse med lokalplanforslagets intentioner.

De store byggerier skal angiveligt spille sammen med Fisketorvet, der også gerne må "overdøves", men de vil også virke som en indhegning af Vesterbro.

Byggerierne syd for Dybbølsbro er desuden problematiske, fordi de på længere sigt kan blive en alvorlig hindring for en ordentlig adgang til Otto Busses Vej og til de forhåbentligt kommende rekreative områder ved de tidligere centralværksteder.

For at sikre adgang mellem lokalplanområdet og Vesterbro og resten af byen er det vigtigt, at der etableres ordentlige adgangsveje. Som lokalplanen er fremlagt, er adgangsvejene imidlertid utilstrækkelige. Der er ikke plads til mere trafik på Dybbølsbro, og der er for langt mellem Bernstorffsgade og Dybbølsbro. Hvis det er de eneste adgangsveje, vil området blive isoleret, og det vil være vanskeligt for beboerne på Indre Vesterbro at komme over til det grønne område.

Lokalrådet og Trafik- og Byrumsgruppen ønsker derfor etablering af en fodgænger/cykelbro fra Ingerslevsgade ved Brune Kødby til lokalplanområdet, der bør kunne finansieres af private investorer, idet der må være en interesse i at binde området sammen med Vesterbro. Det er useriøst at afvise etablering af en gangbro under henvisning til selvmordsrisiko, idet Carlsbergbroen og Dybbølsbroen så burde lukkes. I øvrigt vil risikoen kunne modgås ved en hensigtsmæssig udformning af broen.

En ny bro vil også skabe bedre forbindelse fra Vesterbro til Havneholmen og det nye havnebad og vil i det hele taget understøtte bestræbelserne på at gøre havnefronten mere levende og styrke områdets rekreative potentiale.

Lokalrådet og Trafik- og Byrumsgruppen er glade for, at parkering i lokalplanområdet skal etableres i konstruktion, men mener, at parkeringskravet bør reduceres betydeligt under henvisning til den meget fine offentlige trafikbetjening i området. Der henvises desuden til, at Fisketorvet gerne lejer parkeringspladser ud til natparkering i Fisketorvets parkeringshus.

Lokalrådet og Trafik- og Byrumsgruppen stiller sig også tvivlende overfor, at der kan skabes et sundt grønt miljø ovenpå parkeringskonstruktionerne i det grønne strøg. Alene af den grund bør parkeringskonstruktionerne reduceres.

Lokalrådet og Trafik- og Byrumsgruppen er glade for det grønne gennemgående element i lokalplanforslaget, men så gerne, at det grønne element blev mere dominerende, og foreslår, at et langt større område bliver udlagt til grønt areal fortrinsvis placeret i område IV.

 Lokalrådet og Trafik- og Byrumsgruppen er imod, at tagterrasser medregnes som en del af det grønne areal, idet tagterrasserne kun sjældent vil blive anvendt af besøgende, og aldrig i folks bevidsthed vil blive opfattet som en del af fællesarealet.

Med hensyn til byøkologi mener Lokalrådet og Trafik- og Byrumsgruppen, at kommunen bør anvende lokalplanen som et styringsinstrument og fastlægge krav om byggeriers beskaffenhed og udnyttelsesgrad af kendte byøkologiske tiltag, eller alternativt at byggerier i lokalplanområdet bør opfylde kravene til bedste mærkning i Bygningsreglement 06.

Endelig mener Lokalrådet og Trafik- og Byrumsgruppen, at den eksisterende stationsbygning samt to store træer ved siden af den bør bevares som et historisk vidnesbyrd. Bygningen kan eventuelt anvendes til café, forsamlingshus eller lignende.

Bemærkninger

Lokalplanforslagets bebyggelsesprocent på 150 under ét og 140 for område IV er fastlagt på baggrund af områdets stationsnære beliggenhed og under hensyn til områdets beliggenhed mellem baneterrænet og havneløbet i et kvarter domineret af store bygninger, hvilket berettiger til højt byggeri, der på sin side forudsætter en bebyggelsesprocent af en vis størrelse. Det er desuden intentionen, at ny bebyggelse i lokalplanområdet skal fremtræde som store koncentrerede voluminer.

Det fastlægges allerede i det foreliggende lokalplanforslag, at enkelte bygninger i område IV skal kunne opføres med en maksimal højde på 36 m, og at de højeste bygninger skal placeres ved Dybbølsbro, men herudover kræver nyt byggeri supplerende lokalplan, der skal fastlægge byggefelter, højder og etageantal. Udformningen af det kommende byggeri i område IV og konsekvenserne for sigtelinierne i forhold til havnen samt adgangsforholdene til det grønne strøg kendes med andre ord ikke på nuværende tidspunkt.

I forbindelse med den supplerende lokalplan vil det kommende byggeri, herunder adgangsforhold til det grønne strøg, blive detaljeret fastlagt, og i den forbindelse vil sammenhængen i og adgangen til det grønne strøg samt hensynet til udsyn og sigtelinier blive søgt sikret. For en ordens skyld bemærkes, at det grønne strøg er et privat grundareal, der skal anlægges med friarealer for de kommende bebyggelser. Til disse friarealer medregnes både det grønne strøg og fælles tagterrasser.

Forvaltningerne er i øvrigt enige med Lokalrådet og Byrumsgruppen i, at tydelige og nemme adgangsforhold til friarealerne er væsentlige, herunder mulighederne for adgang til et muligt fremtidigt rekreativt areal op mod Otto Busses Vej. Vejen langs baneterrænet er således indrettet med mulighed for en fremtidig forlængelse til Otto Busses Vej/Vasbygade, såfremt den fremtidige togdrift giver mulighed herfor. 

Forvaltningerne er desuden enige med Lokalrådet og Byrumsgruppen i, at en stibro fra Vesterbro over baneterrænet til lokalplanområdet vil være en kvalitet for bydelen. En stiforbindelse kunne tænkes placeret mellem Kødbyen og lokalplanområdet eller eventuelt på Kulbroen fra Ingerslevsgade til Kalvebod Brygge.

Der er imidlertid ikke på nuværende tidspunkt private eller offentlige investorer til en sådan forbindelse, og forbindelsen er heller ikke nødvendig for lokalplanområdets trafikbetjening.

Det anbefales, at lokalplanen åbner mulighed for, at der på sigt kan etableres en gang- og cykelbro med forbindelse fra lokalplanområdet over baneterrænet. En eventuel forbindelse bør placeres i område III eller IV på linie med Staldgade eller syd herfor indtil Dybbølsbro og under hensyntagen til de kommende bebyggelser og jernbanedriften. Denne placering vil blandt andet friholde området omkring Banedanmarks kommandopost.

Følgende bestemmelse foreslås indsat i § 4 som stk. 13: "Bygge- og Teknikudvalget kan i området mellem Staldgades forlængelse og Dybbølsbroen - under hensyntagen til jernbanedriften og de kommende bebyggelser – tillade, at der etableres en gang- og cykelbro over baneterrænet".

Der foreslås følgende kommentar til § 4, stk. 13 med følgende ordlyd: "Det præciseres, at lokalplanen ikke kan regulere forhold uden for lokalplanområdet, og at bestemmelsen i § 4, stk. 13, kun regulerer placeringen af  broens østlige brohoved."

Med hensyn til parkeringsdækningen bør området sikres tilstrækkelig parkeringsdækning til bolig- og erhvervsfunktionerne således, at der ikke sker en belastning af parkeringsfaciliteterne i naboområderne. På denne baggrund er den sædvanlige gældende parkeringsnorm på 1 plads pr. 100 m² etageareal fastholdt. Dog gælder en reduceret norm for Rigsarkivets og Landsarkivets magasinbygninger på 1 plads pr. 800 m².

Under det grønne strøg placeres som nævnt parkeringskonstruktioner, hvilket stiller særlige krav til anlæg og drift af det grønne strøg for at opnå en sund vegetation. Et standardkrav er således, at opbygningen over dæk skal være på 1,20 meter for at sikre rimelige vækstvilkår. H vis dette imødekommes, er der ingen tekniske hindringer for at få velfungerende grønne områder oven over parkeringskonstruktionerne. I øvrigt bemærkes, at det grønne strøg i flere områder vil bestå af massiv jord, hvor det vil være muligt at have store vækster som træer.

Der er ikke hjemmel til at indsætte krav om byøkologiske løsninger i en lokalplan. Med hensyn til det omtalte Bygningsreglement 06 går man ud fra, at der er tale om tillæg nr. 12 til Bygningsreglement 1995, der indeholder bestemmelser om energimærkning, energiforbrug, energirammer og varmeisolering. Dette tillæg er trådt i kraft bortset fra visse bestemmelser, der træder i kraft 1. januar 2006 og visse overgangsordninger frem til 31. marts 2006. De kommende byggerier i lokalplanområdet vil med andre ord blive omfattet af dette tillæg i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Vognekspeditionsbygningen, Kalvebod Brygge 40, som stammer fra den oprindelige godsbanegård fra 1901, er i Bydelsatlas Vesterbro tillagt værdien 4, dvs. den bedste i kategorien middel bevaringsværdi. Under henvisning til at det vil være vanskeligt at forene den samlede bebyggelsesplan, herunder etableringen af det grønne strøg, med en bevaring af bygningen er den ikke fastlagt som bevaringsværdig i lokalplanforslaget. Af samme årsag kan det heller ikke anbefales at fastlægge de 2 træer ved bygningens gavl som bevaringsværdige.

 

Henvendelser fra ejere, beboere og brugere m.v.

8)Brev af 29. juni 2005 Inger Butler Lund, Ingerslevsgade 108, 3. th., 1705 København V

Det anføres, at ny bebyggelse i op til 10 etager i område IV er for højt og vil få Ingerslevsgade m.fl. herunder Halmtorvet til at fremstå som baggårde. Derfor kan bebyggelser på mere end 5 etager ikke accepteres, og højhuse bør placeres andre steder. Indsiger støtter Enhedslistens mindretalsudtalelse om friarealer og ønsker flere grønne områder.

Bemærkninger

Med den afstand som baneterrænet giver mellem det kommende byggeri og Ingerslevsgade vil der ikke være mulighed for, at Ingerslevsgade eller andre gader vil få karakter af baggårde.

I øvrigt henvises der vedrørende bebyggelsernes højde til bemærkningerne til brevet fra Vesterbro Lokalråd og Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe.

 

9) Brev af 20. juli 2005 fra Inga Jørgensen, Enghave Plads 9, 2. th., 1670 København V

Indsiger mener, at det vil blive et "støjhelvede" at bo i de planlagte boliger langs Kalvebod Brygge, og at man burde tage ved lære af erfaringerne fra Bispeengbuen og Ellebjergvej.

Bemærkninger

Som anført under afsnittet om veto fra Trafikstyrelsen er der foretaget en revideret støjberegning, og på baggrund heraf er muligheden for boliger i område I-III udtaget, mens boliganvendelsen i område IV vil blive taget op til overvejelse i forbindelse med den supplerende lokalplan.

10) Brev af 22. september 2005 fra Dansk Jernbane-Klub

Dansk Jernbane-Klub tilkendegiver, at lokalplanforslaget bør åbne mulighed for, at Vognekspeditionsbygningen, Kalvebod Brygge 40, bevares.

Bemærkninger

Der henvises til bemærkningerne til brevet fra Vesterbro Lokalråd og Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe.

 

11) Brev af 22. september 2005 fra Rådet for Bæredygtig Trafik

Rådet mener, at det er uansvarligt og i modstrid med miljømålsætningerne, at Københavns Kommune kræver anlæg af 1.650 parkeringspladser, der primært vil blive brugt af pendlere på grund af lokalplanområdets nære beliggenhed i forhold til Hovedbanegården og Dybbølsbro Station. Disse parkeringspladser vil udløse en ekstra trafik på 8.000 – 10.000 daglige kørsler og ikke som angivet i lokalplanmaterialet ca. 6.000 daglige kørsler. Parkeringspladserne vil stimulere til at fravælge den kollektive trafik og belaste byen med yderligere biltrafik.

Biltrafikken er i forvejen utålelig, og grænseværdierne for luftforurening er overskredet i store dele af byen. Luftforureningen på H. C. Andersens Boulevard er allerede meget høj, og det vil blive værre, hvis parkeringsplanerne for lokalplanområdet og planerne for Vesterbrogade realiseres.

Rådet opfordrer til, at lokalplanen kun tillader 100 – 150 parkeringspladser til handicappede og servicefunktioner. Kommunen bør leve op til sin selvudnævnte status som Europas Miljøhovedstad og undlade at kræve anlæg af mange parkeringspladser, der vil stimulere til at vælge privatbiler.

Bemærkninger

Der henvises til bemærkningerne til henvendelsen fra Vesterbro Lokalråd og Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppen om parkering.

 

Præcisering

På baggrund af en telefonisk forespørgsel fra Kulturministeriet foreslås, at § 5, stk. 2, 1. pkt. tilføjes følgende præciserende sætning: "Herudover kan der under det landskabelige strøg opføres bebyggelse som angivet i stk. 3."

 

Foreslåede ændringer

På baggrund af Trafikstyrelsens veto reduceres lokalplanområdet med ca. 700 m² og muligheden for at etablere boliger i område I-III udtages, mens muligheden bibeholdes i område IV. Kommuneplantillægget ændres i overensstemmelse hermed.

Der indsættes en bestemmelse, der muliggør en eventuel fremtidig stibro over baneterrænet til området mellem Staldgades forlængelse og Dybbølsbro og der indsættes bestemmelse om mindste frihøjde på 5 m under broer og landskabsbroer i lokalplanområdet. Indkørsler præciseres nærmere.

 

Høring i forbindelse med de foreslåede ændringer

De af forvaltningerne foreslåede ændringer af lokalplanbestemmelserne skønnes at være så væsentlige, at de berørte parter skal have lejlighed til at udtale sig, inden lokalplanen vedtages endeligt, jf. planlovens § 27, stk. 3. Der er derfor iværksat supplerende høringer. Resultatet heraf vil foreligge i forbindelse med Borgerrepræsentationens behandling af sagen.

 

Miljøvurdering

Der henvises til den miljøvurdering, der er afgivet i forbindelse med indstillingen om endelig vedtagelse af planforslagenes offentliggørelse.

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Notat fra borgermødet

Bilag 2: Evaluering af borgermødet

Bilag 3: Skema over modtagne henvendelser

Bilag 4: Ændrede tegninger nr. 1, 2 og 3 til lokalplanforslaget

 

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

Bilag A: Indstilling med bilag forelagt Borgerrepræsentationen den 15/16. juni 2005

Bilag B: K opi af modtagne henvendelser.

Bilag C: Brev af 31. oktober 2005 fra DSB Salg

Bilag D: Tegning P-002 af 11.10.05 fra DSB Projektudvikling

Bilag E: Brev af 8. november 2005 fra Trafikstyrelsen

 

 

Bjarne Winge                       Mette Lis Andersen