Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 21. september 2005

 

 

Sager til beslutning

 

19.      Forlængelse af kommunal godkendelsesordning ved udlejning af almene nybebyggelser og fleksibel udlejningsaftale om Utterslevhuse

 

BTU 525/2005  J.nr. 408.0002/03

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at den kommunale godkendelsesordning for familieboliger i almene nybebyggelser videreføres uden tidsbegrænsning på de i sagsfremstillingen anførte vilkår, herunder at Bygge- og Teknikudvalget hvert 4. år – første gang inden udgangen af 2009 – får forelagt en redegørelse for de opnåede erfaringer.

at  Bygge- og Teknikforvaltningen forlænger den med Samvirkende Boligselskaber indgåede aftale i.h.t. almenboliglovens § 60 om fleksibel udlejning af boligerne i Utterslevhuse frem til 31. december 2006.   

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede i juni 1996 som led i kommunens boligpolitiske bestræbelser, at der som forsøg skulle indføres en kommunal godkendelsesordning omfattende almene bebyggelser, der blev taget i brug efter 1. juli 1996. Forsøget, der senere er forlænget flere gange senest frem til den 1. oktober 2005, indebærer, at boligorganisationernes udlejning af familieboliger i disse bebyggelser skal godkendes af kommunen i hvert enkelt tilfælde.

Godkendelsesordningen omfatter kun nyopførte boligafdelinger. "Nye" boliger, der tilvejebringes ved ombygning o.l. herunder inddragelse af tagetagen i boligarealet, er således ikke omfattet. Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt at undtage familieboliger, der indgår i bofællesskaber, og de såkaldte "medejerboliger", hvor det særlige medejerindskud må anses som tilstrækkelig dokumentation for de pågældendes økonomiske formåen.

Der er frem til august 2005 behandlet 1.974 ansøgninger om godkendelse. Ansøgningerne relaterer sig til 21 nyopførte boligafdelinger, der til sammen rummer 1.116 almene familieboliger (og 48 medejerboliger), jfr. bilag 1A. Herudover er lejerboafdelingen Grönings Have med 15 almene familieboliger (og 15 medejerboliger) omfattet af godkendelsesordningen. Ved en fejl fra Lejerbos side er der imidlertid ikke forlods søgt om godkendelse af de 15 husstande, der er indflyttet i familieboligerne.

94 % af ansøgningerne eller i antal 1.860 er godkendt. Om de resterende 114 ansøgere kan oplyses, at 66 har fået et egentligt afslag af økonomiske årsager, hvilket bl.a. foruds ætter, at huslejen overstiger halvdelen af husstandsindtægten. Andre 48 ansøgninger er afslået/ikke færdigbehandlet typisk på grund af manglende dokumentation. 

Uanset, at kommunen kun i meget begrænset omfang har mulighed for at nægte at godkende boligorganisationens udlejning, og ordningen dermed ikke giver kommunen den store indflydelse på, hvem der flytter ind, foreslås ordningen gjort permanent på vilkår, at Bygge- og Teknikudvalget hvert 4. år – første gang inden udgangen af 2009 får forelagt en redegørelse for erfaringerne med ordningen.

Der er herved lagt vægt på, at hovedparten af de almene boliger i Storkøbenhavn er omfattet af godkendelsesordninger, samt på at godkendelsesordningen i sig selv kan tænkes at påvirke, hvem der søger bolig i de pågældende bebyggelser, og at ordningen giver kommunen mulighed for løbende at følge udviklingen i de enkelte bebyggelser.

Samtidig med indførelsen af den kommunale godkendelsesordning bemyndigede Borgerrepræsentationen Magistraten til som forsøg at indgå aftale med Samvirkende Boligselskaber om fastlæggelse af særlige sociale kriterier for udlejningen af 192 nyopførte familieboliger i Utterslevhuse. Kriterierne skulle muliggøre en udlejningspraksis, hvorefter beboerne grupperes ud fra tilkendegivelser af deres forskellige interesser og behov. Grupperingen skulle skabe gode rammer for dannelsen af interessefællesskaber / sociale netværk og dermed give øget trivsel i bebyggelsen. Forsøget er siden forlænget - senest i form af en fleksibel udlejningsaftale, der udløber den 1. oktober 2005.

Samvirkende Boligselskaber vurderer forsøget positivt, idet grupperingen skønnes at være årsag til, at der kan konstateres et meget fint sammenhold i mange opgange, ligesom der er færre egentlige klager over indendørs nabogener end i andre byggerier. Boligorganisationen forventer at indsende en ansøgning om forlængelse af aftalen, når organisationsbestyrelsen har behandlet sagen den 12. september 2005. 

For Utterslevhuse peger erfaringerne fra godkendelsesordningen på, at ansøgerne ved genudlejning repræsenterer en lidt bredere kreds end ved førstegangsindflytningen, hvor mange af ansøgerne var flygtninge henvist fra Dansk Flygtningehjælp.

På dette grundlag foreslås, at forvaltningen bemyndiges til at forlænge  aftalen foreløbig frem til den 31. december 2006, hvor Boligorganisationens andre fleksible udlejningsaftaler udløber og i hvilken forbindelse, der skal ske en samlet evaluering. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er indforstået med fortsat at friholde afdelingen for kommunal anvisning i denne periode.


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. § 61 (tidligere lov om boligbyggeri §14), jfr. udlejningsbekendtgørelsen § 34, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boligorganisationernes udlejning af ledige almene familieboliger og almene ungdomsboliger skal godkendes i hvert enkelt tilfælde.

I forlængelse af kommunens boligpolitiske program besluttede Borgerrepræsentationen i juni 1996 (B.F. 1996, s. 1549 - 1558), at der som forsøg skulle indføres en kommunal godkendelsesordning omfattende bebyggelser, der blev taget i brug efter 1. juli 1996, idet en række undersøgelsesresultater havde bestyrket antagelsen om, at der i de nyopførte almene boligbebyggelser i København i væsentligt omfang skete udlejning til tilflyttere fra andre kommuner samt til personer på overførselsindkomst. Forsøget blev i første omgang godkendt for perioden frem til den 1. oktober 1997, men er efterfølgende forlænget i 3 omgange senest frem til 1. oktober 2005 ved Borgerrepræsentationens beslutninger i møderne den 28. august 1997 (B.F. 1997, s. 2082 - 2105), den 24. september 1998 (sagsnr. 476/98) og senest den 20. september 2001 (BR 366/01), hvor Bygge- og Teknikudvalget samtidig fik bemyndigelse til fremover at træffe beslutning om forlængelse eller ændring af den kommunale godkendelsesordning.

Samtidig med indførelsen af den kommunale godkendelsesordning i juni 1996 (B.F. 1996, s. 1549 - 1558), fik Magistraten bemyndigelse til at indgå aftale med Samvirkende Boligselskaber om fastlæggelse af særlige sociale kriterier for udlejningen af 192 nyopførte boliger i Utterslevhuse, idet Samvirkende Boligselskaber havde ønske om at basere udlejningen på "interessefællesskaber" for herigennem at støtte opbygningen af netværk i bebyggelsen. Forsøget, der er det første af sin art i Københavns Kommune, er to gange forlænget af Borgerrepræsentationen den 28. august 1997 (B.F. 1997, s. 2082 - 2105) og den 24. september 1998 (sagsnr. 476/98) samtidig med godkendelsesordningen. I sidstnævnte møde fik Bygge- og Teknikudvalget bemyndigelse til at godkende en videreførelse af forsøget uden forudgående forelæggelse for Borgerrepræsentationen. Aftalen er herefter i.h.t. beslutning i Bygge- og Tekikudvalget den 12. september 2001 (BTU 387/2001) forlænget frem til 1. oktober 2005 ved indgåelse af aftale om fleksibel udlejning efter de ændrede regler i almenboliglovens § 60, som forudsætter 10 % almindelig ventelisteudlejning i afdelingen.

Statens Byggeforskningsinstitut udgav i 1998 en rapport (SBI-rapport 302) baseret på to interviewrunder gennemført i 1997, som blev udleveret til Borgerrepræsentationens medlemmer. Der foreligger endvidere en senere rapport fra By og Byg (tidligere Statens Byggeforskningsinstitut) fra 2003 (By og Byg Resultater 024), som i februar 2003 blev udleveret til Bygge- og Teknikudvalgets medlemmer. Rapporten konkluderede bl.a., at selv om forsøget ikke har haft succes med at få beboerne til at etablere bindende sociale relationer, så er beboerne generelt tilfredse med at bo i Utterslevhuse, de føler sig godt tilpas blandt de mennesker, de bor sammen med, de har et godt naboskab, og de har den sociale kontakt til andre beboere, som de ønsker.

 

I. Kommunal godkendelsesordning

I forbindelse med den seneste forlængelse af godkendelsesordningen blev det præciseret, at de såkaldte "medejerboliger" ikke omfattes af ordningen, da erlæggelsen af det særlige medejerindskud betragtes som tilstrækkelig dokumentation for de boligsøgendes økonomiske formåen. Heller ikke "nye" boliger, der tilvejebringes i eksisterende bebyggelser ved ombygning/sammenlægning af eksisterende lejemål /inddragelse af tagetagen i boligarealet omfattes af godkendelsesordningen. Ordningen omfatter således kun lejligheder, der tilvejebringes ved nyopførelse af hele beby ggelser/afdelinger. Det findes endvidere hensigtsmæssigt at undtage boliger, der indgår i et bofællesskab.   

 

Kriterier for afslag.

Det indgik i beslutningsgrundlaget for Borgerrepræsentationens igangsætning og forlængelse af forsøget, at ordningen ikke kunne forventes at få den store indflydelse på, hvilke beboere, der flytter ind i bebyggelserne, idet kommunen kun har mulighed for at nægte godkendelse af boligsøgende, som ifølge ventelisten er berettiget til en lejlighed, hvis husstandens indkomst står i åbenbart misforhold til huslejens størrelse, og kommunen ud fra en konkret vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold skønner, at husstanden ikke vil være i stand til at betale huslejen.

Hvis huslejen udgør mindre end halvdelen af husstandsindkomsten, kan kommunen ikke afslå at godkende udlejningen. Kommunen skal ved beregningen heraf tage udgangspunkt i den husstandsindkomst, der benyttes i lov om individuel boligstøtte.

 

Erfaringsopsamling via godkendelsesordningen.

Godkendelsesordningen er siden 1. januar 1998 blevet administreret af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, 7. kontor (tidligere Magistratens 6. afdeling). I perioden fra juli 1996 og til august 2005 har forvaltningen behandlet i alt 1.974 ansøgninger om godkendelse i forhold til 21 af de 22 nyopførte boligafdelinger, som er oplistet i bilag 1A. Ved en fejl fra Lejerbos side er der ikke forlods søgt om godkendelse af de 15 indflyttere i Grönings Have.

Listen over nyopførte boligafdelinger, der omfattes af godkendelsesordningen, er siden sidste evaluering i 2001 øget med de 7 boligafdelinger, der (i bilag 1A) er markeret med grå tone, og som tilsammen rummer 226 almene familieboliger omfattet af godkendelsesordningen samt herudover 48 medejerboliger. Fælledhaven er dog endnu ikke fuldt udlejet (30 husstande godkendt i august 2005).

Pr. 1. august 2005 var der yderligere meddelt tilsagn om støtte til de i bilag 1 B oplistede 11 boligafdelinger med i alt 547 familieboliger, som er/vil være omfattet af godkendelsesordningen, når udlejningen går i gang og 49 boligenheder i bofællesskaber.

Bortset fra 4 boliger i Kastrup og de 32 boliger i Karen Blixen Parken tilhørende Smedenes Andelsboligforening er/forventes alle boliger omfattet af godkendelsesordningen tillige omfattet af aftaler om fleksibel udlejning. Det er imidlertid ikke alle aftaler, der omfatter udlejning efter fleksible kriterier.

Godt 94 % af de modtagne 1.974 ansøgninger eller i antal 1.860 blev godkendt – heraf var 1.034 førstegangsudlejninger og 826 genudlejninger. For de resterende 114 ansøgninger gælder, at 66 eller knap 58 % er afslået af økonomiske årsager (godt 3 % af alle ansøgninger), mens resten er afslået/ikke færdigbehandlet af andre årsager - typisk manglende dokumentation.

Det kan endvidere oplyses, at den gennemsnitlige årlige husstandsindkomst for 78 af de 114 ikke godkendte boligsøgende, som har oplyst en indkomst, er på godt 150.607 kr., hvilket er mindre end halvdelen af gennemsnittet for de godkendte husstande. Med en husstandsstørrelse på 2,4 og 0,9 barn pr. husstand samt 37 % med tidligere bopæl udenfor kommunen adskiller de "afviste" husstande sig derimod kun lidt fra de godkendte husstande. Blandt de godkendte husstande er husstandsstørrelsen således på 2,7, der er 1,0 barn pr. husstand og 36 % af de godkendte husstande havde tidligere bopæl udenfor kommunen.

Den gennemsnitlige husstandsindkomst for de godkendte udlejninger udgør ca. 332.000 kr., og 30 % af dem har en årlig husstandsindkomst på over 400.000 kr. Disse husstande er fortrinsvis repræsenteret i afdelinger, der er kendetegnet ved en særlig attraktiv beliggenhed, og som omfattes af fleksible udlejningsaftaler, der giver fortrinsret for personer, der har arbejde i København. Eksempelvis ligger andelen af husstandsindkomster over 400.000 kr. i afdelingerne Havnestaden, Nansensgade, Prinsessegade og Fælledhaven, der alle hidtil har været friholdt for kommunal anvisning, på mellem 60 og 74 %, mens den tilsvarende andel i Aldersrogade ligger på 7 %.

Andelen af husstande med høje indkomster på over 400.000 er markant lavere ved genudlejning (25 %) end ved førstegangsudlejning (33 %).

Den gennemsnitlige husstandsindtægt er hos de godkendte førstegangsindflyttere lidt højere (ca. 341.000 kr.) end hos de godkendte boligsøgende i genudlejningssituationen (ca. 321.000 kr.).

Det skal ses i sammenhæng med, at der er markant flere enlige med børn (27 %) i genudlejningssituationen end ved førstegangsudlejningen (16 %) og færre husstande med mere end 1 voksen (62 % mod 74 % ved førstegangsindflytningen).

De lavere indtægter ved genudlejning er i øvrigt ikke nogen klar tendens, hvis man ser på de enkelte afdelinger, hvor bl.a. Utterslevhuse skiller sig ud, jfr. herom nedenfor i afsnit II. I 12 ud af 18 bebyggelser, hvor der er registreret genudlejning, er den gennemsnitlige husstandsindkomst således højere ved genudlejningen.

Gennemsnitstallet for lønnens andel af de samlede husstandsindkomster er nogenlunde den samme blandt førstegangs- og senere indflyttere.

Godt halvdelen af de godkendte boligsøgende kommer fra en anden udlejningsbolig - privat (27 %) eller en almen (24 %) - mens 23 % kommer fra en ejer- eller andelsbolig. Resten kommer fra et værelse, en institution, andet eller oplysning om tidligere bopæl foreligger ikke. Andelen af husstande, der kommer fra en anden almen bolig, er markant højere i genudlejningssituationen (32 % mod 18 % ved førstegangsudlejning), hvilket skal ses i sammenhæng med reglerne om intern oprykningsret.

Godkendelserne relaterer sig for 60 % vedkommende til lejligheder på over 85 m2, mens 32 % relaterer sig til boliger på mellem 75 og 84,9 m2. Dette skal sammenholdes med, at 43 % af de boligsøgende er enlige (10 %) eller par uden børn (33 %), mens børnefamilierne udgør 57 %.

64 % af de boligsøgende havde i forvejen bopæl i kommunen, mens 25 % boede i den øvrige del af Hovedstadsregionen.

Forskellen mellem de godkendte ansøgere ved førstegangsudlejning og senere genudlejning er illustreret i bilag 1.

 

Vurdering

Selv om afslagene i forbindelse med godkendelsesordningen må siges at være af beskedent omfang (ca. 3 % af de færdigbehandlede ansøgninger), er det forvaltningens vurdering, at den eksisterende ordning bør forlænges.

For det første er en række af de øvrige kommuner i Hovedstadsregionen omfattet heraf. Ankestyrelsens Analysekontor gennemførte tilbage i 2001 en spørgeskemaundersøgelse for Socialministeriet og By- og Boligministeriet, som viste, at 24 kommuner i hele landet – heraf 18 i Hovedstadsregionen på daværende tidspunkt havde indført en godkendelsesordning. I 10 kommuner – alle beliggende i Hovedstadsregionen – omfattede godkendelsesordningen samtlige kommunens boligafdelinger. Det er tænkeligt, at godkendelsesordningen i sig selv kan påvirke, hvem der søger bolig i de pågældende bebyggelser. For at sikre, at boligsøgende på et tidligt tidspunkt er informeret om betingelserne for godkendelse, deltager Familie- og Arbejdsmarkeds-forvaltningen ved førstegangsudlejningen i "åbent hus" arrangementer, hvor de sammen med boligorganisationen redegør for reglerne.

For det andet giver godkendelsesordningen mulighed for løbende at følge udviklingen ved genudlejning i de enkelte bebyggelser gennem oversigtlige oplysninger om bl.a. husstandstyper, indkomstforhold og flyttemønstre m.v. Disse oplysninger har bl.a. betydning for vurderingen af de mange aftaler om fleksibel udlejning, der er indgået som led i bestræbelserne på at skabe en mere alsidig beboersammensætning. Udsigten til yderligere alment nybyggeri gør det ønskeligt, at udviklingen følges.

Tilgangen af nye boliger til ordningen forventes dog fortsat at være forholdsvis begrænset og den administrative belastning ved en forlængelse af ordningen vurderes derfor overkommelig.

Det foreslås på denne baggrund, at den eksisterende ordning som skitseret ovenfor videreføres uden tidsbegrænsning på vilkår, at Bygge- og Teknikudvalget hvert 4. år og første gang inden udgangen af 2009 får forelagt en redegørelse for erfaringerne med ordningen.

 

II. Fleksibel udlejning i Utterslevhuse

Bebyggelsen Utterslevhuse blev opført i 1996 ved siden af Samvirkende Boligselskabers ca. 1.100 almene boliger i Tingbjerg, der er opført i 1960. Afdelingen består af 214 boliger heraf 18 ungdomsboliger og 4 familieboliger, der er udlejet som et døvekollektiv, hvor Centret for Døve anviser til boligerne. De resterende 192 boliger omfattes af aftalen om fleksibel udlejning, idet 10 % udlejes efter almindelige ventelisteregler.

 

Aftalens indhold og administration

Aftalen har til formål at sikre en afbalanceret beboersammensætning i forhold til den øvrige bebyggelse og tilsigter endvidere at styrke fællesskabet og de sociale netværk blandt beboerne i de enkelte opgange.

Der er fastlagt følgende kriterier for udlejningen:

·            Lejeren skal have behov for eller et stærkt ønske om at have et netværk omkring sig, f.eks. relateret til sociale aktiviteter, herunder aktiviteter understøttet af kommunen, fritidsaktiviteter, familie, kulturel baggrund, uddannelse eller arbejde.

·            Netværket kan bl.a. være etableret med henblik på at understøtte boligsocial trivsel og kan bestå af interessefællesskaber i ejendommens enkelte opgange.

·            Med udgangspunkt i interessefællesskabernes indhold definerer beboerne selv indenfor gældende regelsæt de dermed relaterede husordensregler, således at de understøtter fællesskabet.

Ved byggeriets start blev der opstillet 6 forskellige husordener, som dannede udgangspunkt for udlejningen, men således at beboerne efter indflytning kunne arbejde videre med husordensbestemmelserne. De 6 grundvarianter af husordenen havde følgende kriterier:

A)    Stilleopgang med husdyr

B)    Stilleopgang uden husdyr

C)    Støjopgang med husdyr

D)   Støjopgang uden husdyr

E)    Opgang med normal støj og husdyr

F)     Opgang med normal støj uden husdyr

Der er i dag en fælles og 18 lokale husordener.

De boligsøgende udfylder et spørgeskema vedrørende fritidsinteresser/fællesskaber, man har lyst til at dele med andre. Ved genudlejning deles ansøgerne først og fremmest op efter deres holdninger til støj og husdyr. Dernæst findes ansøgere, der matcher de ønsker, som beboerne i opgangen har, og som nogle opgange har defineret som f.eks. børnefamilier, socialt samvær, sport/fritidsinteresser m.m. Er der flere, der matcher, går det efter tur fra ventelisten.

Når der er en husstand i afdelingen, der ønsker en større eller mindre lejlighed i Utterslevhuse, gives ansøgeren fortrinsret, hvis familien i øvrigt passer ind i et af opgangsfællesskaberne.

I seniorfællesskaberne, der er etableret i to fritliggende punkthuse, hver med 8 3-rums boliger á ca. 85 m2 deltager et udvalg på 3 personer udpeget af beboerne i seniorfællesskaberne som høringsberettigede, om hvem der tildeles en ledig bolig.

Udlejningsaftalen respekterer særskilt aftale, om at hver 9. bolig skal tilbydes til genhusning i forbindelse med byfornyelsen. Afdelingen har været friholdt for kommunal anvisning i hele perioden.

 

Boligorganisationens erfaringer med udlejningen

Samvirkende Boligselskaber oplyser, at der i perioden 2001 – 2004 har været 96 genudlejninger af de 192 boliger, der omfattes af den fleksible udlejningsaftale:

 

 

2001

2002

2003

2004

I alt

Boligsocial

anvisning

 

0

 

0

 

0

 

0

 

0

Genhusning i.f.m.

Byfornyelsen*

 

0

 

0

 

0

 

0

 

0

 

Interessefællesskaber

 

17

 

14

 

8

 

15

 

54

 

Intern oprykning

 

 

1

 

3

 

5

 

6

 

15

Ekstern venteliste

 

1

 

11

 

6

 

6

 

24

Andet (bytte m.v.)

2

0

1

0

3

Flytninger i alt

21

28

20

27

96

Flytteprocent

10,9 %

14,6 %

10,4

14,06

12,5

Dispensation til

par uden børn

 

4

 

3

 

4

 

3

 

14

Dispensation til

enlig uden børn

 

1

 

1

 

2

 

1

 

5

*Byfornyelsesselskabet har ikke benyttet tilbudte lejligheder

 

Det er Samvirkende Boligselskabers indtryk, at der i mange opgange er et meget fint sammenhold, hvilket bygges på samtaler med boligsøgende, der ønsker en anden bolig i afdelingen. I enkelte opgange er der ingen beboerrelationer, men alle, der søger boliger i afdelingen, ønsker et socialt sammenhold med nye venner til børn og voksne.

 

En anden positiv effekt af udlejningsforsøget er, at egentlige klager over indendørs nabogener synes at forekomme i væsentligt mindre omfang end ved andre byggerier.

 

Vurdering

Utterslevhuse er som nævnt ovenfor omfattet af den kommunale godkendelsesordning for nybyggerier og erfaringerne herfra viser, at de godkendte ansøgere ved senere indflytninger adskiller sig markant fra de godkendte ansøgere ved førstegangsindflytningen:

 

 

Førstegangs-indflytning

Senere

Udlejninger

Stigning

 

Husstandsindtægt i gennemsnit p.a.

 

 

241.000kr.

 

 

289.000 kr.

 

 

48.000 kr.

 

Lønandel

 

49 %

 

76 %

 

27 pct. point

 

Bistandsandel

 

37 %

 

13 %

 

- 24 pct. point

 

Andel af husstande med indtægt over 400.000 kr. p.a.

 

 

9 %

 

 

19 %

 

 

10 pct. point

 

 

Husstande

med børn

 

71 %

 

63 %

 

- 8 pct. point

 

Tidligere bolig i Kbh. eller øvrige Hovedstadsregion

 

89 %

 

85 %

 

- 4 pct. point

 

Forskellen på ansøgerne ved førstegangsudlejning og senere genudlejning kan til dels forklares ved, at der ved byggeriets start skete en meget stor indflytning af flygtninge henvist fra Dansk Flygtningehjælp, hvor ansøgerne ved genudlejning synes at repræsentere et lidt bredere udsnit af befolkningen.

Ud fra en samlet betragtning kan forvaltningen anbefale en videreførelse af den fleksible udlejningsaftale foreløbig frem til udgangen af 2006, hvor Samvirkende Boligselskabers øvrige fleksible udlejningsaftaler udløber. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er indstillet på fortsat at friholde afdelingen for kommunal anvisning i denne periode. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har dog samtidig tilkendegivet, at hvis det bliver aktuelt at forlænge aftalen yderligere, skal spørgsmålet om fortsat friholdelse for kommunal anvisning genforhandles. 

Forvaltningen imødeser en ansøgning fra Samvirkende Boligselskaber om videreførelse af aftalen, når organisationsbestyrelsen har behandlet sagen den 12. september 2005.

 

Økonomi

En forlængelse af den kommunale godkendelsesordning medfører ikke økonomiske forpligtelser for kommunen.

 

 

BILAG VEDLAGT

1.   A: Oversigt over nybyggerier, som omfattes af godkendelsesordningen og hvor udlejning er  påbegyndt inden august 2005

      B: Oversigt over kommende nybyggerier, som har fået støttetilsagn og vil være omfattet af godkendelsesordningen, når udlejning går i gang.

2.    Illustration af forskellen på godkendte husstande ved førstegangsindflytning og senere genudlejning.

 

 

Ulrik Winge