8/12-1999 Bygge og Teknikforvaltningen: Dagsorden Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen DAGSORDEN for ordinært møde i Bygge- og Teknikudvalget onsdag den 8. december 1999 kl. 12.00 på Rådhuset, mødesalen 1. sal vær. 51 Sager til beslutning 1. Dispensation fra lokalplan nr. 215 "Stengade II"[#1] 2. Offentliggørelse af forslag til byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Knud Lavards Gade, Sønder Boulevard, Sigerstedgade og Inger-slevsgade[#2] 3. Endelig vedtagelse af lokalplanen "Heimdalsgade Syd" med tilhørende kommuneplantillæg[#3] 4. Endelig vedtagelse af forslag til tillæg til byfornyelsesbeslutning for "Tiet-gens Karré", karré nr. 19[#4] 5. Dispensation fra lokalplan nr. 202 "Fisketorvet"[#5] 6. Ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen" ved Sydhavns Plads[#6] 7. Dispensation til Nokia fra lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen"[#7] 8. Dispensationer fra lokalplan nr. 183 med tillæg nr. 1, "B&W-området ved Christianskirken"[#8] 9. Erklæring til Landsbyggefonden i forbindelse med ombygning af plejehjem-mene Bonderupgård, Aftensol og Rundskuedagens Plejehjem "Vesterbro"[#9] 10. Tilskudsdeklarationsmidler - Vesterbro Byfornyelsescenter, Byfornyelses-skolen[#10] 11. VIBO's udlejningsforsøg i Vibeengen[#11] 12. Investeringsplan for Vej & Park år 2000 og 2001[#12] 13. Parkeringskælder under Kongens Nytorv (tidligere sag nr. BT 334/99)[#13] 14. Trevi Carpark - parkeringsanlæg under Vester Voldgade og Reventlowsgade[#14] 15. Demonstrationsforsøg med kørselsafgifter i København[#15] 16. Trafikplan for Amager, Trafikstrukturplan - Fase 2 rapport[#16] 17. Omlægning af Utterslev Torv[#17] 18. Koncept for københavnernes grønne regnskab 1999[#18] 19. Høringssvar til Folkesundhedsplanen[#19] 20. Opsigelse af overenskomst med Gladsaxe Kommune vedrørende November-vej[#20] 21. Udleje af vejareal ved Strandpromenaden på Østerbro[#21] 22. Beslutningsforslag fra MB Lars Engberg (A), MB Johannes Nymark (A), MB Manja Sand (A) og MB Lubna Elahi (A) vedrørende KTK's deltagelse i Bygge- og Teknikforvaltningens egne prækvalifikations- og udbudsrunder[#22] Sager til drøftelse 23. Arkitektkonkurrence om Rådhuspladsen[#23] 24. Redegørelse for igangsættelse af lokalplanarbejde for karreerne afgrænset af Æbeløgade, Glænøgade, Venøgade, Askøgade, Bryggervangen og Sankt Kjelds Plads, "Omøgade II"[#24] 25. Redegørelse for igangsætning af kommune- og lokalplanarbejde for "Prøve-stenen"[#25] 26. Redegørelse om eventuelt tillæg til lokalplan nr. 300 "Kirkegårdsvej"[#26] 27. Notat af 29. oktober 1999 fra Plandirektoratet vedrørende Naturklagenævnets afgørelser i sagen vedrørende nedrivning af bygninger på Vesterfælledvej uden forudgående udarbejdelse af lokalplan og i sagen vedrørende lovlig-heden af lokalplan nr. 305 "Kalvebod Brygge II"[#27] 28. Notat af 12. november 1999 fra Knud Rasmussen og Kurt Bligaard Petersen vedrørende kommuneplantillæg og lokalplanforslag for "Karens Minde"[#28] 29. Havnetunnel i København[#29] 30. Indførelse af dagparkeringskort eller af betalingsområder i forbindelse med restriktioner på parkeringen i brokvartererne[#30] 31. Notat af 21. oktober 1999 fra Vej & Park vedrørende trafikken gennem søsnittet i 1999[#31] 32. Notat af 18. oktober 1999 fra Vej & Park vedrørende cykelbaner i Vester Farimagsgade[#32] 33. Notat af 14. oktober 1999 fra Vej & Park vedrørende redegørelse om vintertjenester[#33] 34. Sager til efterretning[#34] 35. Meddelelser fra borgmesteren[#35] 36. Eventuelt[#36]
1. BTU 487/1999 J.nr. 611:192.0001/99 Dispensation fra lokalplan nr. 215 "Stengade II" INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at der dispenseres fra bestemmelserne i lokalplan nr. 215 § 4, stk. 3, og § 5, stk. 2, stk. 4, stk. 5 og stk. 6 at der dispenseres fra byggelovens § 8, stk. 1, og Bygningsreglement 1995, kap. 3.3, stk. 1c, med henblik på, at der meddeles tilladelse til opførelse af andelsboliger og erhverv på ejendommene matr.nr. 369, 407, 408, 484, 6040, 6041, 6042 og del af 6160 Udenbys Klædebo Kvarter, København, beliggende Griffenfeldsgade, Prins Jørgens Gade og Stengade RESUME O. Abildhauge, Rådgivende Ingeniører og Arkitekter A/S, har på vegne af den fremtidige andelsboligforening AB Prins Jørgen ansøgt om tilladelse til at opføre en bebyggelse med 56 private andelsboliger og erhverv på de nævnte ejendomme, der ligger i bydelen Indre Nørrebro. Borgerrepræsentationen har den 10. december 1998 tiltrådt, at der gives økonomisk støtte til opførelse af andelsboligerne, samt at den kommunalt ejede grund kan sælges til bygherren (sag 608/98). Ejendommene er omfattet af lokalplan nr. 215. En tilladelse til opførelse af bebyggelsen forudsætter, at der dispenseres fra følgende bestemmelser i lokalplanen: · § 4, stk. 3, om bredden på den fastlagte vejadgang · § 5, stk. 2, om bebyggelsens placering · § 5, stk. 4, om maksimal og gennemsnitlig husdybde · § 5, stk. 5, om højden og bredden på porten mod Stengade · § 5, stk. 6, om portåbning i bebyggelsen mod pladsen ved Griffenfeldsgade og Prins Jørgens Gade Endvidere forudsættes, at der dispenseres fra byggelovens § 8, stk. 1, om afstand til naboskel, samt fra Bygningsreglement 1995, kap. 3.3, stk. 1c, om højde og afstand til naboskel. I forbindelse med naboorienteringen om dispensationerne er der modtaget en henvendelse fra Indre Nørrebro Bydelsråd samt 49 skriftlige henvendelser, herunder 35 enslydende med 41 underskrifter, jf. bilag A. Henvendelserne er refereret og kommenteret under sagsbeskrivelsen. En indsiger har indbragt klagepunkter vedrørende naboorienteringen for Naturklagenævnet, jf. nedenfor under brev 5. Henvendelserne omhandler især forslag om, at de ubebyggede ejendomme fastholdes som offentligt grønt område. Derudover er bl.a. fremkommet bemærkninger om projektets bebyggelsesprocent, parkeringsforhold og aflukning af gårdrum samt ændring af pladsens afgrænsning. Bygge- og Teknikforvaltningen kan anbefale, at der gives de fornødne dispensationer fra lokalplanen og byggeloven til opførelse af den ansøgte bebyggelse. SAGSBESKRIVELSE Projekt Bebyggelsen er udformet som en 4½- og 3½-etages randbebyggelse med en åbning mod Prins Jørgens Gade samt en portåbning (6 m bred og 3,7 m høj) i den sydlige del af bebyggelsen mod Stengade med en 6 m bred vejadgang til Folkets Hus-ejendommen. Overfor Vævergade er bebyggelsen trukket tilbage fra vejlinien og drejet ind mod Prins Jørgens Gade for etablering af en plads. I bebyggelsens stueetage mod pladsen indrettes erhverv. Pladsen vil fungere som naturligt samlings- og mødested for områdets beboere. Øst for åbningen mod Prins Jørgens Gade er bebyggelsen reduceret med 1 etage af hensyn til de eksisterende lave bygninger på den modsatte side af Prins Jørgens Gade. Den lavere bygning er visuelt friholdt fra den øvrige bebyggelse ved en tilbagerykning af facaden fra Stengades gadelinie. Denne tilbagerykning skaber et lille forareal, hvorfra der er adgang til og opholdsmulighed i forbindelse med bebyggelsens fælleslokaler. Den overvejende del af bebyggelsen har en gennemsnitlig husdybde på 9 m. Husdybden er øget ved sammenbygningen med den 11 m dybe naboejendom i Griffenfeldsgade. Projektet afviger fra bestemmelser i lokalplanen og byggeloven Ejendommene er beliggende i karreen omfattet af lokalplan nr. 215 "Stengade II". Lokalplanen er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 11. februar 1993 og tinglyst den 5. marts 1993. Den ansøgte bebyggelse afviger fra lokalplanens bestemmelser på følgende punkter: 1. Bredden på den fastlagte vejadgang. I § 4, stk. 3, fastlægges et 6,5 m bredt areal mod Stengade til privat fællesvej – adgangsvej til Folkets Hus-ejendommen. 2. Bebyggelsens placering. I § 5, stk. 2, er det bestemt, at bebyggelse skal opføres som sluttet bebyggelse i de fastlagte vejlinier, dog med en buet afskæring mod en fastlagt plads ved Griffenfeldsgade og Prins Jørgens Gade samt med en ca. 20 m bred åbning af karreen mod Prins Jørgens Gade – i princippet som vist på en tegning hørende til lokalplanen (se bilag B). 3. Maksimal og gennemsnitlig husdybde. I § 5, stk. 4, fastsættes husdybden til højst 9 m, idet Magistraten (nu Bygge- og Teknikudvalget) kan tillade afvigelser herfra, når arkitektoniske eller andre særlige hensyn taler for dette, og når de 9 m overholdes som gennemsnit. Ved nybyggeri kan Magistraten (nu Bygge- og Teknikudvalget) forlange husdybden tilpasset husdybden på naboejendommene. 4. Højden og bredden på porten mod Stengade. I § 5, stk. 5, bestemmes, at den fastlagte private fællesvej mod Stengade skal overbygges, således at åbningen får en frihøjde på mindst 4,2 m og en bredde på mindst 7 m. 5. Portåbning i bebyggelsen mod pladsen. I § 5, stk. 6, bestemmes, at der i bebyggelsen mod pladsen ved Griffenfeldsgade og Prins Jørgens Gade skal etableres en portåbning. Endvidere afviger den ansøgte bebyggelse fra bestemmelserne i byggelovens § 8, stk. 1, om afstand til naboskel, samt fra Bygningsreglement 1995, kap. 3.3, stk. 1c, om højde og afstand til naboskel, idet altanerne i Stengade-bebyggelsen er placeret nærmere end 2,5 m fra naboejendommen. Dispensation fra lokalplanen Bygge- og Teknikforvaltningen kan anbefale, at der meddeles de fornødne dispensationer fra lokalplanen under hensyn til følgende forhold: Ad. 1 og 4. Vejadgangen og portåbningens dimensioner Den reducerede højde og bredde på portåbningen mod Stengade begrundes med, at der herved opnås mere hensigtsmæssige lejlighedsplaner og et harmonisk facadeudtryk, samt at en 6 m bred og 3,7 m høj port og en 6 m bred adgangsvej vurderes at være tilstrækkeligt dimensioneret til formålet. Ad. 2. Bebyggelsesplanen (se bilag C) Den lave del af bebyggelsen øst for åbningen mod Prins Jørgens Gade er trukket tilbage fra vejlinien mod Stengade. Udformningen medfører en god arkitektonisk løsning af overgangen mellem den lave og den høje bebyggelse, hvor bebyggelsen fremtræder som to selvstændige huse. Den lille forplads, der tænkes udformet med beplantning, siddemulighed og udvendig trappe, giver en fin ankomst til og markering af bebyggelsens fælleslokaler, der ligger i den lave bebyggelses stueetage. Den ændrede mere rektangulære udformning af bebyggelsens afgrænsning af pladsen mod Griffenfeldsgade og Prins Jørgens Gade er begrundet i byggetekniske fordele og bedre lejlighedsplaner. Den ændrede udformning skønnes ikke at medføre ringere kvalitet af pladsrummet end den i lokalplanen fastlagte buede form. Ad. 3. Husdybden Den forøgede husdybde ved sammenbygningen med naboejendommen i Griffenfeldsgade er begrundet i en bedre arkitektonisk sammenhæng med den eksisterende bebyggelse, som forudsættes bibeholdt, samt i hensynet til solforholdene. Ad. 5. Porten mod pladsen Projektet er udformet uden port, idet der herved opnås en bedre arkitektonisk disponering og facaderytme af den foreslåede bebyggelse mod pladsen. Dispensation fra byggeloven og bygningsreglementet Bygge- og Teknikforvaltningen kan tillige anbefale, at der meddeles dispensation fra byggeloven og bygningsreglementet, idet de ovenfor nævnte altaner i den sydlige del af Stengade-bebyggelsen er beliggende bag naboejendommens facadelinie mod gården. Høring Forinden der kan dispenseres fra lokalplaner, skal der i henhold til planlovens § 20, stk. 1, ske en orientering af berørte ejere, lejere m.fl., således at disse har mulighed for at komme med bemærkninger hertil. På den baggrund har man i perioden fra den 15. oktober 1999 til den 8. november 1999 foretaget naboorientering. Der er modtaget 50 henvendelser, heraf 35 enslydende underskrevet af 41 personer. To af henvendelserne er modtaget efter høringsperiodens udløb. En oversigt over henvendelserne, der nærmere omtales nedenfor, er vedlagt som bilag A. Henvendelserne er endvidere fremlagt til gennemsyn. Henvendelser fra offentlige myndigheder Brev af 7. november 1999 fra Indre Nørrebro Bydelsråd Indre Nørrebro Bydelsråd mener, at bydelen allerede er fuldt udbygget og blandt de tættest bebyggede områder i hele landet. Derfor bør ubebyggede grunde i bydelen primært forbeholdes rekreative formål. Nybyggeri bør alene tillades til forbedret service for bydelens nuværende beboere – daginstitutioner, idrætsfaciliteter og specielt indrettede boliger. Bydelsrådet mener, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for den aktuelle karré, der foreslås opdelt i to områder til henholdsvis beboelse og offentlige formål (park, kolonihaver mv.). Der henvises til bydelsrådets tidligere anmodning om udarbejdelse af ny lokalplan. Bydelsrådet ser dispensationsønskerne fra lokalplanen som en forringelse af den åbne forbindelse mellem karreens friarealer og brugerne fra de omliggende boligområder. Pladsdannelsen ved Griffenfeldsgade og Prins Jørgens Gade er med den ændrede retning og arealmæssige reduktion uden de afgørende kvaliteter for hovedstiforbindelsen, der er beskrevet i Helhedsplan 1979 for Indre Nørrebro. Ny boligbebyggelse vil øge presset på de eksisterende friarealer og institutioner samt øge det uafklarede parkeringsproblem i kvarteret. Bydelsrådet konstaterer, at det ikke er omtalt i naboorienteringen, at rådet tidligere har meddelt Kommunen, at man ikke ønsker boligbebyggelse på de aktuelle ejendomme. Bydelsrådet burde have været orienteret forud for udsendelsen af naboorienteringen. Proceduren hindrer realisering af bydelsforsøgets målsætning og sætter områdets lokale myndighed, beboerne og brugerne reelt uden for indflydelse på beslutningen om ændring af det aktuelle områdes fremtidige anvendelse og udformning. Bydelsrådet mener ikke, at Bygge- og Teknikudvalget og Borgerrepræsentationen er blevet tilstrækkeligt orienteret om sagens historiske baggrund og om bydelsrådets og lokale græsrødders synspunkter. Særligt fremhæves løfter om en åben park, der blev givet i forbindelse med behandlingen af byfornyelsesbeslutningen. Beslutnings-grund-laget bør derfor udvides med relevante dokumenter, der beskriver bydelens behov og krav. Indre Nørrebro Bydelsråd foreslår, at Borgerrepræsentationen afviser projektet og forslagene til dispensation fra lokalplanen, samt at Bygge- og Teknikforvaltningen pålægges at udarbejde en ny lokalplan, der sikrer, at karreens nordlige del friholdes for bebyggelse og fortsat kan anvendes som rekreativt område. Bemærkninger Vedrørende bydelsrådets ønske om udarbejdelse af en ny lokalplan skal det bemærkes, at Borgerrepræsentationen den 10. december 1998 har truffet beslutning om salg af Folkets Park-grunden og om ydelse af økonomisk støtte til 56 private andelsboliger. Der er med den beslutning tale om en realisering af de planer for områdets anvendelse, som har ligget fast siden 1970 med vedtagelsen af byplan nr. 66, siden med Helhedsplan 1979 for Indre Nørrebro, de efterfølgende kommuneplaner 1989, 1993 og 1997, samt endeligt med lokalplan nr. 215 fra 1993. Til det anførte om, at Indre Nørrebro er et udbygget område bemærkes, at der ved sanering og byfornyelse gennem de seneste 30 år er sket en udtynding af bebyggelsen og godt en halvering af befolkningen. Alene i den aktuelle karré er nedrevet ca. 150 boliger, der nu foreslås erstattet af 56 nye. At en bydel er udbygget, kan ikke efter forvaltningens opfattelse tale imod, at udtjente bygninger erstattes af nye. Til bydelsrådets kommentarer om, at bydelsrådet burde have været orienteret forud for udsendelsen af naboorienteringen, skal man henvise til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse den 2. juni 1999. På mødet tog Bygge- og Teknikudvalget notat af 25. maj om høring af bydele til efterretning. Det fremgår af notatet, at Bydelsrådet høres i den offentlige høringsperiode, såfremt dispensationen/dispensationerne jf. planloven skal i nabohøring. Vedrørende byggesager orienteres (uden egentlig høringsret) bydelsrådet sammen med berørte naboer og lignende i forbindelse med Byggedirektoratets høringsprocedure ved dispensationer fra byggelovgivningens bebyggelsesregulerende bestemmelser. Det skal i øvrigt bemærkes, at bydelsrådet den 26. januar i år indgav klage til Indenrigsministeriet over Bygge- og Teknikudvalgets og Borgerrepræsentationens beslutning om opførelse af støttet byggeri på Folkets Park-grunden uden forinden at have indhentet en udtalelse herom fra bydelsrådet. Den 5. juli i år meddelte Indenrigsministeriet, at Borgerrepræsentationen ikke har tilsidesat lovgivningen ved ikke at have foretaget høring af bydelsrådet forinden Borgerrepræsentationens beslutning om støtte til andelsboligprojektet og salg af grundene. Med hensyn til bydelsrådets bemærkninger om den ændrede udformning af pladsen henvises til bemærkningerne oven for i afsnittet Dispensation fra lokalplanen, under Ad. 2. Bebyggelsesplanen. Vedrørende kommentarerne om en åben plads og om parkeringsproblemerne henvises til nedenstående bemærkninger til brev 1. Henvendelser fra ejere, brugere og interessegrupper m.fl. 1) Der er modtaget 35 enslydende breve fra 41 personer (se bilag A) Indsigerne protesterer mod, - at byggeriet overskrider den maksimale bebyggelsesprocent - at det ifølge lokalplanen krævede underjordiske parkeringsanlæg ikke anlægges - at gårdrummet aflukkes, således at der kun bliver adgang for den påtænkte andelsboligforenings medlemmer. Dette anses for at stride mod lokalplanens principper, og en dispensation er derfor ikke mulig. En lukning af gårdrummet menes at være i strid med løfter i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen og byfornyelsesbeslutningen Bemærkninger Vedrørende bebyggelsesprocenten skal det bemærkes, at der til opførelse af bebyggelsen sælges et grundareal af en størrelse, der sikrer overholdelse af lokalplanens bestemmelse om en maksimal bebyggelsesprocent på 150. Bestemmelsen om parkering er i lokalplanens § 9, stk. 4, fastlagt således: Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. Parkering må ikke indrettes på terræn, men skal etableres i underjordisk anlæg eller eventuelt andetsteds i kvarteret efter Magistratens (nu Bygge- og Teknikudvalgets) nærmere bestemmelse. Denne bestemmelse opfyldes ved, at byggetilladelsen på dette punkt vil blive betinget af, at ejendommens ejer ved deklaration forpligter sig til at indrette det fornødne antal parkeringspladser (50 pladser) i et parkeringsanlæg i kvarteret, når Bygge- og Teknikforvaltningen skønner dette gennemførligt, eller ved at foretage indbetaling til en kommunal parkeringsfond, såfremt en sådan oprettes i Københavns Kommune. Det skal i den forbindelse tilføjes, at tilsvarende vilkår er benyttet til de almene boligbebyggelser, der i området er opført i 1980'erne og 1990'erne, idet anlægskravet – dvs. det antal parkeringspladser, der skal etableres i forbindelse med byggeriets opførelse – af Borgerrepræsentationen er fastsat til 1 plads pr. 400 m² etageareal. Vedrørende gårdrummet skal det bemærkes, at indretning af gårdrummet endnu ikke er detailprojekteret. Byggetilladelsen vil på dette punkt blive betinget af, at detailprojekt for indretning af de ubebyggede arealer godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen. I henhold til lokalplanens § 9, stk. 1 og stk. 5, skal friarealet efter Magistratens (nu Bygge- og Teknikudvalgets) nærmere godkendelse indrettes med opholdsarealer for beboere og brugere, og ubebyggede arealer skal efter Magistratens (nu Bygge- og Teknikudvalgets) nærmere bestemmelse indgå i fællesanlæg. I henhold til den senere tiltrådte byfornyelsesbeslutning skal der etableres 2 fælles gårdanlæg i karreen, herunder et åbent anlæg i karreens nordlige del omfattende ejendommen Griffenfeldsgade 27-29 og Folkets Hus samt det kommende nybyggeri. De aktuelle ejendomme for nybyggeriet er imidlertid ikke omfattet af byfornyelsesbeslutningen. Borgerrepræsentationen tiltrådte den 10. december 1998 grundsalg og støtte til andelsboligprojektet. I forbindelse hermed tiltrådte Borgerrepræsentationen (efter anbefaling fra Bygge- og Teknikudvalget), at det efter krav fra køber forudsættes, at friarealet i den nordlige del af karreen gives en udformning, der sikrer, at friarealet afgrænses fra Folkets Hus og adgangen hertil gennem porten i Stengade 50. Forvaltningen finder ikke, at en sådan løsning, som nærmere regulerer indretningen af gårdanlæg i karreen, er i strid med intentionerne og bestemmelserne i lokalplanens § 9. 2) Brev af 18. oktober 1999 fra Elisabeth Nielsen, Griffenfeldsgade 26, København N Indsigeren mener, at Folkets Park ved det påtænkte byggeprojekt får for meget plads til at brænde bål foran Folkets Hus, og hun ønsker Folkets Hus revet ned. Røgen og støjen fra Folkets Park giver indsigeren dårlig livskvalitet. Bemærkninger Det bemærkes, at projektet opføres som en overvejende sluttet randbebyggelse på hele det ubebyggede areal, Folkets Park, hvorefter Folkets Hus vil ligge inde i karreen. Der er ikke planer om nedrivning af Folkets Hus. 3) Breve af 18. og 20. oktober 1999 fra Aleksandra Raun, Prins Jørgens Gade 6, København N Indsigeren mener, at det påtænkte byggeri vil forringe livskvaliteten for nørrebroerne. Byggeriet vil gå ud over lysforholdene i hendes lejlighed, og det frugtbare miljø omkring Prins Jørgens Gade vil blive totalt ødelagt. Indsigeren gør opmærksom på, at Folkets Park benyttes som skolevej for mange børn, og det er et højt elsket og velplejet fristed for alle på Indre Nørrebro. Endvidere er fremsendt et brev, der er identisk med brev 1. Bemærkninger Der henvises til bemærkningerne til brev fra Indre Nørrebro Bydelsråd samt til bemærkningerne til brev 1. 4) Brev af 25. oktober 1999 fra Tommy Linddal, Griffenfeldsgade 28, København N Det fremsendte brev er identisk med brev 1. Endvidere er tilføjet en klage over, at der skal opføres et byggeri på det sted, hvor så mange har glæde af det som åndehul. Indsigeren mener, at byggeplanerne burde tages op til fornyede overvejelser. Bemærkninger Der henvises til bemærkningerne til brev 1 og til bemærkningerne til brev fra Indre Nørrebro Bydelsråd. 5) Brev af 28. oktober 1999 fra Folkets Park Initiativet v. Jesper Lund og Mikkel Skov Petersen, Folkets Hus, Stengade 50, København N Det fremsendte brev er identisk med brev 1. Brevet er vedlagt et følgebrev. Indsigerne anser byggeprojektet for at falde uden for rammerne i lokalplanen. Den udsendte naboorientering ses som en vildledning af borgerne, og der menes at være tale om en større diskrepans, end det forsøges fremstillet. Der spørges om, hvorfor parkeringsproblematikken ikke behandles i naboorienteringen, idet en opfyldelse af lokalplanens krav ville fordre anlæggelse af over 50 parkeringspladser, som ikke er med i byggeprojektet. Der spørges endvidere, om de trafikale og parkeringsmæssige konsekvenser for lokalområdet er vurderet. Der gøres opmærksom på, at lokalplanen og byfornyelsesbeslutningen blev vedtaget under de præmisser, at parken skulle forblive i en reduceret udgave, ved at gårdrummet skulle være åbent ud mod Prins Jørgen Gade og mod Folkets Hus med offentlig adgang. Der henvises til lokalplanbestemmelser og til beslutningsoplæg i forbindelse med byfornyelsesbeslutningen. Der gives udtryk for det problematiske i, at naboorienteringen ikke indeholder noget om dette emne, på trods af at bebyggelsesplanerne indebærer en aflukning af gårdrummet. Der spørges, om befolkningen kan stole på Borgerrepræsentationen. Det materiale, som embedsmændene har forelagt politikerne, menes ligeledes at være vildledende. Indsigerne kræver Borgerrepræsentationens vedtagelse af byggeprojektet annulleret og naboorienteringen tilbagekaldt. Endelig oplyses det, at de nævnte klagepunkter om naboorienteringen er indbragt for Naturklagenævnet. Bemærkninger Der henvises til bemærkningerne til brev 1 og til bemærkningerne til brev fra Indre Nørrebro Bydelsråd. Vedrørende den for Naturklagenævnet indbragte klage kan det oplyses, at Naturklagenævnet den 23. november 1999 har truffet afgørelse i sagen. Naturklagenævnet finder ikke, at den foretagne naboorientering på nuværende tidspunkt er et sådant retligt spørgsmål, som kan realitetsbehandles af nævnet, da Kommunen endnu ikke har truffet endelig afgørelse om, hvorvidt der kan dispenseres fra lokalplanen. Det bemærkes, at Naturklagenævnet i forbindelse med en eventuel kommende klage over kommunens endelige afgørelse vil kunne efterprøve alle retlige spørgsmål vedrørende planloven, herunder naboorienteringens lovlighed. 6) Udateret brev modtaget fra Helle Jørgensen, Tjørnegade 2, København N Det fremsendte brev er identisk med brev 1. Vedrørende parkering er det tilføjet, at det er svært nok at finde parkering, som det er nu. Bemærkninger Der henvises til bemærkningerne til brev 1. 7) Brev af 1. november 1999 fra Elin Holm Jensen, Griffenfeldsgade 22, København N Indsigeren protesterer mod, at det ifølge lokalplanen krævede underjordiske parkeringsanlæg ikke anlægges. Bemærkninger Der henvises til bemærkningerne til brev 1. 8) Brev af 26. oktober 1999 fra Kasper Krog, Gilbjerggade 1, København N Indsigeren ønsker bevarelse af Folkets Park og dermed plads til alternative livsanskuelser. Indsigeren synes, det vil være et stort tab for Nørrebro, hvis parken nedlægges. Bemærkninger Der henvises til bemærkningerne til brev fra Indre Nørrebro Bydelsråd. 9) Brev af 4. november 1999 fra TV-STOP v. Ina Lindgren, Jonas Jakobsen og Jesper Andersen, Griffenfeldsgade 29, København N Det fremsendte brev er identisk med brev 1, samt med enkelte tilføjelser vedrørende TV-STOP's aktiviteter i området. TV-stationen benytter Folkets Hus til produktion af udsendelser og mener, at man ved aflukning af gårdrummet får en uacceptabel lang afstand mellem lokalerne i Griffenfeldsgade og Folkets Hus, uden om parken. Det vil være til stor gene for TV-produktionen, at lavstøjs miljøet, som Folkets Park udgør, forsvinder ved opførelse af byggeri. Det vil kunne genere eventuelle naboer, når man af og til har live-musik i studiet. Bemærkninger Der henvises til bemærkningerne i brev 1. Med hensyn til eventuelle støjgener skal det bemærkes, at de omtalte aktiviteter i Folkets Hus kan reguleres via miljølovgivningen, som lægger begrænsninger på støj fra huset både i relation til eksisterende og ny bebyggelse. 10) Brev af 4. november 1999 fra Beboerforeningen Blågården v. Jan Albrecht, Blågårds Plads 19, København N Beboerforeningen, der repræsenterer beboerne i den almene boligafdeling Blågården, gør indsigelse mod samtlige dispensationspunkter. Man mener, at lokalplanens ønsker om at opretholde Folkets Park som et fælles frirum umuliggøres ved dispensationerne. Beboerforeningen mener, at opførelse af den påtænkte bebyggelse vil give uro, utryghed og ballade, som hverken kvarteret eller den nye bebyggelse er tjent med. Man frygter brandstiftelse i stil med hændelserne i 1984 ved rydningen af det besatte hus Allotria. Bemærkninger Der henvises til bemærkningerne til brev fra Indre Nørrebro Bydelsråd. 11) Brev af 5. november 1999 fra AB Griffenfeldsgade 28 v. Asger Pedersen, Griffenfeldsgade 28, København N Indsigeren mener ikke, at det er lovligt at dispensere fra lokalplanens § 5 (om bebyggelsens omfang og placering), da det strider mod principperne i planen. Man anser § 5 og § 6 (om bebyggelsens ydre fremtræden) for omfattet af lokalplanens formål og dermed af principperne for planen. Omfanget af dispensationerne menes i sig selv at bringe dispensationerne i strid med principperne i lokalplanen. Indsigeren finder det utåleligt, at parkeringsforholdene ikke behandles. Folkets Park ønskes bevaret som rekreativt område i videst muligt omfang. Vejadgangen til Folkets Hus er i lokalplanen fastlagt som den absolut mindst tilstrækkelige til det offentlige hus. Det findes uforsvarligt, at pladsdannelsen ved Griffenfeldsgade og Prins Jørgens Gade indskrænkes, og derved formindskes fripladsen for beboerne i området i forhold til, hvad der blev stillet i udsigt i lokalplanen, helhedsplanen og kommuneplanen. Det findes uantageligt, at der dispenseres til, at åbningen i bebyggelsen mod Prins Jørgens Gade formindskes til ca. 15 m med opsætning af et stålhegn, når ideen med åbningen bl.a. er, at den kan bruges som adgangsvej til Folkets Hus gennem et offentligt tilgængeligt gårdanlæg. En forøgelse af husdybden er ikke acceptabel, da området i forvejen er meget tæt bebygget. Det findes uantageligt, at portåbningen mod pladsen sløjfes, da karreen derved kommer til at virke utilnærmelig. Endvidere menes det problematisk, at det vedlagte tegningsmateriale ikke er målfast, samt at skellinier mangler. Bebyggelsesprocenten synes for høj. Den manglende ordning af parkeringsforholdene anses for at kræve dispensation fra bestemmelsen i lokalplanen, og det findes ønskeligt, at der var fremlagt forslag til en konkret løsning af de velkendte parkeringsproblemer. Endelig menes projektet at gribe ind i byfornyelsesbeslutningen, hvilket man ønsker en redegørelse for. Bemærkninger Forvaltningen finder ikke, at de nævnte dispensationer er i strid med principperne i lokalplanen – således som disse er formuleret i formåls- og anvendelsesbestemmelserne – idet de helt afgørende hovedtræk i bebyggelsen er fastholdt, og dispensationerne efter forvaltningens opfattelse omhandler mindre betydende forhold. Angående husdybden skal bemærkes, at uanset den foreslåede forøgelse af husdybden på en begrænset strækning mod Griffenfeldsgade – af hensyn til en hensigtsmæssig sammenbygning med naboejendommen – ændrer dette ikke ved bebyggelsens tæthed, idet bebyggelsesprocenten, friarealprocenten mv. overholder lokalplanens bestemmelser herom. Med hensyn til portåbningen mod pladsen henvises til bemærkningerne oven for i afsnittet Dispensation fra lokalplanen, under Ad. 5. Porten mod pladsen. Vedrørende indsigerens bemærkning om, at åbningen i bebyggelsen mod Prins Jørgens Gade formindskes til ca. 15 m, skal oplyses, at dette ikke er korrekt. Åbningen i bebyggelsen er ca. 21 m og overholder dermed lokalplanens krav om mindst 20 m. Til indsigerens kommentarer om indskrænkningen af pladsen ved Griffenfeldsgade henvises til bemærkningerne oven for i afsnittet Dispensation fra lokalplanen, under Ad. 2. Bebyggelsesplanen. I øvrigt henvises til bemærkningerne til brev 1. Det kan herunder bemærkes, at indsigerne den 5. september 1999 har klaget til Naturklagenævnet over lovligheden af henholdsvis lokalplan nr. 215 "Stengade II" og Helhedsplan 1979 for Indre Nørrebro. I Naturklagenævnets afgørelse af 24. november 1999 har klagerne ikke fået medhold i klagen. 12) Brev af 5. november 1999 fra Eskil Hauchrog og A. Schmidt-Christensen, Griffenfeldsgade 28, København N Indsigerne protesterer mod, at der bygges på de omhandlede grunde, at bebyggelsesprocenten overskrides, og at gårdrummet påtænkes aflukket, således at der ikke bliver adgang for bydelens beboere. En lukning af gårdrummet anses for at være en overskridelse af lokalplanens principper, hvorfor dispensation ikke er mulig. Bemærkninger Der henvises til bemærkningerne til brev 1 og til bemærkningerne til brev fra Indre Nørrebro Bydelsråd. 13) Brev af 6. november 1999 fra Lisbeth Lillevang, Stengade 15, København N Det fremsendte brev er identisk med brev 1, dog er tilføjet, at der ikke kan være flere mennesker eller biler på Nørrebro. Bemærkninger Der henvises til bemærkninger i brev 1. 14) Brev af 7. november 1999 fra Sara Asmussen og Bo Damgaard Asmussen, Stengade 54, København N Indsigerne bemærker, at det planlagte byggeri virker ensformigt og dårligt proportioneret, især facadeudtrykket. De henstiller, at man lader Folkets Park ligge, da man mener, at brugerne må have vundet en slags hævd på området. Endvidere frygter indsigerne, at kvarteret bliver raseret igen, som det skete under rydningen af "Byggeren". Bemærkninger Til indsigernes bemærkninger om nybyggeriets arkitektur finder forvaltningen, at projektet i sin arkitektur tager udgangspunkt i de traditionelle byejendomme og bymæssige kvaliteter. Det er tilpasset omgivelserne og har karakteristiske træk fra den traditionelle byejendoms fagopdelte facade med den vandrette og lodrette facadeopdeling samt ensartede rytme og kviste i tag. Gadefacaden er præget af ro og balance, medens gårdfacaden med sine spring præges af spændinger. Gadens på en gang sammenhængende og opdelte facade vurderes at kunne indgå i en passende sammenhæng mellem områdets ældre og nyere bebyggelse. Vedrørende indsigerens synspunkter om Folkets Park henvises til bemærkningerne til brev fra Indre Nørrebro Bydelsråd. 15) Brev af 7. november 1999 fra Jette Dalsgaard, Prins Jørgens Gade 14A, København N Det fremsendte brev er identisk med brev 1, dog er tilføjet, at man allerede har rigeligt med problemer på Nørrebro, og at denne sag blot gør det hele værre. Bemærkninger Der henvises til bemærkningerne til brev 1 og til bemærkningerne til brev fra Indre Nørrebro Bydelsråd. BILAG VEDLAGT Bilag A: Liste over modtagne henvendelser vedrørende dispensationssagen Bilag B: Kopi af lokalplantegning nr. 26.574 Bilag C: Situationsplan af bebyggelsen BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36 Bilag 1: Kopi af naboorienteringsbrev af 15. oktober 1999 Bilag 2: Modtagne henvendelser Knud E. Rasmussen
2. BTU 482/1999 J.nr. 451:167.0001/99 Offentliggørelse af forslag til byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Knud Lavards Gade, Sønder Boulevard, Sigerstedgade og Ingerslevsgade INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at forvaltningen offentliggør et byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for et fælles gårdanlæg, der omfatter karreen begrænset af Knud Lavards Gade 1-9, Sønder Boulevard 85-87, Sigerstedgade 2-10 og Ingerslevsgade 144-148, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil komme med endelig indstilling om byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt at indsigelsesfristen fastsættes til 8 uger RESUME Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde. Forslaget er udarbejdet efter ønske fra ejer- og beboerrepræsentanter i karreen. Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at andrage 1.900.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. SAGSBESKRIVELSE Baggrund De nuværende forhold i karreen fremgår af forslaget. Ejendommenes gårdarealer er i dag delvist opdelt af en mur og skure. Gårdarealerne er nedslidte og overvejende dårligt vedligeholdt samt indrettet således, at de ikke kan betegnes som tilfredsstillende til ophold. Ifølge kommuneplanen ligger karreen i et boligområde, hvor der ved nybyggeri tillades en maksimal bebyggelsesprocent på 150 og forudsættes en friarealprocent på 40. Karreens bebyggelsesprocent er 294 og friarealprocenten 14. Forslaget omfatter fem 5-etages beboelsesejendomme opført i perioden 1907-1918. Alle karreens ejendomme er andelsboligforeninger. Der er 149 boliger i karreen og 6 butikslejemål mv. Det samlede gårdareal er ca. 1.550 m2 . Pr. 1. januar 1999 var der 255 beboere i karreen, heraf 36 under 15 år, 13 over 67 år, medens 206 var i gruppen 15-66 år. Forhandlinger Repræsentanter for karreens ejendomme har rettet henvendelse til Gårdrydnings-kontoret med anmodning om, at der gennemføres en forbedring af karreens friarealer. I anledning heraf har der været holdt møde med ejer- og beboerrepræsentanter, hvor der blev givet en orientering om byfornyelseslovens regler om gårdanlæg mv. Der er herefter i samarbejde med nævnte repræsentanter udarbejdet et forslag, der er tiltrådt af disse. Efter aftale med repræsentanterne vil der endvidere blive holdt et beboermøde i høringsperioden, hvor Gårdrydningskontoret orienterer om forslaget. Forslaget De enkelte ejendommes gårdarealer foreslås indrettet som fælles gårdanlæg efter de retningslinier, der fremgår af forslaget. Som det fremgår af forslaget, er der indarbejdet en række byøkologiske elementer i gennemførelsesprojektet. Der pålægges karreens ejendomme servitutter, som bl.a. omfatter bestemmelser om den fremtidige vedligeholdelse af anlægget. Økonomi Forslaget udføres i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser herom, og det er forudsat, at anlægsarbejderne udføres inden for de rammebeløb, som er fastsat i medfør af loven. Anlægsarbejdet vil på sædvanlig måde blive udbudt i licitation i henhold til By- og Boligministeriets regler. Det samlede tilskud i sagen skønnes at udgøre 1.900.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. Tilskuddet anvises af det rådighedsbeløb, Borgerrepræsentationen har afsat til gårdrydninger på budgettet for 1999 (konto 00.25.15.3*), samt af de forventede rådighedsbeløb på budgettet for de følgende år til samme formål. Ejerne afholder driftsudgifterne ved det fremtidige anlæg. Høring Forslaget udsendes i offentlig høring med en indsigelsesfrist på 8 uger. BILAG VEDLAGT Forslag til fælles gårdanlæg. Ole Sperling
3. BTU 467/1999 J.nr. 611:182.0001/99 Endelig vedtagelse af lokalplanen "Heimdalsgade Syd" med tilhørende kommuneplantillæg INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at lokalplanen "Heimdalsgade Syd" vedtages endeligt Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at det til lokalplanen "Heimdalsgade Syd" hørende tillæg til Kommuneplan 1997 vedtages endeligt RESUME Efter den offentlige høring foreslås forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg, der bl.a. muliggør etablering af en overbygningsskole i ejendommen Heimdalsgade 29-33 (matr.nr. 2116 Udenbys Klædebo Kvarter, København) vedtaget endeligt. I høringsperioden er der modtaget 5 henvendelser, herunder én bilagt 37 underskrifter. Henvendelserne, der overvejende omhandler anvendelsen af Heimdalsgade 29-33 til overbygningskole og trafikale forhold, er kommenteret af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt Vej & Park under Bygge- og Teknikforvaltningen. Herudover er der modtaget en henvendelse fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der tager planforslaget til efterretning. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 16./17. juni 1999 Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 19. maj 1999 og Økonomiudvalgets indstilling af 1. juni 1999 om offentliggørelse af lokalplanforslag "Heimdalsgade Syd" med tilhørende kommuneplantillæg (235/99, dagsordenens punkt 49). Offentliggørelse Planforslagene har været offentliggjort i perioden 29. juli-1. oktober 1999. Der er udsendt 1.235 pjecer til ejere, lejere og brugere samt 39 pjecer til interessegrupper, foreninger og lign. Der er i forbindelse med offentliggørelsen modtaget 6 henvendelser, heraf en tilkendegivelse fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. En oversigt over henvendelserne, der omtales nedenfor, er vedlagt som bilag A. Henvendelser fra offentlige myndigheder Skrivelse af 30. september 1999 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen konstaterer med tilfredshed, at forvaltningens forslag, fremsat indledningsvis i planarbejdet, om at udlægge erhvervsejendommene Heimdalsgade 35-39 til institutionsformål, er imødekommet i planforslaget. Dette er på den baggrund taget til efterretning. Bemærkning Lokalplanforslaget indeholder i området mulighed for at indrette en overbygningsskole samt institutionsformål foruden andre offentlige formål og private institutioner mv., således som beskrevet under bemærkningerne til de efterfølgende nævnte henvendelser benævnt 1)-5). Henvendelser fra ejere, beboere, brugere, interessegrupper m. fl. De modtagne skrivelser er behandlet i Bygge- og Teknikforvaltningen for så vidt angår bemærkningerne i relation til lokalplanforslaget og i Økonomiforvaltningen for så vidt angår bemærkningerne i relation til forslaget til kommuneplantillæg. Herudover har skrivelserne nr. 1-5 været forelagt Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen til udtalelse, ligesom skrivelserne nr. 1-4 har været forelagt Vej & Park under Bygge- og Teknikforvaltningen. Udtalelserne citeres nedenfor. 1) Skrivelse af 27. september 1999 fra Ældrerådet Nørrebro v/ formand Willy Emil Rasmussen Ældrerådet finder det ikke hensigtsmæssigt med en skole placeret lige ved Nørrebro Dagcenter (Heimdalsgade 35-37) og tæt på en stor bebyggelse med ældreboliger ("Mjølnerparken" ved Hothers Plads). Det foreslås, at Heimdalsgade omdannes til ensrettet stillegade med "bump" og maksimal hastighed på 30 km/t. Dette begrundes med, at Heimdalsgade er meget stærkt belastet af hurtigkørende, tung trafik til stor gene for de ældre beboere og til stor risiko for områdets børn. I øvrigt gør Ældrerådet opmærksom på den store rotteplage, som beboerne i området er udsat for, hvilket – som det nævnes – Miljøkontrollen ved alt om. 2) Skrivelse af 28. september 1999 fra beboere i "Heimdalshave" v/ kontaktpersonerne Maria Drøcher og Anne-Marie Grue Andreassen, henholdsvis Slejpnersgade 8, 3. th. og 10, 1. th. – bilagt underskriftsindsamling med 37 underskrifter De underskrevne personer, som protesterer mod lokalplanforslaget, er alle (med undtagelse af én) beboere i bebyggelsen "Heimdalshave", der rummer ca. 150 lejligheder. I indsigelsen anføres det, at der vil komme mere uro i området, da elever i 8.-10. klasse fylder mere ved deres tilstedeværelse både pladsmæssigt og støjmæssigt. Desuden udtrykkes der frygt for stigende kriminalitet og etnisk uro. Den kommende ændring af Slejpnersgade mv., som beskrevet i Kommuneplan 1997 og i lokalplan nr. 54 ("Colon-grunden"), vil i forvejen skabe problemer for beboerne i området trafikalt set. Med en overbygningsskole og en eventuel senere udvidelse vil trafikforholdene forværres yderligere. Det anføres i øvrigt, at området vil være mere harmonisk, hvis lokalplanområdet foruden de nuværende anvendelser blev anvendt til kulturelle formål. Det vil sammen med det grønne område og det omliggende byggeri gøre området til Nørrebros mest attraktive og velfungerende område. 3) Skrivelse af 29. september 1999 fra A/B "Lersøgaard" v/ sekretær Lars Anderberg, Midgårdsgade 5, st. Andelsboligforeningens bestyrelse, der oplyser at repræsentere 365 andele, anfører, at den ikke har bemærkninger til selve arealanvendelsen. Derimod er bestyrelsen bekymret for trafiksikkerheden, hvis man indretter en skole som beskrevet uden først at have ordnet de kaotiske trafikale forhold omkring Hamletsgade/Mimersgade og Heimdalsgade. Der henvises til, at skolens brugere skal krydse Mimersgade til og fra skole og for at komme til de nærliggende butikker i pauser, og at idrætsundervisning i vid udstrækning finder sted i Nørrebrohallen på den anden side af Mimersgade. Der henvises i øvrigt til igangsætning af kvarterplanlægning til løsning af de trafikale problemer som tidligere bebudet af borgmester Søren Pind. 4) Skrivelse af 29. september 1999 fra Nørrebro Lokalråd v/ formand Kim Chris-tensen Lokalrådet anfører, at overbygningsskolen må anses for fejlplaceret og uigennemtænkt. Der henvises til områdets koncentration af beboere og disses sammensætning. I den forbindelse gives der udtryk for, at kvarterets store koncentration af indvandrere, flygtninge, psykisk syge, misbrugere og andre socialt svagt stillede grupper samt skolens elevandel med tosproget baggrund vil indeholde risiko for et ungdomsmiljø, som kendes på tekniske skoler andre steder i Københavnsområdet med vold eleverne imellem, trusler mod lærerne og ansættelse af sikkerhedsfolk for at holde uønskede ude. Der gives udtryk for frygt for, at det voldsomt øgede antal unge i området vil give socialt pres og utryghed i forhold til de mange ældre mennesker, der færdes i området på grund af det nærliggende ældrecenter. Herudover udtrykkes der bekymring over en forøget trafikbelastning på grund af skolen set i forhold til det eksisterende trafikpres i området i og uden for "myldretiden", ligesom der forventes parkeringsproblemer. I øvrigt frygtes det, at Nørrebrohallen ikke har kapacitet til også at betjene skolen. 5) Skrivelse af 28. september 1999 fra Nord Vest Centret, Heimdalsgade 35-37 v/ Gustav Andersen på vegne af samtlige bestyrelser Nord Vest Centret, der præsenterer sig som Danmarks største dagcenter for pensionister, bemærker, at en ændring af området fra et C1-område (boliger og serviceerhverv) til et O3-område (institutioner og andre sociale formål, skoler og andre uddannelsesformål, sportsanlæg, hospitaler og andre sundhedsmæssige formål, miljømæssige servicefunktioner, kulturelle formål, ældreboliger samt administration) betyder begrænsninger i anvendelsen ved eventuelt salg. Centret stiller derudover spørgsmålstegn ved, om den nuværende anvendelse af bebyggelsen, der rummer Nord Vest Centret, er i overensstemmelse med den fremtidige anvendelse af området. Der stilles endvidere spørgsmålstegn ved, om Københavns Kommune overvejer at købe ejendommen til udvidelse af skolen, eller om Kommunen er indstillet på, at dagcentret, som betjener en stor del af Københavns Kommunes pensionister, skal bevares. I relation til det påtænkte samarbejde med Nørrebrohallen om anvendelse af sportslige faciliteter spørger centret, om Kommunen har overvejet et eventuelt lokalemæssigt samarbejde vedrørende centrets motionslokaler mv. Udtalelser vedrørende henvendelse 1)-5) Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udtaler i skrivelse af 20. oktober 1999, at forslaget om etablering af en overbygningsskole i Københavns Kommune har taget udgangspunkt i at tilrettelægge et uddannelsestilbud, som er målrettet mod og er attraktivt for de ældste skoleelever – og for at undgå at de unge så at sige siver ud af det kommunale skolesystem. Undervisningen vil derfor blive tilrettelagt tematisk og i tæt samarbejde med de unge, således at de unges behov og ønsker afspejles i det daglige skolearbejde. Et bevidst arbejde med at styrke elevdemokratiet er således et væsentligt element i uddannelsestilbuddet. Hermed efterleves folkeskolelovens forudsætning om, at eleverne har et medansvar. Det er i den sammenhæng blandt andet hensigten, at de unge i så vid udstrækning som muligt skal have et medansvar for skolens anvendelse – og således kan oparbejde en ansvarsfølelse for og dermed et "ejerforhold" til bygningen. Det er Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens intention, at overbygningsskolen kan blive et aktiv i lokalområdet. Ikke mindst i lyset af lokalområdets befolkningssammensætning finder forvaltningen, at skolen kan fremstå som et samlingspunkt for de unge. I tråd med folkeskolelovens intentioner er det ligeledes hensigten at åbne skolen mod det omgivende lokalsamfund. For så vidt angår samarbejde med dagcentret er Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstillet på at drøfte mulighederne og vilkårene, idet forvaltningen meget gerne ser, at et sådant samarbejde kan være til gavn for begge parter og for lokalområdet. Med hensyn til en eventuel udvidelse af overbygningsskolen bemærker forvaltningen, at overbygningsskolen etableres som forsøg over en 5-årig periode med henblik på en evaluering af, om tilbuddet skal videreføres. Det er således ikke umiddelbart tanken, at skolen skal udvides inden for denne periode, men en stærkt øget tilgang til skolen kan fremskynde behovet. Såfremt der vil være behov for en bygningsmæssig udvidelse af skolen, vil der selvsagt blive optaget forhandling med pågældende ejere. Det indgår dog ikke i forvaltningens planer, at en udvidelse af skolen vil berøre dagcentret. Med planerne om anvendelse af Nørrebrohallen som led i overbygningsskolens undervisning har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen ikke til hensigt, at det skal udelukke andre brugere. I øvrigt bemærker Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at overbygningsskolens placering i Heimdalsgade selvsagt vil medføre en ændring af trafikbelastningen af området. Den hidtidige trafik i forhold til bygningen har været erhvervsmæssig – og således formentlig tungere end i fremtiden, når der tages i betragtning, at skolens brugere i hovedsagen vil være bløde trafikanter (gående og cyklister). Selvom der er tale om de ældste klassetrin i folkeskolen – som er mere trafiksikre end de yngste elever – henstiller forvaltningen, at der tages skridt til trafikplanlægning, som blandt andet har til hensigt at skabe en sikrere skolevej for eleverne. Vej & Park under Bygge- og Teknikforvaltningen udtaler i skrivelser af henholdsvis 3. og 11. november 1999, at det overvejes helt at lukke Heimdalsgade for gennemkørende trafik, så den kun får biladgang fra Tagensvej. Denne lukning vil blive undersøgt nærmere i den kvarterplan for området, som Bygge- og Teknikudvalget har besluttet, skal udarbejdes. Det vil blive undersøgt, om der i forbindelse med skolens etablering kan iværksættes en forsøgsvis spærring af Heimdalsgade og etablering af en sekundær stiforbindelse mellem Hothers Plads og Rådmandsgade Skole. En lukning af Heimdalsgade vil formentlig fjerne den tunge trafik fra den sydlige del af gaden. Ensretning fører i øvrigt erfaringsmæssigt ikke til lavere hastigheder og vil skabe problemer for sikker afvikling af cykeltrafikken, der i givet fald skal kunne køre mod ensretningen. Det er Vej & Parks opfattelse, at en anvendelse af arealet til skole må forventes at føre til mindre biltrafik end den anvendelse til bolig og serviceerhverv, som er mulig i henhold til de gældende rammebestemmelser i henhold til Kommuneplan 1997. Etablering af den grønne kiles cykelrute over Mimersgade med en hastighedsdæmpende skæring i niveau vil blive udført i år 2000 i forbindelse med udbygningen af cykelrutens 3. etape mellem Nørrebrogade og Mimersgade. Vej & Park forventer, at bilparkeringspresset fra en skole vil være mindre end ved den nuværende anvendelse af området, samt at indførelse af 2-timers parkering i brokvartererne fra 1. marts 2000 forventes at begrænse parkeringspresset i dagtimerne. Bemærkninger til henvendelse 1) - 5) Man kan henholde sig til det af Uddannelses og Ungdomsforvaltningen samt Vej & Park udtalte om henholdsvis overbygningsskolens placering mv. og trafikforhold mv., herunder kvarterplanlægning i området. Lokalplanområdet findes planmæssigt velbeliggende for institutionsudbygning, herunder til skoleformål, da det ligger umiddelbart op til et større sammenhængende område på det tidligere jernbaneterræn, der i de kommende år omdannes til en lineær park med en cykelrute fra Nørrebro over Frederiksberg til Valby. Uanset, at der ikke er aktuelle planer om nye institutioner, findes det hensigtsmæssigt, at man – i overensstemmelse med såvel Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ønsker – allerede nu fastlægger hele området til fremtidige offentlige formål. Den fremtidige anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet vil ifølge lokalplanen således være offentlige formål samt private institutioner mv. af almen karakter, såsom skoler og andre uddannelsesformål, institutioner og andre sociale formål, sundhedsmæssige formål, ældreboliger, samt kulturelle formål. De aktiviteter, som er beskrevet i henvendelsen fra Nord Vest Centret, er således i overensstemmelse med den fastlagte O3-bestemmelse, og som det fremgår af udtalelsen fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, er der ikke planer om at inddrage centret til skoleformål. Lokalplanen hindrer endvidere ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelsen som anvendelsen ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. Dette vil være gældende også ved eventuelle salg af ejendomme i området. På den baggrund findes fastlæggelsen af området til offentlige formål ikke at have de konsekvenser, som Nord Vest Centret har rejst spørgsmål om i sin henvendelse. Den omtalte rotteplage er ikke et planmæssigt forhold. Man har dog noteret sig, at Miljøkontrollen er oplyst at være bekendt med problemet. Kopi af den pågældende henvendelse er sendt til Miljøkontrollen til orientering. BILAG VEDLAGT A. Liste over modtagne henvendelser BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36 1. Indstilling vedrørende offentliggørelse af lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg 2. Omslag med modtagne henvendelser og indhentede udtalelser fra Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen samt Vej & Park Kurt Bligaard Pedersen Jens Jacobsen
4. BTU 481/1999 J.nr. 623:122.0002/99 Endelig vedtagelse af forslag til tillæg til byfornyelsesbeslutning for "Tietgens Karré", karré nr. 19 INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at det af Byfornyelsesselskabet København udarbejdede forslag til tillæg til byfornyelsesbeslutningen for " Tietgens Karré", der omfatter indretning af fælles friareal svarende til den oprindelige beslutning – efter høring af ejere og lejere – nu vedtages endeligt i henhold til lov om byfornyelse § 9 at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til at afholde de med tillægget til byfornyelsesbeslutningens gennemførelse forbundne udgifter at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til at forlange eventuelle rettigheder, det er nødvendigt at råde over til gennemførelse af tillægget til byfornyelsesbeslutningen, afstået mod erstatning RESUME I henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring skal de byfornyelsesarbejder, der er besluttet i en byfornyelsesbeslutning, være fysisk iværksat inden for en 5 års frist, ellers bortfalder det statslige tilsagn om støtte. For byfornyelsesbeslutningen for Tietgens-karreen er der meddelt statsligt tilsagn om støtte i 1994, hvorfor bevillingen udløb med udgangen af 1998. Da der mangler iværksættelse af anlæg af det fælles gårdanlæg, har Byfornyelsesselskabet København udarbejdet forslag til tillæg til byfornyelsesbeslutningen. Forslaget til tillæg har af selskabet været udsendt i høring til samtlige beboere, ejere og erhvervsdrivende i området. Der er ikke indkommet indsigelser mod forslaget til tillæg. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I mødet den 9. februar 1995 (B.F. 1995, s. 259-265, sag nr. 851/94) tiltrådte Borgerrepræsentationen efter udvalgsbehandling Magistratens indstilling af 21. november 1994 om, at det af Byfornyelsesselskabet København udarbejdede oplæg til byfornyelsesbeslutning for Tietgens-karreen godkendtes endeligt i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring, § 7. I henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring § 67, stk. 2, er det en betingelse for statsligt tilsagn om støtte til vedtagne byfornyelsesbeslutninger, at de påtænkte foranstaltninger gennemføres inden for det pågældende finansår eller de 3 følgende finansår. Dog kan der ske overførsel til et yderligere finansår, jf. lovens § 67, stk. 4, således at byfornyelsesarbejderne kan iværksættes inden for en samlet ramme på 5 finansår inklusive det år, hvor statsligt tilsagn meddeles. Hvis byfornyelsesarbejderne ikke er fysisk iværksat inden for den 5-års gennemførelsesfrist, bortfalder det statslige tilsagn. Der er den 21. december 1994 meddelt tilsagn om statsstøtte til byfornyelsesbeslutningen for Tietgens-karreen, hvorfor fristen for fysisk iværksættelse udløb den 31. december 1998. Af de arbejder, der indgår i byfornyelsesbeslutningen, resterer fortsat iværksættelse af det fælles gårdanlæg, som har afventet, at de sidste ombygninger afsluttes. Igangsætning forventes at ske i slutningen af 1999 eller i begyndelsen af 2000. Af vedlagte plan fremgår, hvorledes gården tænkes anlagt (bilag A). Planen indgår i den pjece, der har dannet grundlag for en høring i karreen om gårdanlægsprojektet. Pjecen er lagt til gennemsyn. På denne baggrund har Byfornyelsesselskabet København udarbejdet vedlagte forslag til tillæg til byfornyelsesbeslutningen for "Tietgens Karré" (bilag B). Tillægget skal følge reglerne i den nye lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af 17. august 1999, mens den oprindelige byfornyelsesbeslutning er truffet efter den dagældende lov om byfornyelse og boligforbedring. Indholdet af tillægget er blot en gentagelse af bestemmelserne i den oprindelige beslutning, for så vidt angår det fælles gårdanlæg. Økonomi På tidspunktet for vedtagelsen af den oprindelige byfornyelsesbeslutning i 1994 var de samlede udgifter anslået til 147.845.000 kr. Til gennemførelse af byfornyelsesarbejderne har det vist sig, at udgifterne udgør yderligere 60.533.000 kr., som for godt 53 mill. kroners vedkommende allerede er meddelt som mertilsagn. De samlede udgifter påregnes således at blive 208.378.000 kr., hvoraf udgiften til gårdanlæg forventes at udgøre 3.165.000 kr. Efter byfornyelsen er gennemført er der 169 overvejende store lejligheder (gennemsnitlig størrelse 103 m2 ) i karreen. Forøgelsen i udgifterne skyldes, at især de tidligt besluttede byfornyelser af karreer har været budgetteret for lavt og i øvrigt almindelige prisstigninger, ligesom der i denne karré har været en del råd- og svampeskader, som ikke har kunnet konstateres i planlægningsfasen. Det forventes, at byfornyelsen af karreen vil være afsluttet i 2000. Det skønnes muligt at indpasse tillægget til byfornyelsesbeslutning i den beløbsramme, der på Plandirektoratets afsnit af investeringsoversigten for 1999 til 2002 er afsat til byfornyelsesformål, konto 00.25.15.3.01. Kassemæssig dækning anvises af det på budgettet under 0.2 Plandirektoratet konto 0.15.3, byfornyelse og boligforbedring, optagne rådighedsbeløb og af de på budgetterne for de følgende år til samme formål forventede rådighedsbeløb. Budgetansvarlig institution: 0.2 Plandirektoratet. Høring Forslaget har været udsendt i høring i 2 uger til beboere, ejere og erhvervsdrivende i karreen. Fristen for indsendelse af indsigelser udløb den 27. september 1999. Der er ikke modtaget indsigelser. BILAG VEDLAGT A. Plan over gårdanlæg B. Tillæg til byfornyelsesbeslutning BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FOR-KONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36 Pjece om gårdanlægsprojekt Knud E. Rasmussen
5. BTU 470/1999 J.nr. 611:130.0005 Dispensation fra lokalplan nr. 202 "Fisketorvet" INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at der meddeles dispensation fra lokalplan nr. 202 "Fisketorvet" § 6, stk. 5, litra c, om bebyggelsens højde i forhold til anden bebyggelse på samme grund i forbindelse med opførelse af bebyggelsen Kalvebod Brygge 45 på betingelse af, · at de berørte opholds- og arbejdsrum i gavlen i henholdsvis Kalvebod Brygge 45 og Kalvebod Brygge 43 efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn får tilfredsstillende dagslys fra anden side at der meddeles dispensation fra § 6, stk. 2, litra b, om maksimalt etageantal til etablering af afskærmning af ventilationsanlæg på tag samt etablering af adgang til en tagterrasse at der meddeles dispensation fra § 10, stk. 2, om etablering af parkering i konstruktion for så vidt angår 14 p-pladser langs Kalvebod 45, 4 p-pladser langs Kalvebod Brygge 43 og 25 p-pladser langs Kalvebod Brygge 39-41 på betingelse af, · at pladserne efter nærmere anvisning indrettes på terræn, og parkeringsarealer langs Kalvebod Brygge beplantes med træer og i øvrigt indrettes i sammenhæng med parkeringsanlæggene på naboejendommene mod nord efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse RESUME Med brev af 23. august 1999 søger Skanska Jensen om tilladelse til at opføre et råhus, hvor stillingtagen til etagernes indretning først sker senere, på Kalvebod Brygge 45 i 6 etager med parkeringskælder samt en syvende etage i form af en afskærmning, der skjuler ventilationsanlæg og en adgang til tagterrasse. Huset opføres med henblik på indretning til kontorformål. Bygningen opføres med en højde på 23,6 m, og inklusive ventilationsafskærmning på i alt 25,5 m. Bygningen placeres i en afstand af 12 m fra nabohuset, Kalvebod Brygge 43. Der etableres i alt 109 parkeringspladser, svarende til én plads pr. 100 m2. I kælderen indrettes 59 pladser, og de resterende 50 pladser etableres på terræn. Ventilationsafskærmningen samt adgangen til en tagterrasse defineres (efter praksis i de senere år i By- og Boligministeriet) som en etage, hvorfor lokalplanens bestemmelser om maksimalt etageantal på 6 inklusive udnyttelig tagetage ikke er overholdt. Afskærmningen af ventilationsanlæggene på tag er udformet som en integreret og afstemt del af bygningens arkitektur, og overholder med en samlet højde på 25,5 m lokalplanens bestemmelse om en maksimal bygningshøjde på 26 m, hvorfor dispensation kan anbefales givet. Forvaltningen har efter Bygge- og Teknikudvalgets beslutning den 10. november 1999 fået generel bemyndigelse til at dispensere fra lokalplanbestemmelser vedrørende blandt andet maksimalt etageantal. Eftersom omhandlede sag omfatter andre dispensationer, er valgt en samlet indstilling. Bygningen placeres 12 m fra nabobygningen på samme grund med en højde på 23,6 m og overholder dermed ikke bestemmelsen om, at højden ikke må overstige 4/3 x afstanden til anden bebyggelse på samme grund, svarende til maksimalt 16 m. I byggeandragendet oplyses det, at glasarealet i gavlen ikke medregnes i bygningens lysareal, og dispensation til placering og højde anbefales givet, idet de to bygningers sammenhængende og ensartede præg styrkes af, at bygningerne fysisk placeres tæt sammen. I henhold til lokalplanens § 10, stk. 2, skal mindst 2/3 af parkeringspladserne etableres i konstruktion og heraf indtil halvdelen i let konstruktion langs Kalvebod Brygge. Det betyder, at for Kalvebod Brygge 45 skal mindst 73 parkeringspladser i henhold til bestemmelsen etableres i konstruktion. Der ansøges om i alt 59 parkeringspladser i konstruktion, og der mangler dermed etablering i let konstruktion af 14 af de sidste 50 pladser på terræn. Med breve af 13. oktober 1999 søger Skanska Jensen i forbindelse med bebyggelserne Kalvebod Brygge 39-41 og 43 om tilsvarende dispensationer fra lokalplanens § 10, stk. 2, om etablering af parkering i konstruktion. Vedrørende Kalvebod Brygge 39-41 og Kalvebod Brygge 43 skal i henhold til bestemmelserne etableres mindst henholdsvis 51 og 28 p-pladser i konstruktion. I Kalvebod Brygge 39-41 etableres 26 pladser og i Kalvebod Brygge 43 24 pladser i kælder. Der mangler dermed etablering i let konstruktion af de resterende henholdsvis 25 og 4 p-pladser langs Kalvebod Brygge. Dispensationerne søges indhentet som følge af krav i byggetilladelserne om efterfølgende fremsendelse af redegørelse for parkeringsforholdene. Etablering af parkering på terræn langs Kalvebod Brygge muliggør beplantning med træer og en indretning af parkeringsanlæggene i øvrigt svarende til nabogrundene mod nord og dispensation hertil anbefales givet. Sagen var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden i mødet den 24. november 1999, hvor den blev udsat. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Ejendommen Kalvebod Brygge 45, matr.nr. 1638 Udenbys Vester Kvarter, København, er omfattet af lokalplan nr. 202 "Fisketorvet" og er heri beliggende i område II. I henhold til lokalplanens § 6, stk. 2, litra b, skal bebyggelsen opføres i mindst 4 og højst 6 etager inklusiv tagetage, såfremt denne er udnyttelig. I henhold til lokalplanens § 6, stk. 5, litra c, må bebyggelsens højde ikke overstige 4/3 x afstanden til anden bebyggelse på samme grund. Bestemmelserne kan lempes under forudsætning af, at opholds- og arbejdsrum, efter kommunens skøn, opnår tilfredsstillende lysforhold. I henhold til § 10, stk. 2, skal parkeringsdækningen være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m2 etageareal. Mindst 2/3 af parkeringspladserne skal etableres i konstruktion, heraf indtil halvdelen i let konstruktion langs Kalvebod Brygge. Ansøgning Med brev af 23. august 1999 søger Skanska Jensen om tilladelse til på adressen Kalvebod Brygge 45 at opføre et råhus i 6 etager samt en parkeringskælder. Huset opføres med henblik på indretning til kontorformål. Huset udformes med en afskærmning, der skjuler ventilationsanlæg, på taget. Afskærmningen udformes som en fortsættelse af og med en detaljering svarende til bygningens glasfacadepartier. I forbindelse med ventilationsafskærmningen etableres en adgang til en tagterrasse, der indrettes på en trekantet udbygning mod havneløbet. I henhold til lokalplanen § 6, stk. 2, litra b, kan der ud mod havneløbet efter kommunens nærmere godkendelse opføres 3 fremspringende bygningsenheder i mindst 6 og højst 10 etager med en bygningshøjde på indtil 34 m. Den trekantede udbygning på Kalvebod Brygge 45 er den tredje og sidste i rækken, og den opføres i 6 etager samt en tagterrasse, der efter nugældende praksis tæller for en syvende etage. Bygningshøjden er 23,6 m samt rækværk og afskærmning med en højde på 3,2 m, hvilket giver en samlet højde på i alt 26,8 m på denne bygningsdel. Kalvebod Brygge 45 opføres i øvrigt med en højde på 23,6 m, og inklusive ventilationsafskærmning er højden 25,5 m. Knap 2/3 af bygningens gavl er placeret i en afstand af 12 m fra Kalvebod Brygge 43 og godt 1/3 i en afstand af 18 m. Begge bygninger er udformet efter samme facadeskema og med samme materiale- og farveholdning. De har derfor en naturlig indbyrdes sammenhæng. Det er i byggeandragendet anført, at glasarealet i gavlene ikke medregnes i bygningens lysareal. Der er ansøgt om byggetilladelse til opførelse af råhus, hvor detaljerede etageplaner med rumindretning endnu ikke foreligger. I halvdelen af arealet i de tætliggende dele af gavlene er der i råhusindretningen placeret trapperum, og en indretning i den resterende del, der tilgodeser tilstrækkelige dagslysforhold for eventuelle opholds- og arbejdsrum, synes uproblematisk. Bebyggelsens etageareal på 10.982 m2 udløser et krav om etablering af 109 parkeringspladser. I kælderen indrettes 59 parkeringspladser med indkørsel i gavl og fælles tilkørsel sammen med Kalvebod Brygge 43. De resterende 50 pladser etableres på terræn og fordeles med 2 pladser uden for porten til parkeringskælderen og 28 pladser langs Kalvebod Brygge samt 20 syd for bygningen som vist på vedlagte situationsplan (se bilag A). Vedrørende henholdsvis Kalvebod Brygge 39-41 og Kalvebod Brygge 43 søger Skanska Jensen med brev af 13. oktober 1999 om dispensation fra bestemmelserne i lokalplanens § 10, stk. 2, om etablering af parkering i konstruktion for så vidt angår henholdsvis 25 pladser langs Kalvebod Brygge 39-41 og 4 pladser langs Kalvebod Brygge 43. Der er udstedt byggetilladelser med krav om efterfølgende at fremsende redegørelse for parkeringsforholdene, og dispensationsansøgningerne kommer som følge heraf. Afvigelser fra bestemmelserne Etablering af en ventilationsafskærmning samt adgangen til tagterrassen defineres som en etage, hvorfor lokalplanens bestemmelser i henhold til § 6, stk. 2, litra b, om maksimalt etageantal på 6 etager inklusive udnyttelig tagetage, ikke er overholdt. Tilladelse til at etablere afskærmning og adgang til tagterrassen kræver dispensation. Dele af bygningen placeres 12 m fra nabobygningen på samme grund og med en højde på 23,6 m, hvilket ikke overholder den i lokalplanens § 6, stk. 5, litra c, fastlagte maksimale bygningshøjde på 4/3 x afstanden til anden bebyggelse på samme grund, svarende til 16 m. Bestemmelsen kan lempes under forudsætning af, at opholds- og arbejdsrum efter kommunens skøn opnår tilfredsstillende lysforhold. Tilladelse til at opføre bebyggelsen med den nævnte placering og højde kræver dispensationsprocedure. Der etableres i alt 109 parkeringspladser til bebyggelsen. Heraf etableres 59 i parkeringskælder og de resterende 50 på terræn. I henhold til lokalplanens § 10, stk. 2, skal mindst 2/3 af parkeringspladserne etableres i konstruktion og heraf indtil halvdelen i let konstruktion langs Kalvebod Brygge. Det betyder, at 73 parkeringspladser i henhold til bestemmelsen skal etableres i konstruktion. Af de 50 parkeringspladser, der anlægges på terræn, forudsætter bestemmelsen, at mindst 14 skal etableres i let konstruktion langs Kalvebod Brygge. Dette er ikke tilfældet, og en tilladelse kræver derfor dispensation. Vedrørende Kalvebod Brygge 39-41 og Kalvebod Brygge 43 skal der etableres mindst henholdsvis 51 og 28 p-pladser i konstruktion. I Kalvebod Brygge 39-41 etableres 26 pladser i konstruktion og i Kalvebod Brygge 43 etableres 24 pladser i konstruktion. Her anlægges henholdsvis 51 og 18 pladser på terræn, hvoraf henholdsvis 25 og 4 p-pladser i henhold til bestemmelsen i lokalplanens § 10, stk. 2, skal etableres i let konstruktion langs Kalvebod Brygge. Dette ikke er tilfældet og etableringen af pladserne kræver derfor dispensation. Dispensation I henhold til planlovens § 19, stk. 1, jf. lokalplanens § 16, kan der dispenseres fra bestemmelserne i lokalplanen, hvis dispensationerne ikke er i strid med principperne i lokalplanen. Ud fra en arkitektonisk betragtning anbefaler forvaltningen, at ventilationsanlæg inddækkes eller afskærmes. Afskærmningen af ventilationsanlæggene på taget af bygningen Kalvebod Brygge 45 er udformet som en integreret og afstemt del af bygningens arkitektur, og fremstår som en passende afslutning på bygningen. Adgangen til tagterrassen er skjult af ventilationsafskærmningen. Bygningen inklusive ventilationsafskærmning er 25,5 m høj og overholder derfor lokalplanens bestemmelse om en maksimal bygningshøjde på 26 m. Dispensation fra lokalplanens § 6, stk. 2, litra b, vedrørende bestemmelser om maksimalt 6 etager kan på denne baggrund anbefales givet. Forvaltningen har efter Bygge- og Teknikudvalgets beslutning den 10. november 1999 fået generel bemyndigelse til at dispensere fra lokalplanbestemmelser vedrørende blandt andet maksimalt etageantal. Eftersom omhandlede sag omfatter andre dispensationer, er valgt en samlet indstilling. Bygge- og Teknikforvaltningen kan ligeledes anbefale, at der gives dispensation fra lokalplanens § 6, stk. 5, litra c, om bygningens maksimale højde på 4/3 x afstanden til anden bebyggelse på samme grund. Dele af Kalvebod Brygge 45 opføres i en afstand af 12 m fra Kalvebod Brygge 43, hvilket begrænser den maksimale bygningshøjde på denne del til 16 m mod de ansøgte 23,6 m. De to bygninger fremtræder i samme materialer og farver og er opbygget efter samme facadeskema, hvilket giver dem et sammenhængende og ensartet præg, som styrkes af, at bygningerne også fysisk placeres tæt sammen. Af byggeandragendet til råhuset fremgår det, at glasarealet i gavlen ikke er medregnet i bygningens lysareal. Begge råhuse er indrettet med trapperum i halvdelen af de tætliggende gavlpartier, og en indretning af de resterende dele, der tilgodeser tilstrækkelige lysforhold, vurderes som uproblematisk. Dispensation fra lokalplanens § 6, stk. 5, litra c, kan derfor anbefales givet på betingelse af, at ophold- og arbejdsrum efter forvaltningens skøn opnår tilfredsstillende lysforhold i henholdsvis Kalvebod Brygge 45 og Kalvebod Brygge 43. Bygge- og Teknikforvaltningen kan anbefale, at der gives dispensation fra lokalplanens § 10, stk. 2, for etablering af parkering i let konstruktion langs Kalvebod Brygge 45 for så vidt angår 14 pladser, langs Kalvebod Brygge 43 for så vidt angår 4 pladser, og langs Kalvebod Brygge 39-41 for så vidt angår 25 pladser, idet pladserne etableres som almindelig terrænparkering, og idet dette muliggør beplantning af parkeringsarealet med træer og indretning af anlæggene svarende til udformningen af parkeringsarealerne langs Kalvebod Brygge i øvrigt, hvilket forudsættes. Naboorientering Da forholdene ikke vurderes at berøre omboende i nævneværdigt omfang, skønnes orientering om dispensationerne at være af underordnet betydning, hvorfor der ikke er foretaget forudgående naboorientering. BILAG VEDLAGT Bilag A Situationsplan, der viser indbyrdes bygningsplacering mellem Kalvebod Brygge 45 og 43 samt placering af ventilationsanlæg og adgang til tagterrasse Bilag B Facadetegninger der viser udformning og placering af ventilationsafskærmning Bilag C Gavltegninger der viser udformning og placering af ventilationsafskærmning Bilag D Situationsplan der viser parkering langs Kalvebod Brygge 45, 43 og 39-41. Bilag E Opgørelse over den samlede parkeringsdækning vedrørende Kalvebod Brygge fra Ingeniørhuset til Kalvebod Brygge 45 Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 24. november 1999 Knud E. Rasmussen
6. BTU 494/1999 J.nr. 611:153.0004/99 Ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen" ved Sydhavns Plads INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til i den nordlige del af karreen begrænset af Scandiagade, Sydhavnsgade og Sydhavns Plads at meddele nærmere angivne dispensationer fra lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen", såfremt der ikke i forbindelse med nabohøring fremkommer væsentlige indsigelser RESUME Keops Projektudvikling A/S har som ejer af ejendommen Scandiagade10/Syd-havns Plads 12 søgt om tilladelse til renovering af og tilbygning til eksisterende pakhus til kontorformål, renovering af en nabobygning samt nedrivning af ejendommens øvrige bygninger. Samtidig har Statoil A/S søgt om tilladelse til fornyelse af tankstationen på naboejendommen Sydhavns Plads 10. Der anmodes om, at ejendommene ses under ét med hensyn til bebyggelsesprocent, bygningshøjder og parkeringsdækning. Projekterne vil forudsætte dispensationer fra den for området gældende lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen" med hensyn til bebyggelsesprocent, bygningshøjde, etageantal, detailhandel og bredde af en grøn kile. Pakhuset Scandiagade 12, der i lokalplanen er udpeget som bevaringsværdigt, er opført i 1919 som første etape af et større, aldrig fuldført pakhus, og fremtræder derfor ufærdigt med en brandgavl mod syd. Med tilbygningen gennemføres det oprindelige projekt, samtidig med at det bevaringsværdige hus renoveres og skæmmende tilbygninger fjernes. Projektet vurderes derfor at medvirke til at give området et betydeligt løft. På denne baggrund er forvaltningen positiv over for de fornødne dispensationer til projektet. Forinden sagen sendes i naboorientering, ønskes udvalgets stillingtagen. Der anmodes derfor om bemyndigelse til Bygge- og Teknikforvaltningen til at meddele dispensationerne på nærmere angivne vilkår om bebyggelsens arkitektoniske fremtræden, såfremt der ikke i forbindelse med nabohøringen fremkommer væsentlige indsigelser. SAGSBESKRIVELSE Ansøgning Aarhus Arkitekterne MAA har på vegne af Keops Projektudvikling A/S ansøgt Plandirektoratet om tilladelse til ombygning af eksisterende pakhus fra 1919 beliggende Scandiagade 10, således at det kan anvendes til kontorhus. Projektet omfatter dels en renovering og ny disponering af den bestående 2.705 m2 store del af "Harvings Pakhus" dels en tilbygning på 3.862 m2, således at husets etageareal samlet vil udgøre 6.567 m2. Derudover ansøges der om byggetilladelse til renovering af nabobygningen Sydhavns Plads nr. 12 og nedrivningstilladelse til diverse mindre bygninger og skure med et samlet etageareal på ca. 1641 m2. Alle bygninger er beliggende på matr.nr. 208 Kongens Enghave, København, som er ejet af Keops Projektudvikling A/S. Der ansøges i forbindelse med byggetilladelsen om dispensation fra bestemmelser i lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen" om bebyggelsesprocent, bygningshøjde, etageantal samt højde i forhold til naboskel. I den forbindelse ansøges der om, at heromhandlede ejendom og naboejendommen, der er ejet af Statoil A/S og beliggende på Sydhavns Plads 10, matr.nr. 221 og 359 ibid., ses under ét i forbindelse med udregning af bebyggelsesprocent og parkeringsdækning. Bilag C viser facadeopstalt af oprindeligt projekt for "Harvings Pakhus", og bilag D viser perspektivskitse af nyt projekt. Parallelt med ansøgningen fra Aarhus Arkitekterne MAA har Uffe Harrebeks Tegnestue, Arkitekter MAA på vegne af Statoil A/S ansøgt om nedrivningstilladelse for den eksisterende servicestation samt byggetilladelse til renovering og retablering af diverse butiks- og serviceanlæg på Sydhavns Plads 10. Som en del af dette projekt ansøges der om at indrette ca. 180 m2 til butikslokale samt ca. 170 m2 til lager og personalefaciliteter i det ovenfor omtalte af Keops ejede kontorhus på Sydhavns Plads 12. Der ønskes etableret en vaskehal og en grøn kile på grundens sydvestlige del. De øvrige ubebyggede arealer omlægges ligeledes. Parkering på terræn udgør for det samlede projekt 74 pladser (57 pladser på Keops A/S' ejendom og 17 pladser på Statoil A/S´ ejendom). Derudover indrettes der ca. 25 p-pladser i eksisterende og nyt kælderplan i Harvings pakhus. Under ét svarer dette til én plads pr.100 m2 etageareal. Det bemærkes, at det er vigtigt for Keops A/S og Statoil A/S at få en tilbagemeldning inden årets udgang, idet de foreliggende projekter ønskes påbegyndt i foråret 2000. Bilag A viser luftfoto af eksisterende forhold og bilag B situationsplaner for eksisterende og fremtidige forhold. Bilag E viser situationsplan for Statoil A/S' ejendom Sydhavns Plads 10, matr.nr. 221 og 359 ibid. Planforhold Ejendommene er omfattet af lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen" og beliggende i lokalplanens område V, hvis anvendelse er fastsat til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, hoteller mv. Af lokalplanens § 6, stk. 3, fremgår, at bebyggelsen højst må opføres i 5 etager samt udnyttet tagetage. Gesimshøjden må ikke overstige ca. 19 m og bygningshøjden ikke ca. 23 m. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 110. Endvidere fremgår af § 6, stk. 4, at bebyggelsens højde ikke må overstige 4 m + afstanden til naboskel mod erhvervsejendomme. I § 10, stk. 2, fastlægges en grøn kile, der mellem Scandiagade og Sydhavns Plads skal have en bredde på ca. 8 m beliggende på den sydvestlige del af ejendommen matr.nr. 221 og 359 ibid. Endvidere skal der etableres et stianlæg i den grønne kile. Det ovenfor omtalte pakhus, der er kendt som "Harvings Pakhus", er i lokalplanen fastlagt som bevaringsværdigt, hvilket indbærer, at bygningen ikke må nedrives uden Bygge- og Teknikudvalgets særlige tilladelse. Pakhuset er opført i 1919 af arkitekt L.P Gudum for H. Hennings & Harving og fremstår som et for tiden omkring århundredeskiftet karakteristisk pakhus med en tung bygningskrop i røde mursten. Idet den sydlige brandgavl fremstår noget misligholdt, og projektet aldrig er færdiggjort i den oprindeligt tænkte udstrækning, fremtræder husets proportioner og det samlede indtryk i dag noget ufuldstændigt. Afvigelser fra lokalplanens bestemmelser Bebygglsesprocenten for ejendommen matr.nr. 208 vil efter projektets gennemførelse udgøre 233. Bebyggelsesprocenten for ejendommene matr.nr. 208, 221 og 359 ibid. under ét vil efter projektets gennemførelse udgøre 135, idet det samlede etageareal vil udgøre 9.673 m2, og grundarealet er 7.196 m2. Der indrettes teknikareal i de to øverste etager af pakhuset. Som følge af tagrummets konstruktion kan arealet udelukkende anvendes hertil. Hvis dette areal ikke blev medregnet, ville bebyggelsesprocenten udgøre 126. Tilbygningen til pakhuset ønskes opført med en gesimshøjde på 14,75 m og i en højde til tagkip på 25,4 meter. Etageantallet er 5 samt 2 udnyttede etager og 2 tek-nik-etager i taget. Tilbygningen til pakhuset overholder ikke højdegrænseplanet i forhold til skel mod naboejendommen beliggende mod syd, hvor lokalplanen som nævnt fastlægger, at bebyggelsens højde ikke må overstige 4 m + afstanden til naboskel. Byggeriet er placeret 11,8 m fra skel og kan derfor umiddelbart bygges i 15,8 m højde. Der ansøges om dispensation til at bygge i 21,5 meters højde mod dette skel. Indretning af 180 m2 til butikslokale samt 170 m2 til lager og personalefaciliteter på matr.nr. 208 ibid. i sammenhæng med benzintanken på nabogrunden til erstatning for nedrevne butiks- og lagerlokaler er i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelser og vil kræve dispensation, idet der ikke muliggøres detailhandel i dette underområde. Den grønne kile mellem Scandiagade og Sydhavns Plads på den sydvestlige del af Statoil A/S´ ejendom matr.nr. 221 og 359 ibid. foreslås etableret i en bredde varierende fra ca.15 m til ca. 4 m, men inden for dette område er etableret vaskehal og tilkørselsvej til denne, således at stianlæg og beplantning på det smalleste sted kun udgør ca. 3 m. Dispensation Forvaltningen kan anbefale, at der gives de nødvendige dispensationer fra bestemmelserne i lokalplanens § 6 vedrørende bebyggelsens omfang og placering, idet den foreslåede bygningshøjde og placering er i overensstemmelse med det oprindelige projekt for "Harvings Pakhus" udarbejdet i 1919. Ved en gennemførelse af projektet vil bygningen kunne fremstå istandsat og arkitektonisk helstøbt og medvirke til, at området som sådan vil fremstå væsentligt forbedret. Med hensyn til bebyggelsesprocenten, bemærkes, at bebyggelsesprocenten for matr.nr. 208 ibid. ifølge BBR-oplysninger i dag er 152, og at der i forbindelse med projektets gennemførelse nedrives en del skæmmende skure og mindre bygninger, således at de samlede udearealer vil fremstå bedre disponeret. For så vidt angår tilbygningens højde i forhold til skel mod ejendommen beliggende mod syd matr.nr. 221 og 359 ibid. (Statoil), anbefaler forvaltningen ligeledes, at der gives dispensation. Det forudsættes, at der tinglyses en deklaration således, at matr.nr. 208, 221 og 359 ibid. ses under ét, for så vidt angår beregning af parkeringsdækning, bebyggelsesprocent samt højde- og afstandsforhold. Statoil A/S har tilkendegivet, at man er indforstået med dette. Forvaltningen kan anbefale, at der dispenseres fra lokalplanens anvendelsesbestemmelser, for så vidt angår Statoil A/S' ønske om indretning af 180 m2 til butikslokale samt 170 m2 til lager og personalefaciliteter. Dette begrundes med, at der ikke er tale om en væsentlig ændring af Statoil A/S' nuværende butiksareal. I øvrigt skal bemærkes, at en tankstation på ejendommen er velbeliggende i forhold til det overordnede vejnet og i tilpas afstand fra miljøfølsom anvendelse såsom boliger. For så vidt angår den grønne kiles udformning, kan en dispensation anbefales under forudsætning af, at tilkørselsvejen til vaskehallen placeres uden for den i lokalplanen fastsatte 8 m brede grønne kile. Dispensationen kan begrundes ud fra funktionelle hensyn såvel som udfra, at kilens totale bredde som gennemsnit vil være ca. 8 m. Det forudsættes, at renoveringen og fuldførelsen af "Harvings Pakhus" sker med respekt for de arkitektoniske kvaliteter i den eksisterende del af pakhuset. Foruden bearbejdning og detaljering af pakhuset vil forvaltningen således stille krav om dels en yderligere bearbejdning af midterpartiets udformning med hensyn til vinduessætning, tagudformning og indgangsparti, dels at pakhuset som helhed fremtræder med et materialevalg og i en detaljering, der modsvarer den eksisterende del af pakhuset. BILAG VEDLAGT Bilag A: Luftfoto af eksisterende forhold Bilag B: Eksisterende og fremtidige forhold, situationsplaner Bilag C: Facadeopstalt af oprindeligt projekt fra 1919 Bilag D: Perspektivskitse af nyt projekt Bilag E: Situationsplan for Statoil A/S' ejendom matr.nr. 221 og 359 ibid Knud E. Rasmussen
7. BTU 488/1999 J.nr. 611:153.0005/99 Dispensation til Nokia fra lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen" INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at der meddeles dispensation fra lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen" § 6, stk. 3, vedrørende bebyggelsens højde og etageantal, § 6, stk. 4, vedrørende bebyggelsens højde i forhold til naboskel, § 6, stk. 5, pkt. b), vedrørende en gangbro over bassinet i Teglværkshavnens vestlige del og fra lokalplanens bestemmelser § 11, pkt. a), b) og c), vedrørende etablering og tilslutning til særlige fællesanlæg som betingelse for ibrugtagning at Bygge- og Teknikforvaltningen generelt bemyndiges til at dispensere fra bestemmelserne i lokalplan nr. 310 § 11, pkt. a), b) og c), vedrørende etablering og tilslutning til særlige fællesanlæg som betingelse for ibrugtagning af bebyggelse RESUME Arkitektfirmaet Hvidt og Mølgaard A/S har på vegne af C.W. Obel Ejendomme A/S ansøgt om tilladelse til opførelse af et udviklingscenter med tilhørende administration for televirksomheden Nokia på ejendommen matr.nr. 286 og 287 Kongens Enghave, København, Scandiagade 17. Ejendommen ejes af C.W. Obel Ejendomme A/S og PFA Byg A/S. Der er givet grave- og støbetilladelse til byggeriet, mens egentlig byggetilladelse afventer opnåelse af de fornødne dispensationer fra lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen", for så vidt angår: · den del af bebyggelsen, der er over 20 m høj · en gangbro over bassinet i Teglværkshavnens vestlige del mellem den eksisterende Nokia-bebyggelse ved Frederikskaj og nybyggeriet · højden af bebyggelsen i forhold til skel mod naboejendommen mod nord matr.nr. 297 ibid. · deltagelse i fællesanlæg som betingelse for ibrugtagning De aktuelle højde- og skelmæssige dispensationer samt muligheden for gangbroen er gennem direkte bestemmelser indeholdt i lokalplanen som muligheder efter nabohøring og dispensation, mens spørgsmålet om dispensation vedrørende fællesanlæggene blev behandlet af udvalgene og Borgerrepræsentationen i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen mv. Forvaltningen kan anbefale, at der gives de nødvendige dispensationer vedrørende bebyggelsens højde og placering, samt at gangbroen etableres. Dette begrundes med, at en højde på 28 meter i overensstemmelse med lokalplanens intentioner understreger den særligt markante placering ved Teglværkshavnens vestligste bassin, og at gangbroen i den foreliggende form ikke vil skæmme den værdifulde udsigtskile fra Sydhavnsgade/Scandiagade til Teglværkshavnen. Forvaltningen bedømmer endvidere, at byggeriet såvel som gangbroen er udformet arkitektonisk tilfredsstillende, hvilket kan begrunde, at tilladelse i henhold til § 6, stk. 5, gives, således at byggeriet kan opføres i 7 etager og indtil 28 m højt og i en afstand i forhold til kajkant, der alene respekterer kravene til promenadebredden på 8 meter. For så vidt angår bebyggelsens højde i forhold til skel mod ejendommen beliggende mod nord matr.nr. 297 ibid., anbefaler forvaltningen ligeledes dispensation. Forvaltningen kan samtidig anbefale, at der gives de nødvendige dispensationer fra lokalplanens bestemmelser om særlige fællesanlæg § 11, pkt. a), b) og c), der fastlægger, at bebyggelsen ikke må tages i brug, før der efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere anvisning er etableret eller sket tilslutning til henholdsvis den i lokalplanen fastlagte oplukkelige vejbro over Teglværksløbet i forlængelse af Støberigade, de i lokalplanen fastlagte havnepromenader og den i lokalplanen fastlagte grønne kile. Dispensationen kan anbefales med begrundelse i, at det ikke med rimelighed kan forventes, at fællesanlæggene vil blive etableret straks og i deres helhed ved områdets første byggerier, idet der er tale om en investering, som samlet langt overstiger det aktuelle byggeris andel i fællesanlæggene. For så vidt angår broen, kan dispensationen som forudsat ved lokalplanens endelige vedtagelse meddeles på betingelse af, at der indbetales 50 kr. pr. m2 etageareal (prisniveau 1. juli 1999), der opføres. Pengene indbetales til kommunen som økonomisk sikkerhed for det pågældende byggeris forholdsmæssige andel til senere etablering af vejbroen. For så vidt angår den grønne kile, anbefales dispensationen givet på betingelse af, at der inden ibrugtagningstilladelse foreligger et af Bygge- og Teknikforvaltningen godkendt forslag til fællesanlæggets nærmere udformning og en tidsplan for etableringen, samt at ejeren forpligter sig til at deltage i finansieringen af anlægget med en forholdsmæssig andel til senere etablering af det fastlagte fællesanlæg. Med anlæg af en mindst 8 meter bred havnepromenade for fodgængere og cyklister med tilslutning til eksisterende og fremtidige promenader, anses ejendommens andel i promenaderne som fællesanlæg for at være tilgodeset. Forvaltningen skal i denne forbindelse anmode om, at Bygge- og Teknikudvalget giver bemyndigelse til, at forvaltningen fremover kan meddele dispensation fra bestemmelserne i § 11, pkt. a), b) og c), vedrørende etablering og tilslutning til særlige fællesanlæg som betingelse for ibrugtagning af bebyggelse. Anmodningen begrundes med, at en dispensationsprocedure med baggrund i ovenstående må betragtes som en administrativ opgave. I forbindelse med naboorientering om dispensationerne fra lokalplanen er der indkommet 4 skriftlige henvendelser. To af henvendelserne er positive over for de anbefalede dispensationer og det pågældende projekt. I en henvendelse fra grundejeren til projektet fremføres det, at det ikke er rimeligt, at et forslag til udformningen samt en tidsplan for etablering af den grønne kile skal foreligge som betingelse for en ibrugtagningstilladelse for det pågældende byggeri. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen". Formålet med lokalplanen er bl.a. at forøge den rekreative værdi af kajarealerne ved anlæg af sammenhængende offentligt tilgængelige promenader. Bebyggelsen skal desuden placeres således, at de strukturerende elementer, såsom havnepromenader og vandarealer, udnyttes og understreges, således at der skabes arkitektoniske helheder set fra såvel land- som vandside. Endvidere udvides bydelsgadenettet ved etablering af en broforbindelse over Teglværksløbet mellem de nuværende bydelsgader Teglholmsgade og Sluseholmen, jf. bilag F. Ejendommen er beliggende i lokalplanens underområde I, hvor anvendelsen er fastsat til lettere industri mv. samt til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv mv. Lokalplanområdets afgrænsning og opdeling i underområder fremgår af bilag D. Tegning nr. 27.255 er vedlagt som bilag E med særlig markering (stiplet ring) af den aktuelle byggegrund. Ansøgning Arkitektfirmaet Hvidt og Mølgaard A/S har på vegne af C.W. Obel Ejendomme A/S ansøgt om tilladelse til opførelse af et udviklingscenter med tilhørende administration for televirksomheden Nokia på ejendommen matr.nr. 286 og 287 Kongens Enghave, København, Scandiagade 17. Ejendommen ejes af C.W. Obel Ejendomme A/S og PFA Byg A/S. Projektet omfatter et erhvervsbyggeri i 5-7 etager på i alt 20.062 m2 etageareal, der planlægges opført i to etaper, dog med etape 2 i direkte forlængelse af etape 1. Byggeriet opføres ved havnebassinet i Teglværkshavnens vestlige del med et centralt midterparti i 7 etager samt to sidefløje i 5 etager og er planlagt til at supplere den eksisterende Nokia-bebyggelse på Frederikskaj. I det centrale midterparti beklædes facaden med natursten mod de to sidefløje og med glas mod ankomstside og vandside. De to sidefløje facadebeklædes med aluminiumsplader og soklen med natursten. De forskellige bygningsdele sammenbygges med lette glaskonstruktioner. Der anlægges en 8 meter bred havnepromenade for fodgængere og cyklister. Første etape af byggeriet opføres på den sydøstligste del af grunden ved havnebassinerne. Anden etape ligger i forlængelse af de to i første etape byggede sidefløje og afsluttes mod Scandiagade af to bygningsvolumener, der indbyrdes er forbundet med en gangbro i 3 etager. Bebyggelsesforholdene ved det samlede projekt fremgår af bilag A 1-3 og B 1-2. I tilknytning til den nye bygning ønskes opført en intern gangbro over havnebassinet, således at Nokias eksisterende bygning på Frederikskaj forbindes med den nye bygning i første sals højde. Gangbroen, der hæver sig over havnebassinet i en buet konstruktion, vil få et totalt spænd på 72 m fra facade til facade. Broen er understøttet af to V-formede betonpiller placeret ved kajkanten. Frihøjden mellem promenaden og gangbroen udgør på det laveste sted 428 cm, og gangbroen hæver sig yderligere op til en frihøjde på 718 cm over promenadeniveau på det højeste sted. Gangbroen, der er 3 meter bred, tænkes opført i en let konstruktion, som udvendig er beklædt med termoglas på siderne og delvis på taget, der i øvrigt er beklædt med aluminium ligesom undersiden af gangbroen. Forholdene omkring gangbroen fremgår af bilag C. Der er givet grave- og støbetilladelse til byggeriet, mens egentlig byggetilladelse afventer opnåelse af de fornødne dispensationer fra lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen". Afvigelser fra lokalplanens bestemmelser Dele af bygningen ønskes opført i en højde af 28 meter og med en afstand i forhold til kajkant, der alene respekterer kravene til promenadebredde i henhold til lokalplanens § 10, stk. 3. En tilladelse hertil i medfør af § 6, stk. 5, pkt. a), forudsætter dispensationsprocedure. Bebyggelsen overholder ikke højdegrænseplanet i forhold til skel mod naboejendommen beliggende mod nord matr.nr. 297 Kongens Enghave, København, hvor lokalplanen fastlægger, at bebyggelsens højde ikke må overstige 4 m + afstanden til naboskel. Byggeriet er placeret 12 m fra skel og kan derfor umiddelbart bygges i 16 meters højde. Der ansøges om dispensation til at bygge i 19,75 meters højde. Naboejendommen er i dag bebygget med en ældre hal beliggende ca. 12 m fra skel, men dispensationen indebærer en indskrænkning i naboejendommens fremtidige byggemuligheder, idet nybyggeri skal holdes i en afstand af mindst 19,75 meter fra den ansøgte bebyggelse. Der henvises til bilag A3. Det forelagte projekt til en gangbro har på midten en højde af 7,18 m over terræn, hvilket er ca. 0,8 m mindre end foreskrevet i lokalplanens bestemmelser, og broens tag er kun delvist udformet i klart glas. Disse afvigelser samt gangbroen i sig selv forudsætter dispensation, jf. § 6, stk. 5, pkt. b). Omhandlede ejendom ligger i lokalplanens område I på matr.nr. 286 og 287 Kongens Enghave, København, og den ansøgte bebyggelse må derfor i henhold til § 11, pkt. a), b) og c), ikke tages i brug, før der efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere anvisning er etableret eller sket tilslutning til den i § 5, stk. 7 fastlagte oplukkelige vejbro over Teglværksløbet mellem Støberigade og Sluseholmen, den i § 10, stk. 2, fastlagte grønne kile og den i § 10, stk. 3, fastlagte havnepromenade. De nævnte fællesanlæg er ikke etableret, hvorfor en ibrugtagning af den ansøgte bebyggelse ikke uden dispensation vil kunne finde sted, medmindre broen, den grønne kile og havnepromenaden er etableret inden bebyggelsens færdiggørelse. Dispensation Kommunen kan meddele dispensationer fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationerne ikke er i strid med principperne i planen. Dette fremgår af planlovens § 19, stk. 1, jf. lokalplanens § 16. Forvaltningen kan anbefale, at der gives de nødvendige dispensationer vedr. bebyggelsens højde og placering. Dette begrundes med, at en højde på 28 meter i overensstemmelse med lokalplanens intentioner understreger den særligt markante placering ved Teglværkshavnens vestligste bassin. Forvaltningen bedømmer endvidere, at byggeriet er udformet arkitektonisk tilfredsstillende, hvilket kan begrunde, at tilladelse i henhold til § 6, stk. 5, gives, således at byggeriet kan opføres i 7 etager og indtil 28 m højt og i en afstand i forhold til kajkant, der alene respekterer kravene til promenadebredden på 8 meter. For så vidt angår bebyggelsens højde i forhold til skel mod ejendommen beliggende mod nord matr.nr. 297 ibid., anbefaler forvaltningen ligeledes dispensation. Det fremgår af lokalplanens § 6, stk. 4, at bebyggelsens højde ikke må overstige afstanden til anden erhvervsbebyggelse inden for området, hvilket medfører, at tinglysning af sædvanlig bygningsafstandsdeklaration på naboejendommen er ufornøden. Forvaltningen kan endvidere anbefale, at gangbroen etableres, idet det vurderes, at de afvigelser, der er fra lokalplanens bestemmelser om højde og tagbeklædning, er af mindre betydning. Forvaltningen skønner, at gangbroen i den foreliggende form ikke vil skæmme den værdifulde udsigtskile fra Sydhavnsgade/Scandiagade til Teglværkshavnen. Forvaltningen kan endvidere anbefale, at der gives de nødvendige dispensationer fra bestemmelserne i lokalplanens § 11, pkt. a), b) og c), om tilslutning til fællesanlæggene som betingelse for tilladelse til ibrugtagning. Dette begrundes med, at det ikke med rimelighed kan forventes, at fællesanlæggene vil blive etableret straks og i deres helhed ved områdets første byggeri, idet der er tale om en investering, som samlet langt overstiger det aktuelle byggeris andel i fællesanlæggene. Naboorientering På denne baggrund har forvaltningen i perioden 9. november til 24. november 1999 foretaget den i henhold til § 20 i lov om planlægning fornødne naboorientering. I høringsperioden er der modtaget 4 henvendelser. Henvendelse fra ejere og beboer mv. 1) Skrivelse af 17. november 1999 fra Man B&W Diesel A/S ved Advokat Jens Andersen Man B&W Diesel A/S ved Advokat Jens Andersen oplyser, at man ingen indvendinger har til de påtænkte dispensationer, endsige til byggeriet, som man synes, ser spændende ud. 2) Skrivelse af 23. november 1999 fra Sund og Bælt Holding A/S Sund og Bælt Holding A/S oplyser, at det er magtpåliggende for A/S Øresund at udbrede kendskabet til særlige forhold, der gør sig gældende ved byggeri i nærheden af A/S Øresunds tunnelanlæg i Sydhavnsgade. Entreprenører og andre implicerede i byggeriet skal udvise speciel agtpågivenhed ved arbejde i nærheden af A/S Øresunds tunnelanlæg og skal indhente tilladelse, såfremt servitutbelagte arealer berøres. Sund og Bælt Holding A/S oplyser, at der i forbindelse med det aktuelle byggeri er indgået de fornødne aftaler mellem Sund og Bælt Holding A/S og C.W. Obel A/S. Med hensyn til de af Københavns Kommune anbefalede dispensationer har A/S Øresund ingen kommentarer. 3) Skrivelse af 24. november 1999 fra Højgaard Ejendomme a/s Det meddeles, at der ikke er nogen indvendinger til de foreslåede dispensationer. Man finder, at det planlagte byggeri vil hæve helhedsindtrykket for området. 4) Skrivelse af 24. november 1999 fra Advokatfirmaet Bech-Bruun & Trolle ved Jon Dyre Hansen. På vegne af C.W. Obel ejendomme A/S, der er ejer af ejendommen matr.nr. 286 og 287 ibid., meddeler Jon Dyre Hansen fra advokatfirmaet Bech-Bruun & Trolle, at hans klient gerne ser, at der snarest udarbejdes et forslag til udformning af fællesanlægget og en tidsplan for anlæggets udførelse. Men dette forudsætter, at samtlige grundejere er indstillet på at deltage i drøftelsen såvel som udgifterne. C.W. Obel har ingen sanktionsmuligheder overfor de øvrige grundejere vedrørende ovenstående, og man finder det derfor ikke rimeligt, at forslag til udformningen samt en tidsplan for etablering af den grønne kile skal foreligge som betingelse for en ibrugtagningsstilladelse for det pågældende byggeri. Man frygter, at Københavns Kommune kunne trække ibrugtagningstilladelsen tilbage, såfremt betingelsen ikke blev opfyldt. Man foreslår, at Københavns Kommune tager initiativ til at få afklaret lokalplanens krav til den grønne kile, og at grundejere ved udstedelse af ibrugtagningstilladelse forpligter sig til forholdsmæssigt (evt. ved garantistillelse) at deltage i finansieringen af anlæggets etablering. Slutteligt fremføres, at såfremt der skal lyses en evt. byrde vedrørende ovennævnte, skal dette lyses på matr.nr. 286 ibid., hvor den grønne kile er beliggende. Bemærkning Idet udgiften til den grønne kile er relativt beskeden, da den kan etableres etapevis, og da det vil være i de fleste grundejeres intresse, at den etableres hurtigt, finder forvaltningen, at det må være muligt for grundejerne selv at finde en løsning herpå, hvilket i øvrigt også har været tilkendegivet af disse, herunder C.W. Obel Ejendomme A/S, under udarbejdelsen af lokalplanforslaget og ved de efterfølgende forhandlinger. Dette vil blandt andet kunne ske i den grundejerforening, der forventes etableret også for at varetage drift af fællesanlæggene. Forvaltningen bistår gerne ved det videre arbejde med fastlæggelsen af krav til den grønne kiles detaljering, men finder det væsentligt, at initiativet udgår fra grundejerne. Forvaltningen foreslår derfor, at kravene fastholdes vedrørende betingelserne for dispensation, for så vidt angår bestemmelserne om etablering af eller tilslutning til særlige fællesanlæg, samt at tinglysningen af betingelserne skal ske på matr.nr. 286 og 287 ibid. Det bemærkes, at de omtalte betingelser gælder for lokalplanområde II samt matr.nr. 286 og 287 ibid. beliggende i lokalplanområde I. De pågældende områder er ejet af de ovenfor omtalte grundejere. BILAG VEDLAGT Bilag A1, A2 og A3: Plan og facadeopstalt af projektet samt højdegrænser over for naboejendom Bilag B1 og B2 : Perspektivtegninger af projektet Bilag C: Tegninger af gangbro Bilag D: Lokalplantegning nr. 27.253 med områdeafgrænsning Bilag E : Lokalplantegning nr. 27.255 med angivelse af områder, hvor der stilles særlige krav til bebyggelse, og hvor bebyggelsen punktvis kan opføres i indtil 7 etager i en højde af indtil 28 m og i en afstand i forhold til kajkant, der alene respekterer kravene til promenadebredde i henhold til lokalplanens §10, stk. 3 Bilag F : Lokalplantegning nr. 27.256 med angivelse af oplukkelig vejbro og havnepromenader BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36 Naboorientering af 9. november 1999 Knud E. Rasmussen
8. BTU 504/1999 J.nr. 611:163.0004 Dispensationer fra lokalplan nr. 183 med tillæg nr. 1, "B&W-området ved Christianskirken" INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at der i forbindelse med opførelse af bebyggelse i karré 6 meddeles dispensation fra lokalplan nr. 183 med tillæg nr. 1 "B&W-området ved Christianskirken", lokalplantillæggets § 4, stk. 3, om, at bebyggelse svarende til mindst 3 pct. af boligetagearealet skal anvendes til kollektive anlæg mv., § 6, stk. 3, vedrørende bebyggelsens etageantal og gesimshøjde, og § 7, stk. 1, vedrørende tagudformning på bebyggelse, der vender ud mod den sydøstlige del af Christianshavns Kanal at det stilles som betingelse for meddelelse af dispensationerne, at den kommende bebyggelse i karré 4 og 5 opføres med tilsvarende etageantal og gesimshøjder RESUME På baggrund af Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse på mødet den 9. september 1998 (BT 269/98) vedrørende ønskede dispensationer inden for område IV i lokalplan nr. 183 med tillæg nr. 1 søger Arkitektgruppen Aarhus for Skanska Jensen A/S som grundejer om dispensation i forbindelse med opførelse af Enhjørningens Gård, der er den første af de tre resterende boligkarreer på Christiansbro. Der søges om tilladelse til, at arealet forbeholdt til kollektive anlæg mv. reduceres fra 330 m² til 105 m², at etageantallet i bebyggelse langs Wildersgades forlængelse øges fra 4-5 etager til 5½ etage, at den maksimale gesimshøjde i bebyggelse i 5½ etage øges fra 15 m til 16 m, samt at tagudformning i bebyggelse langs Overgaden neden Vandet udføres som sadeltag som påkrævet, men opdelt i tre afsnit adskilt af tagterrasser. Bygge- og Teknikforvaltningen kan anbefale de fornødne dispensationer. Sagen har været udsendt i nabohøring inden for samme høringsområde som ved behandlingen af tillæg nr. 1 til lokalplanen, i øvrigt kombineret med en generel orientering om sagens stade og tidsplan for opførelse af de resterende byggerier på Christiansbro. Der er modtaget 14 indsigelser, der foruden at kritisere de konkrete dispensationer også indeholder en række bemærkninger om bebyggelsestæthed, parkering, trafikale problemer, friarealer, arkitektur, altaner samt høringsfrist mv. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Bygge- og Teknikudvalget drøftede i mødet den 9. september 1998 (BT 269/98) forvaltningens redegørelse om bl.a. de ønsker til dispensationer inden for område IV i lokalplan nr. 183 med tillæg nr. 1, der nu er blevet aktuelle i forbindelse med Arkitektgruppen Aarhus' ansøgning om byggetilladelse til opførelse af en boligbebyggelse – Enhjørningens Gård – med 93 boliger og ét fællesrum (den sydlige del af den i lokalplantillægget benævnte karré 6). I overensstemmelse med forvaltningens redegørelse søges der vedrørende Enhjørningens Gård om dispensation til at reducere omfanget af etageareal forbeholdt kollektive anlæg mv. fra de forudsatte mindst 3 pct., hvilket ville svare til ca. 330 m², til 105 m², til at opføre bebyggelse mod Wildersgade i 5½ etage i stedet for som forudsat i 4-5 etager, til at overskride den fastsatte gesimshøjde på 15 m med 1 m, samt til at udføre det forudsatte sadeltag på bebyggelse mod den sydøstlige del af Christianshavns Kanal som en kombination af sadeltage og tagterrasser. Den resterende boligbebyggelse – karré 4 og 5 – ønskes opført med tilsvarende gesimshøjder og etageantal. Der er endnu ikke indsendt byggeandragende på disse byggerier. Der er den 3. november 1999 givet byggetilladelse til at etablere en parkeringskælder placeret under det aktuelle byggeri samt under den kommende karré 5. Ved opførelse af Enhjørningens Gård vil parkeringsdækningen på 1 plads pr. 100 m² etageareal være iagttaget, men når de 2 næste karreer er opført, vil der mangle ca. 200 pladser, før lokalplanens krav om ca. 1.030 pladser for hele Christiansbro-bebyggelsen er opfyldt. I redegørelsen drøftet på udvalgets møde den 28. april 1999 (BT 152/99) har forvaltningen anbefalet dispensation til reduktion af det samlede antal parkeringspladser til ca. 830 pladser. Ansøgningen om dispensation fra parkeringskravet bliver aktuelt i forbindelse med byggesagsbehandlingen af bebyggelsen i karré 4 og 5. Ansøgning om reduktion af etageareal forbeholdt kollektive anlæg mv. Lokalplantillægget foreskriver, at der efter Magistratens (nu Bygge- og Teknikudvalgets) nærmere godkendelse skal opføres eller indrettes bebyggelse til kollektive anlæg og institutioner samt andre kulturelle eller sociale servicefunktioner, der naturligt finder plads i området. Etagearealet til sådanne funktioner skal udgøre mindst 3 pct. af boligetagearealet. Kravet gælder for det enkelte byggeri og er fastsat under hensyn til et krav om, at boligerne i gennemsnit skal have en størrelse på mindst 85 m². På baggrund af, at boligerne opføres med en gennemsnitlig størrelse på ca. 115 m², der sandsynliggør en begrænset efterspørgsel på fælleslokaler (bl.a. forberedes badeværelser for installation af vaskemaskiner), samt idet der ikke er planer om at opføre børneinstitutioner i området, men at dække det afledte behov for institutionspladser i naboområderne, finder forvaltningen det acceptabelt at begrænse omfanget af fælleslokaler mv. til opholdsarealer, køkken og toilet, på i alt 105 m² svarende til ca. 1 pct. af boligetagearealet som ansøgt. Fællesarealerne er placeret i stueetagen ved siden af porten i Wildersgades forlængelse. Ansøgning om forøgelse af etageantal Lokalplantillægget foreskriver, jf. Bilag A, at bebyggelse i karrerne 4-6, der vender mod kirkepladsen eller den sydvestlige del af kanalen, skal opføres i 5 (½) etage, mens bebyggelse langs færdselsarealerne vinkelret på kanalen skal opføres i 4-5 etager. Andrager søger om at måtte opføre bebyggelsen mod Wildersgades forlængelse i 5½ etage svarende til bebyggelsen mod kanalen og med samme arkitektoniske udtryk i facader og afsluttende penthouseetage, jf. Bilag B, for at tilføre det samlede byggeri større harmoni og ensartethed. Som forvaltningen redegjorde for i den tidligere redegørelse, ønskes denne forøgelse af etageantallet tillige gennemført i de to resterende boligkarreer, hvorved det samlede boligetageareal forøges med ca. 1650 m², uden at lokalplanens maksimale bebyggelsesprocent dermed overskrides. Forvaltningen finder det godtgjort med det fremsendte byggeandragende, jf. Bilag D og F, at byggeriet får et roligere og mere harmonisk udtryk og kan anbefale forøgelsen af etageantallet som ansøgt. Ansøgning om forøgelse af gesimshøjden Lokalplantillægget foreskriver, at gesimshøjden for bebyggelse angivet med 3½, 2-4, 4½, 4-5 og 5(½) ikke må overstige 15 m. Da tagetagerne i den del af bebyggelsen, der opføres i 5 ½ etage, udføres som pent-houseetager med arkitektonisk begrundede murede sikkerhedsværn omkring tagterrasser, vil gesimshøjden blive forøget svarende til sikkerhedsværnets højde. I redegørelsen drøftet på mødet den 9. september 1998 anbefalede forvaltningen en forøgelse til 15,5 m på betingelse af, at facadernes arkitektur kunne godkendes og under forudsætning af, at tage på penthouseetagerne trækkes tilbage, således at de ikke fremtræder som gesims i facadeflugten. I det fremsendte andragende er gesimshøjden øget til 16 m, jf. Bilag D og E. Arkitektfirmaet oplyser, at forøgelsen primært skyldes ønsket om at opnå mere ensartede bygningshøjder omkring Kirkepladsen for derved at give pladsen en roligere og mere entydig afslutning i de omgivende "vægge", jf. Bilag G. Gesimshøjden på den del af erhvervsbyggerierne, der vender ind mod pladsen, er således 18 m. Forvaltningen finder dette synspunkt berettiget og forøgelsen acceptabel, idet det skal pointeres, at gesimshøjden på Christians Kirke på 18 m fortsat respekteres. For at den ønskede entydighed opnås, vil det være en forudsætning, at karré 4 og 5 opføres med tilsvarende gesimshøjder, jf. Bilag G. De anførte gesimshøjder er beregnet i forhold til kote 1,8. Ansøgning om ændret tagudformning Lokalplantillægget foreskriver, at tag på bebyggelsen langs den sydøstlige del af kanalen skal udformes som sadeltag med spidsgavle af hensyn til de karakteristiske tagformer langs denne del af kanalforløbet. Andrager fortolkede i skitseforslaget, der lå til grund for den tidligere redegørelse, denne bestemmelse som tre tilbagerykkede, ikke-sammenhængende tagetager. I redegørelsen fremførte forvaltningen, at man finder denne kombination af sadeltag og penthouseetage problematisk, da den visuelt giver et abrupt udtryk i forhold til de gennemgående tagflader, der præger bebyggelsen på begge sider af kanalen i øvrigt. Andrager har imidlertid ønsket at forfølge denne idé og har efterfølgende bearbejdet den arkitektonisk, således at denne bygningsdel i byggeandragendet stadig er udformet som tre individuelle tagetager men trukket frem i facaden som typisk for sadeltaget og med lukning i form af smalle gennemgangsbygninger mellem de tre fulde tagetager. Forvaltningen finder, at bebyggelsen i sig selv samt sammenbygningen med den eksisterende nabobebyggelse, jf. Bilag E og F, derved har fået et roligere og mere egalt udtryk og kan anbefale, at der gives dispensation hertil. Dispensation I henhold til planlovens § 19, stk. 1, jf. lokalplanens § 16, kan der dispenseres fra bestemmelser i lokalplanen, hvis dispensationerne ikke er i strid med principperne i planen. Bygge- og Teknikforvaltningen kan anbefale de fornødne dispensationer vedrørende anvendelse til kollektive anlæg, etageantal, gesimshøjde og tagudformning ud fra ovenstående argumentation vedrørende hver enkelt dispensation og de stillede betingelser. Det skal tilføjes, at det ansøgte vurderes at være i overensstemmelse med lokalplantillæggets intention om, at nybyggeriet skal danne et sammenhængende byarkitektonisk hele med omgivelserne. Naboorientering Plandirektoratet har i perioden fra den 11. november 1999 til den 26. november 1999 foretaget den i henhold til planlovens § 20 forudgående naboorientering. For at tydeliggøre sammenhængen med de kommende byggerier omfatter naboorienteringsskrivelsen tillige en beskrivelse af kommende forventede dispensationer. Herudover har man fra forvaltningens side fundet det hensigtsmæssigt, at orientere om status og tidsplan for det samlede nybyggeris gennemførelse. Der er modtaget 14 henvendelser. I flere af disse gøres der indsigelse mod forhold, der ikke er til behandling p.t., ligesom lejligheden benyttes til at give udtryk for, at man foretrækker bebyggelsesplanen og arkitektudholdningen i den oprindelige lokalplan, fremfor tillæggets. Blandt generelle synspunkter er, at man finder naboorienteringens svarfrist urimelig kort, at de forhold, der ønskes dispensation til, er så omfattende, at der bør udarbejdes et nyt tillæg til lokalplanen, at der mangler klagevejledning, og at naboorienteringen kommer alt for sent i byggesagsforløbet, eftersom bygherren startede salget af lejligheder for ½ år siden, og projektet derfor må have være kendt i kommunen lige så længe. Hertil skal bemærkes, at dispensationsproceduren ikke kan iværksættes, før der foreligger et endeligt byggeandragende, og at bygherren fra forvaltningens side tydeligt er blevet gjort opmærksom på risikoen ved at udbyde lejligheder til salg i byggeri, der ikke er myndighedsgodkendt. Den fastsatte høringsfrist er i overensstemmelse med bestemmelserne i planlovens § 20, stk. 1, og er sædvanlig standard. Klagevejledning vil fremgå af den underretning om resultatet af udvalgets behandling af dispensationsindstillingen, der vil blive tilsendt indsigerne. Henvendelser fra ejere, lejere mv. 1) Skrivelse af 25. november 1999 fra A/B Tordenskjolds Gaard Indledningsvis gøres opmærksom på, at man som beboere i Strandgade 6-6B samt Wildersgade 11A-B er nærmeste naboer til nybyggeriet, og at nedramning af spuns for tiden udgør en stadig belastning. Man er imod nedsættelsen af etagearealet til kollektive anlæg m.v., idet man finder, at der allerede er lange ventetider på institutionspladser i området, og at lejligheder på 115 m² må forventes at være attraktive for børnefamilier med yderligere pres på daginstitutionerne til følge. Man finder i forvejen bebyggelsen massiv og er derfor modstander af større gesimshøjde. Endelig ser man med bekymring på den trafik i kvarteret, som det samlede nybyggeri vil afstedkomme, idet kvarteret allerede med ibrugtagningen af det første byggeri med dertil hørende parkeringskælder er blevet kraftigt belastet med trafik. Man henstiller derfor, at antallet af parkeringspladser i forbindelse med nybyggeriet begrænses mest muligt, og henviser til den kommende forbedring af den kollektive trafikbetjening med Metro og bådbus samt foreslår, at taksterne for gadeparkering sættes så højt, at pendlere med flere ikke vil finde det attraktivt at parkere i området. 2) Skrivelse af 25. november 1999 fra NOAH Henvendelsen omhandler kommunens parkeringspolitik generelt og kravet om indretning af ca. 1030 parkeringspladser i forbindelse med nybyggeriet på Christiansbro specifikt. Man finder den annoncerede reduktion på ca. 200 pladser et skridt i den rigtige retning, men slet ikke nok under hensyn til den kommende stærkt forbedrede kollektive trafikbetjening, og man opfordrer Københavns Kommune til fremover kun at tillade nye parkeringspladser i tætte bykvarterer til handicappede bilister, eventuelle beboere og vare/service-parkering. 3) Skrivelse af 25. november 1999 fra Jens Gregersen, Sankt Annæ Vester Ejendomsadministration Aps Indsigeren finder, at der ved placeringen af erhvervsbebyggelsen mellem Strandgade og havneløbet burde have være taget større hensyn til Christians Kirke ved at have trukket facaden mod Strandgade tilbage til samme facadelinie som Torvegade 2 (Ørkenfortet). En tilsvarende fadæse finder indsigeren, at kommunen er ved at tillade med det kommende boligbyggeri, idet Christians Kirke lukkes inde mellem mastodonter. De nye parkeringspladser i konstruktion bliver forbeholdt beboere og brugere i de nye bebyggelser. Gæster samt øvrige beboere og brugere vil ikke have en chance for at finde en parkeringsplads, fordi området er underforsynet med pladser. Endelig finder man Strandgade uegnet til at bære den øgede trafik i området og opfordrer til at vise forståelse for de trafikale problemer, den nye bebyggelse indebærer. 4) Skrivelse af 25. november 1999 fra gårdlauget for karreen Overgaden oven Vandet, Sofiegade mv. v/ formand Peter Mark Indledningsvis anfører man, at lokalplanens principper om tilpasning af den nye bebyggelse til den bevaringsværdige bebyggelse i området ikke ses at være overholdt, og at den nye bebyggelse på alle punkter udgør en forringelse i forhold til de projekter, der har ligget til grund for henholdsvis lokalplan nr. 183 og det senere tillæg. Navnlig finder man facaden mod Overgaden med sin gennemgående gesims, udkragede altaner og den angivne sammenbygning med nabobygningen ude af skala med den eksisterende bebyggelse og dermed ikke i overensstemmelse med anførte principper om facadeenheder af begrænset længde og etagehøjder, der harmonerer med omgivelserne. Desuden nævnes, at det tidligere var hensigten at adskille ny og eksisterende bebyggelse med en smøge eller portbygning. Vedrørende nedsættelse af etageareal til kollektive anlæg mv. spørger indsigerne til beboerværkstederne, netcafeerne, bordtennisrummene, saunaerne, selskabslokalerne, fællesvaskerierne med genanvendelse af det grå spildevand? – fleksibiliteten og fremtidssikringen? – de institutioner, der engang i fremtiden måtte blive brug for? Man påpeger, at bebyggelsernes højder ikke overholder bygningsreglementets højdegrænseplaner, og at bebyggelsen mod Overgaden er hævet fra 4½ etage til 5 etager uden at det fremgår af kommunens skrivelse. Man henviser til, at det af lokalplan nr. 183 fremgår, at altaner mod Overgaden skal udformes som franske altaner og reflekterer, at når bestemmelsen ikke står i tillægget til lokalplanen, må det skyldes en fejl. Herudover beklager man forøgelsen af etageantallet, sammenbygningen med de eksisterende bygninger, og overskridelse af en fastlagt byggelinie i Wildersgade. I den forbindelse foreslås en lavere portbygning som sammenbindende element mellem bebyggelserne. Man finder det bekymrende, at kommunen vil tillade reduktion i antallet af parkeringspladser, og forudser, at det vil gå ud over naboområderne. I den forbindelse anmoder man om en klar tilkendegivelse fra kommunen om, at parkering på kajarealerne ikke vil komme på tale, og nævner, at kajarealet i øjeblikket er fuldt af ulovligt parkerede biler. 5) Skrivelse af 25. november 1999 fra Christianshavns Lokalråd Indledningsvis finder lokalrådet det uforståeligt, at Bygge- og Teknikforvaltningen ønsker at anbefale fravigelser fra lokalplanen på dette sene tidspunkt, idet bygherren har kendt "spillereglerne" og i sin tid, da man er gået ind i projektet, må være nået til det resultat, at "det (projektet) kan betale sig". Lokalrådet vil da gentage sine protester fra tidligere over den stadigt fortsatte og accelererende planlægningsmæssige forringelse af de grundlæggende retningslinier for områdets udbygning. Vedrørende etageareal forbeholdt kollektive anlæg m.v. anføres, at arealreservationen på 3 pct. skal ses som en beskeden sikring af fremtidige børneinstitutioner, små erhvervslejemål og andre fællesanlæg. Man bringer i erindring, at der lige har været almindelig uro over de overfyldte børneinstitutioner – også på Christianshavn – og anfører, at når kommunen ikke mener, at der er behov for børneinstitutioner i området, skyldes det, at kommunen ikke har råd til at etablere institutioner til de mange nye tilflyttere. Vedrørende etageantallet i bebyggelsen langs Wildersgade bemærkes, at det i den oprindelige lokalplan var fastlagt til 4 og i tillægget til 4½ (4-5), og at der blev fokuseret på, at bebyggelsen skulle opfattes som "et byarkitektonisk hele". Indsigerne ironiserer over, at man på den baggrund finder det acceptabelt at øge etageantallet til 5½. Lokalrådet konkluderer, at et øget boligetageareal må medføre et øget samlet etageareal – altså en forøgelse af bebyggelsesprocenten, og at der ikke er kompenseret herfor med et tilsvarende større friareal og et øget antal parkeringspladser. Man finder dispensationerne i strid med lokalplanens principper og protesterer mod en tilsidesættelse af lokalplanens krav til friarealer og parkeringsdækning. 6) Skrivelse af 24. november 1999 fra Hanne Andersen og Jørgen Erik Andersen Indsigerne, der pointerer, at de er arkitekter, finder samlet set, at principperne i den oprindelige lokalplan nu er så udvandede, at byggeriet mere hører hjemme i en forstadskommune. Det anføres, at et så stort byggeri som Christiansbro bør yde et tilskud til fællesskabet i bydelen, og man foreslår derfor, at et passende servitutbelagt areal (mindst 3 procent af etagearealet) afsættes til kollektive anlæg m.v. med dispensation til, at byggeriet først opføres, når et reelt og i dag ukendt behov opstår på Christianshavn. Ens udifferentierede etageantal mod den sydvestlige del af kanalen og mod Wildersgade finder man i strid med formålet om at sikre et sammenhængende byarkitektonisk hele med omgivelserne. Ligeledes mener man ikke, at bestemmelsen om opdeling i facadeenheder af højst 25 m's længde overholdes. Man undrer sig over, hvorfor der er fastlagt maksimale gesimshøjder i lokalplanen, når man nu finder det i orden at fravige dem. Alt i alt finder man, at boligkarreerne får en meget bastant karakter i forhold til den øvrige boligbebyggelse på Christianshavn. Vedrørende bebyggelsen mod Overgaden anfører man, at sammenbygningen med den eksisterende bebyggelse ikke kan siges at være acceptabel, at bebyggelsen opføres i 5 etager og ikke som krævet 4½ etage, uden at det nævnes, at skal dispenseres hertil. Man påpeger, at den oprindelige lokalplans krav om franske altaner mod Overgaden stadig må være gældende. Endelig mener man, at det er en fejldisponering at nedsætte antallet af parkeringspladser og stiller spørgsmålet, om man har tænkt sig at inddrage promenadearealerne til parkering? 7) Skrivelse af 23. november 1999 fra Peter Juul Jeppesen Indsigeren, der gør opmærksom på, at han er byplanlægger, finder, at den nye bebyggelse isoleret set fremtræder flot og bymæssig, men at bebyggelsen er for anmassende i forhold til den omgivne bebyggelse. Penthouseetagen gør reelt bebyggelsen ½ etage for høj. Indsigeren kan ikke se nogen grund til det valgte arkitektoniske udtryk på dette sted. Selv om der arbejdes med sadeltage mod Overgaden, bliver bebyggelsen på grund af værn om tagterrasserne for høj, og taget opløses desuden i adskilte tage. Indsigeren opfatter i øvrigt penthouseetager som "hele" etager, hvorved lokalplanens bestemmelser om etageantal overskrides. Indsigeren efterlyser en begrundelse for det fremspring i facadelinien, den nye bebyggelse placeres i, i forhold til den eksisterende nabobebyggelse, og anfører, at aftenlysforholdene forringes for beboerne i det eksisterende hus. At dispensere fra bestemmelsen om, at mindst 3 pct. af etagearealet skal anvendes til kollektive anlæg m.v. findes urimeligt, idet det giver for dårlig fleksibilitet og forringet boligkvalitet på lang sigt. Vedrørende parkeringsdækningen forudsætter indsigeren, at der kompenseres for reduktionen i antallet af parkeringspladser i konstruktion ved at etablere et tilsvarende antal i gaderne, hvilket han er imod, da gaderne i forvejen er belastet af parkerede biler. Endelig fremføres, at det er direkte manipulerende, at man omtaler kommende dispensationer, således at man til den tid kan påberåbe sig, at eventuelle protester kunne være fremsat "dengang". 8) Skrivelse af 12. november 1999 fra Magistrenes Pensionskasse Pensionskassen finder, at nybyggeriet vil fremtræde som et arkitektonisk fremmed-element på Christianshavn og pointerer, at pensionskassens byggeri fra 1995 opfylder intentioner om, at nybyggeriet skal have samme karakteristika som de ældste dele af Christianshavn. Der protesteres mod, at lejlighederne forsynes med altaner, hvorved facadeudtrykket bliver et andet. Man er imod en forøgelse af gesimshøjden, idet det vil medføre en usammenhængende bygningsrække mod såvel kanalen som Wildersgade, og endelig er man imod opbrydning med tagterrasser af tagryggen i bebyggelsen langs Overgaden. 9) Skrivelse af 23. november 1999 fra Jesper Banner Indsigelsen indledes med citater vedrørende områdets fremtidige åbenhed over for bydelen med rekreative områder, gode offentlige adgangsmuligheder og livlig stemning hentet fra ATP's informationsavis "Chr.bro" fra 1996. På denne baggrund finder indsigeren, at reduktionen i etagearealet forbeholdt kollektive anlæg m.v. kun kan opfattes som et ønske om at opnå en økonomisk gevinst på bekostning af atmosfære, nærmiljø og foretagsomhed, og det konkluderes, at dispensationen decideret vil være i strid med principperne i lokalplanen og dermed en overtrædelse af planlovens § 19, stk. 1. Indsigeren, der er beboer i kvarteret, har erfaring for, at det er svært at finde en parkeringsplads i området, hvorfor han på det kraftigste tager afstand fra en nedsættelse af antallet af parkeringspladser. Vedrørende arkitekturen anføres, at boligbyggeriet er kedeligt udformet, og at højere gesimshøjder ikke udgør nogen arkitektonisk triumf. Endelig fremføres, at de rekreative arealer, der omtales i ovennævnte informations-avis, reelt udgøres af en promenade langs vandet samt kirkehaven. Kirkehaven er efter indsigerens mening for lille til at dække det konkrete behov, og det forudses, at kvarteret bliver utilfredsstillet, uengageret og dødt, hvis fællesarealerne reduceres. 10) Skrivelse af 26. november 1999 fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse Foreningen finder, at de samlede dispensationer udgør et alvorligt brud i forhold til lokalplanen, og forbryder sig mod elementære byarkitektoniske læresætninger om "det generelle" og "det specielle" ved profanarkitektur i umiddelbar nærhed af monumentalbygninger. Konkret nævnes, at en forskel i gesimshøjde på kun 1,2 m er synd for Christians Kirke, og at det vil gå ud over den visuelle kvalitet af facaderækken langs Overgaden at fravige henholdsvis gesimshøjden og tagformen. 11) Skrivelse af 19. november 1999 fra Hans Pagh Knudsen Der gøres indsigelse mod en forhøjelse af gesimshøjden, og det foreslås, at myndighederne tværtimod kræver gesimshøjden reduceret til 13-14 m af hensyn til kirken. Indsigeren finder det betænkeligt, at reducere omfanget af etageareal forbeholdt kollektive anlæg m.v. og begrundelsen herfor letfærdig. Endelig gøres der indsigelse mod reduktion i antallet af parkeringspladser, da bilerne så vil holde i gaderne. 12) Skrivelse af 21. november 1999 fra Eva Erlund og Thomas Petersen Der gøres indsigelse mod forøgelsen af etageantallet og gesimshøjden. 13) Skrivelse af 24. november 1999 fra Per Jacobsen Indsigeren, der gør opmærksom på, at han er arkitekt, finder, at begrundelserne for dispensationerne udelukkende synes at tage hensyn til nybyggeriet på bekostning af eksisterende fredede og bevaringsværdige naboskaber. Det konkluderes, at fremtidens behov for parkering og institutioner åbenbart skal klares i de omliggende bebyggelser. Med hensyn til bebyggelsen langs Overgaden finder indsigeren, at der ved udformning af facade og tag ikke er taget hensyn til lokalplanens principielle hensigt om hensyntagen og tilpasning til omgivelserne. Således overskrides maksimalt tilladte facadelængder og trempelhøjde, foruden at kravet om franske altaner er tilsidesat. Endelig fremføres det synspunkt, at sammenbygningen med nabobygningen bør udføres i bedre overensstemmelse med denne bygnings sadeltag. 14) Skrivelse af 23. november 1999 fra ejerforeningen Overgaden oven Vandet 30 A og B Ejerforeningen gør indsigelse mod, at de særlige serviceerhverv i stueetagen i karré 3, der er krævet i lokalplanen, forsvinder, og mod reduktionen af etageareal forbeholdt kollektive anlæg m.v. i den aktuelle bebyggelse. Foreningen konkluderer, at bebyggelsen i Wildersgade forhøjes med 1 til 1½ etage med deraf følgende højere udnyttelse af grunden. Man undrer sig i denne sammenhæng over, at udnyttelsesgraden hele tiden øges i lokalplanområdet, samtidig med at eksisterende karreer i kvarteret gårdsaneres. Man finder, at penthouseetagen med muret brøstning og udkraget tag mere virker som en fuld etage end en "tilbagerykket tageetage". Man foreslår, at den ønskede ensartethed og harmoni i stedet søges opnået ved at skære ned på etageantallet. Endelig fremfører man, at taget på bebyggelsen langs Overgaden udformes som et fladt tag med tre sommerhuse ovenpå, idet tagterrasserne udgør mere end 40 pct. af tagfladen. Hertil kommer, at den sydligste del af bebyggelsen er en etage højere og udføres med visuelt fladt tag. Alt sammen i strid med lokalplanens krav om sadeltage og spidsgavle. Herudover finder man zinkbeklædningen fremmed for kvarteret. Bemærkninger Indledningsvis skal bemærkes, at spørgsmålene om tætheder, byarkitektoniske helheder, parkering og trafik er blevet indgående behandlet i forbindelse med vedtagelse af både den oprindelige lokalplan nr. 183 i 1991 og tillæg nr. 1 i 1996. Lokalplantillægget blev udformet med baggrund i Henning Larsens vinderprojekt i den af ATP afholdte arkitektkonkurrence for Christiansbro og erstattede en række af de bebyggelsesregulerende og arkitektoniske bestemmelser i den oprindelige lokalplan, og den ansøgte boligkarré er – bortset fra de 4 dispensationer – i overensstemmelse med det gældende lokalplantillæg. Der er således ikke tale om fravigelser med hensyn til den maksimale bebyggelsesprocent på 180 eller friarealkravene på henholdsvis 40 pct. af boligetagearealet og 10 pct. af erhvervsetagearealet. Vedrørende altaner er det et krav i lokalplanen, at boliger så vidt muligt forsynes med opholdsaltaner. I tillægget er det oprindelige krav om, at altaner i bebyggelsen langs Overgaden neden Vandet skal være indeliggende, frafaldet. Med hensyn til opdeling af facader i mindre enheder indgår altanpartiernes afvigende facadeudformning primært i glas som et opdelende element. Fremspringet i facadeflugten mod Wildersgade er rykket frem til nabohuset, mens lokalplanens bebyggelsesplan viser en afstand på ca. 4 m. Til gengæld er fremspringets størrelse reduceret fra ca. 4 m til ca. 1,2 m, hvilket er godkendt under hensyn til, at bebyggelsesplanen er principiel. Vedrørende udformning af tagetager bemærkes, at det af lokalplantillæggets § 6, stk. 3, fremgår, at tagetager kan udformes traditionelt eller som tilbagerykket etage. Spørgsmålet om parkering vil blive taget op ved den kommende dispensationssag i forbindelse med de 2 næste boligkarreer, jf. også forvaltningens redegørelse drøftet på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 28. april 1999 (BT 152/99), hvori dispensationen blev anbefalet på betingelse af, at parkeringspladserne under boligkarreerne kan dobbeltudnyttes, og at der højst opføres 300 boliger i karreerne 4-6. Det skal tilføjes, at der ikke vil blive tilladt parkering på promenaderne langs kanalen. Vedrørende de 4 konkrete dispensationer henvises der til begrundelserne beskrevet i afsnittene ovenfor vedrørende de enkelte dispensationer, idet det supplerende skal fremhæves, at dispensationen vedrørende kollektive anlæg kun drejer sig om 225 m², hvortil der ikke er ønsker om kommunal overtagelse, at dispensationen vedrørende etageantallet alene drejer sig om fløjen mod færdselsarealet mellem karré 5 og 6 (Wildersgades forlængelse) og dermed kun berører de interne lysforhold mellem nybyggerierne, at forøgelsen af gesimshøjden mod Wildersgades forlængelse og den sydvestlige del af kanalen drejer sig om 1 m i forhold til en højde på 15 m og er arkitektonisk begrundet ud fra et ønske om muret rækværk, samt at tagudformningen mod Overgaden neden Vandet med opdeling i 3 sadeltage er med til at understrege facadeopdelingen langs hermed. BILAG VEDLAGT A Lokalplantegning nr. 27.113 med det aktuelle byggeri markeret B Situationsplan C Luftfoto med boligkarreerne indtegnet D Facader mod Wildersgade samt snit E Facader mod Christianshavns Kanal F Sammenbygning med eksisterende bygninger G Snit/opstalt fra kirkepladsen mod boligbebyggelsen BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36 Kopi af naboorientering af 11. november 1999. Kopi af de modtagne henvendelser Knud E. Rasmussen
9. BTU 492/1999 J.nr. 631.0023/99 Erklæring til Landsbyggefonden i forbindelse med ombygning af plejehjemmene Bonderupgård, Aftensol og Rundskuedagens Plejehjem "Vesterbro" INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Bygge- og Teknikudvalget bemyndiges til at afgive erklæring til Landsbyggefonden om, at kommunen vil afstå fra at kræve tilbagebetaling af lån til fonden i det omfang plejeboligafdelingerne i Bonderupgård, Aftensol og Rundskuedagen ikke kan tilbagebetale de tilsvarende lån fra fonden som følge af kommunens udøvelse til sin tid af de på ejendommene tinglyste tilbagekøbsdeklarationer RESUME Landsbyggefonden har rettet henvendelse til Bygge- og Teknikforvaltningen med anmodning om, at kommunen afgiver erklæring om, at kommunen ved udøvelse af den på ejendommen tinglyste deklaration om tilbagekøbsret i år 2040 vil holde Landsbyggefonden skadesløs, såfremt plejeboligafdelingen i Bonderupgård ikke på dette tidspunkt kan tilbagebetale et af fonden ydet lån på ca. 8.520.000 kr. (skema A). Tilsvarende henvendelser fra Landsbyggefonden må i nærmeste fremtid forventes fremsendt vedrørende plejeboligafdelingerne i Aftensol og Rundskuedagens Plejehjem "Vesterbro" – omfattende lån på henholdsvis ca. 5.705.000 kr. og 5.925.000 kr. (skema A). SAGSBESKRIVELSE Ejendommen matr.nr. 3386 Brønshøj er i 1970 af kommunen solgt til Den selvejende Institution Bonderupgård med ret til tilbagekøb for 505.000 kr. i år 2040 og senere uden erstatning for bygninger. Hvad angår Aftensol er ejendommen solgt af kommunen i 1974 med ret til tilbagekøb for andel af 2.870.427 kr. i år 2035 og senere uden erstatning for bygninger. Rundskuedagens Plejehjem har erhvervet ejendommen i 1967 med ret for kommunen til tilbagekøb for 395.000 kr. i år 2035 og senere uden erstatning for bygninger. I mødet den 16. juni 1999 tiltrådte Borgerrepræsentationen indstillinger om støtte i henhold til almenboligloven til ombygning af ovennævnte 3 plejehjem til plejeboliger med tilhørende servicearealer. For så vidt angår de selvejende institutioner Bonderupgård og Rundskuedagens Plejehjem, er bebyggelserne efterfølgende blevet overdraget til almene afdelinger under henholdsvis Samvirkende Boligselskaber og Foreningen Socialt Boligbyggeri. Plejehjemmet Aftensol indgår fortsat som en almen afdeling under Boligselskabet AKB, København. Plejeboligerne finansieres med 30-årige realkreditlån (84%), beboerindskud (2%) og 14% finansieres ved lån fra Landsbyggefonden mod, at kommunen til fonden yder et lån af tilsvarende størrelse. "Grundkapitalen" afholdes således af kommunen og indbetales til fonden, der står som kreditor med forpligtigelse til at sørge for sikkerhed for kommunens lån. "Grundkapitalen" er i indstillingerne (skema A) vedrørende de 3 bebyggelser opgjort således: Bebyggelse Anskaffelsessum "Grundkapital" Bonderupgård 60.872.000 8.522.100 Aftensol 40.764.000 5.707.000 Rundskuedagen 42.339.000 5.927.000 Lånene, der er rente- og afdragsfri indtil videre, har en løbetid på 50 år, dvs. forfalder til indfrielse efter det tidspunkt, hvor kommunen kan gøre sin tilbagekøbsret gældende. Landsbyggefonden vil gennem den ønskede erklæring sikre sig mod, at kommunen, der som nævnt har ydet lån af tilsvarende størrelse til Landsbyggefonden, ikke kræver disse lån fuldt indfriet, hvis debitor – de respektive plejeboligafdelinger – ikke er i stand til at indfri lånene. Landsbyggefonden har rejst spørgsmålet over for By- og Boligministeriet, der tidligere i tilsvarende tilfælde har tilkendegivet, at By- og Boligministeriet er enig i, at Landsbyggefonden kan stille et sådant vilkår. Ministeriet lægger herved vægt på, at det i realiteten er kommunen, som yder lånene, ligesom det er kommunen, som har pålagt deklarationerne, medens fonden kun står for udbetalingen af lånene. Det ville således ikke være rimeligt, hvis fonden skulle bære risikoen for, at lånene ikke bliver tilbagebetalt. Bygge- og Teknikforvaltningen skal på denne baggrund foreslå, at der afgives erklæringer som beskrevet ovenfor, idet dette vil være en betingelse for finansieringen af byggerierne. Knud E. Rasmussen
10. BTU 466/1999 J.nr. 69.0002/98 Tilskudsdeklarationsmidler - Vesterbro Byfornyelsescenter, Byfornyelsesskolen INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at der som tilskud til drift af Byfornyelsesskolen i år 2000 ydes et tilskud på 450.000 kr., der udbetales kvartalsvis på nærmere angivne vilkår RESUME Fra Vesterbro Byfornyelsescenter har Bygge- og Teknikforvaltningen modtaget ansøgning om tilskud på 450.000 kr. til delvis dækning af drift af Byfornyelsesskolen i år 2000. Bygge- og Teknikudvalget behandlede i mødet den 29. september 1999 (351/99) bl.a. en ansøgning fra Vesterbro Byfornyelsescenter om tilskud på i alt 684.000 kr. til Byfornyelsesskolens drift i 1999-2000. Ansøgningen blev imødekommet for så vidt angår 234.000 kr. vedrørende driften i 1999, idet det samtidig blev oplyst, at såfremt der ikke viste sig mulighed for dækning fra anden side, ville særskilt ansøgning vedrørende år 2000 blive forelagt udvalget. SAGSBESKRIVELSE Generelt Ultimo 1998 var der som indbetalinger fra ejendomme, der havde frigjort sig fra tilskudsdeklarationer, indbetalt ca. 13,3 mio. kr. I 1999 er indtil videre indbetalt yderligere ca. 3,1 mio. kr. I mødet den 29. september 1999 behandlede Bygge- og Teknikudvalget 16 indkomne ansøgninger om støtte med deklarationsmidler, herunder fra Vesterbro Byfornyelsescenter. Der blev på baggrund heraf disponeret over 950.000 kr. af midlerne. I samme møde bemyndigede Bygge- og Teknikudvalget forvaltningen til af tilskuds-midlerne at bevilge støtte som tilskud eller lån til følgende formål: 1) bygningsmæssige foranstaltninger eller indkøb af inventar i forbindelse med etablering af fælles beboerfaciliteter eller lignende formål samt til renovering af fælleslokaler, såfremt udgifterne forbundet hermed ikke kan afholdes over ejendommens drift. 2) renovering og/eller forbedring af friarealer, hvortil udgifterne ikke kan afholdes over ejendommens drift. Støtte kan ikke ydes til arbejder, der har karakter af vedligeholdelse eller vedrører lokaler, der udelukkende anvendes til kontorformål. I det omfang, der er tale om større beløb, og der er mulighed for at opnå sikkerhed i fast ejendom, ydes støtten som lån. I modsat fald ydes tilskud. Det maksimale støttebeløb blev fastsat til 250.000 kr., og det vil være en betingelse, at ansøger udviser et vist medengagement. Hvor der er tale om ansøgninger vedrørende beløb over 250.000 kr., skal disse forelægges Bygge- og Teknikudvalget særskilt. Plandirektoratet har på denne baggrund i november måned 1999 bevilget Praterkarreens Gårdlaug et tilskud på 150.000 kr. til delvis dækning af etablering af multiboldbane i karreens gårdanlæg. Ansøgning fra Vesterbro Byfornyelsescenter Den oprindelige ansøgning fra Vesterbro Byfornyelsescenter blev behandlet på mødet den 29. september 1999. Der var ansøgt om i alt 684.000 kr. som støtte til drift af Byfornyelsesskolen i 1999 og år 2000. Bygge- og Teknikudvalget tiltrådte, at der som støtte til driften i 1999 blev ydet et tilskud på 234.000 kr., og fornyet ansøgning skulle forelægges udvalget, såfremt der ikke fra anden side måtte vise sig mulighed for støtte til driften i år 2000. Fra Vesterbro Byfornyelsescenter er den 18.november 1999 modtaget supplerende ansøgning om støtte til driften i år 2000. De samlede udgifter til skolens drift i år 2000 er opgjort til i alt 680.000 kr., hvoraf langt den væsentligste del vedrører udgifter til fastansat personale og 10 personer i jobtræning. Byfornyelsesskolen er fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen sikret en årlig støtte på 230.000 kr. årlig til aflønning af fast personale (karréstafet) indtil ophøret af den fysiske byfornyelse. Ansøgningen er især motiveret i ønsket om i år 2000 at kunne fastholde den nuværende leder af skolen, hvilket er en forudsætning for at bevare den eksisterende struktur i beboerinddragelsen, hvor Byfornyelsesskolens opgave er at fungere som bindeled til det uorganiserede græsrodsarbejde. Byfornyelsescenteret foreslår, at støtten udbetales terminsvis, således at der kan reguleres i forhold til tilskud fra anden side. På denne baggrund indstiller forvaltningen, at der for år 2000 ydes et tilskud på maksimalt 450.000 kr., således at der nu udbetales 112.500 kr. svarende til første kvartal af år 2000, mens udbetaling af restbeløbet vil ske kvartalsvis og i øvrigt på betingelse af, at der ikke opnås tilstrækkelig dækning fra anden side. Knud E. Rasmussen
11. BTU 490/1999 J.nr. 408.0012/99 VIBO's udlejningsforsøg i Vibeengen INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at Bygge- og Teknikforvaltningen meddeler By- og Boligministeriet, at Københavns Kommune kan anbefale, at VIBO's generelle forsøgsansøgning for så vidt angår vilkåret om, at enlige skal kunne leje en bolig med 3 eller flere rum på lige fod med familier med et barn, og at par skal kunne leje en bolig med 4 eller flere rum på lige fod med familier med mindst et barn, tillige skal omfatte afdeling Vibeengen RESUME Bygge- og Teknikudvalget godkendte den 29. september 1999 forvaltningens indstilling om udlejningsforsøg bl.a. omfattende alle afdelinger i Boligforeningen VIBO – bortset fra afdeling Vibeengen, for hvilken afdeling der er godkendt et særskilt udlejningsforsøg. Forsøgsansøgningerne er den 1. oktober 1999 fremsendt til By- og Boligministeriet med kommunens anbefaling. VIBO har siden tilkendegivet overfor forvaltningen, at det var boligforeningens intention, at vilkåret om, at enlige skal kunne leje en bolig med 3 eller flere rum på lige fod med familier med et barn, og at par skal kunne leje en bolig med 4 eller flere rum på lige fod med familier med mindst et barn, tillige skulle omfatte afdeling Vibeengen. By- og Boligministeriet har på telefonisk forespørgsel fra VIBO tilkendegivet, at man vil være sindet at meddele den fornødne dispensation fra udlejningsreglerne under forudsætning af kommunens anbefaling. På denne baggrund foreslås, at forvaltningen tilkendegiver overfor Ministeriet, at man er enig heri. Knud E. Rasmussen
12. BTU 468/1999 J.nr. 1410.0011/98 Investeringsplan for Vej & Park år 2000 og 2001 INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender Vej & Parks investeringsramme for år 2000 i henhold til denne indstilling at Bygge- og Teknikudvalget drøfter udfyldelsen af Vej & Parks investeringsramme for år 2001 Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller endvidere, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, at de i budgetforliget afsatte midler til gennemførelse af en handlingsplan for trafikafviklingen i København i år 2000 (20 mio. kr.) anvendes i henhold til denne indstilling at der senest den 1. maj 2000 fremlægges forslag til anvendelse af de i budgetforliget afsatte midler til gennemførelse af en handlingsplan for trafikafviklingen i København (20 mio. kr. årligt) i årene 2001-2003 RESUME Den 29. september 1999 godkendte Bygge- og Teknikudvalget, at Vej & Parks investeringsplan for 1999 blev revideret, herunder at 5,5 mio. kr. af investeringsrammen for 1999 skal søges overført til investeringsrammen for år 2000. Samtidig udsattes behandlingen af Vej & Parks investeringsplan for år 2000 og 2001, bl.a. set i lyset af det på daværende tidspunkt forventede budgetforlig for år 2000 mv. Den 14. oktober indgik et flertal i Borgerrepræsentationen et budgetforlig, som bl.a. indebærer, at der afsættes 20 mio. kr. i hvert af årene 2000-2003 – i alt 80 mio. kr. – til at gennemføre en handlingsplan for trafikafvikling i København. I år 2000 foreslås budgetforligsmidlerne anvendt til en øget indsats indenfor områderne fornyelse af signalanlæg, busprioritering, terminalforbedringer og forbedringer på cykelområdet. Inden 1. maj år 2000 fremlægges et samlet forslag til anvendelse af midlerne i årerne 2001-2003. Sagen var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden i mødet den 10. november 1999 og i mødet den 24. november 1999. Ved begge møder blev sagen udsat. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Vej & Parks investeringsplan fastlægger anvendelsen af midler til anlægsprojekter inden for den vedtagne budgetramme for de to anlægskonti, hhv. konto 2.22.3 "Vejanlæg" (den tidligere Vejafdeling) og konto 0.21.3 "Parker og legepladser" (den tidligere Parkafdeling). Fusionen mellem den tidligere Vejafdeling og den tidligere Parkafdeling til den nye Vej & Park har bl.a. haft til hensigt at betragte byens offentlige rum under et ud fra et helhedssyn. Med udgangspunkt i dette fremlægges nu en samlet investeringsplan, som dækker hele Vej & Parks ansvarsområde. Der vil dog af hensyn til formelle krav fortsat blive skelnet mellem de to hovedkonti. For at kunne skabe større overskuelighed over de mange projekter og for at kunne gøre det klarere, hvordan midlerne prioriteres, er den nye investeringsplan opdelt i 7 indsatsområder: 1. Torve, pladser og gågader 2. Cykeltrafik 3. Parker og legepladser 4. Vejanlæg, broer og bygværker 5. Busprioriterings- og terminalprojekter 6. Trafikprojekter 7. Diverse projekter I forlængelse af det indgåede budgetforlig for år 2000-2003 tilføjes endvidere projekter som led i gennemførelsen af en handlingsplan for trafikafvikling i København. Uddybning af indstilling og evt. alternativer herti 2000 Vej & Parks investeringsramme for år 2000 foreslås anvendt på følgende måde (se bilag 1) 1. Torve, Pladser og gågader, i alt 19,0 mio. kr. Otto Krabbes Plads: 2,5 mio. kr. (Finansieres med 50% fra vejkontoen og 50% fra parkkontoen, se nedenfor. Projektramme totalt: 10 mio. kr., afsluttes 2001) Emdrup Torv: 3,5 mio. kr. (Suppleres med 1,5 mio. kr. fra budgetforligsmidlerne, se nedenfor, herudover midler fra HT) Halmtorvet, etape 1, (1. og 2. del): 7,0 mio. kr. (Afsluttes 2001 med 5 mio. kr., der er afsat midler i investeringsplanen til en færdiggørelse af etape 2 og 3 i fuld omfang i årene 2001-2003.) Blågårds Plads: 6,0 mio. kr. (Projektramme i alt 11 mio. kr., afsluttes i 2001 med 5 mio. kr.) 2. Cykeltrafik, i alt 11,0 mio. kr. Cykelsti, Reventlowsgade: 0,7 mio. kr. Cykelsti, Vester Farimagsgade: 0,8 mio. kr. (Cykelsti langs banegraven ved Vesterport Station) Cykelsti, Vindebrogade: 1,3 mio. kr. (Indgår i Cykelstiprioriteringsplanen og gennemføres i forbindelse med renoveringen af kajen) Cyklister i Indre By: 2,0 mio. kr. (1,0 mio. kr. flyttes fra 1999, projektet afsluttes i 2000. Består af en række projekter, der skal forbedre cyklisternes fremkommelighed i Indre By. Indgår i EU-projektet ZEUS) Nørrebro Cykelrute, etape 3: 2,4 mio. kr. (Nørrebrogade-Mimersgade. Etapen afsluttes i 2000. Etapen omfatter bl.a. en revideret linieføring ved Tagabo i forlængelse af Bygge- og Teknikudvalgets beslutning) Cykelparkering ved terminaler: 0,5 mio. kr. (0,2 mio. kr. flyttes fra 1999. Omfatter forbedret cykelparkering ved Vesterport Station og i Jernbanegade ved Rådhuspladsen. Indgår i ZEUS-projektet) Cykelstriber og småknaster, Indre By: 1,2 mio. kr. (Herefter resterer ufinansierede projektønsker på 1,5 mio. kr. Projektet skal fremme trafiksikkerheden for cyklister ved etablering af cykelstriber mv.) Hammerichsgade: 1,2 mio. kr. (Sidste etape, projektet afsluttes i 2000) Ingerslevsgade v. DGI: 0,4 mio. kr. (Projektet færdiggøres i 2000) 3. Parker og legepladser, i alt 8,4 mio. kr. Restaurering af Kastellet: 0,6 mio. kr. (Overføres fra 1999. Færdiggørelse af arbejderne i Churchillparken og i Langelinieanlægget, herunder ny cykel- og gangsti) Havneparken på Islands Brygge: 4,0 mio. kr. (Sidste etape af den nyanlagte havnepark) Naturskole, Utterslev Mose: 1,3 mio. kr. (Projektramme i alt 2,1 mio., afsluttes i 2001 med 0,8 mio. kr. Byggeri af nye faciliteter som erstatning for nedlagte naturværksted i Skolebotanisk Have) Otto Krabbes Plads: 2,5 mio. kr. (Parkdelen af den nyanlagte plads. Finansieres med 50% fra vejkontoen og 50% fra parkkontoen, se ovenfor. Projektramme totalt: 10 mio., afsluttes 2001) 4. Vejanlæg, broer og bygværker, i alt 13,5 mio. kr. Kalvebod Brygge: 3,5 mio. kr. (I alt ca. 20 mio. kr., afsluttes 2001. Projektet omfatter en totalomlægning af strækningen mellem Bernstorffsgade og Langebro) Strandgade vest for Torvegade: 2,5 mio. kr. (Projektet omfatter en renovering af granitbelægningen. Vedrører strækningen ud for Unibanks/ATP's nybyggeri.) Bygværker: 6,5 mio. kr. (Tilbagevendende årlig ramme, der anvendes til renovering af broer og kajanlæg. I år 2000 anvendes midlerne bl.a. til renovering af kajen ved Vindebrogade og Ved Stranden) Skydebanegade: 1,0 mio. kr. (Hertil kommer grundejernes bidrag på: 4,0 mio. Projektet omfatter en omlægning af kørebanen med hastighedsdæmpende foranstaltninger samt plantning af træer) 5. Busprioriterings- og terminalprojekter, i alt 8,3 mio. kr. Bernstorffsgade: 5,8 mio. kr. (DSB og HT indskyder hver et tilsvarende beløb. Igangsætning af projektet afventer beslutning om, hvorvidt Bernstorffsgade skal inddrages i planerne for kapacitetsudvidelse af Hovedbanegården) Busprioritering: 2,0 mio. kr. (Hertil kommer yderligere 2,0 mio. fra budgetforligsmidlerne, se nedenfor. Midlerne anvendes til fremme af bustrafikafviklingen) Valby Station, etape 2: 0,5 mio. kr. (DSB og HT indskyder hver et tilsvarende beløb. Projektet, der forbedrer omstigningsforholdene mellem tog og bus, afsluttes i år 2000) 6. Trafikprojekter, i alt 2,7 mio. kr. Pulje til realisering af EU-projekter: 0,7 mio. kr. (Midlerne anvendes til Roadpricing-projektet PERFECT, et 3-årigt projekt, og COST 342, der er et 3-årigt projekt om parkering) Trafikplan, Kongens Enghave: 0,2 mio. kr. (Overført fra 1999, projektet færdiggøres i 2000) Kvarterplan Vesterbro: 1,0 mio. kr. (0,5 mio. overført fra 1999. Midlerne anvendes til gennemførelse af et trafikforsøg) Hastighedsplan, demoprojekt: 0,5 mio. kr. (Med udgangspunk i en hastighedsplan for København gennemføres der et demonstrationsprojekt i Vigerslev) Udskiftning af signalanlæg: 0,3 mio. kr. (Hertil kommer yderligere 4,0 mio. kr. fra budgetforligsmidlerne, se nedenfor. Midlerne anvendes til udbygning af digitale signalstyringssystemer) 7. Diverse formål, i alt 3,3 mio. kr. Projektforberedelse: 1,5 mio. kr. (Tilbagevendende årlig ramme. Hertil kommer yderligere 1,5 mio. kr. fra budgetforligsmidlerne, se nedenfor.) Kgs. Nytorv – udbudsproces: 1,0 mio. kr. (0,8 mio. kr. er overført fra 1999) Gl. Telefonkiosker: 0,5 mio. kr. Stadetelte: 0,3 mio. kr. 8. Budgetforligsprojekter, i alt 20,0 mio. kr. Den 14. oktober indgik et flertal i Borgerrepræsentationen et budgetforlig, som bl.a. indebærer, at der afsættes 20 mio. kr. i hvert af årene 2000-2003 – i alt 80 mio. kr. – til at gennemføre en handlingsplan for trafikafvikling i København. Som det er fastlagt i forliget, vil Bygge- og Teknikforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen udarbejde et samlet forslag til anvendelsen af midlerne på baggrund af en trafikplan. Bygge- og Teknikforvaltningen forventer at kunne fremlægge planen og forslaget senest den 1. maj 2000. Dette tidspunkt er imidlertid for sent til, at der vil kunne planlægges en målrettet og fornuftig anvendelse af midlerne i år 2000. Derfor fremlægges allerede nu følgende konkrete forslag til anvendelse af budgetforligsmidlerne i 2000 (forslagene er uddybet i bilag 2 og vises tillige på bilag 1): Signaludskiftning (se under indsatsomr. 6. Trafikprojekter): 4,0 mio. kr. Busprioritering (se under indsatsomr. 5. Busprioriterings- og terminalprojekter): 2,0 mio. kr. Terminaler (se under indsatsomr. 1. Torve og pladser, gågader): I alt 7,5 mio. kr. · Rådhuspladsområdet, arkitektkonkurrence: 2,0 mio. kr. · Nedrivning af terminalen: 3,0 mio. kr. Såfremt der ikke er truffet beslutning herom senest den 1. september 2000 overføres 1,5 mio. kr. til yderligere signalfornyelse og 1,5 mio. kr. til belægningsfornyelse på cykelstier. · Emdrup Torv: 1,5 mio. kr. (Suppleres med 3,5 mio. kr. fra investeringsrammens ordinære midler, se ovenfor. De øvrige "jubilæumstorve" – Husum og Brønshøj Torv – søges realiseret hurtigst muligt. Der er således afsat midler til Husum torv i år 2001, mens gennemførslen af Brønshøj Torv-projektet afventer en prioritering af de ikke disponerede midler for årene 2001 og 2002). · 1,0 mio. kr. til forberedelse af ombygningen af Nørreport Station (Københavns Kommunes andel af de samlede omkostninger til projektet er anslået til 20 mio. kr. De resterende 19 mio. kr. afventer en prioritering af de ikke disponerede midler for årene 2001 og 2002). Cykelforbedringer: 5,0 mio. kr. til forbedringer af cykelstier, heraf 3 mio. til belægningsfornyelse. Projektudvikling og planlægning: 1,5 mio. kr. 2001 Som et oplæg til udvalgets drøftelse har forvaltningen jf. bilag 1 fremlagt et forslag til anvendelse af Vej & Parks investeringsramme for år 2001. Projektet til omlægning af Kalvebod Brygge er indpasset, idet dette dog har den konsekvens, at en række andre projektønsker må udgå. I det omfang Bygge- og Teknikudvalget måtte ønske at gennemføre andre projektønsker, fx Husum og Brønshøj Torv eller flere cykelstiprojekter, kan det ske ved en nedprioritering af andre projekter eller ved den endelige fastlæggelse af de i budgetforliget afsatte midler til gennemførelse af en handlingsplan for trafikafviklingen i København (20 mio. kr.). Bemærk, at der således i bilag 1 endnu ikke er taget stilling til anvendelsen af budgetforligets midler 2002-2003 og frem Af bilag 1 fremgår desuden de projekter/det forbrug, som er en følge af allerede trufne beslutninger eller andre væsentlige forpligtelser for årene 2002 og 2003. Som det fremgår af rubrikken "Difference mellem projekter totalt og ramme" nederst i bilaget, er der endnu ikke disponeret over 35,4 mio. kr. i 2002 og 49,7 mio. kr. i 2003. Heri indgår 20 mio. kr. i hvert af årene, som udgør de i budgetforliget afsatte midler til gennemførelse af en handlingsplan for trafikafviklingen i København. Fremtidige ønsker I kolonnen "fremtidige ønsker" er samlet de skønnede udgifter til projektønsker, som endnu ikke er prioriteret eller vedtaget. Selv om der er en vis usikkerhed forbundet med beløbsstørrelser mv., er projekterne medtaget for fuldstændighedens skyld. Økonomi Vej & Parks samlede investeringsramme er for 1999 60,8 mio. kr. Heraf udgør konto 2.22.3 "Vejanlæg" 49,3 mio. kr. og konto 0.21.3 "Parker og legepladser" 11,5 mio. kr. Bygge- og Teknikudvalget har besluttet at søge overført i alt 5,5 mio. kr. fra 1999 til år 2000 fordelt med 4,9 mio. kr. på konto 2.22.3 "Vejanlæg" og 0,6 mio. kr. på konto 0.21.3 "Parker og legepladser". I forlængelse heraf, vil Vej & Parks investeringsramme for år 2000 udgøre i alt 85,7 mio. kr. fordelt med 55,3 mio. kr. på konto 2.22.3 "Vejanlæg" og 10,4 mio. kr. på konto 0.21.3 "Parker og legepladser" samt 20 mio. kr. fra budgetforliget. I år 2001 forventes Vej & Parks investeringsramme at udgøre i alt 80,8 mio. kr. fordelt med 50,4 mio. kr. på konto 2.22.3 "Vejanlæg" og 10,4 mio. kr. på konto 0.21.3 "Parker og legepladser" samt 20 mio. kr. fra budgetforliget. BILAG VEDLAGT 1. Investeringsplan for Vej & Park 1999 – 2003 (dateret 14. oktober 1999) 2. Notat vedr.: Budgetforligets trafikdel Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 10. november 1999. /Ole Bach
13. BTU 500/1999 J.nr. 2141:108.0001/95 Parkeringskælder under Kongens Nytorv (tidligere sag nr. BT 334/99) INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at p-anlægget inklusive etablering af pladsoverfladen udbydes i investorudbud efter en "BOT-model" at investor kan anvende op til 25% af de 870 p-pladser som langtids p-pladser at der i forbindelse med ibrugtagning af de 870 nye p-pladser under Kongens Nytorv nedlægges 655 gade p-pladser i området omkring Kongens Nytorv at de bydende investorer i forbindelse med udbudet kan konkurrere på, i hvilken udstrækning kommunens årlige provenutab fra nedlagte gade p-pladser kan dækkes at investor ikke må tilbyde rabatordninger på korttids p-pladser, der er billigere end kommunens rabatordninger i rød zone at investors timepriser på korttids p-pladserne ikke reguleres af kommunen at investor forestår vedligeholdelsen af p-anlægget at Vej & Park forestår vedligeholdelsen af overfladebelægningen at der gives en kapitalbevilling på 2 mio. kr. til Vej & Park på konto 2.22.3 ("Vejanlæg") til gennemførelse af investorudbudet. Udgiften forventes fordelt med 1,8 mio. kr. i 1999 og 0,2 mio. kr. i 2000 og finansieres af det i 1999 afsatte rådighedsbeløb og det forventede rådighedsbeløb i 2000 at udbudsgrundlaget forelægges for Bygge- og Teknikudvalget inden iværksættelse af udbudet RESUME Borgerrepræsentationen tiltrådte på mødet den 27. august 1998 (BR 414/98) indstilling om, at der forberedes et investorudbud med henblik på realisering af en for kommunen udgiftsneutral omlægning af Kongens Nytorv ved etablering af et privat underjordisk parkeringsanlæg. Bygge- og Teknikforvaltningen har på den baggrund vurderet en række forhold, der har betydning for projektets rentabilitet og de fremtidige driftsvilkår, for herigennem at etablere et klart og entydigt udbudsgrundlag, jf. den tidligere forelagte indstilling om lokalplanforslag for Kongens Nytorv. Bygge- og Teknikforvaltningen anbefaler, at de oplistede forudsætninger for investorudbudet vedtages. Forvaltningen har endvidere revurderet de økonomiske forudsætninger for parkeringsanlægget i den tidligere fremsendte projektmappe og vedlægger til orientering notat af 4. august 1999 vedrørende projektets rentabilitet, jf. bilag 1. Konklusionen er, at projektet fortsat vurderes at være rentabelt. Sagen var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden i mødet den 15. september 1999, hvor den blev udsat. Siden har Vej & Park fremsendt supplerende notat af 22. november 1999 vedrørende p-pladser i området omkring Kongens Nytorv inklusive notat af 4. august 1999 (revideret 22. november 1999). Begge notater er vedlagt. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I forlængelse af Borgerrepræsentationens principbeslutning om omlægning af Kongens Nytorv (BR 91/97) besluttede Borgerrepræsentationen på mødet den 27. august 1998 (BR 414/98), at der skal gennemføres en udgiftsneutral omlægning af torvet ved realisering af den i projektmappen foreslåede etablering af et privat underjordisk parkeringsanlæg på Kongens Nytorv, og at der i konsekvens heraf iværksættes udarbejdelse af lokalplan samt forberedes et investorudbud. Udgangspunktet for det videre arbejde har således været et underjordisk parkeringsanlæg med plads til 870 biler (projektmappens forslag A), 2 alternative forslag til belægningen på kørebaner og cykelstier (projektmappens overfladeforslag I og II), samt granitfliser på fodgængerarealet omkring Krinsen. Selve Krinsen retableres med samme belægning som i dag. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Finansieringsmodeller I forbindelse med forberedelsen af investorudbudet er der vurderet en række finansieringsmodeller. I bilag 1 er der redegjort for 3 modeller, der har været nærmere vurderet for så vidt angår kommunens risiko ved anlæg og drift. Bygge- og Teknikforvaltningen vurderer, at en BOT-model (Build, Operate, Transfer) mindsker kommunens risiko mest muligt ved såvel anlæg som drift. Hvorvidt grunden skal sælges eller udlejes til investor i aftaleperioden, vil nærmere blive vurderet, således at dette vil kunne indgå i udbudsmaterialet for investorudbudet. Parkeringsanlæggets opdeling i korttids- og langtidsparkeringspladser Med udgangspunkt i Trafik- og Miljøplanens målsætning om, at biltrafikniveauet i kommunen ikke må stige, vurderes det at være nødvendigt at begrænse muligheden for at indrette langtids p-pladser i anlægget for ikke at øge pendlernes muligheder for at køre i bil til og fra arbejde. Bygge- og Teknikforvaltningen vurderer, at lokale behov kan begrunde, at 25% (218 pladser) af anlægget kan udlejes til langtidsparkering, uden at der hermed åbnes op for pendlerparkering. Nedlæggelse af gadeparkeringspladser Af Trafik- og Miljøplanen fremgår det, at ved etablering af nye parkeringsanlæg i Indre By skal der samtidig nedlægges gadeparkering, således at den samlede parkeringskapacitet i Indre By ikke øges. I bilag 1 er der redegjort for 4 modeller for nedlæggelse af gade p-pladser. I forbindelse med vedtagelsen af Trafik- og Miljøplanen i januar 1997 blev der også vedtaget en Cykelstiprioriteringsplan, der bl.a. indebærer, at der som følge af udbygningen af cykelstinettet i området omkring Kongens Nytorv skal nedlægges 165 gadeparkeringspladser (de fleste inden 2006). Med etablering af 870 ny p-pladser under Kongens Nytorv vil de 165 af pladserne således være kompensation for de gade p-pladser, der vil blive nedlagt som følge af gennemførelsen af Cykelstiprioriteringsplanen. Efter vedtagelsen af Trafik- og Miljøplanen er der nedlagt 50 p-pladser foran Magasin som følge af metrobyggeriet. Bygge- og Teknikforvaltningen vurderer på den baggrund, at der ved ibrugtagning af parkeringsanlægget på Kongens Nytorv skal nedlægges yderligere 655 gade p-pladser. (Dette svarer til den i bilag 1 beskrevne model 2) Dækning af provenutabet fra nedlagt gadeparkering Ved nedlæggelse af 655 gade p-pladser som omtalt ovenfor, får kommunen et årligt provenutab i størrelsesordenen 12 mio. kr. En fornyet behandling af de i projektmappen anførte anlægs- og driftsøkonomiske forhold viser, at det beskrevne p-anlæg kan realiseres på et økonomisk sammenhængende grundlag, jf. bilag 1. Heraf fremgår det bl.a., at anlæggets "tilbagebetalingsevne" er afhængig af udnyttelsesgraden. Afhængig af udnyttelsen vil overskuddet (efter afskrivning og forrentning) af anlægget komme 4 til 18 år efter ibrugtagningen. P-anlægget vurderes at kunne blive en god forretning for investor, men det vurderes ikke at være muligt, at p-anlægget vil kunne bidrage med op til 12 mio. kr. årligt til dækning af kommunens provenutab ved nedlæggelsen af gade p-pladser. Bygge- og Teknikforvaltningen vurderer på den baggrund, at kommunens provenutab fra nedlagte gade p-pladser bedst søges dækket ind ved, at de bydende i forbindelse med investorudbudet konkurrerer på, i hvilken udstrækning de kan dække kommunens provenutab fra nedlagte gade p-pladser. Regulering af takstpolitikken i p-anlægget For så vidt angår eventuelle langtids p-pladser, vurderes der ikke at være behov for, at kommunen regulerer taksterne, idet disse pladser konkurrerer med tilsvarende pladser i de øvrige private p-anlæg i området omkring Kongens Nytorv. Med hensyn til korttids p-pladserne i parkeringsanlægget vurderer Bygge- og Teknikforvaltningen, at rabatordninger på korttids p-pladserne af hensyn til at begrænse pendleres brug af pladserne ikke må være billigere end kommunens rabatordninger i rød zone For så vidt angår timeprisen på parkeringsanlæggets korttids p-pladser, vurderes det, at såvel investor som kommunen har interesse i, at korttids p-pladserne udnyttes mest muligt. På den baggrund finder Bygge- og Teknikforvaltningen, at der ikke er behov for, at kommunen regulerer timepriserne. Alternative tilbud De overordnede rammer for investorudbudet vil være lokalplanen for Kongens Nytorv samt Miljøkontrollens krav i forbindelse med anlægs- og driftsfasen, jf. bilag D til indstillingen om forslag til lokalplan for Kongens Nytorv. Selve grundlaget for investorudbudet er projektmappens forslag A (870 p-pladser). I projektmappen er der givet en beskrivelse af p-anlæggets konstruktion og indretning. Det vil imidlertid være muligt at konstruere og indrette p-anlægget på andre måder end den beskrevne. På den baggrund finder Bygge- og Teknikforvaltningen, at tilbudsgiveren inden for rammerne af forslag A skal have mulighed for at fremkomme med alternative løsninger på såvel konstruktive som indretningsmæssige løsninger. Herudover vil der som en del af investorudbudet blive åbnet op for udarbejdelse af alternative tilbud. Rammerne for afgivelse af alternative tilbud vil fremgå af udbudsgrundlaget, som vil blive forelagt udvalget. Rammerne vil blive fastlagt bl.a. på grundlag af den godkendte lokalplan. Økonomi Forberedelse og gennemførelse af investorudbudet for p-anlægget på Kongens Nytorv vil belaste Vej & Parks anlægsramme, konto 2.22.3, med 2 mio. kr. fordelt med 1,8 mio. kr. i 1999 og 0,2 mio. kr. i 2000. Midlerne er disponeret i den af udvalget godkendte investeringsplan for Vejafdelingen 1999-2001. Imidlertid er udgiftsfordelingen mellem 1999 og 2000 på indeværende tidspunkt usikker. En endelig fordeling af midlerne mellem årene forventes at foreligge i forbindelse med forelæggelsen af en revision af investeringsplanen på et snarligt møde i Bygge- og Teknikudvalget. Omkostningerne ved omlægningen af Kongens Nytorv, etablering af nye belægninger, retablering af haveanlægget og Krinsen mv. er vurderet til ca. 85 mio. kr. Disse omkostninger er indeholdt i investorudbudet, således at omlægningen mv. af pladsen vil være udgiftsneutral for kommunen. For så vidt angår provenutabet fra nedlagte gade p-pladser som følge af etablering af 870 nye private p-pladser under Kongens Nytorv vil størrelsen af reduceringen i den årlige parkeringsindtægt afhænge af, i hvilken udstrækning investor kan dække kommunens forventede provenutab fra nedlagte gade p-pladser. Provenutabet vurderes maksimalt at udgøre størrelsesorden 12 mio. kr. BILAG VEDLAGT 1. Udvalgsindstilling til drøftelse af udbudsforholdene for et parkeringsanlæg under Kongens Nytorv med tilhørende bilag Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 15. september 1999 Endvidere vedlagt Notat af 22. november 1999 vedrørende p-pladser i området omkring Kongens Nytorv inklusive notat af 4. august 1999 (revideret 22. november 1999) Ole Bach
14. BTU 469/1999 J.nr. 2111.0005/95 Trevi Carpark - parkeringsanlæg under Vester Voldgade og Reventlowsgade INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at Bygge- og Teknikforvaltningen igangsætter arbejdet med at afklare det planmæssige og økonomiske grundlag for etablering af private automatiske parkeringsanlæg under Vester Voldgade og under Reventlowsgade at forhandlingsgrundlaget forelægges for udvalget forud for påbegyndelse af realitetsforhandlinger RESUME Dania Advokater ved Henrik Nørkær har på vegne af TreviPark Scandinavia A/S i brev af 24. august 1999 anmodet Københavns Kommune om tilladelse til at etablere automatiske underjordiske parkeringsanlæg under Vester Voldgade, under Reventlowsgade samt senere under Vesterbrogade. På baggrund af en drøftelse med Teknisk Direktorat i sommeren 1998 om mulige lokaliseringer for underjordiske parkeringsanlæg i Københavns centrum har TreviPark udarbejdet et skitseprojekt for etablering af 3 automatiske parkeringssiloer med i alt 324 p-pladser i Vester Voldgade mellem Farvergade og Lurblæserne. Endvidere ønsker man at etablere 2 underjordiske parkeringssiloer med i alt 216 p-pladser i Reventlowsgades sydende ved Tietgensgade. P-anlæggene foreslås etableret med udgangspunkt i en koncessionsaftale, hvor TreviPark for egen risiko etablerer, driver og vedligeholder anlæggene uden udgift for Københavns Kommune under forudsætning af, at de nødvendige arealer stilles vederlagsfrit til rådighed i 50 år. Før der kan indledes realitetsforhandlinger med TreviPark skal en række økonomiske og plan- og driftsmæssige forhold afklares. Bygge- og Teknikforvaltningen vurderer, at denne afklaring vil kunne gennemføres på 3-4 måneder afhængig af, hvornår TreviPark kan fremlægge supplerende oplysninger om p-anlæggenes udformning og drift. Sagen var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden i mødet den 29. september 1999, hvor den blev udsat. Siden har Vej & Park udarbejdet det som bilag vedlagte supplerende notat af 29. oktober 1999 vedrørende parkeringsforhold i området omkring Reventlowsgade. Sagen var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden igen i mødet den 10. november 1999 og mødet den 24. november 1999, hvor den i begge møder blev udsat. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I marts 1998 henvendte Advokatfirmaet Groth-Andersen & Nørkær sig til Teknisk Direktorat om mulighederne for at etablere de af TreviPark udviklede fuldautomatiske parkeringssiloer i København. På et møde i juni 1998 udpegede Teknisk Direktorat 4 lokaliteter i Indre By, hvor der kunne tænkes at være muligheder for at etablere underjordiske p-anlæg. Lokaliteterne er: Vester Voldgade mellem Farvergade og Lurblæserne, Vesterbrogade mellem Axeltorv og Rådhuspladsen, Reventlowsgade ved Tietgensgade og i Borgergade ved Landgreven. I efteråret 1998 fremsendte Advokatfirmaet Groth-Andersen & Nørkær et skitseprojekt for 3 parkeringssiloer i Vester Voldgade, jf. bilag 1. Projektet var udarbejdet af TreviPark Ltd. i England. Efterfølgende er der blevet etableret et selskab, TreviPark Scandinavia A/S, der har licensrettighederne i bl.a. Danmark. Med brev af 24. august 1999 har Dania Advokater ved Henrik Nørkær på vegne af TreviPark Scandinavia A/S anmodet Københavns Kommune om tilladelse til at etablere automatiske underjordiske parkeringsanlæg under Vester Voldgade og i Reventlowsgade samt senere under Vesterbrogade, jf. bilag 2. For så vidt angår Vester Voldgade ønskes der etableret 3 parkeringssiloer (i alt 324 p-pladser) med én nedkørselsrampe. I Reventlowsgade ønskes etableret 2 parkeringssiloer (i alt 216 p-pladser) hver med egen overjordisk tilkørsel til elevator. Anlæggene tilbydes etableret for selskabets egen regning og risiko, herunder retablering af overfladearealerne efter kommunens nærmere anvisninger, under forudsætning af, at Københavns Kommune stiller de nødvendige arealer vederlagsfrit til rådighed for TreviPark i 50 år. Selskabet forestår drift og administration og forpligtiger sig til at aflevere p-anlæggene til kommunen i vel vedligeholdt stand ved aftaleperiodens udløb. Af henvendelsen fra Dania Advokater fremgår det endvidere, at det er af meget væsentlig betydning for TreviPark, at der kan indgås en aftale med Københavns Kommune i løbet af efteråret 1999. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Planforhold Mulighed for at etablere et underjordisk parkeringsanlæg på Rådhuspladsen under trekantområdet foran Vartov kræver afklaring af, hvorvidt der skal udarbejdes lokalplan. Samtidig forudsættes det, at et konkret projekt skal vurderes i relation til reglerne om VVM i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af. 2. juni 1999. En sådan vurdering forudsætter et mere detaljeret projektmateriale end det foreliggende. Denne "miljøscreening" af projektet kan resultere i, at der skal gennemføres en egentlig VVM-procedure. For så vidt angår de ønskede parkeringssiloer i Reventlowsgade vil de være beliggende på umatrikuleret vejareal. På en del af arealet ligger der i dag dækningsgrave. Hvorvidt der skal udarbejdes lokalplan vil bl.a. bero på en vurdering af p-anlæggets størrelse, i hvilket omfang det medfører ændringer i lokalområdet samt forholdet til den fredede Hovedbanegård. Ovennævnte regler om VVM-vurdering vil også være gældende for dette p-anlæg. Forud for gennemførelsen af ovennævnte vurderinger skal der udarbejdes et egentlig projekt for et p-anlæg i Reventlowsgade. Trafikale forhold Etablering af et p-anlæg med 324 p-pladser i Vester Voldgade ved Vartov vil isoleret set øge trafikken i området i forhold til i dag. Nedlægges der et tilsvarende antal gade p-pladser i området, jf. Trafik og Miljøplanens målsætning om, at den samlede parkeringskapacitet ikke øges, vurderes det umiddelbart, at trafikken vil kunne reduceres som følge af en mindre parkeringssøgning i området. Etablering af et p-anlæg med 216 p-pladser i Reventlowsgades sydende vurderes ikke at komme i konflikt med de igangværende overvejelser om at flytte fjernbustrafikken til Reventlowsgade som følge af etablering af en busterminal i Bernstorffsgade. Der er i Vesterbrokvarteret mangel på p-pladser, bl.a. som følge af p-pladsreduktionen ved anlæg af Halmtorvet. Bygge- og Teknikforvaltningen finder, at antallet af gade p-plader, der skal nedlægges som følge af etablering af p-anlæg ved Vester Voldgade, bør baseres på en nærmere analyse af p-forholdene i området. Resultaterne af analyserne vil blive forelagt udvalget, inden der i givet fald indledes realitetsforhandlinger. Økonomi Af det fremsendte materiale fremgår det, at den aftale, der foreslås indgået med kommunen, baserer sig på en "BOT-model" (Build, Operate, Transfer). Ifølge EU's bygge- og anlægsdirektiv, der vil være gældende her, kan en sådan koncessionsaftale indgås på en enklere måde end ved traditionelle udbud af bygge- og anlægsopgaver. Forud for forhandlinger med TreviPark skal procedurerne nærmere afklares. Den aftale, som TreviPark foreslår kommunen, indeholder ingen vilkår om driftsforhold eller takstpolitik. Bygge- og Teknikforvaltningen finder, at der bør opstilles vilkår om andel af langtids p-pladser, rabatordninger og takstpolitik. BILAG VEDLAGT 1. Proposals for 324 parking spaces, Vester Voldgade 2. Brev af 24. august 1999 fra Dania Advokater vedr. Trevi car-parking system Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 29. september 1999. Endvidere vedlagt I. Notat af 29. oktober 1999 fra Vej & Park vedrørende parkeringsforhold i området omkring Reventlowsgade Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 10. november 1999. Ole Bach
15. BTU 501/1999 J.nr. 034.0009/98 Demonstrationsforsøg med kørselsafgifter i København INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at Vej & Park bemyndiges til, sammen med andre danske parter, at indgå aftale med EU-kommissionen om gennemførelse af demonstrationsforsøg med kørselsafgifter i København og at indgå med dette forsøg i et samlet EU-støttet projekt med andre europæiske byer at aftalen holdes inden for en samlet udgiftsramme for Københavns Kommune på 4,6 mio. kr., hvoraf 2,0 mio. kr. finansieres over de næste 3 år via Vej & Parks investeringsplan, og 2,6 mio. kr. over samme periode tilføres projektet i form af arbejdsløn at kapitalbevilling (udgifter og indtægter) indstilles til Bygge- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, når de endelige udgifter og indtægter er forhandlet på plads med EU og de danske samarbejdspartnere RESUME Med udgangspunkt i den i 1997 vedtagne Trafik- og Miljøplan for København og bemærkningerne til Budget 2000, har Vej & Park formuleret et demonstrationsprojekt for kørselsafgifter i København. På Bygge- og Teknikudvalgets møde den 8. september 1999 blev udvalget orienteret om Vej & Parks forhandlinger med EU-Kommissionen om støtte til et sådant demonstrationsforsøg, som led i et større EU-støttet projekt til belysning af mulighederne for at indføre kørselsafgifter (road pricing) i byer. EU-Kommissionen har meddelt sin støtte til et samlet projekt med 8 byer, heriblandt København, og Vej & Park ønsker på dette grundlag at indgå i projektet. Formålet med det ca. 3½ år lange projekt er at fremskaffe konkret viden om trafikanternes holdninger til kørselsafgifter og de sandsynlige ændringer i trafikal adfærd, som indførsel af kørselsafgifter må forventes at få. Herudover skal projektet afklare en række praktiske, organisatoriske og juridiske problemer forbundet med indførsel af kørselsafgifter. Som et led i projektet er det planlagt, at ca. 500 personer skal prøve at køre med et udstyr og under vilkår, der mest muligt efterligner en situation med kørselsafgifter. EU-Kommissionen har tilkendegivet at ville støtte projektet i København med ca. 4,5 mio. kroner, og Trafikministeriet vil bidrage med et tilsvarende beløb. Københavns Kommunes økonomiske bidrag til projektet andrager ligeledes ca. 4,5 mio. kr., hvoraf ca. 2,6 mio. kr. er lønudgifter m.m. og 1,9 mio. kr. dækkes af Vej & Parks investeringsplan. De danske parter i projektet er: Trafikministeriet/Vejdirektoratet, Danmarks Tekniske Højskoles Center for Trafik- og Transportforskning, konsulentfirmaet PLS, samt Vej & Park. De europæiske partnere er, foruden København, byerne Bristol, Edinburgh, Genua, Göteborg, Helsinki, Rom og Trondheim. Bristol er koordinator. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I Københavns Trafik- og Miljøplan peges der på, at der udover de i planen anviste initiativer kan blive behov for yderligere midler til at påvirke trafikanternes adfærd i en miljømæssig mere hensigtsmæssig retning. Som et led i planen vedtog Borgerrepræsentationen derfor at undersøge mulighederne for og konsekvenserne af at indføre kørselsafgifter i Hovedstadsområdet. På denne baggrund aftalte Overborgmesteren og Trafikministeren at nedsætte et udvalg under Trafikministeriet og med deltagelse af bl.a. de regionale myndigheder i Hovedstadsområdet. Trafikudviklingen i Københavns Kommune i den sidste del af 1990'erne har medført en trafikstigning, hvis fortsættelse vil være i modstrid med målsætningen i Trafik- og Miljøplanen. Selv om der i disse år investeres kraftigt i forbedret kollektiv trafik i Hovedstadsområdet, er der en stigende bekymring for, at dette ikke vil være tilstrækkeligt til at sikre den vedtagne målsætning om uændret trafikniveau under den gunstige økonomiske udvikling, som er igangsat i regionen. Som et led i bestræbelserne på at udvikle nye trafikpolitiske virkemidler tiltrådte Bygge- og Teknikudvalget den 13. januar 1999, at Vej & Park (dengang Vejafdelingen) deltog i et netværkssamarbejde af europæiske byer, som var interesserede i at indføre kørselsafgifter som et adfærdsregulerende middel. I bemærkningerne til Budget 2000 anførtes: "Parterne er enige om, at der så snart som muligt bør tilvejebringes et effektivt og fleksibelt redskab til regulering af biltrafikkens udvikling. I den forbindelse bestræber Kommunen sig på, sammen med 7 andre europæiske byer, at komme med i et EU-støttet udviklings- og forsøgsprojekt vedrørende praktisk gennemførelse af road pricing." Det er Vej & Parks opfattelse, at et demonstrationsprojekt, der indgår i et større europæisk projekt med andre byer vil kunne skaffe viden om de konkrete muligheder og de sandsynlige problemer, der vil være forbundet med indførsel af kørselsafgifter. Trafikministeriets markante deltagelse i projektet gør det muligt for de statslige myndigheder at forberede en eventuel senere lovgivning på området langt tidligere, end det ellers ville være tilfældet. Deltagelsen af DTU's Center for Trafik- og Transportforskning, der i øjeblikket arbejder med anvendelsen af GPS-teknologi til bl.a. afgiftsopkrævning i trafikken, vil styrke den teknologiske viden og gøre demonstrationsprojektet mere realistisk end de fleste hidtidige udenlandske forsøg. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Indførelse af kørselsafgifter med det formål at påvirke trafikanternes adfærd er en kompliceret teknisk og politisk sag. Endnu er det ikke gennemført i nogen europæisk by (de norske bompenge-ordninger er indført for at skaffe investeringsmidler, og afgiften er sat så lavt, at den ikke påvirker trafikanternes adfærd i nogen særlig grad). Megen debat om kørselsafgifter er derfor baseret på formodninger og antagelser Den hidtidige forskning omkring kørselsafgifter har i høj grad fokuseret på de rent teknologiske aspekter. Imidlertid er der en lang række komplicerede forhold af organisatorisk, juridisk, politisk og økonomisk art, som skal løses, førend kørselsafgifter kan indføres. Det er formålet med projektet at skaffe konkret viden om, hvordan trafikanterne vil modtage et kørselsafgiftssystem og hvilken ændring af trafikanternes adfærd dette kan forventes at få (flere forskellige systemer vil blive afprøvet i demonstrationsforsøget). Foruden den viden, der samles gennem demonstrationsdelen, vil projektet klarlægge de holdninger og krav, som trafikanter, erhvervsliv og borgere i almindelighed har til kørselsafgifter. Dette sidste vil bl.a. blive undersøgt ved hjælp af interviews. Det er håbet, at der gennem projektet tilvejebringes en større viden om kørselsafgifter i en københavnsk sammenhæng, således at en eventuel beslutning om indførelse af kørselsafgifter kan træffes på et mere oplyst grundlag. Det er tanken, når projektet starter, at etablere en følgegruppe, hvori bl.a. de øvrige regionale myndigheder har plads. Følgegruppen vil blive orienteret om projektets forskellige faser, før end oplysninger herom gives til offentligheden. Bygge- og Teknikudvalget vil fast blive orienteret gennem et nyhedsbrev og sager til orientering. Et alternativ til det EU-støttede projekt ville være kun at gennemføre det danske projekt, men undlade at lade dette indgå i et større europæisk projekt. Det kan ikke benægtes, at der er store administrative byrder forbundet med at deltage i et EU-støttet projekt. Disse vil dog til fulde blive dækket af det tilskud, som EU-Kommissionen bidrager med. Det kan også hævdes, at der er en fare for, at projektet påvirkes af EU-Kommissionens ønsker og bevæger sig væk fra det, som ønskes belyst i en dansk sammenhæng. Der er dog i dette projekt givet stor frihed til de enkelte byers udformning af deres egne forsøg, og de er også vidt forskellige. Alternativet vil ikke være i overensstemmelse med bemærkningerne til Budget 2000 om at deltage i et EU-støttet projekt. Økonomi De samlede omkostninger til projektet er vurderet til ca. 13.336.000 kr. EU-Kommissionen har givet tilsagn om at støtte med ca. 600.000 Euro, svarende til ca. 4,5 mio. kr. Trafikministeriet vil støtte projektet med ca. 4,4 mio. kr. Det københavnske bidrag andrager således ca. 4.436.000 kr. Heraf vil ca. 2.536.000 kr. være lønudgift til medarbejdere, der afsættes til at arbejde med dette projekt. De resterende 1,9 mio. kr. dækkes af Vej & Parks investeringsplan, hvor der på investeringsoversigten for 2000-2004 er afsat kr. 700.000, 600.000 og 600.000 i de tre første år. De endelige beløb kan først fastlægges, når sidste forhandlingsrunde med Kommissionen og de øvrige projektdeltagere er gennemført. Dette forventes at ske inden udgangen af 1999. Ole Bach
16. BTU 498/1999 J.nr. 0616.0003/97 Trafikplan for Amager, Trafikstrukturplan - Fase 2 rapport INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at rapporten "Trafikplan for Amager, Trafikstrukturplan – Fase 2 rapport" danner grundlag for det videre arbejde med at forbedre trafikforholdene på Amager RESUME De mange planer om trafikinvesteringer med tilknytning til Amager – Lufthavnsmotorvej, Ørestad, Metro, Øresundsbro og Havnetunnel – gav anledning til mange lokale protester på Amager. Man savnede en sammenhæng med den lokale trafik i de mange planer og oplevede lokalt, at biltrafikken gav store miljø- og fremkommelighedsproblemer for andre trafikantgrupper. Derfor startede kommunen i efteråret 1997 et samarbejde med de lokale beboere og organisationer med henblik på at udarbejde en samlet trafikplan. Dette samarbejde har nu resulteret i anden fase af trafikplanarbejdet. Første fase omfatter en analyse af de oplevede og registrerede trafikproblemer. Analysen blev fremlagt til orientering for Bygge- og Teknikudvalget på mødet den 21. oktober 1998. Den rapport der nu fremlægges, bygger på de oplevede og registrerede trafikproblemer. Den er udarbejdet i enighed med følgegruppen, der omfatter de lokale repræsentanter. Derudover er arbejdet udført i en projektorganisation, der foruden følgegruppen består af en styregruppe og en arbejdsgruppe fra kommunens forvaltninger, Kvarterløft Holmbladsgade, HT og Ørestadsselskabet. Rapportens formål er at beskrive mål og muligheder for den fremtidige trafikstruktur på Amager på en sådan måde, at planen kan indgå i kommunens øvrige planlægning. Planen er "fremtidssikret" ved at operere med forskellige scenarier, der bygger på forskellige forudsætninger omkring den generelle trafikudvikling. Det betyder, at det er muligt at afgrænse tiltag, der kan gennemføres, uanset hvilken trafikafvikling der bliver aktuel. Trafikplanen indeholder – som første trin – forslag til omfordeling af trafikken på Københavns Kommunes del af Amager og på Christianshavn. Et væsentligt element er at aflaste Amagerbrogade så meget, at den kan nedklassificeres til bydelsgade. Andet trin er udpegning af yderligere tiltag indenfor for hvert af de seks prioriterede indsatsområder: Kollektiv transport, cykeltrafik, fodgængertrafik, biltrafik og parkering, trafikmiljø og visuelt miljø. Tredje trin er forslag til sammenfatning af tiltagene samt idéskitser til mulige løsninger på kvartersniveau inden for de tre geografiske områder: Christianshavn, Sundbyerne og Vestamager Byområde. Der er samtidig foreslået en etapeopdeling med henblik på en tilpasning til, hvilke forudsætninger der bliver aktuelle – specielt med henblik på Havnetunnel. Det videre arbejde med fase 3, hvor det er hensigten at opstille en egentlig handlingsplan, kan derfor omfatte en aktivitetsplan med konkrete projekter, som umiddelbart kan udføres. SAGSBESKRIVELSE Baggrund På baggrund af de mange projekter til udbygning af trafikanlæg og udviklingsområder på Amager og Christianshavn i de kommende år blev der i efteråret 1997 igangsat et arbejde med at udarbejde en Trafikplan for Amager. Arbejdet er udført i en projektorganisation bestående af en styregruppe og en arbejdsgruppe med deltagelse fra Vej & Park, Plandirektoratet, Økonomiforvaltningens 8. kontor, Miljøkontrollen, Kvarterløft Holmbladsgade, HT samt Ørestadsselskabet. Desuden har en følgegruppe bestående af de lokale organisationer Christianshavns Lokalråd, Islands Brygges Lokalråd, Sundby Lokalråd, Sundbyernes Handelsforening, Ældrerådene Amager samt Trafiksanering Indre Irlandsvej deltaget aktivt i arbejdet. Formålet med Trafikplanen for Amager er at medvirke til, at trafikkens miljøbelastning mindskes. Trafikplanen skal bidrage til at afhjælpe de aktuelle oplevede og registrerede trafikproblemer såvel som at forebygge, at fremtidige trafikproblemer opstår. Det er derfor også planens formål at anvise mere langsigtede løsninger på de overordnede trafikale problemer på Amager. Arbejdet gennemføres i tre faser: 1. Kortlægning af lokale trafikproblemer 2. Fremtidig trafikstruktur på Amager 3. Handlingsplan Fase 1 blev gennemført i perioden fra efteråret 1997 til sommeren 1998. Gennem dette arbejde blev trafikproblemerne på Amager afdækket, både som de opleves i lokalmiljøet, og som de registreres af Kommunen. En analyse af de oplevede og registrerede trafikproblemer blev udarbejdet som grundlag for trafikstrukturplanen. Analysen pegede på særlig store trafikmiljøproblemer på en række strækninger, bl.a. Amagerbrogade, Torvegade, Njalsgade. Analysenotatet har været forelagt Bygge- og Teknikudvalget til orientering i oktober 1998. Forudsætninger og mål for 2. fase af trafikplanen Trafikplanen for Amager er udformet under hensyn til de samlede mål og planer for trafik og byudvikling i Københavns Kommune. Samtidig kan trafikplanen indgå som et bidrag til Kommunens øvrige planlægning ved at beskrive mål og muligheder for den fremtidige trafikstruktur på Amager. Trafikplanen skal sigte mod at opfylde følgende overordnede mål: - øget andel af kollektiv trafik og cykeltrafik - trafikkens miljøbelastning skal reduceres - trafikafviklingen skal sikres under hensyn til det lokale miljø - antallet af tilskadekomne og dræbte i trafikken skal reduceres - bymiljøet skal gøres mere attraktivt. Forudsætningerne for trafikudviklingen blev fastlagt i starten af fase 2. Som en gennemgående forudsætning blev valgt en hel eller delvis udbygning af følgende byudviklingsområder frem til år 2010: Holmen, Christiansbro, Wilders Plads, Amager Strandpark, Østamager, Sojakagegrunden, Tøjhusgrunden, Ørestad Nord og Ørestad City (ekskl. Ørestad City Center). Ørestad City Center er efterfølgende blevet aktuel. Beregninger viser, at trafikbelastningen på den eksisterende del af vejnettet på Amager vil blive minimal, bortset fra de direkte adgangsveje til Ørestad, idet biltrafikken til og fra centret er koncentreret på motorveje. Etablering af Ørestad City Center vil således ikke påvirke rapportens konklusioner. Planen arbejder med forskellige forudsætninger vedrørende bilvækst og anlæg af en østlig havnetunnel. Forudsætningerne indgår i trafikplanen som alternative modeller, "scenarier", med henholdsvis 0-vækst og med en generel vækst på 10% i de eksisterende byområder. Havnetunnelens betydning for Amager beskrives i et særskilt scenario. Indhold i 2. fase Planen er udarbejdet i tre trin. Det første er forslag til en trafikstrukturplan, der belyses gennem tre forskellige scenarier. Andet trin er udpegning af nødvendige yderligere tiltag inden for hvert af seks prioriterede områder: Kollektiv transport, cykeltrafik, fodgængertrafik, biltrafik og parkering, trafikmiljø og visuelt miljø. Det tredje trin er forslag til sammenfatning af de foreslåede tiltag, illustreret gennem idéskitser til mulige løsninger på kvartersniveau indenfor områdets tre geografiske bydele (Christianshavn, Sundbyerne og Vestamagers Bydel). Første trin: Trafikstrukturplanen Fase 2 har omfattet udarbejdelse af forslag til en ny trafikstruktur med henblik på at mindske miljøbelastningen samt at forbedre trafikafviklingen og trafiksikkerheden. Det er hensigten, at der i år 2010, gennem relevante tiltag, skal kunne opnås en glidende trafikafvikling på strækninger og i kryds. På baggrund af de oplevede og registrerede trafikproblemer er der udarbejdet forslag til en række ændringer i vejstrukturen, som kan medføre de ønskede forbedringer. Omlægninger af kryds og strækninger tvinger den gennemkørende trafik ad gader med mindre boligtæthed og med mindre behov for krydsning, dvs. væk fra de primære indkøbsgader. Det centrale har været at flytte gennemkørende trafik fra Amagerbrogade til parallelforbindelser. Miljøkonsekvensvurderinger har vist, at der samlet set kan opnås ganske betydelige trafikmiljøforbedringer med hensyn til trafikstøj, barrierevirkning og luftforurening. Hvor store forbedringer, der kan opnås, afhænger af, hvilke forudsætninger der lægges til grund for forslagene med hensyn til trafikudvikling og anlæg af havnetunnel. Rapporten beskriver derfor 3 forskellige scenarier med forskellige forudsætninger om trafikudvikling, havnetunnel og vejstatus. Resultatet af de foreslåede trafikstrukturplaner for de enkelte scenarier er illustreret i rapporten. Der kan i samtlige scenarier opnås en trafikaflastning af Amagerbrogade. Flytning af trafik fra gader med høj boligtæthed og indkøbsgader til gader med færre boliger og funktioner vil resultere i betydelige miljøforbedringer i alle tre scenarier. Støjmæssigt er alle scenarier at foretrække frem for situationen i dag, idet alle de opstillede scenarier opfylder kommunens målsætninger med hensyn til at halvere antallet af stærkt støjbelastede boliger og med hensyn til at mindske trafikkens barrierevirkning og øge fodgængernes krydsningsmuligheder i bl.a. indkøbsgader. Det er ligeledes fælles for de 3 scenarier, at den lokale luftforurening i Amagerbrogade mindskes. Der er en række forslag til ændringer i vejhierarkiet, der er ens i alle tre scenarier, bl.a. at følgende gader klassificeres som bydelsgader: Amagerbrogade mellem Christmas Møllers Plads og Vejlands Allé, Strandgade, nordlige del af Refshalevej, Kongebrovej, nordlige del af Danneskjold Samsøes Allé, sydøstlige del af Amager Boulevard og Slusevej. Scenario A1 forudsætter samme biltrafikniveau som i dag i de eksisterende byområder. Der er ikke forudsat havnetunnel, men der opnås en trafikal aflastning af Amagerbrogade, Amager Strandvej og Artillerivej. Hastigheden på Amagerbrogade sænkes fra 50 km/t til 40 km/t. Til gengæld vil der være en markant stigning i biltrafikken på Backersvej-Østrigsgade. For at opnå en glidende trafikafvikling indrettes Kløvermarksvej og Forlandet som fordelingsgader, og Artillerivej, Lossepladsvej samt den østlige del af Amager Boulevard som bydelsgader. Miljøkonsekvenserne af scenario A1 er, at antallet af støjbelastede boliger falder til 3.200. I alt godt 2.500 boliger får mærkbart mindre støj end i dag, og ingen boliger får mærkbart mere støj end i dag. Med hensyn til den lokale luftforurening får gadestrækninger med 900 boliger en mærkbar mindskelse, mens godt 100 boliger ligger langs gader, hvor forureningen stiger. Scenario A2 forudsætter ca. 10% stigning i biltrafikken i de udbyggede områder på Christianshavn og Sundbyerne. Der er stadig ikke forudsat havnetunnel, men en hastighedssænkning til 40 km/t og trafikal aflastning af Amagerbrogade. Til gengæld vil der være markante stigninger i trafikken på de nordlige dele af Artillerivej og Amager Fælledvej samt den nordlige del af Englandsvej, og der vil være en mindre stigning i biltrafikken på Backersvej-Østrigsgade. I dette scenario indrettes Kløvermarksvej, Forlandet, Amager Strandvej, Øresundsvej og Hedegaardsvej som fordelingsgader. Miljøkonsekvenserne af scenario A2 er, at antallet af støjbelastede boliger falder til 3.600. I alt godt 2.400 boliger får mærkbart mindre støj end i dag, og ingen boliger får mærkbart mere støj end i dag. Med hensyn til den lokale luftforurening får gadestrækninger med 900 boliger en mærkbar mindskelse, mens godt 100 boliger ligger langs gader, hvor forureningen stiger. Havnetunnel Scenario B2 forudsætter ligeledes en stigning i biltrafikken på 10%, men også anlæg af en havnetunnel som en del af en lokal ringvej omkring Indre By. Dermed opnås en kraftigere aflastning af Amagerbrogade, fordi ringvejen fordeler trafikken mere jævnt på de nord-sydgående veje. Hastigheden sænkes i Torvegade til 40 km/t, og på den centrale del af Amagerbrogade til 30 km/t. Dette scenario medfører den største ændring af trafikstrukturplanen, idet der i forbindelse med en eventuel havnetunnel også vil ske en trafikal aflastning af Torvegade, som i dette tilfælde vil kunne nedklassificeres til bydelsgade. Desuden vil Amagerbrogade kunne fredeliggøres yderligere ved at friholde strækningen mellem Holmbladsgade og Elbagade helt for gennemkørende trafik. En havnetunnel vil medføre stigninger i biltrafikken på tilslutningsvejene til havnetunnelen, specielt Amager Strandvej og Kløvermarksvej, ligesom trafikken vil stige på de nordlige dele af Artillerivej og Amager Fælledvej samt den nordlige del af Englandsvej. Dette alternativ forudsætter derfor, at Kløvermarksvej og Forlandet indrettes som regionale veje, samt at Amager Strandvej, Raffinaderivej, Øresundsvej og Hedegårdsvej indrettes som fordelingsgader. Ændringerne af trafikmønsteret på grund af Havnetunnelen vil give de største miljøforbedringer i forhold til boligområderne. Antallet af støjbelastede boliger falder til 2.700. I alt knapt 2.500 boliger får mærkbart mindre støj end i dag, mens stort set kun de ganske få boliger langs vejene på det nordøstlige Amager får mærkbart mere støj end i dag. Det samme forhold gælder for luftforureningen. Gadestrækninger med 1200 boliger får således en væsentlig mindskelse af den lokale luftforurening, mens knap 200 boliger ligger langs gader, hvor forureningen stiger. For alle scenarier gælder, at barrierevirkningen øges på strækninger, der får øget trafik, medmindre den modvirkes gennem trafiksaneringer, der kan lette fodgængeres krydsning. Der er fx medtaget et forslag til trafiksanering af Amager Strandvej med trafikdæmpende rundkørsler ved Øresundsvej, Italiensvej og Hedegårdsvej (afsnit 7.2 i rapporten). Andet trin: Indsatsområder I dette afsnit behandles de trafikproblemer, der ikke er løst gennem omlægninger i vejstrukturen. I samarbejde med repræsentanter for de lokale organisationer i følgegruppen er der opstillet målsætninger for trafikforbedringer i området indenfor følgende seks indsatsområder: Kollektiv transport, cykeltrafik, fodgængertrafik, biltrafik og parkering, trafikmiljø og visuelt miljø. For hvert område er der forslag til de resultater, som ønskes opnået med gennemførelsen af trafikplanen. Kollektiv transport: Den kollektive transport skal forbedres gennem bedre lokal busbetjening, herunder bedre fremkommelighed for busser, bedre busbetjening på tværs af Amager og bedre forhold for ventende passagerer ved stoppesteder. De lokale organisationer har anbefalet en alternativ linieføring for S-busser udenom Amagerbrogade for at begrænse antallet af busser på Amagerbrogadestrækningen. Løsningen kan ikke anbefales af HT, fordi S-busserne i dag betjener et betydeligt antal kunder i området. Der lægges særlig vægt på at betjene byudviklingsområderne med kollektiv transport. I forbindelse med den kommende metro på Amager justeres busnettet, så samspillet mellem bus og metro vil styrke den samlede kollektive transport på Amager. Områdernes forbindelse til metrostationer foreslås understøttet af fleksible lokale buslinier. Det gælder f.eks. Holmen, Islands Brygge syd og Amager Strandpark. Informationsmateriale og kampagner skal motivere områdets brugere til at benytte den forbedrede kollektive transport. Cykeltrafik: Et middel til at opnå det overordnede mål, at øge andelen af cyklister, er at skabe attraktive og sikre forhold for cyklisterne. Indsatsområderne for cykeltrafikken er dels udbygning af stianlæg og dels forbedring af fremkommelighed og trafiksikkerhed. Her lægges der særlig vægt på sikre cykelstiforbindelser for børn, der færdes alene i trafikken. Foruden en udbygning af cykelstier langs de overordnede veje er der forslag om nyanlæg af grønne cykelruter. De foreslåede cykelruter er en del af et sammenhængende cykelrutenet i Kommunen, som ad åre vil knytte de centrale bydele sammen via 5 stibroer over havneløbet og gennem en eventuel havnetunnel. De første cykelruter på Amager forventes at blive Ørestadsruten, en nord-syd gående cykelrute i Ørestad samt Amagerruten, der er planlagt i den tidligere Amagerbanes tracé. Der er derudover prioriteret cykelstier på Backersvej, Østrigsgade og Øresundsvej. Fodgængertrafik: Målet er at skabe sikkerhed og tryghed for fodgængere. Det drejer sig dels om at forbedre forholdene for ældre og handicappede og dels om at forbedre trygheden for børn på skolevejen og på ruter til fritidsformål. Fodgængernes forhold foreslås forbedret ved et sammenhængende net af stier og friarealer med sikrede krydsninger for svage trafikanter. En foreslået indsats er at udarbejde en "grøn plan" for Amager og Christianshavn. Den skal omfatte de eksisterende parker, de fremtidige grønne cykelruter og gangstier samt øvrige stiforbindelser ad lokalveje som f.eks. Prags Boulevard, Lergravsvej og Italiensvej med forbindelse på tværs til Sundbyvester Park. Desuden vil Amager Strandpark indgå i den grønne plan. Der er foreslået særlige foranstaltninger med trafiksikre krydsninger ved skoler og institutioner bl.a. i Prinsessegade, på Artillerivej, Backersvej og Amager Strandvej. Biltrafik og parkering: Målsætningen er, at trafikafviklingen foregår under hensyntagen til det lokale miljø. Indsatsområderne drejer sig om en hensigtsmæssig, glidende trafikafvikling, en bedre sikkerhed for bilister og motorcyklister samt bedre parkeringsforhold. En stor del af de trafikmiljøproblemer, der eksisterer i dag, afhjælpes ved den foreslåede omfordeling af trafikken til veje med mindre boligtæthed. Den foreslåede vejstruktur sikres ved omlægninger af kryds og gadestrækninger, fx aflastes Amagerbrogade ved en omlægning af Christmas Møllers Plads, således at den gennemkørende trafik ledes udenom Amagerbrogade. Desuden foreslås omlægninger i Amagerbrogade bl.a. med indsnævring af vejarealer. På veje, der får mere trafik som f.eks. Backersvej-Østrigsgade foreslås omlægninger med midterheller, der fremmer en roligere og glidende trafikafvikling og samtidig letter krydsningen for fodgængere. Parkeringsproblemerne, der både omfatter uønsket parkering på Christianshavn og for få parkeringspladser omkring indkøbsgaderne på Amager, foreslås løst gennem anlæg af offentligt tilgængelige, underjordiske parkeringsanlæg. Mulighederne for anlæg fx ved Ravelinen, ved Svinget, ved Skotlands Plads og ved Sundbyøster Plads undersøges nærmere. Det skal dog foreslås, at man afventer virkningen af parkeringsordningen i brokvartererne, før der arbejdes videre med parkeringsanlæg. Trafikmiljø: Målet at reducere trafikkens miljøbelastning er i overensstemmelse med Kommunens overordnede mål om forbedringer af miljøet. Det drejer sig både om at afhjælpe de eksisterende trafikmiljøproblemer og om at undgå fremtidige problemer. Miljøbelastningen kan begrænses gennem en overordnet indsats for at dæmpe væksten i biltrafikken og forøge andelen af transport på cykel, med metro og i bus. Den konkrete indsats til forbedring af trafikmiljøet i lokalområderne skal ske gennem reduktion af trafikstøj og barrierevirkning og miljøbelastende parkering, først og fremmest i boligområderne men også i forhold til institutioner og rekreative arealer. Blandt de foreslåede virkemidler er hastighedsplanlægning, støjbekæmpelse ved bl.a. støjsvage belægninger, krydsningsforbedringer fx ved midter- og sideheller og ved fysiske omlægninger af kryds og strækninger. Endelig skal trafiksikkerhedsarbejdet fremmes gennem kampagner. Visuelt Miljø: Det er målet at skabe et attraktivt bymiljø gennem forbedringer af det visuelle miljø i gaderummene. Rodede gadeforløb, som er præget af "huller" i facaderækken, misligholdte facader og dominerende butiksskiltning, foreslås forskønnet. Midlerne er huludfyldning, beplantning, smukke belægninger, belysning mv. Et særligt indsatsområde på Amagerbrogade og Torvegade er forbedring af butiksskiltningen fx med tilskud til private initiativer. Det er endvidere et vigtigt indsatsområde at genskabe grønne arealer samt pladser og andre attraktive opholdsarealer, hvor indsnævring af vejarealer giver mulighed for det. I forbindelse med omlægning af gadestrækninger på Amagerbrogade er der stillet forslag om anlæg af nye pladser, fx Sundbyøster Plads og Sundby Kirke Plads. På Kastrupvej kan der foretages en udvidelse af opholdsarealet ved Filipsparken i forbindelse med en omprofilering af vejen. På Christianshavn foreslås Dronningensgade indrettet til opholdsgade, fx som gågade med kørsel tilladt. Desuden indrettes promenader langs kanaler med opholdsarealer langs kajen. Metroforpladser og busterminaler udformes med et "venligt ansigt" med attraktive opholdsarealer og med mulighed for at kombinere cykel og tog fx ved at etablere overdækket og evt. aflåst cykelparkering. Tredje trin: Eksempler på geografiske indsatsområder Det sidste trin i planlægningen i fase 2 har været at foretage en sammenfatning af indsatser samt idéskitser til mulige løsninger på kvartersniveau indenfor geografiske indsatsområder. Disse er tænkt som inspiration til det videre arbejde med opstilling af en handlingsplan. Afsnittet indeholder derfor konkrete eksempler på de virkemidler, der kunne anvendes for at opnå de ønskede resultater af trafikplanen. Ud over disse idéskitser har gruppen arbejdet med et eksempelkatalog over udvalgte forslag til trafikløsninger fra ind- og udland, der ligeledes er udarbejdet som inspiration til den videre planlægning af handlingsplanen. I eksempelkataloget præsenteres en række gode trafikløsninger, som er gennemført i andre byer. Der er udvalgt eksempler på indretning af indkøbsgader, på torve og pladser og på strækninger og kryds på fordelingsgader, fx rundkørsler, samt eksempler på trafikterminaler. Eksempelkataloget vedlægges til udvalgets orientering. Det videre arbejde Trafikplanens Fase 3, handlingsplanen, udarbejdes som en aktivitetsplan, der omfatter såvel planer for vejombygninger, krydsomlægninger mv. som aktiviteter af mere procesorienteret karakter med fx kampagner, informationsmøder, trafikforsøg og inspirationsmateriale til private forskønnelsesprojekter mv. Trafikplanen for Amager skal realiseres over en lang årrække, og dens forudsætninger vil derfor ændre sig hen over tiden. Det har derfor været målet at udarbejde en robust plan, der kan justeres, efterhånden som forudsætningerne afklares. Det gælder beslutninger vedrørende Havnetunnelen, Amager Strandpark, Metroens 3. etape, Ørestad City Center mv. Trafikplanen vil blive gennemført ved en rullende planlægningsproces. Det betyder, at trafikplanen indeholder konkrete tiltag til gennemførelse på kortere sigt, og at der i det længere perspektiv holdes flere mulige udviklingsretninger åbne. Handlingsplanen med en konkretisering af projekter der kan udføres i den første 4 års periode 2001-2004, forventes afsluttet i efteråret 2000. Prioriterede forslag vil blive projektudviklet og vil kontinuerligt blive søgt indarbejdet i Vej & Parks investeringsplan. Planlægningsprocessen Et overordnet mål for udarbejdelse af Trafikplan for Amager er, at de lokale interesseorganisationer spiller en aktiv rolle i processen. Dette har været tilfældet i de første to faser. Der er gennemført et meget frugtbart samarbejde omkring 2. fase af trafikplanens tilblivelse, hvor følgegruppens lokalkendskab har været brugt som en ressource, både hvad angår udpegning af problemer og forslag til løsninger. Handlingsplanen vil blive udarbejdet i et tæt samarbejde med følgegruppen og i dialog med dennes medlemmers baggrundsgrupper. Der er et fælles ønske om at udbrede diskussionen om forslag til handlingsplanen til en bredere kreds i de lokale organisationer. Følgegruppens medlemmer vil arrangere møder i de respektive baggrundsgrupper med deltagelse af repræsentanter fra arbejdsgruppen. Målet er en lokal forankring af trafikplanen, således at borgerne kan identificere sig med de endelige forslag. Bygge- og Teknikforvaltningen foreslår, at processen med en aktiv beboerdeltagelse fortsætter i forbindelse med såvel den efterfølgende projektudvikling af prioriterede projekter som i den fremtidige realisering af Trafikplan for Amager. Bygge- og Teknikforvaltningen vil søge midler til et forsøgsprojekt under By- og Boligministeriets bypolitiske handlingsplan med Trafikplan for Amager som case. Forsøgsprojektet skal knytte an til "demokrati-temaet" i den bypolitiske handlingsplan og have som overordnet målsætning at bidrage til bypolitikkens lokale forankring og bæredygtighed. Følgegruppens medlemmer har kommenteret såvel planens indhold som selve planlægningsprocessen. Disse udtalelser indgår som bilag i Fase 2 rapporten. BILAG VEDLAGT Trafikplan for Amager, Trafikstrukturplan – Fase 2 rapport. November 1999 Trafikplan for Amager, Udvalgte eksempler på trafikløsninger. September 1999 Ole Bach
17. BTU 478/1999 J.nr. 2141:195.0001/99 Omlægning af Utterslev Torv INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at arkitekt Erik Brandt Dams skitseforslag lægges til grund for det videre arbejde med Utterslev Torv bl.a. med henblik på en tilpasning til den økonomiske ramme på 10 mio. kr. (BR 247/98, tiltrådt af Borgerrepræsentationen den 30. april 1998) at Vej & Park fremlægger et revideret projekt for Bygge og Teknikudvalget i løbet af foråret 2000 med henblik på realisering af projektet i 2001 RESUME I maj 1999 inviterede Københavns Kommune (Kvarterløft Nordvest og Bygge- og Teknikforvaltningen) til en indbudt arkitektkonkurrence vedrørende Utterslev Torv i forlængelse af Kvarterløft Nordvest. I september 1999 vandt arkitekt Erik Brandt Dam (maa, PAR) 1. præmie (se bilag). I henhold til konkurrencebetingelserne overdrages opgaven med den videre projektering mv. til Erik Brandt Dam, med mindre forslaget afvises eller udsættes i mere end 2 år. I sidstnævnte tilfælde ydes et kompensationsvederlag på 100.000 kr. til konkurrencevinderen. Vinderprojektet forankrer torvet i bydelens grønne struktur ved hjælp af vejplantninger og ved at åbne torvet mod gaderne med multi-anvendelige parkeringsarealer. Børnekulturhuset (Sokkelundlille/Thranes Villa) fremhæves med et stort cirkulært grusareal og omkranses delvist af et bøgebusket. Gadekærets form ændres, så der bl.a. bliver lettere adgang til vandet, og en slynget grussti diagonalt over pladsen opfanger gadenettet og integrerer bydelen i torvet. Foran kirken anlægges en samlende forplads. Vej & Park udførte projektgranskning af vinderprojektet i oktober-november d.å. På denne baggrund er anlægssummen beregnet til 13,5 mio. kr. ekskl. moms og honorar. Da der er ca. 8,1 mio. kr. (ekskl. moms og honorar) til rådighed for projektet, må der ske en justering med henblik på at tilpasse projektet til den økonomiske ramme. Vej & Park vil i samarbejde med arkitekt Erik Brandt Dam udarbejde et revideret forslag, som fremlægges for Bygge- og Teknikudvalget i foråret 2000. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I 1994 indgik Boligministeriet, Socialministeriet og Københavns Kommune en samarbejdsaftale om Kvarterløft Nordvest - også kaldet "Femkanten". Som et vigtigt led i bestræbelserne på at gennemføre kvarterløftprojektet blev "Idéoplæg til kvarterløft for Femkanten" udarbejdet på baggrund af lokale arbejdsgruppers indsats. Ideoplægget udpeger Utterslev Torv som et af områdets vigtigste pladser, der bør styrkes. Utterslev Torv ønskes forskønnet på en måde, således at det bliver mere overskueligt og åbent (herunder lettere adgang til vandet i gadekæret), og således at beplantning og byrumsinventar medvirker til at give torvet og bydelen en egen karakter og identitet. Torvet ønskes desuden forbedret med henblik på lege- og opholdsmuligheder. Arkitektkonkurrencen I 1998 besluttede Kvarterløft Nordvests bestyrelse i samråd med Bygge- og Teknikforvaltningen at udskrive en indbudt arkitektkonkurrence for Utterslev Torv. For at afdække borgernes og interesseparternes ønsker til fremtidens Utterslev Torv blev der nedsat en lokal rådgivergruppe og holdt 2 borgermøder (med mere end 100 fremmødte). De fremkomne kommentarer blev indarbejdet i konkurrencematerialet. Konkurrencen blev udskrevet i maj 1999 og afsluttedes i september 1999. Dommerkomiteen bestod af embedsmænd (fra Byfornyelsesselskabet, Plandirektoratet, Vej & Park og Kvartercenter Nordvest) og to fagdommere (en arkitekt og en landskabsarkitekt). Dommerkomiteen kårede i enighed vedlagte projekthæfte til vinder af 1. præmien. Vinderprojektet er tegnet af Arkitekt Erik Brandt Dam (maa, PAR). Konkurrenceforslagene til Utterslev Torv har været udstillet i Kvartercenter Nordvest i efteråret 1999. Projektet er fremlagt på et borgermøde den 24. november 1999. I følge BR 247/98 og konkurrencebetingelserne udgør den samlede anlægssum 10 mio. kr. inkl. honorar og ekskl. moms. Ved gennemførelse af det vindende projekt overdrages totalrådgivningen til den, hvis forslag tildeles 1. præmien. Vinderprojektet Til beskrivelse af det vindende forslag citeres dommerkomiteens betænkning af 22. september 1999: "Forslaget går ud på at fæstne torvet i bydelens grønne plan ved hjælp af vejplantninger, samt at styrke og integrere eksisterende og nye funktioner i en samlet rumlig komposition til glæde for stedet og dets beboere, det er et overordnet mål at skabe et lokalt særpræg. Kirken får en samlet forplads og et diagonalt slynget grusbånd udvider sig mod Skoleholdervej, som giver mulighed for ophold og leg på tværs af hele torvet. Rundt om Thranes Villa/Sokkelundlille etableres et stort cirkulært grusareal, der delvist omkranses af et bøgebusket. Markedsarealet langs torvets nord- og østside danner ryg til hele torvet og er et spændende tilskud til torvets brug. På hverdage anvendes arealet til parkering, mens det på lørdage tænkes som et vigtigt og dynamisk centrum i bydelen. Gadekæret gives en ny form med to faste sider og en blød skråning, der er i stand til at optage ændrede højder på vandspejlet. Den bløde skrånende græsflade, der løber ned i kæret armeres med marksten. Der foreslås recirkulering og tilførsel af tagvand for at skabe en høj vandkvalitet til gavn for gadekærets plante- og dyreliv. Det er forslagets styrke, at det formår at samkæde eksisterende elementer med helt nye." Og endvidere: "Dommerkomiteen anbefaler, at det nordvestlige hjørne omkring det Islamiske Center gøres til genstand for en videre bearbejdning. Dette gælder også torvets møblering herunder antallet af siddepladser og placering af toiletter. Projektet fremhæves for sit helhedsgreb, sin kunstneriske styrke og sin klare definering af opgaven set i sammenhæng med den omgivende by:" Tidsplan Nedenstående tidsplan er udarbejdet i samarbejde med Erik Brandt Dam. Der er afsat god tid til godkendelse af forslagene fra dispositionsforslag til hovedprojekt af hensyn til høring af kommunens teknikere og afholdelse af borgermøde, hvilket er væsentlige forudsætninger for en vellykket proces. Tidsplan, november 1999: Periode Emne 01.01 – 15.02.2000 Udarbejdelse af dispositionsforslag 15.02 – 15.03.2000 Godkendelse af dispositionsforslag 15.03 – 15.05.2000 Udarbejdelse af projektforslag 15.05 – 01.07.2000 Godkendelse af projektforslag 15.08 – 01.11.2000 Udarbejdelse af hovedprojekt 01.11 – 01.12.2000 Godkendelse af hovedprojekt 15.12.2000 Udsendelse i indbudt licitation 15.01.2001 Licitation 15.01 – 15.02.2001 Kontrahering 01.03 – 01.11.2001 Anlægsarbejde 01.11.2001 Afleveringsforretning 01.11.2002 1 års garantigennemgang Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Cykelruten Vej & Park arbejder på planlægning af cykelruter i København, herunder Hareskovruten, der er planlagt ad Rentemestervej over Utterslev Torv. Cykelruten vil blive indpasset i Utterslev Torv-projektet i Rentemestervejs forløb, men på vinderprojektets præmisser. Dette betyder, at Hareskovsruten på Utterslev Torv vil kunne adskille sig i dimensionering og materialer fra det øvrige cykelrutenet. Trafikhandlingsplan NV Vej & Park er ved at færdiggøre Trafikhandlingsplan NV; et projekt i kvarterløft regi finansieret delvist af Trafikministeriet og udarbejdet på baggrund af lokale borgeres ønsker. I planen foreslås hastighedsdæmpende foranstaltninger omkring Utterslev Torv. Ønskerne for trafiksanering koordineres med omlægningen af Utterslev Torv. Med begrundelse i generel trafiksikkerhed og i forbindelse med opførelse af ny skole ved Skoleholdervej fastholdes cykelsti i begge retninger på Skoleholdervej over Utterslev Torv i modsætning til vinderprojektet, hvor cykelstien er fjernet. Gadekæret Skitsen (vedlagt som bilag) viser Utterslev Gadekær i en ny form, som tilgodeser lokale ønsker om at lette adgangen til vandet. Imidlertid kræver denne ændring en dispensation for Naturbeskyttelseslovens § 3. Vej & Park ansøger om denne dispensation. Lokalplan Utterslev Torv er omfattet af Lokalplan nr. 180, som fastlægger området til offentlige formål (park og legeplads). I følge lokalplanen kan den del af Rentemestervej, der krydser Utterslev Torv, nedlægges som vej. Matrikulære forhold Der forudsættes ingen matrikulære ændringer. Parkeringsforhold På de veje, som omkranser Utterslev Torv, er der i dag (inden for projektområdet) 80 parkeringspladser. Vinderprojektet vil betyde, at antallet af parkeringspladser reduceres til ca. 65. Økonomi Efter kåring af vinderprojektet indledte Vej & Park i samarbejde med Erik Brandt Dam projektgranskning af projektet for at afklare væsentlige forhold, der skal bearbejdes i det videre projektforløb. Vej & Park har efter arkitektkonkurrencen beregnet overslag på den totale anlægssum udfra skitsen og Erik Brandt Dams oplysninger. Den totale anlægssum udgør 13,5 mio. kr. ekskl. moms og honorar. Til projektet er der ifølge BR 247/98 afsat i alt 10 mio. kr. Fratrækkes det forventede projekteringshonorar samt udgifterne til afholdelse af arkitektkonkurrencen, er der ca. 8,1 mio. kr. til anlægsudgifterne. Dvs. der skal findes besparelser på anlægssiden på 5,4 mio. kr. Besparelsen kan foregå ved kraftig beskæring af projektet, herunder revurdering af projektets delelementer og materialer. Skitsen skal derfor være genstand for en videre bearbejdning, idet dens hovedidé søges fastholdt. Såfremt opgaven standses eller udsættes i mere end 2 år, tilkommer der vinderen af konkurrencen et kompensationsvederlag på 100.000 kr. (jf. konkurrencebetingelserne). Høring Borgere Forud for arkitektkonkurrencen har Kvarterløft Nordvest afholdt 2 borgermøder. Kvarterløft Nordvest har desuden forestået etablering af dommerkommiteens rådgivergruppe, som er sammensat af lokale repræsentanter fra Kvarterløftbestyrelsen, Sokkelundlille Børnekulturhus, Lokalhistorisk Forening, Kirken ved Utterslev Torv, og Lokalrådet. Rådgivergruppen bliver opfordret til at fortsætte som en slags følgegruppe for projektet, indtil anlægsfasen kan indledes. Således sikres en kontinuerlig dialog med de lokale interesseparter under udvikling af projektet. I efteråret 2000 forventer Kvartercenter Nordvest at afholde et sidste borgermøde i forbindelse med Utterslev Torv. Ledningsejere m.fl. I forbindelse med projektgranskningen har Vej & Park i oktober 1999 sendt skitseforslag og ledningsplan til høring hos ledningsejere samt til HT, Politiet, Københavns Bymuseum og Plandirektoratet. I følgebrevet til høringen forudsatte Vej & Park, at evt. omkostninger til ledningsarbejder afholdes af ledningsejeren. BILAG VEDLAGT Planskitse BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36 Projekthæfte: "Utterslev Torv" af Erik Brandt Dam, 1. præmie ved arkitektkonkurrencen vedr. Utterslev Torv Ole Bach
18. BTU 486/1999 J.nr. 29.0032/99 Koncept for københavnernes grønne regnskab 1999 INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at vedlagte koncept for "Københavnernes Grønne Regnskab 1999" med tilhørende miljøindikatorer danner grundlag for forvaltningens videre arbejde med udarbejdelse af regnskabet RESUME Denne indstilling er udarbejdet i samarbejde med Miljø- og Forsyningsforvaltningen, og fremlægges parallelt i Miljø- og Forsyningsudvalget. Der er i år valgt en ny procedure for den politiske behandling af regnskabet. For at gøre det muligt for medlemmerne af Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget at tage stilling til regnskabets indhold samt valg af indikatorer, forelægges de to udvalg allerede nu et koncept for "Københavnernes Grønne Regnskab 1999", jf. bilag 1. De 3 tidligere regnskaber for 1996, 1997 og 1998 blev først forelagt Bygge- og Teknikudvalget samt Miljø- og Forsyningsudvalget til godkendelse i maj måned det følgende år og i en færdigredigeret udgave. Det gav ikke udvalgene mulighed for at påvirke regnskabets indhold samt valg af indikatorer. Dette laves der om på nu. Når regnskabet er udarbejdet i maj måned år 2000, vil det færdigtrykte regnskab blive forelagt udvalget til godkendelse, inden det videresendes til Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. Formålet med Københavnernes Grønne Regnskab er at informere borgerne om: · miljøbelastningen i København ved hjælp af udvalgte miljøindikatorer · kommunens mål og målsætninger for de udvalgte miljøindikatorer · hvad kommunen gør for at begrænse belastningen af miljøet · hvordan borgerne selv kan bidrage til at reducere miljøproblemerne blandt andet gennem adfærdsændringer Konceptet for 1999-regnskabet har været forelagt Koordinationsgruppen for Lokal Agenda 21, hvor samtlige 7 forvaltninger og forsøgsbydelene er repræsenteret. Konceptet for "Københavnernes Grønne Regnskab 1999" har (i lighed med sidste års regnskab) de faste temaer: Energi, Vand, Affald, Trafik, De grønne og blå områder. I modsætning til sidste års regnskab har temaerne kun fået et opslag per tema. Det har givet plads til nogle nye temaer: Forurenet jord, Miljørigtigt byggeri og Lokal bæredygtighed. "Københavnernes Grønne Regnskab 1999" vil blive trykt i et oplag på 7.000 eksemplarer på dansk og 2.500 eksemplarer på engelsk. Allerede på nuværende tidspunkt planlægges det at lade lanceringen af "Københavnernes Grønne Regnskab 1999" indgå i miljøfestivalen, som foregår fra den 6. til den 10. juni 2000. Det skal sikre en større bevågenhed omkring regnskabets budskaber. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Den 28. marts 1996 tiltrådte Borgerrepræsentationen udvalgsbetænkning nr. 670/93 om udarbejdelse af Københavnernes Grønne Regnskab. Det blev forudsat, at udformningen og indholdet af regnskabet skulle udvikle sig løbende efter de indvundne erfaringer. Det grønne regnskab skulle ligledes ses i sammenhæng med det igangværende arbejde med at fastlægge kommunens Agenda 21-aktiviteter, jf. den daværende magistrats redegørelse for Agenda 21-aktiviteter i Københavns Kommune (BF. 1995, s 3343-45). Der er, siden det første grønne regnskab udkom i 1996, løbende sket en udvikling og en vurdering af de temaer og miljøindikatorer, som præsenteres i det grønne regnskab. På baggrund af 1996-regnskabet (BF. 1997, s 2009-13) lagde man i "Københavnernes grønne regnskab 1997" op til, at borgerne skulle have mulighed for melde tilbage til kommunen, om der var emner, som borgerne gerne så, var med i de følgende års grønne regnskaber. Endvidere tiltrådte Borgerrepræsentationen regnskabet den 17. juni 1998 (Nr. 32 373/98) med den bemærkning, at man burde vurdere, hvorledes alle kommunale områder kunne inddrages i Københavnernes Grønne Regnskab. I "Københavnernes grønne regnskab 1998" har man inddraget lokale miljøinitiativer, herunder arbejdet med lokale grønne regnskaber. Der blev indarbejdet et helt nyt afsnit i regnskabet, "Miljøhensyn i forandring". Her omtales kvarterløftprojekter, torvedage på Blågårds Plads, Grøn Skole - Grønt Flag m.m. Borgerrepræsentationen tiltrådte regnskabet den 16. juni 1999 (Nr. 70 277/99). I konceptet for "Københavnernes Grønne Regnskab 1999" er der givet plads til nye temaer samt til præsentation af lokal bæredygtighed som en videreudvikling af afsnittet om "Miljøhensyn i Forandring". Uddybning af indstilling Københavnernes Grønne Regnskab 1999 Ved udarbejdelsen af "Københavnernes Grønne Regnskab 1999" har Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen besluttet at ændre arbejdsgangen, så det bliver muligt for medlemmerne af de to udvalg allerede på et tidligt tidspunkt at tage stilling til regnskabets indhold samt valg af mål og indikatorer. Til det formål har de to forvaltninger i samarbejde med Koordineringsgruppen for Lokal Agenda 21 i Københavns Kommune udarbejdet vedlagte koncept for "Københavnernes Grønne Regnskab 1999". Når det to udvalg har taget stilling til konceptet, begynder det egentlige arbejde med at indsamle tekst- og data indput fra kommunens forvaltninger. Når teksten er færdig, vil den blive drøftet i Koordinationsgruppen for Lokal Agenda 21, hvor samtlige 7 forvaltninger samt forsøgsbydelene er repræsenteret. Herefter færdigtrykkes regnskabet og forelægges fagudvalgene i kommunen til godkendelse. Derefter videresendes det til Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. Konceptet for "Københavnernes Grønne Regnskab 1999" har (i lighed med sidste års regnskab) de faste temaer: Energi, Vand, Affald, Trafik, De grønne og blå områder. I modsætning til sidste års regnskab har temaerne kun fået et opslag per tema. Det har givet plads til nogle nye temaer: Forurenet jord, Miljørigtigt byggeri og Lokal bæredygtighed. Alligevel vil der være mulighed for at følge tendensen over tid for de faste indikatorer. Der vil stadigvæk blive fokuseret på borgernes handlemuligheder ud over en præsentation af mål og indikatorer. Der er i konceptet foreslået en række nye emner. Jordforurening, hvor det er muligt at opstille indikatorer på to områder henholdsvis oprensning af tankstationer og afværgeforanstaltninger på daginstitutioner og legepladser. Et andet nyt tema er Miljørigtigt byggeri, som er foreslået medtaget på baggrund af Borgerrepræsentationens vedtagelse af retningslinier for miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri, samt de kommende miljøtiltag for nybyggeri i Ørestaden. Endelig slutter "Københavnernes Grønne Regnskab 1999" af med en række opslag om lokal bæredygtighed med beskrivelser af, hvad der sker i kvarterløftområderne og andre lokalområder samt en præsentation af visse af de grønne guiders arbejde. Endvidere vil regnskabet blive forsynet med en "flap" – riv af og hæng op – der beskriver nøgletal for forbruget af el, gas, vand, varme samt dagrenovation per hustand. Den kan anvendes til at sammenligne sit eget forbrug med kommunens nøgletal for ressourceforbruget. Denne "flap" vil være et vigtigt redskab ved udarbejdelse af lokale grønne regnskaber i den enkelte ejendom. "Københavnernes Grønne Regnskab 1999" vil blive trykt i et oplag på 7.000 eksemplarer på dansk og 2.500 eksemplarer på engelsk. Regnskabet vil blive distribueret til biblioteker, forsøgsbydele, kvarterløftområder, de grønne guider, lokale Agenda 21-grupper samt til andels-, ejer- og lejeboligforeninger. Desuden vil "Københavnernes Grønne Regnskab 1999" blive lagt på kommunens hjemmeside på Internettet, og således ad den vej komme ud til en bredere offentlighed. Allerede på nuværende tidspunkt planlægges det at lade lanceringen af "Københavnernes Grønne Regnskab 1999" indgå i miljøfestivalen, som foregår fra den 6. til den 10. juni 2000. Det vil sikre en større bevågenhed omkring regnskabets budskaber. Københavnernes Grønne Regnskab fremover Københavnernes Grønne Regnskab tænkes fortsat udarbejdet en gang årligt og vil udkomme i maj/juni måned. Både københavnernes og lokale grønne regnskaber bør betragtes som et redskab til at sætte en proces i gang. De grønne regnskaber danner baggrund for at opstille miljømål, som borgerne vedholdende kan handle ud fra for at reducere resourceforbruget, evaluere forløbet og opstille nye miljømål. I de kommende år kan beslutningen om at nedsætte Rådet for Bæredygtig Udvikling få indflydelse på "Københavnernes Grønne Regnskab". Det vil også blive tilfældet, hvis Borgerrepræsentationen beslutter at starte EMAS-projektet om miljøledelse i hele Københavns Kommune. Disse forhold kan medføre, at der vil ske en yderligere udvikling af "Københavnernes Grønne Regnskab". Københavnernes Grønne Regnskab omfatter Københavns Kommune som geografisk enhed. Det betyder, at tallene i regnskabet illustrerer adfærden både hos borgerne, erhvervslivet og hos de kommunale myndigheder og institutioner. Københavns Kommunes grønne regnskab I 1998 besluttede Københavns Kommune, at der også skulle udgives et grønt regnskab for Københavns Kommune som virksomhed: "Københavns Kommunes Grønne Regnskab". Dette regnskab udgives af Økonomiforvaltningen i samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger og er en del af Københavns Kommunes samlede regnskab. Økonomi Budgettet for "Københavnernes grønne regnskab 1999" er 410.000 kr. I budgettet er medregnet udgifter til konsulenter, tekstforfattere, grafikere, oversættere samt tryknings- og distributionsomkostninger mv. Miljø- og Forsyningsforvaltningen betaler 210.000 kr. og Bygge- og Teknikforvaltningen 200.000 kr. For Bygge- og Teknikforvaltningens vedkommende er midlerne indregnet i driftsbudgettet. BILAG VEDLAGT 1. Konceptet for "Københavnernes Grønne Regnskab 1999" 2. "Københavnernes Grønne Regnskab 1998" Ole Bach
19. BTU 483/1999 J.nr. 06313.0002/99 Høringssvar til Folkesundhedsplanen INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender det høringssvar, som er optrykt i sagsbeskrivelsen. RESUME Sundhedsforvaltningen har fremsendt et Forslag til Folkesundhedsplan for København 2000 til høring med en anmodning om bemærkninger inden den 4. januar 2000 forud for den politiske behandling i Borgerrepræsentationen i februar-marts 2000. De overordnede mål er, at § Folkesundhedsarbejdet skal tage udgangspunkt i borgernes ret til forebyggelse § Københavnernes sundhed og livskvalitet skal fremmes § Københavnernes middellevetid skal øges med udgangspunkt i de for tidlige dødsfald § Den sociale ulighed i sundheden skal mindskes § De overordnede mål og målsætninger i Folkesundhedsplanen skal afspejle sig i kommunens generelle politikker Folkesundhedsplanen anbefaler herunder, at Bygge- og Teknikforvaltningen implementerer de overordnede mål i forhold til trafik og byens offentlige rum. Mål for byens rum – byens miljø Overordnet skal Folkesundhedsaspektet inddrages mere bevidst ved planlægning og udformning af byens offentlige rum og byens trafik, så folkesundheden påvirkes i en positiv retning. Indsatsmålene er : § De grønne og blå områder i byen skal styrkes, og der skal sikres mulighed for friluftsliv og rekreative oplevelser i byen for alle året rundt § Der skal arbejdes for bedre og mere udfordrende udearealer for børn og unge, der styrker lysten til leg og bevægelse § Af hensyn til folkesundheden skal der arbejdes for regulering og begrænsning af biltrafikken, mens mulighederne for cykel- og gangtrafik samt offentlig trafik skal styrkes § Trafikkens sundhedsmæssige konsekvenser i form af trafikulykker, luftforurening og støj skal nedbringes Der skal gøres en indsats for at styrke vidensopsamling på området gennem samarbejde med andre storbyer samt relevante forskningsinstitutioner og videnscentre. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Københavns Kommune har deltaget i WHO´s Sund By-samarbejde siden 1988 og Borgerrepræsentationen har tiltrådt, at Københavns Kommune deltager i tredje fase i projekt Sund By. På baggrund af dette er der udarbejdet en Folkesundhedsplan for København 2000, som afløser den tidligere Sund By plan. Arbejdet med Folkesundhedsplanen har været forankret i Sund By Styregruppen, hvor Bygge- og Teknikforvaltningen er repræsenteret. Folkesundhedsplanen er en strategisk ramme om de næste 5 års arbejde med folkesundhed frem til 2004. Sundhedsforvaltning anmoder om at få bemærkninger til planen inden den 4. januar 2000, og Folkesundhedsplanen forventes forelagt Borgerrepræsentationen i februar-marts 2000. Derefter vil der blive arbejdet for en opfølgning i de respektive udvalg med forslag til konkrete handlingsplaner. Udkast til høringssvar "Sundhedsudvalget Vedr. Høringsforslag til Folkesundhedsplan for København 2000 Sundhedsforvaltningen har ved brev af 5. november 1999 anmodet kommunens samarbejdspartnere og fagpersoner om høringssvar vedrørende Københavns Kommunes Folkesundhedsplan for København 2000. Bygge- og Teknikudvalget finder, at relationen mellem Folkesundhedsplanen og de foreslåede mål og indsatsområder er relevante og fornuftige i forhold til Bygge- og Teknikforvaltningens forvaltning af byens offentlige rum og byens trafik. Bygge- og Teknikudvalget finder tillige, at de mål og indsatsområder, Folkesundhedsplanen beskriver for Byens rum – byens miljø, allerede indgår som væsentlige parametre i udvalgets og forvaltningens arbejde for at sikre et velfungerende miljømæssigt forsvarligt transportsystem samt velfungerende og attraktive offentlige byrum. Udvalget har derudover ingen bemærkninger til det konkrete indhold i høringsforslaget. Dette høringssvar blev godkendt af Bygge- og Teknikudvalget i mødet den 8. december 1999. Med venlig hilsen Søren Pind Jens Jacobsen" BILAG VEDLAGT Uddrag af Forslag til folkesundhedsplan for København 2000 - forside - Indholdsfortegnelse - Byens rum – byens miljø - Forslag til folkesundhedsplan for København 2000 BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36 Høringsforslag til Folkesundhedsplan for København 2000 Ole Bach
20. BTU 480/1999 J.nr. 21131.0003/99 Opsigelse af overenskomst med Gladsaxe Kommune vedrørende Novembervej INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Vej & Park opsiger overenskomsten af 1945 med Gladsaxe Kommune om, at udgifterne til vedligeholdelsen af Novembervej samt at udgifterne til vejens belysning deles ligeligt mellem de to kommuner at Vej & Park opsiger overenskomsten med udløb den 31. december 2000 RESUME Københavns og Gladsaxe Kommuner indgik i 1945 en overenskomst om etablering og vedligeholdelse af Novembervej fra Frederikssundsvej forbi Mørkhøjvej til Grønnemose Allé. Kun strækningen fra Frederikssundsvej til Mørkhøjvej blev dengang anlagt, og vej-anlæggets videreførelse til Grønnemose Allé blev opgivet i 1965. Ifølge overenskomsten skal Københavns Kommune foretage vedligeholdelsen af vejen fra Frederikssundsvej og indtil kommunegrænsen, mens Gladsaxe Kommune skal foretage vedligeholdelsen fra kommunegrænsen til Mørkhøjvej. Udgifterne til vedligeholdelsen såvel som belysningen på hele vejstrækningen (fra Frederikssundsvej til Mørkhøjvej) skal deles ligeligt mellem de to kommuner. Overenskomsten indeholder ingen bestemmelser om varighed eller opsigelse af overenskomsten. Efter vurdering af advokatfirmet Horten & Partnere kan såvel Københavns Kommune som Gladsaxe Kommune opsige overenskomsten uden at skulle godtgøre en særlig anledning eller berettigelse hertil, dog forudsat at opsigelsen sker med et rimeligt varsel. Et opsigelsesvarsel på fra 6 til 12 måneder anses for rimeligt varsel. Overenskomsten er blevet aktuel i forbindelse med, at Gladsaxe Kommunes teknik- og miljøforvaltning har rettet henvendelse til Københavns Kommune med forslag til totalrenovering af cykelstierne på Novembervej. Opsigelsen har ikke virkning for den aktuelle istandsættelse, men kun for fremtidige vedligeholdelsesarbejder. Novembervej er anlagt facadeløs i den sydlige side, som grænser op til Københavns Kommune på strækningen fra kommunegrænsen til Mørkhøjvej. Novembervej kan derfor på denne strækning betragtes som en ren Gladsaxe vej uden interesse for Københavns Kommune. Overenskomsten er økonomisk ufordelagtig for Københavns Kommune, idet mere end 90% af vejen er beliggende i Gladsaxe Kommune og mindre end 10% i Københavns Kommune. Københavns Kommune vil fortsat være forpligtet til at vedligeholde den del af Novembervej, der er beliggende i Københavns Kommune. Opsigelsen af overenskomsten har ikke øjeblikkelige økonomiske konsekvenser, men når overenskomsten er opsagt, vil Københavns Kommune spare ca. 40% af udgifterne til den fremtidige vedligeholdelse og belysning af vejen. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Københavns og Gladsaxe Kommuner indgik i 1945 en overenskomst om etablering og vedligeholdelse af Novembervej fra Frederikssundsvej forbi Mørkhøjvej til Grønnemose Allé. Overenskomsten er fortsat i kraft. Kun strækningen fra Frederikssundsvej til Mørkhøjvej blev dengang anlagt, en vejstrækning på ca. 900 m. Vejanlæggets videreførelse til Grønnemose Allé blev opgivet i 1965. Overenskomsten blev indgået i forbindelse med planlægning af motorringvejsanlægget for at skabe en bedre trafikafvikling i området. Ifølge overenskomstens indledning vedrører denne særligt fordelingen af anlægsudgifterne samt den fremtidige vedligeholdelse mv. Af overenskomstens pkt. 3 fremgår det, at anlægsarbejderne skal udføres af Gladsaxe Kommune, men at anlægsudgiften skal fordeles ligeligt mellem Gladsaxe og Københavns Kommune, dog under forudsætning af et tilskud fra motorringvejsanlægget. Ifølge overenskomsten skal Københavns Kommune foretage vedligeholdelsen af vejen fra Frederikssundsvej og indtil kommunegrænsen, mens Gladsaxe Kommune skal foretage vedligeholdelsen fra kommunegrænsen til Mørkhøjvej. Udgifterne til vedligeholdelsen såvel som belysningen på hele vejstrækningen (fra Frederikssundsvej til Mørkhøjvej) skal deles ligeligt mellem de to kommuner. Overenskomsten indeholder ingen bestemmelser om varighed eller opsigelse. Efter vurdering af advokatfirmet Horten & Partnere kan såvel Københavns Kommune som Gladsaxe Kommune opsige overenskomsten uden at skulle godtgøre en særlig anledning eller berettigelse hertil, dog forudsat at opsigelsen sker med et rimeligt varsel. Et opsigelsesvarsel på fra 6 til 12 måneder anses for rimeligt varsel. Overenskomsten er blevet aktuel i forbindelse med, at Gladsaxe Kommunes teknik- og miljøforvaltning har rettet henvendelse til Københavns Kommune med forslag til totalrenovering af cykelstierne på Novembervej. I den forbindelse har Gladsaxe Kommune fremsendt et projektforslag med en skønnet samlet udgift på 2,9 mio. kr. og anmodet – med henvisning til overens-komsten fra 1945 – om Københavns Kommunes kommentarer til projektforslaget, hvor Københavs Kommune ifølge Gladsaxe Kommune skal betale ca. 1,3 mio. kr. Vej & Park forhandler for tiden med Gladsaxe Kommune om at begrænse projektforslaget til en nødvendig, rimelig og sædvanlig vedligeholdelse af Novembervej. Udgifterne til denne vedligeholdelse vil blive afholdt over Vej & Parks driftsbudget. Opsigelsen har ikke virkning for den aktuelle istandsættelse, men kun for fremtidige vedligeholdelsesarbejder. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Forudsætningerne for overenskomstens oprettelse i 1945 blev ændret, da man i 1965 opgav vejanlæggets videreførelse til Grønnemose Allé. Novembervej er endvidere anlagt facadeløs i den sydlige side, som grænser op til Københavns Kommune på strækningen fra kommunegrænsen til Mørkhøjvej. Novembervej kan derfor på denne strækning betragtes som en ren Gladsaxe vej uden interesse for Københavns Kommune. Overenskomsten er økonomisk ufordelagtig for Københavns Kommune, idet mere end 90% af vejen er beliggende i Gladsaxe Kommune og mindre end 10% i Københavns Kommune. Københavns Kommune vil fortsat være forpligtet til at vedligeholde den del af Novembervej, der er beliggende i Københavns Kommune. Økonomi Opsigelsen af overenskomsten har ikke øjeblikkelige økonomiske konsekvenser, men når overenskomsten er opsagt, vil Københavns Kommune spare ca. 40% af udgifterne til den fremtidige vedligeholdelse og belysning af vejen. De gennemsnitlige udgifter over en 10-årig periode til vedligeholdelse og belysning af en vej svarende til Novembervej på hele strækningen fra Frederikssundsvej til Mørkhøjvej kan groft anslås til ca. 2 mio. kr. Københavns Kommune skønnes derfor at kunne spare ca. 800.000 kr. over en 10-årig periode. BILAG VEDLAGT Kopi af overenskomst Ole Bach
21. BTU 493/1999 J.nr. 2159.0007/99 Udleje af vejareal ved Strandpromenaden på Østerbro INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at Carsten Brandt gives tilladelse til at råde over 690 m2 vejareal på hjørnet af Strandvænget og Strandpromenaden til opførelse af en café at der gives Carsten Brandt uopsigelighed i 17 år, hvorefter lejeaftale kan opsiges med 3 års varsel at uopsigelighedsperioden regnes fra cafeens ibrugtagning og senest 1. januar 2001 at der de første 8 år betales en årlig leje på kr. 50.000 og herefter kr. 120.000, hvilke beløb pristalsreguleres at lejer ydes en kompensation på kr. 60.000, der afkortes i lejen, såfremt Beredskabskontoret ikke fjerner bunkersanlæg i år 2000 RESUME Carsten Brandt har ansøgt om brug af 690 m2 vejareal på hjørnet af Strandvænget og Strandpromenaden til opførelse af en café. Forvaltningen vil meddele tilladelse mod betaling af markedsleje og på vilkår, at cafe fjernes, hvis arealet skal bruges til offentligt formål, herunder eventuelt vejanlæg i forbindelse med en havnetunnel. SAGSBESKRIVELSE Carsten Brandt driver café Jorden Rundt på Strandvejen i Charlottenlund og har ved ansøgning af 8. juni 1999 ansøgt Københavns Kommune om at bygge en tilsvarende café Jorden Rundt på hjørnet af Strandvænget og Strandpromenaden på Østerbro. Der vedlægges ansøgning som bilag 1 og projekttegning som bilag 2. Der er afholdt møder med forvaltningen, hvorunder Carsten Brandt har begrundet sin ansøgning nærmere med følgende forhold: · at cafeen udgør et servicetilbud i et område, hvor der ingen tilbud er i forvejen til omkringboende · at der er en stor lystbådehavn, hvor blandt andet sejlerne kan få glæde af en café · at der tilbydes offentlig adgang til toiletfaciliteterne i cafeen På arealet er der et bunkersanlæg, som skal fjernes. Dette er en forudsætning for etableringen af cafeen. Beredskabskontoret undersøger aktuelt, om kontoret for egen regning kan fjerne bunkersanlægget i år 2000. Der er ingen lokalplan for området, der er umatrikuleret vejareal. Carsten Brandts byggeri vil optage ca. 300 m2 af arealet på 690 m2. Der er ikke planmæssige hindringer herfor. Således oplyser Plandirektoratet, at etablering af cafebygning af det aktuelle omfang kan ske uden forudgående tilvejebringelse af lokalplan. Carsten Brandt oplyser, at opførelse af cafeen vil koste skønsmæssig 4-5 mio. kr., som skal finansieres med realkreditlån. Derfor fremsætter Carsten Brandt ønske om en lejekontrakt på mindst 20 år. Forvaltningen har hidtil været varsom med at tillade privat byggeri på vejareal. Dette er begrundet i trange byrumsforhold, ønsket om fastholdelse af byens udseende, æstetiske forhold, og at det i praksis ofte er svært senere at vende tilbage til det oprindelige udgangspunkt. Derfor foretages en kritisk konkret vurdering af forholdene, forinden der gives tilladelse til opførelse af nybyggeri. Forvaltningen vurderer i det konkrete tilfælde, at opførelse af en café på arealet ikke vil være til gene for trafik eller de aktiviteter, der finder sted i området. Forvaltningen tillader normalt ikke lejemål på 20 år. Konkret er det dog en forudsætning for projektets gennemførelse, da der ellers ikke kan tilvejebringes finansiering. Således er Vej & Park indstillet på at godkende lejeperioden; også fordi der er taget forbehold om umiddelbart at tage arealet tilbage, hvis det skal bruges til offentligt formål. Økonomi I henhold til "Almindelige bestemmelser om råden over vejareal" er råden over vejareal afgiftspligtig med 5% af den stedlige grundværdi. I det konkrete tilfælde er grundværdien i området kr. 1.000 pr. m2, og der rådes over 690 m2, hvilket giver en årlig afgift på kr. 34.500. "Almindelige bestemmelser om råden over vejareal" § 6 hjemler mulighed for indgåelse af særlige lejeaftaler, hvor forholdene taler for det. Hvis der anvendes satserne for udeservering, vil arealet koste kr. 50.197 i leje for en 6-måneders sæson, hvilket svarer til en årsleje på kr. 100.394. Lejen kan alternativt fastsættes under hensyntagen til, at arealet skal anvendes til cafédrift og med en rådighedsindskrænkning for kommunen i en 20-årig periode. Vej & Park har med udgangspunkt heri forhandlet en lejepris med Carsten Brandt og nået til enighed om følgende leje, som Vej & Park finder rimelig: De første 8 år kr. 50.000 pr. år De sidste 12 år kr. 120.000 pr. år Lejeforholdet vil i øvrigt være betinget af, at lejer: · betaler for eventuel flytning af ledninger og byudstyr · betaler for fjernelse af bunker og eksisterende anlæg mod en kompensation på kr. 60.000, såfremt Beredsskabskontoret ikke påtager sig den opgave i år 2000 · er forpligtet til ved ophør af lejeforhold at foretage retablering af området, alt uden udgift for kommunen, såfremt intet andet er aftalt · fjerner cafeen umiddelbart på kommunens forlangende, hvis arealet skal bruges til offentligt formål, herunder eventuelt vejanlæg i forbindelse med havnetunnel, alt uden erstatning · udarbejder et projekt, der arkitektonisk kan accepteres af Plandirektoratet, byudviklingskontoret · kommunen kan opsige lejeforholdet med 3 års varsel efter forløb af 17 års lejeperiode · at der stedse som minimum skal betales en afgift for råden over vejareal som bestemt i "Almindelige bestemmelser om råden over vejareal" og regulering i overensstemmelse hermed forbeholdes, såfremt afgift herefter måtte overstige den særligt fastsatte afgift. Med hensyn til lejefastsættelse og vilkår har forvaltningen tidligere fastsat dette konkret og individuelt efter forhandling med ansøger. Et eksempel er Statoil's råden over vejareal ved Landgreven, hvor der er indrømmet lejer uopsigelighed i en længere årrække mod betaling af engangsbeløb og bestemte årlige lejebeløb. Inden for det sidste år er der blandt andet truffet aftale med Nordisk Film om bygning på Axeltorv med uopsigelighed i 15 år, og med Jet Benzin om anlæg i Vasbygade med uopsigelighed i 10 år. Høring Denne indstilling har været forelagt ansøger, der kan tiltræde anførte vilkår. BILAG VEDLAGT Bilag 1: Ansøgning af 8. juni 1999 Bilag 2: Tegningsmateriale Ole Bach
22. BTU 465/1999 J.nr. 005.0016/99 Beslutningsforslag fra MB Lars Engberg (A), MB Johannes Nymark (A), MB Manja Sand (A) og MB Lubna Elahi (A) vedrørende KTK's deltagelse i Bygge- og Teknikforvaltningens egne prækvalifikations- og udbudsrunder "Kommune Teknik København skal indbydes til at deltage i samtlige relevante prækvalifikations- og udbudsrunder, der foretages i Bygge- og Teknikforvaltningen. Ligeledes skal RIA over for andre forvaltninger anbefale Kommune Teknik København som deltager i prækvalifikations- og udbudsrunder. Motivering Der er ikke i kommunens udbudspolitik taget stilling til ovennævnte forhold. Efter vores opfattelse bør Kommune Teknik København imidlertid, også set i lyset af de store økonomiske implikationer ved enhver anden strategi, have alle rimelige chancer for at kunne deltage på konkurrencemæssige vilkår i udførelsen af de kommunale entreprenøropgaver".
23. BTU 474/1999 J.nr. 611:169.0001/98 Arkitektkonkurrence om Rådhuspladsen INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller følgende forhold i forbindelse med en arkitektkonkurrence for ny bebyggelse på Rådhuspladsen til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse: · Godkendelse af konkurrenceprogram, herunder de indholdsmæssige rammer for pladsens og den kommende bebyggelses udformning · Beslutning om hvem der deltager i dommerkomiteen og som rådgivere fra kommunalt hold · Hvordan lokalplanlægningen tids- og indholdsmæssigt koordineres med konkurrencen RESUME Med udgangspunkt i Borgerrepræsentationens hensigtserklæring om udskrivelse af en arkitektkonkurrence om Terminalbygningen og Rådhuspladsen fremlægges en række forhold omkring konkurrencen, som bør afklares/drøftes forinden en konkurrence eventuelt udskrives. Konkurrencen forudsættes udskrevet af Bygge- og Teknikudvalget på kommunens vegne. Konkurrencen må forventes at skulle udskrives i henhold til Danske Arkitekters Landsforbunds konkurrenceregler, og der må derfor tages stilling til, om konkurrencen skal udskrives som en idékonkurrence, som en realiseringskonkurrence, eller som en blanding heraf. Konkurrenceprogammets udformning forudsætter, at der fra Bygge- og Teknikudvalget foreligger en beskrivelse af konkurrencens omfang og udskriverens synspunkter på løsningen af opgaven, såsom krav til byggeriet vedrørende anvendelse, kvalitet, forholdet til omgivelserne mv. Dommerkomiteens størrelse og sammensætning skal fastlægges, herunder i hvilket omfang udvalgsmedlemmer skal deltage som dommere. Endelig skal gøres opmærksom på, at der er en konflikt mellem lokalplanproceduren, hvor bl.a. offentligheden har mulighed for at påvirke udformningen og indholdet af en lokalplan for området, og udpegningen af et vinderprojekt, som suverænt afgøres af dommerkomiteen uden mulighed for indblanding udefra. Sagen var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden i mødet den 24. november 1999, hvor den blev udsat. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af budget 2000 i mødet den 14. oktober 1999 blev der godkendt en hensigtserklæring om bl.a. udskrivelse af en arkitektkonkurrence om Terminalbygningen og Rådhuspladsen. Hensigtserklæringen må forventes fulgt op af en mere konkret indstilling om bl.a. afholdelse af konkurrencen, herunder konkurrenceformen og de nærmere betingelser. Arkitektkonkurrence En sådan konkurrence vil antageligt – uanset Danske Arkitekters Landsforbunds tidligere medvirken i den i 1979 afholdte konkurrence om Rådhuspladsen, der afslutningsvis førte til den nu opførte terminalbygning – blive søgt gennemført i DAL's regi og i henhold til forbundets konkurrenceregler. Heri er beskrevet to former for konkurrence. · Idékonkurrence, som anvendes i tilfælde, hvor der ikke kan formuleres en konkret opgave, eller hvor konkurrencens formål er at få afklaret grundlaget for en opgave. · Realiseringskonkurrence, som udskrives om konkrete opgaver, hvor det forventes, at vinderen er ansvarlig for projektets udformning og senere gennemførelse. Herudover kan konkurrenceformerne kombineres og suppleres med honorartilbud. Det forekommer oplagt, at en konkurrence om Rådhuspladsen vil blive udskrevet som en realiseringskonkurrence. Konkurrencen kan gennemføres som en åben konkurrence eller med et begrænset antal deltagere. I forbindelse med udskrivelsen af en konkurrence om Rådhuspladsen er der visse forhold, som kan give anledning til særlige overvejelser i relation til, at det er Bygge- og Teknikudvalget, som står for udskrivelsen. Konkurrenceprogram Forud for udskrivelsen af en arkitektkonkurrence fremstilles et konkurrenceprogram, som indeholder en beskrivelse af konkurrencens form, opgavens omfang og karakter samt de konkurrencetekniske betingelser. Et konkurrenceprogram indeholder herudover almindeligvis et afsnit om bygherrens synspunkter på opgavens løsning. Heri kan udtrykkes bygherrens kvalitetskrav, forventninger til det arkitektoniske udtryk, hvilke hensyn der bør tages til omgivelserne og lignende forhold. Et særligt aspekt i denne forbindelse, er fastlæggelsen af konkurrenceområdet. I hvor stor grad skal omgivelserne medtages i konkurrencen? Den opgave RIA fik stillet i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget for Rådhuspladsen, omfattede alene den del af Rådhuspladsen, der ligger mellem busholdepladserne og en linie fra Vesterbros Passage til Strøget. Det udarbejdede lokalplanforslag omfattede derimod hele Rådhuspladsen mellem H C Andersens Boulevard , Helmerhus (Utrechtbygningen), randbebyggelsen på Vester Voldgades østside og Rådhuset/Vartov. Et begrænset konkurrenceområde vil mindske mulighederne for at lave en helhedsløsning, men vil til gengæld sikre, at der alene konkurreres på Terminalbygningen, og ikke på omgivelserne med de krav til en eventuel realisering, som følger heraf. I den forbindelse skal bemærkes, at det hidtil har været en forudsætning, at der ikke skete væsentlige ændringer i udformningen af den centrale Rådhusplads og busholdepladserne. Udarbejdelse af konkurrenceprogrammet sker som oftest i et samarbejde mellem udskriveren og DAL's konkurrencesekretariat. I Musikhuskonkurrencen, der blev gennemført i 1993, forestod det daværende Plandirektorat formuleringen af programindholdet, mens DAL's konkurrencesekretariat tog sig af de mere formelle dele. I en konkurrence om Terminalbygningen og Rådhuspladsen forekommer det ligeledes nærliggende at pålægge Plandirektoratet, som i øvrigt varetager lokalplanlægningen, at formulere et oplæg til konkurrenceprogrammet i et nært samarbejde med øvrige relevante dele af Bygge- og Teknikforvaltningen og med DAL. Konkurrenceprogrammet skal godkendes dels af udskriveren, Bygge- og Teknikudvalget, dels af den nedenfor nævnte dommerkomite. Det vil sige, at et programudkast skal forelægges udvalget til godkendelse. Da programmets indhold først offentliggøres, når konkurrencen udskrives, må behandlingen i udvalget ske på en lukket dagsorden. Dommerkomite Til bedømmelse af de indkomne forslag skal der nedsættes en dommerkomite sammensat af personer, der er uafhængige af konkurrencedeltagerne. Der bør være et ulige antal og højst 9 personer. Udskriveren deltager normalt med en eller flere personer. Herudover bør i følge konkurrencereglerne en tredjedel af komiteens medlemmer være arkitekter udpeget af DAL. DAL fungerer som sekretær for komiteen. Dommerkomiteen bistås sædvanligvis af et antal rådgivere. I den aktuelle situation, hvor det er Bygge- og Teknikudvalget, som er bygherre, vil det være naturligt, at et eller flere af udvalgsmedlemmerne indgår i dommerkomiteen. Konkurrencen afgøres suverænt af dommerkomiteen uden mulighed for indblanding udefra. Dette forhold kan være problematisk i relation til, at den fremtidige bebyggelse og indretning af pladsen skal fastlægges i den nedenfor nævnte lokalplan, som gennemføres i overensstemmelse med planlovens regler om offentliggørelse og dermed med mulighed for offentligheden til at øve indflydelse på resultatet. Lokalplan og vinderprojektet Borgerrepræsentationen har besluttet, at der forinden nedrivning af terminalbygningen skal gennemføres en lokalplanlægning, som fastlægger de fremtidige byggemuligheder. I den forbindelse opstår spørgsmålet om tidspunktet for offentliggørelse af lokalplanforslaget i relation til gennemførelsen af konkurrencen. Som nævnt er en lokalplan omfattet af en offentlig høring, mens en konkurrence suverænt afgøres af dommerkomiteen. I sagen om Statens Museum for Kunst gennemførtes lokalplanen efter afholdelsen af konkurrencen, hvorfor lokalplanens indhold var afstemt efter konkurrenceresultatet. Vinderprojektet, som indeholdt en påbygning på museets nordfacade ud i Østre Anlæg, afveg grundlæggende fra de anbefalinger, der forud var meddelt udskriveren fra kommunens side, hvor tilbygningen var foreslået placeret mod nord over banegraven. Vinderprojektets løsningsprincip gav under lokalplanhøringen anledning til temmelig mange indsigelser, og under afstemningen i Borgerrepræsentationen om endelig vedtagelse af lokalplanen var flertallet begrænset (25 mod 22). I tilfældet Musikhuset, Det kongelige Bibliotek, Det kongelige Teater m.fl. blev lokalplanforslaget udsendt i offentlig høring samtidig med udskrivelsen af konkurrencen og med frist for indsigelser afpasset efter konkurrenceperioden. Derved kunne konkurrenceresultatet fremkomme som en "indsigelse" under lokalplanhøringen og således indgå i den politiske behandling af lokalplanens endelige vedtagelse. I tilfældet Det kongelige Teater adskilte vinderprojektet sig imidlertid på væsentlige punkter fra lokalplanforslaget, og sagen faldt som bekendt til jorden. Denne procedure har imidlertid erfaringsmæssigt været mere "håndterlig" end førstnævnte. I forbindelse med konkurrencen om Nykredits hovedsæde mv. på Kalvebod Brygge i 1998 var denne "samtidige" procedure oprindeligt tænkt. Nykredit ønskede imidlertid at fremskynde konkurrencen, som derfor forelå afgjort kun kort tid efter, at lokalplanforslaget var tiltrådt af Bygge- og Teknikudvalget med henblik på videresendelse til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Vinderprojektet adskilte sig som bekendt væsentligt fra lokalplanforslaget, hvorfor et nyt forslag blev fremstillet hen over sommeren til forelæggelse i udvalgets første møde efter ferien og derefter vedtaget i Borgerrepræsentationen. Igen et eksempel på, at en konkurrence kan gå andre veje, end de opstillede forudsætninger lægger op til, inklusive politisk behandlede lokalplanforslag. På baggrund af ovenstående vil et af de væsentligste problemer i forbindelse med en konkurrence for Terminalbygningen og Rådhuspladsen formentlig være risikoen for, at konkurrenceresultatet og kommunens lokalplanønsker efter afholdelse af den offentlige høring ikke vil være sammenfaldende. Realiseringen Det forudsættes, når en realiseringskonkurrence udskrives, at opgaven herefter overdrages vinderen. Såfremt opgaven ikke gennemføres eller henligger i mere end 2 år, bør vinderen i henhold til konkurrencereglerne have en kompensation. Kompensationen er almindeligvis af samme størrelse som den udbetalte førstepræmie. Dette gjorde sig eksempelvis gældende i Musikhuskonkurrencen, hvor Henning Larsens Tegnestue efter forløbet af 2 år modtog yderligere 500.000 kr. Samme problem var i øvrigt anledningen til, at KHR efter at have vundet Råd-huspladskonkurrencen i 1979 – for at undgå udbetaling af kompensation – fik opgaven med den nu realiserede Rådhuspladsen. Andre konsekvenser Forud for udskrivelsen af konkurrencen må det undersøges, hvorvidt EU's udbudsregler er overholdt, herunder om der må gennemføres en prækvalifikation. Endelig skal bemærkes, at sagens forhistorie, den betydelige politiske interesse i sagen og modsætningen mellem dele af offentligheden og visse arkitektfaglige kredse i opfattelsen af terminalbygningen, jf. vedlagte udtalelse fra DAL/AA, samt det forhold, at den efterfølgende projekteringsopgave er af meget begrænset omfang (også honorar-mæssigt), kan betyde, at de mere vægtige tegnestuer, som måtte være ønskelige at se blandt deltagerne i konkurrencen, vil afholde sig fra at være med. BILAG VEDLAGT Udtalelse fra DAL/AA af 6. oktober 1999 om busterminalen på Rådhuspladsen. Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 24. november 1999 Knud E. Rasmussen
24. BTU 485/1999 J.nr. 611:201.0001/99 Redegørelse for igangsættelse af lokalplanarbejde for karreerne afgrænset af Æbeløgade, Glænøgade, Venøgade, Askøgade, Bryggervangen og Sankt Kjelds Plads, "Omøgade II" INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen fremsender nærværende redegørelse til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse med henblik på iværksættelse af et lokalplanarbejde for ovennævnte karreer i bydelen Ydre Østerbro. RESUME Lokalplan nr. 144 "Omøgade", der er bekendtgjort den 2. november 1989, fastlægger anvendelsen af karreen afgrænset af Omøgade, Æbeløgade, Venøgade, Askøgade og Bryggervangen i bydelen Ydre Østerbro til produktionserhverv i overensstemmelse med en tidligere pålagt industriservitut. Lokalplanen blev udarbejdet med henblik på opførelse af en bebyggelse på ejendommene matr.nr. 5778 og 5779 Udenbys Klædebo Kvarter, København. Denne bebyggelse blev ikke opført, og siden har det ikke vist sig muligt at finde interesserede, der har kunnet gennemføre en fornyelse af området inden for den fastlagte anvendelse. Arkitektfirmaet Mogens Werliin A/S har nu på vegne af ejeren I/S Omøgade 13 c/o N. Baunsøe ansøgt om en ændring af lokalplanen, således at der udover produktionserhverv muliggøres anvendelse af ejendommene til serviceerhverv. Den aktuelle karré indgår – sammen med karreen på sydsiden af Omøgade – i et område, der i Kommuneplan 1997 er fastlagt til blandet erhverv (E1-område). Kommuneplanens anvendelsesbestemmelser muliggør anvendelse til både produktionserhverv og serviceerhverv. Erhvervsområdet er trafikalt velbeliggende såvel i forhold til offentlig transport med S-tog ved Ryparken Station og busser på Sejrøgade og Lyngbyvej som til privat biltrafik på grund af den nemme adgang til Lyngbyvej og det regionale vejnet. Det er hensigten med udarbejdelse af en ny lokalplan, der omfatter begge karreer, at sikre det trafikalt velbeliggende område mulighed for en mere alsidig anvendelsesmæssig og bygningsmæssig fornyelse, således at området vil kunne udvikles som et attraktivt og velfungerende blandet erhvervsområde. Endvidere skal lokalplanen sikre, at der ikke opstår miljøgener for den omkringliggende boligbebyggelse (se kortbilag A). Det tilstræbes, at indstilling om lokalplanforslaget kan forelægges Bygge- og Teknikudvalget i 1. kvartal 2000 med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen samt efterfølgende offentliggørelse. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Arkitektfirmaet Mogens Werliin A/S har udarbejdet et skitseprojekt til et kontorhus på ejendommene matr.nr. 5778 og 5779 Udenbys Klædebo Kvarter, København, Omøgade 13 for ejeren I/S Omøgade 13 c/o N. Baunsøe. Den karré, som ejendommene ligger i, er omfattet af lokalplan nr. 144, bekendtgjort den 2. november 1989. Lokalplanen fastlægger anvendelsen til erhvervsformål såsom lettere industri, værksted, lager, engros- og transportvirksomhed med dertil hørende administration og lignende, herunder salg af udvalgsvarer med tilknytning til virksomhederne. Det ønskede kontorhus er således ikke i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelser. Det fremgår endvidere af ansøgningen, at det ikke har vist sig muligt at finde brugere til bebyggelse med den i lokalplanen fastsatte anvendelse i tiden efter vedtagelsen af lokalplan nr. 144, hvorfor der ansøges om, at der udarbejdes et tillæg til eller en ændring af lokalplanen, således at det ønskede kontorhus kan opføres. Det fremsendte projekt overholder i princippet de bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplan nr. 144, der fastlægger sluttet randbebyggelse i 3-4 etager med en bygningshøjde på højst 20 m langs Æbeløgade, Venøgade, Askøgade og Bryggervangen med henblik på at beskytte de omkringliggende boligkarreer mod gener samt for at opnå gadebilleder svarende til det for kvarteret karakteristiske. I forbindelse med en ny lokalplan må projektet naturligvis vurderes i overensstemmelse med de kommende bestemmelser heri. Kvarteret og lokalplanområdet Ejendommene ligger i den tæt bebyggede del af bydelen Ydre Østerbro mellem Jernbanearealet langs Borgervænget og Fælledparken. Området blev udbygget i perioden fra århundredeskiftet frem til 1930erne med en blanding af erhvervs- og boligbebyggelser. Flere boligkomplekser, opført som storkarreer med åbne grønne gårdrum, er af høj arkitektonisk værdi. En stor del af de oprindelige erhvervsbebyggelser er i nyere tid erstattet af boligbebyggelser eller af tidssvarende erhvervsbyggeri. Lokalplanområdet, som er vist på kortbilag A, fremstår som et område med blandet lav bebyggelse, der på alle sider er omgivet af karreer med sluttet randbebyggelse i 4½ og 5 etager. Mod øst og nord består den afgrænsende randbebyggelse af boligbebyggelser, og mod vest er der et kontorhus, som bl.a. rummer Danmarks Statistik. Alt er opført som storkarrébebyggelse, hvor store facadeenheder med ensartede facadeskemaer skaber et helhedspræg, som giver bybilledet en rolig karakter. Fra lokalplanområdet opfattes disse "vægge" som en veldefineret afgrænsning af erhvervsområdet. Lokalplanområdet rummer en række mindre ejendomme, som er dele af et oprindeligt fastlagt industriområde. Fornyelse af bebyggelsen på disse ejendomme er kun sket i begrænset omfang – og kun på enkeltejendomme. Lokalplanområdet fremstår således i dag med en blanding af de oprindelige bygninger, tomme grunde og nyere bebyggelser, og de anvendes til bilværksteder med tilhørende salgslokaler, grafisk virksomhed, auktionsvirksomhed, engroslager mv. De aktuelle byggegrunde henligger ubebyggede og ubenyttede, fordi det ikke har være muligt at finde brugere til ny industribebyggelse i overensstemmelse med den gældende lokalplan. Lokalplanområdet er trafikalt særdeles velbeliggende med busserne 39 og 100S ved Sankt Kjelds Plads og ca. 500 m til S-togsnettet ved Ryparken Station, samt ca. 200 m til Lyngbyvej med buslinierne 1, 72E, 79E, 150S, 173E, 184 og 185. Desuden indgår Lyngbyvej i det regionale vejnet. Planlægning Lokalplanområdet er i Kommuneplan 1997 fastlagt som et område for blandet erhverv (E1-område), som kan anvendes til lettere industri-, værksteds-, håndværks-, lager-, engros- og transportvirksomhed med dertil hørende administration og lignende samt til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, erhvervs- og fritidsundervisning, samt andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Endvidere kan der tillades virksomheder af offentlig/almen karakter såsom tekniske anlæg samt institutioner og andre sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til blandet erhverv. Der må normalt kun udøves virksomhed til og med forureningsklasse 3 (uvæsentlig forurening med vejledende afstandskrav på 50 m til boliger og lignende). Det kan tillades, at der på hver ejendom opføres eller indrettes mindre butiksbebyggelse til salg af virksomhedens egne produkter. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 110, og bebyggelse må opføres i maksimalt 5 etager eksklusive tagetage med en bygningshøjde på højst 20 m. Friarealprocenten skal være af størrelsesordenen 15 pct. af bruttoetagearealet. Den nordlige karré er omfattet af lokalplan nr. 144, som fastlægger anvendelsen til lettere industri-, værksteds-, lager-, engros-, og transportvirksomhed med dertil hørende administration og lignende. Denne anvendelsesbestemmelse indebærer en begrænsning i forhold til kommuneplanens ovennævnte rammer, som tillige tillader serviceerhverv. Af hensyn til de tilstødende boligkarreer skal bebyggelse først og fremmest opføres som sluttet bebyggelse langs Æbeløgade, Venøgade, Askøgade og Bryggervangen. I bebyggelsen mod disse gader er kommuneplanens krav til forurening endvidere skærpet, således at virksomhed kun i ubetydelig grad må medføre støjforurening, luftforurening eller andre ulemper. Lokalplanen fastlægger endvidere, at bebyggelsesprocenten højst må være 110, samt at bebyggelse først og fremmest skal opføres som sluttet bebyggelse i vej- og byggelinier langs ovennævnte gader i mindst 3 og højst 4 etager og med en bygningshøjde på højst 20 m. Herudover kan der i karreernes indre og langs Omøgade opføres bebyggelse i højst 2 etager med en højde, som ikke overstiger 10 m. Ejendommene i lokalplanområdet indgik i et større industrikvarter ved Lyngbyvej, fastlagt ved Borgerrepræsentationens beslutning den 18. juni 1942 og tinglyst den 26. januar 1944. Denne industriservitut, som for den nordlige karrés vedkommende blev erstattet af lokalplan nr. 144, er fortsat gældende for den sydlige karré. Projekt Det fremsendte skitseprojekt omfatter en kontorhusbebyggelse opført som randbebyggelse i 3 etager med udnyttet tagetage på ejendommene matr.nr. 5778 og 5779 Udenbys Klædebo Kvarter, København. Ejendommenes grundareal er 6.584 m², men ca. 840 m² overvejende beliggende i Askøgade indgår ikke i det område, som den gældende lokalplan omfatter, og giver derfor ikke byggeret i området. Bebyggelsens bruttoetageareal er angivet til ca. 7.300 m² svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 127. Projektet overholder således ikke den gældende lokalplans krav til bebyggelsesprocent samt kravet om sluttet randbebyggelse langs Venøgade, idet bebyggelsen ikke er projekteret med gavl i skel mod naboejendommen matr.nr. 5777 Udenbys Klædebo Kvarter, København. Endvidere er anvendelsen som ovenfor nævnt ikke i overensstemmelse med lokalplanen. Diverse udtalelser Plandirektoratet har rettet henvendelse til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhed- og Omsorgsforvaltningen med spørgsmål, om de har ønsker om særlige arealreservationer. Ingen af forvaltningerne har udtrykt konkrete arealønsker. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tilkendegiver imidlertid, at der er et mindre udbygningsbehov på daginstitutionsområdet i bydelen, og forvaltningen er indstillet på at fremme udbygningen, såfremt der opstår konkrete udbygningsmuligheder. Hertil skal bemærkes, at en eventuel ny lokalplan i overensstemmelse med kommuneplanens ovenfor nævnte rammer for lokalplanlægningen vil indeholde bestemmelser, hvorefter sådanne formål på baggrund af en konkret vurdering eventuelt vil kunne tillades. Endvidere er Økonomiforvaltningen anmodet om en udtalelse på baggrund af den i forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af budget 2000 tiltrådte hensigtserklæring om udarbejdelse af udkast til en boligpolitisk handlingsplan i 2. kvartal af år 2000. Økonomiforvaltningen anfører i sin udtalelse af 16. november 1999, at i forbindelse med budgetaftale 2000 er forligsparterne enedes om, at kommunen skal forstærke sine bestræbelser på at sikre opførelse af store boliger for at fastholde børnefamilier i byen. Det skal endvidere tilstræbes, at boligbyggeriet skal ske ved byens herlighedsværdier, f.eks. havnen. Planlægningen skal derfor nøje gennemgås med henblik på at konvertere arealer udlagt til service- og erhvervsformål til boliganvendelse. Konverteringen skal specielt gælde de arealer, der er beliggende nær byens herlighedsværdier. Da det aktuelle område med sin blandede bebyggelse og anvendelse ikke forventes at ændre nævneværdig karakter inden for en kortere årrække, finder Økonomiforvaltningen, at det vil blive vanskeligt at indpasse boligbebyggelse på ejendommen af hensyn til de igangværende erhvervsvirksomheder. Økonomiforvaltningen finder således, at heromhandlede området ikke har en sådan attraktionsværdi, at der i den igangværende kommuneplanrevision er baggrund for ændring i plangrundlaget. Økonomiforvaltningen har, bl.a. på grund af den trafikale tilgængelighed, ikke noget imod, at en ændret lokalplan, der muliggør kontorbyggeri, søges fremmet. Det forudsættes, at lokalplanen holdes inden for de gældende rammer i Kommuneplan 1997. De modtagne udtalelser fra forvaltningerne er fremlagt på Borgmesterens forkontor. Ny lokalplan for området På baggrund af ovenstående foreslås det, at der udarbejdes en ny lokalplan til erstatning for den nugældende. Indholdet i lokalplanen vil være i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Det i kommuneplanen fastlagte område til erhvervsformål udgør et samlet område bestående af de 2 karreer mellem Venøgade og Sankt Kjelds Plads. Dette ligger omgivet af veldefinerede bolig- og erhvervskarreer. Det foreslås derfor, at lokalplanområdet udvides til at omfatte hele dette erhvervsområde. I forbindelse med en revideret lokalplan med en mere blandet erhvervsanvendelse og en forventet omdannelse af mindre områder ad gangen, kan det være hensigtsmæssigt at fastlægge bebyggelsesformen med mindre bygningsenheder langs de omgivende veje, hvorved der opnås en mere åben og grøn karakter. Derved kan der også tages større hensyn til bl.a. lysforholdene for de sydvendte facader og forhaver på boligejendommene langs nordsiden af Venøgade. I forbindelse med en blandet erhvervsanvendelse og en mere åben bebyggelsesstruktur forekommer det rigtigt at fastlægge strammere miljøbestemmelser, end den nugældende lokalplan muliggør. Hensigten med lokalplanarbejdet er, at det samlede erhvervsområde skal sikres en fornyelse såvel anvendelsesmæssigt som bygningsmæssigt, således at det kommer til at fremstå som en helhed. Området skal sikres som et tidssvarende erhvervsområde, hvor den fordelagtige beliggenhed såvel med hensyn til offentlig transport som med hensyn til privat biltrafik udnyttes. Anvendelse I overensstemmelse med kommuneplanens anvendelsesbestemmelser fastlægges områdets anvendelse til blandet erhverv såsom lettere produktionserhverv, værksteds- og håndværksvirksomhed mv., samt til serviceerhverv såsom administration, liberale erhverv, erhvervs- og fritidsundervisning og lignende. Endvidere skal der kunne tillades offentlig virksomhed såsom tekniske anlæg, institutioner og andre sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle servicefunktioner, som er forenelige med områdets anvendelse til blandet erhverv. Det kan tillades, at der på hver ejendom opføres eller indrettes mindre butiksbebyggelse til salg af virksomhedens egne produkter. Såfremt det er miljømæssigt forsvarligt, kan det tillades, at der opføres eller indrettes enkelte boliger for indehaver, bestyrer, portner eller andre personer med lignende tilknytning til virksomheden. I lokalplanområdet må der udøves virksomhed, som højst medfører ubetydelig forurening med krav om afstand på 20 m til boliger og lignende. Bebyggelsens omfang og udformning Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 110. Der vil blive fastlagt bestemmelser, som sikrer, at kommende erhvervsbebyggelse udføres med en åben og grøn karakter, overvejende placeret med gavl eller facade i vejlinierne mod de gader, som afgrænser lokalplanområdet. Der vil endvidere blive fastsat bestemmelser om facadehøjde på op til ca. 11 m, svarende til bestemmelserne i Bygningsreglement 95. Der vil samtidig blive fastlagt bestemmelser om tagudformning mv. Mod Sankt Kjelds Plads skal bebyggelse dog opføres med en højde tilpasset den øvrige bebyggelse omkring pladsen. Bebyggelserne skal udformes på en sådan måde, at de indgår i et harmonisk samspil med den omgivende stramt udformede karrébebyggelse. Askøgade er i dag udlagt med en bredde på 37,55 m. Hvorvidt det vil være ønskeligt med en lille pladsdannelse eller en ændring af denne bredde vurderes i forbindelse med fastlæggelse af byggemulighederne i det nye lokalplanområde. Ubebyggede arealer Friarealerne skal være af størrelsesordenen 15 pct. af bruttoetagearealet, og de skal anlægges med opholdsarealer for brugerne. Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr 100 m² etageareal, og det bestemmes, at etablering af parkeringspladser herudover ikke må ske på terræn. Parkering og tilkørsel til de to erhvervskarreer overvejes primært at ske via Omøgade og Æbeløgade af hensyn til boligbebyggelserne langs Venøgade og Askøgade. BILAG VEDLAGT A Kort over kvarteret med angivelse af lokalplanområdet B Luftfoto af området BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36 1. Ansøgninger med projektmappe 2. Svar fra forvaltningerne: Skrivelse af 20. august 1999 fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Skrivelse af 20 august 1999 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Skrivelse af 11. oktober 1999 fra Sundhedsforvaltningen Skrivelse af 16. november 1999 fra Økonomiforvaltningen Knud E. Rasmussen
25. BTU 491/1999 J.nr. 611:200.0001 Redegørelse for igangsætning af kommune- og lokalplanarbejde for "Prøvestenen" INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen fremsætter nærværende redegørelse om iværksættelse af kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse samt lokalplan for Prøvestenen til Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets drøftelse. RESUME Københavns Havn har gennem en årrække arbejdet med planer om en større udvidelse af Prøvestenen, der har udviklet sig fra et havneområde udelukkende med losning, lagring og lastning af olie- og benzinprodukter (flydende bulk) til også at omfatte sten og grus mv. (tørbulk), idet disse funktioner flyttes hertil bl.a. fra Sydhavnen. Foruden de erhvervshavnemæssige funktioner omfatter Havnens ønsker en lystbådehavn på en ø umiddelbart syd for Prøvestenen i sammenhæng med planerne om en ny Amager Strandpark. Den sydlige del af nyopfyldningerne til Prøvestenen skal anvendes som bufferzone mellem de 2 funktioner, herunder til vinteropbevaring af lystbåde. Som opfyldningsmateriale forventes bl.a. anvendt forurenet jord, hvormed der samtidig tilgodeses et akut behov for nye deponeringsmuligheder i kommunen. Københavns Havns udvidelsesønsker forudsætter såvel lokalplan som kommuneplantillæg samt VVM-redegørelse. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Københavns Havn ønsker en havneudvidelse på ca. 41,5 ha, der primært skal anvendes til at udvikle Prøvestenen som et erhvervsmæssigt havneområde. En sådan havneudvidelse har været planlagt gennem flere år, og en del af den ønskede udvidelse muliggøres i Kommuneplan 1997. Den nordlige del af Prøvestenen skal fortsat anvendes til flydende bulk, og den sydlige del skal anvendes til et nyt havnerelateret erhvervsområde samt en bufferzone med grønne områder og serviceerhverv samt andre funktioner med tilknytning til en lystbådehavn med plads til 1.200 både, der etableres ved opfyldning syd for Prøvestenen. I København mangler der områder til placering af forurenet jord. For at finde egnede arealer til formålet er der gennemført en række forundersøgelser, som har omfattet områder ved Nordhavnen, Refshaleøen og Prøvestenen. De foreløbige undersøgelser er endt med, at der arbejdes videre med Prøvestenen som led i udvidelsen af havnen, hvor man bl.a. vil "genbruge" forurenet jord. Eksisterende forhold Prøvestenen rummer ca. 81 ha og ejes af Københavns Havn, jf. bilag A. På grund af den store vanddybde øst for Prøvestenen er den yderst velegnet til havn. Øen har udelukkende været anvendt til oplagring af olie og benzin, men som følge af faldende behov er olietankene på den sydlige del af Prøvestenen blevet fjernet, og arealerne blevet frigjort til andre formål, jf. også bilag B. Den sydlige del af Prøvestenen har således stået tom i længere tid, men i takt med at de øvrige havneområder i København har undergået en byomdannelse, er der flyttet havnerelaterede erhverv fra disse til den sydlige del af Prøvestenen, og der er planer om flere udflytninger hertil. Den nordlige del af Prøvestenen anvendes fortsat til oplagring af olie og benzin i tanke med en højde på op til ca. 25-30 m. Disse funktioner skal stadig finde sted her. Der er af sikkerhedsmæssige årsager ikke offentlig adgang til denne del af Prøvestenen. En dominerende virksomhed på den sydlige del af Prøvestenen er Sydhavnens Sten & Grus, der får deres råmaterialer tilført ad søvejen. Flere betonvirksomheder, der benytter Sydhavnens Sten & Grus som leverandør, er i færd med at etablere sig på Prøvestenen, herunder 4K Beton A/S, der flytter hertil fra Islands Brygge. H.J. Hansen Miljøsystem har netop fået tilladelse til at placere skrotvirksomhed på Prøvestenen. Københavns Havn har i 1998 fået foretaget en undersøgelse af trafikken til og fra havnen, herunder Prøvestenen, hvor der ved tællinger i april og oktober 1998 er registreret en døgntrafik på 600 lastbiler, 225 varebiler og 450 personbiler til og fra Prøvestenen. På grund af årstidsvariationer skønnes den gennemsnitlige lastbiltrafik i løbet af året at være noget højere. Biltrafikken er dermed væsentlig lavere end tidligere, dels som følge af omlægningerne i den danske energipolitik efter energikriserne i 1970'erne, dels på grund af at der for år tilbage blev etableret en ledning til flybrændstof ud til Kastrup Lufthavn, som transporterer en mængde svarende til ca. én lastbil hvert 5. minut, hvilket har betydet en reduktion på ca. 300 biler pr. døgn. Omgivelserne omkring Prøvestenen er mod nord præget af store tekniske anlæg, bl.a. Amagerværket og Amager Forbrænding, mod vest af det planlagte industriområde "Kløverparken" og af dominerende gasbeholdere og mod syd af de rekreative funktioner omkring Amager Strandpark. Planforhold Kommuneplan 1997 I Kommuneplan 1997 er Prøvestenen og et vandareal sydøst herfor udlagt til havneformål, H1*-områder, for hvilke gælder, at der må udøves virksomhed, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening stilles særlige beliggenhedskrav, jf. bilag C, henholdsvis at opfyldning kun kan ske som led i en samlet plan for Amagers østkyst. Der muliggøres en opfyldning på ca. 12 ha. Umiddelbart syd for Prøvestenen og langs Amager Strand, fastlægges et O1*-område, der reserveres til en fremtidig udvidelse af Amager Strandpark samt lystbådehavn. Etablering, herunder opfyldninger, kan kun ske som led i en samlet plan herfor. Kommuneplanmæssige overvejelser Den gældende kommuneplan forudsætter som nævnt, at der udarbejdes en samlet plan for udformningen af kysten fra Prøvestenen til Kastrup samt for de opfyldninger/reguleringer, der i den sammenhæng skal gennemføres i forbindelse med etableringen af udvidelsen af Prøvestens-øen og etableringen af den planlagte nye lystbådehavn og den nye fremskudte Strandpark. Bestemmelsen stammer fra Kommuneplan 1993, hvor man lagde til grund, at en udvidelse af det opfyldte areal på Prøvestenen ikke – retligt eller kystteknisk – må gøre det vanskeligt eller umuligt at gennemføre planerne om en udvidet Amager Strandpark. Siden har et særligt udvalg under Trafikministeriet i 1996 udgivet rapporten "Ny Amager Strandpark", hvori man bl.a. fremlægger resultatet af en række tekniske undersøgelser om den optimale udformning af en stabil kyststrækning i forhold til bølgeretninger og strømforhold på Amagers østkyst. Rapporten påviser – på baggrund af et omfattende materiale udarbejdet af Dansk Hydraulisk Institut, Vandkvalitetsinstituttet m.fl. – at det er kystteknisk muligt at udvide Prøvestenen samtidig med, at man etablerer en strandpark med en stabil sandstrand af god kvalitet. Rapporten angiver to alternative muligheder for en optimal udformning af kysten på et sådant projekt: Alternativ A, hvor stranden på kyststrækningens sydlige del er opbygget omkring tre pynter, og alternativ B, hvor stranden er opbygget omkring to pynter. Opfyldningen ved Prøvestenen og den nye lystbådehavn har den samme udformning i begge alternativer – svarende til det aktuelle projekt. Nord og syd for strandlinien foreslås etableret et reservoir i form af et uddybet område for at undgå tilsandingsproblemer i indsejlingerne til Sundby Sejlforenings bådehavn og ved Kastrup Lystbådehavn. Begge alternativer kan etableres som en "lagune-løsning", svarende til forholdene i Køge Bugt Strandpark, eller som en "grønning-løsning", hvor området mellem strand og land er fyldt op med jord, således at der fremkommer en stor grønning, der kan indrettes til forskellige fritidsformål. Det angives i rapporten, at havstrømmene i Øresund forventes at kunne holde eventuelle laguner fri for tang mv., uanset om man vælger alternativ A eller B. Strandparkudvalgets rapport udgør principielt et forslag til en sådan "samlet plan" for opfyldninger langs Amagers østkyst, som omtales i kommuneplanen. I det omfang Borgerrepræsentationen tiltræder, at rapporten skal lægges til grund for både afgrænsningen af opfyldningerne ved Prøvestenen inklusive den nye lystbådehavn og afgrænsningen af den fremskudte Amager Strandpark, vil kommuneplanens retningslinie for Amagers østkyst være opfyldt. Grundlaget for at udarbejde et kommuneplantillæg (og en lokalplan), der muliggør opfyldningen ved Prøvestenen, vurderes således at være tilstede under forudsætning af, at kommuneplantillægget (men ikke nødvendigvis lokalplanen) omfatter hele den omhandlede kyststrækning. Det foreslås på den baggrund, at der udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg, der både fastlægger rammerne for udvidelsen af Prøvestenen og dette områdes anvendelse til henholdsvis erhvervshavneformål og lystbådehavneformål og rammerne for udformningen af kysten mellem Prøvestenen og kommunegrænsen mod Tårnby Kommune. Der er netop sat et arbejde i gang med henblik på at udarbejde et forprojekt til Strandparken, herunder planerne for parkens nærmere indhold. For ikke at lægge unødige bindinger på dette arbejde, bør man i rammen for Strandpark-området angive, at kysten skal etableres i overensstemmelse med Strandparkudvalgets rapport i form af enten alternativ A eller alternativ B. Såfremt man allerede nu ønsker at vælge mellem alternativerne, vil forvaltningerne anbefale alternativ B. Der lægges i den sammenhæng vægt på, at i dette alternativ er den ene af de to strandlinier, der indgår, én lang sammenhængende strand med et udseende, som man kender fra andre Øresundskyster, og at denne strand er direkte eksponeret mod de fremherskende bølgeretninger, således at den vil få en noget bedre strandkvalitet end stranden i alternativ A. Alternativ B forventes herudover at give færre tanggener. For så vidt angår spørgsmålet, om man skal vælge en laguneløsning eller en grønning-løsning, skal det bemærkes, at Statens Luftfartsvæsen har gjort indsigelse mod laguneløsningen, fordi man frygter, at lagunerne vil tiltrække fugle, som vil øge kollisionsrisikoen mellem fugle og fly ved Kastrup Lufthavn. Det vil formentlig være muligt at indrette lagunerne, så de ikke tiltrækker de fuglearter, der udgør et problem for luftfarten, men spørgsmålet bør naturligvis belyses meget grundigt, før man i givet fald vælger at anlægge laguner. Det anbefales derfor, at man ikke tager stilling til lagunespørgsmålet i forbindelse med det aktuelle forslag til kommuneplantillæg. Spørgsmålet kan siden afklares i forbindelse med det videre arbejde med Strandparkens nærmere udformning og den nødvendige efterfølgende lokalplan. Anvendelsen af lettere forurenet eller forurenet jord i forbindelse med anlægsarbejderne er ikke et kommuneplanspørgsmål. Hvis der i forbindelse med opfyldningerne etableres et egentligt depot for stærkt forurenet jord ("giftigt og farligt" i lovens forstand), skal der dog udarbejdes kommuneplanretningslinier for anlægget, jf. nedenfor om VVM. Kommuneplantillægget skal endvidere forholde sig til mulighederne for at etablere bygninger eller konstruktioner, der overstiger 24 m, jf. de generelle rammebestemmelser for havneområder. Det betyder, at der skal indføjes særlige bestemmelser om eventuelle tanke, siloer, skorstene og kraner. VVM-redegørelse Erhvervshavnedelen af projektet er som et "større landanlæg til havneformål i forbindelse med havne, der kan besejles og anløbes af skibe på over 1350 tons" (jf. bilag 1 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 551 af 28. juni 1999) omfattet af planlovens VVM-bestemmelser. Forslaget til kommuneplantillæg skal derfor ledsages af en VVM-redegørelse for dette anlæg. VVM-redegørelsen skal bl.a. indeholde en vurdering af anlæggets påvirkning af havmiljøet og indvirkning på kystlandskabet samt af landtrafikale konsekvenser. Hertil kommer, at lystbådehavnedelen og opfyldningerne til strandparken vurderes at være omfattet af samme bekendtgørelses bilag 2, der omhandler anlæg, hvor man skal foretage en nærmere vurdering af, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse (en såkaldt VVM-screening). Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at der er tale om et så omfattende indgreb i det eksisterende miljø på Amagers østkyst og i Øresund, at det udløser VVM-pligt. Såfremt en del af området indrettes til specialdepot for stærkt forurenet jord, skal dette delområde udlægges som deponi og underkastes en uddybende miljøkonsekvensvurdering i VVM-redegørelsen. Der skal derfor i tilknytning til forslaget til kommuneplantillæg for havneudvidelsen ved Prøvestenen og for Amager Strandpark udarbejdes en VVM-redegørelse. Da en stor del af arbejdet vedrører søterritoriet, vil man i den forbindelse tage kontakt til Trafikministeriet for at få afklaret, om ministeriet som repræsentant for statens overhøjhed på søterritoriet ønsker at stå for VVM-arbejdet, for så vidt angår dette område, eller om ministeriet ønsker at deltage i arbejdet på anden måde. Lokalplan Prøvestenen indgår i området omfattet af lokalplan nr. 177 "Københavns Havn", der fastlægger Prøvestenen til havneformål, herunder sådanne handels-, lager-, oplags-, transport-, værksteds- og industrivirksomheder med tilhørende administration og lignende, som efter kommunens skøn har naturlig tilknytning til havnen, f.eks. som følge af særligt behov for skibstransport. Lokalplanen er i sin tid tilvejebragt med henblik på at regulere placeringen af bilfærgeruter i Københavns Havn og har dermed, bl.a. for så vidt angår Prøvestenen, karakter af rammelokalplan. Større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder opfyldninger og nedrivninger, forudsætter derfor tilvejebringelse af supplerende lokalplan. Miljøforhold Prøvestenen er registreret som affaldsdepot (nr. 101-0001). Der er konstateret forurening fra tidligere og igangværende håndtering og oplag af olie samt forureningskomponenter af olie/benzinprodukter m.m. Der er forurenet i svær grad over store dele af øen – såvel jord som grundvand. Der meddeles løbende frigivelser til bygningsændringer mv. Prøvestenen (den nordlige del) er klassificeret som en klasse 7 virksomhed, hvorfra der anbefales en afstand på 500 m til miljøfølsomme områder. Fredningsforhold Størstedelen af Amager Strandpark er fredet. En del af Prøvestenen er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 12 og § 13 om beskyttelse af fortidsminder, og de nærmeste omgivelser er omfattet at samme lovs § 18 om beskyttelseslinien uden om et fortidsminde, jf. bilag B. Mod Amagersiden er kysten ved Prøvestenen omfattet af en 100 m strandbeskyttelseslinie, ligeledes i medfør af Naturbeskyttelsesloven. Havnegrænse Den ønskede havneudvidelse går ud over Københavns Havns nuværende havnegrænse, jf. bilag B. En udvidelse af denne kræver tilladelse fra Trafikministeriet. Deponeringskapacitet Den ønskede havneudvidelse på 41,5 ha kan rumme ca. 2,5 mio. m3 jord. Arealerne, der skal anvendes til lystbådehavn, må ikke opfyldes med forurenet jord, hvorfor der også skal anvendes en del ren jord til opfyldningerne. Det overvejes, at opfyldningerne inddeles i 3 afsnit, hvor der anvendes henholdsvis rent jord (klasse 1) til lystbådehavnen, lettere forurenet jord (klasse 2) til bufferzonen og forurenet jord (klasse 3) til deponering på arealerne til havnerelateret erhverv. I kommunen er der problemer med at finde arealer til deponering/rensning af kraftigere forurenet jord (klasse 4), men der forventes ikke deponering heraf på Prøvestenen. Københavns Havns ønsker Københavns Havns ønsker omfatter opfyldninger på ca. 41,5 ha samt en udvidelse af havnens grænser. Havnen har udarbejdet et udkast til lokalplanforslag med tilhørende redegørelse for Prøvestenen, hvoraf det fremgår, at Københavns Havn ønsker at udvikle Prøvestenen som et erhvervsmæssigt havneområde. Den nordlige del af Prøvestenen skal fortsat anvendes til flydende bulk. Den sydlige del inddeles i to, hvor den nordlige udnyttes til tør bulk, transport-, værksteds- og industrivirksomheder, og den sydlige, der adskilles fra erhvervshavnen af en vold, kan anvendes til et nyt bykvarter langs kanaler og vandfronter med mulighed for etablering af serviceerhverv, vinteropbevaring af både, offentligt tilgængelige grønne områder og anden anvendelse med offentlig adgang. Området skal fungere som bufferzone mellem erhvervshavnen og den lystbådehavn, der etableres ved opfyldning syd for Prøvestenen, jf. bilag D. Offentlig adgang til den sydlige del sikres ved etablering af særlige vej- og stiforbindelser. Københavns Havn ønsker i størstedelen af det havnerelaterede område, under hensyntagen til arealerne vest og syd herfor, en generel bygningshøjde på 24 meter med mulighed for, at tanke og siloer kan opføres i op til 50 m og skorstene og kraner i op til 70 m. Københavns Havn forudsætter, at vinteropbevaringsarealerne for lystbåde skal kunne bruges til parkeringspladser om sommeren. Den fremtidige trafik I de undersøgelser af bil- og lastvognstrafikken, som Københavns Havn fik foretaget i 1998, var der foretaget modelberegninger af den forventede trafik for et antal scenarier. I år 2000 og de første år herefter forventes lastbiltrafikken til og fra Prøvestenen at være 900 biler pr. døgn. I år 2010 forventes den række af de aktiviteter, som Københavns Havn ønsker på Prøvestenen, at være flyttet herud, hvorfor lastbiltrafikken forventes at stige til 2.000 biler pr. døgn. Ifølge undersøgelsen vil omkring halvdelen af lastbiltrafikken til og fra Prøvestenen køre over Langebro eller gennem en østlig havnetunnel, hvis en sådan etableres. Denne trafik vil benytte dele af det regionale vejnet (Vermlandsgade-Ved Stadsgraven-Amager Boulevard), hvor trafikmængderne i forvejen er så høje, at stigningen i trafikken til og fra Prøvestenen ikke vil være afgørende. Nærmest Prøvestenen på den østligste del af Prags Boulevard og Uplandsgade vil den øgede lastbiltrafik til og fra Prøvestenen i en situation, hvor der ikke er anlagt nogen havnetunnel, betyde en stigning i andelen af tung trafik på fem procentpoint. Da den forøgede trafik til og fra Prøvestenen hovedsageligt skyldes overflytning af aktiviteter til Prøvestenen fra andre dele af havnen, forventes den samlede trafikmængde i byen ikke at stige, men der kan forekomme lokale variationer – herunder sandsynligvis en mindre stigning i den samlede lastbiltrafik på Amager. Opfyldningen af Prøvestenen med ren og forurenet jord på i alt ca. 2,5 mio. m3 svarer til, at der i gennemsnit skal køre 500 lastbillæs til Prøvestenen hver dag i otte år. Dette vil føre til en forøgelse af lastbiltrafikken til og fra Prøvestenen på 1.000 biler pr. døgn, og at den trafik, som ifølge Københavns Havns undersøgelse forventes i 2010, stort set allerede vil forekomme fra det tidspunkt, hvor man begynder opfyldningen. Bygge- og Teknikforvaltningen vurderer, at trafikken i forbindelse med opfyldningen vil følge nogenlunde samme mønster som trafikken til og fra Prøvestenen i øvrigt. Dog vil den del af trafikken, som kører ad det overordnede vejnet eventuelt være en anelse lavere, da udgangspunkterne for turene (byggepladserne hvorfra jorden hentes) må formodes at ligge mere spredt end målene for kørsel med tør bulk. Da udkørsel af jord til Prøvestenen kommer til at erstatte udkørsel af jord til andre steder i kommunen, vil der ikke ske en stigning i den samlede trafik i byen af denne årsag, men den store byggeaktivitet, som finder sted på Amager i de nærmeste år, vil kunne føre til, at en større andel af turene vil blive lokale ture på Amager. Bygge- og Teknikforvaltningen vurderer, at der ikke vil være problemer med at afvikle den øgede trafik som beskrevet ovenfor. Der kan dog opstå sikkerhedsmæssige problemer i forhold til den krydsende fodgænger- og cykeltrafik mellem idræts- og fritidsarealerne på Kløvermarken og boligområderne syd for Prags Boulevard. En nøjere vurdering af disse problemer vil blive foretaget i det videre arbejde med lokalplanen. For at sikre, at trafikken til og fra Prøvestenen i så stort omfang som muligt følger det regionale vejnet eller andre hensigtsmæssige ruter, må det overvejes, om der ved miljøgodkendelse enten af aktiviteterne på Prøvestenen eller ved etablering af byggepladser kan stilles krav til, hvilke ruter der benyttes ved kørsel af jord til Prøvestenen. Ligeledes kunne det overvejes, om det var muligt ved miljøgodkendelser at stille krav, som kan fremme, at de samme køretøjer benyttes til kørsel med jord til Prøvestenen og kørsel med indskibet bulk fra Prøvestenen, eller om det på anden måde ville være muligt at fremme en sådan reduktion af trafikken. Rekreative værdier Et vigtigt formål i forbindelse med udvidelsen af Prøvestenen er at styrke de rekreative værdier. De rekreative arealer i bufferzonen samt lystbådehavnen skal udformes, herunder terrænmæssigt, med henblik på at skabe en smuk og harmonisk afslutning mod nord af den planlagte Amager Strandpark. Der er generelt problemer med at finde plads til autocampere i kommunen. Et muligt sted at placere disse kan være på Prøvestenen i bufferzoneområdet. En placeringsmulighed her vil blive drøftet i det videre planarbejde. Det umiddelbare behov for pladser til autocampere er ca. 500-600 pladser, hvilket svarer til ca. 40.000 m2. I dag er windsurfing en meget populær og accepteret idrætsgren. Windsurfing er imidlertid forbudt langs hele Amager Strandpark. Det bør derfor afklares, om windsurferne kan tilgodeses med en passende kyststrækning med lavt vand til start og landing langs den syd-østlige side af bufferzoneområdet, hvor der samtidig vil være mulighed for at reservere et areal for surfmateriel/bygning mv. Forslaget til kommuneplantillæg Der tænkes udlagt tre enkeltområder, der fra nord mod syd fastlægges til: · Erhvervshavneformål (H1*) med den særlige bemærkning, at der kan opføres tanke og siloer på op til 50 m og skorstene og kraner på op til 70 m samt at områdets anvendelse skal foregå inden for rammerne af den gennemførte miljøkonsekvensvurdering · Lystbådehavn (O1*) med den særlige bemærkning, at området skal etableres i overensstemmelse med angivelsen af kystlinien i Strandparkudvalgets rapport fra 1996 og med den gennemførte miljøkonsekvensvurdering. Der kan herudover gives mulighed for at anvende dele af området til autocamperplads · Strandpark (O1*) med den særlige bemærkning, at kystlinien skal etableres i overensstemmelse med ét af de to alternativer, der er angivet i Strandparkudvalgets rapport fra 1996 og med den gennemførte miljøkonsekvensvurdering Forslag til lokalplan Lokalplanen forudsættes at være en ny selvstændig plan, hvis formål vil være at fastholde området til havnerelateret erhverv og at muliggøre opfyldninger, herunder etablering af en lystbådehavn syd for Prøvestenen, og i relation hertil sikre en bufferzone med grønne arealer samt serviceerhverv med tilknytning til lystbådehavnen. Lokalplanen påregnes inddelt i 4 underområder, jf. bilag B. Område I anvendes til flydende bulk, hvortil der ikke er offentlig adgang. Område II anvendes til tør bulk samt transport-, værksteds- og industrivirksomheder. Område III anvendes som bufferzone, hvor der udlægges grønne arealer, pladser til vinteropbevaring af både samtidig med, at der muliggøres etablering af serviceerhverv med tilknytning til lystbådehavnen. Område IV anvendes til lystbådehavn. Bebyggelsesprocenten fastsættes til 110 for område I og område II kombineret med kubikmeterbestemmelser. Med hensyn til bygningshøjder vil det blive præciseret, hvor og efter hvilke principper der må opføres tanke, siloer, skorstene og kraner i op til 50 og 70 meters højde. Der skal i denne forbindelse tages hensyn til udsigten fra Amager Strandpark samt byens fremtræden mod vandet. Bestemmelser om afskærmende beplantninger og volde vil blive nærmere vurderet, mens bestemmelser om havnepromenader påregnes fastlagt i områderne III og IV. Endvidere skal principperne for bebyggelsens placering mv. bearbejdes nærmere i forbindelse med lokalplanlægningen. BILAG VEDLAGT Bilag A. Luftfoto af lokalplanområdet set mod nord Bilag B. Eksisterende og fremtidige forhold Bilag C. Kommuneplanens rammer Bilag D. Københavns Havns forslag til illustrationsplan Kurt Bligaard Pedersen Jens Jacobsen
26. BTU 484/1999 J.nr. 611:142.0001/98 Redegørelse om eventuelt tillæg til lokalplan nr. 300 "Kirkegårdsvej" INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller nærværende redegørelse til drøftelse i Bygge- og Teknikudvalget med henblik på iværksættelse af eventuelt tillæg til lokalplan nr. 300 "Kirkegårdsvej". RESUME I brev af 29. juni 1999 og brev af 4. august 1999 har ejeren, J.F. Waldorff, anmodet om, at ovennævnte lokalplan erstattes af en ny lokalplan, der på den 4.220 m2 store ejendom matr.nr. 3208 Sundbyøster, København, ændrer anvendelsen fra offentligt formål til boligformål med en bebyggelsesprocent på 110. I anmodningen anføres, at ønsket om en ny lokalplan skyldes, at kommunen efter mange og meget langstrakte forhandlinger, hvori også indgik en af kommunen foranstaltet miljøundersøgelse, ikke har kunnet eller villet gennemføre et køb af ejendommen, der indtil foråret 1999 delvist har været anvendt af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til børneinstitution. I henhold til § 48 i lov om planlægning kan ejeren af en ejendom, der er fastlagt til offentlige formål, forlange ejendommen overtaget mod erstatning, hvis ejendommen ikke kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omliggende ejendomme. Det er Plandirektoratets umiddelbare opfattelse, at der i heromhandlende sag er grundlag for at fremsætte et sådant overtagelseskrav. Forvaltningen finder på denne baggrund, at udvalget bør drøfte, hvorvidt der skal udarbejdes et tillæg til lokalplanen. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Lokalplan nr. 300 "Kirkegårdsvej", bekendtgjort den 7. oktober 1998, er udarbejdet efter anmodning fra ejeren, J.F. Waldorff, med henblik på at muliggøre omdannelse af et tidligere erhvervsområde til boliger og institutioner for børn og unge efter aftale med Magistratens 3. afdeling. Ejeren og dennes rådgivere, Boplan A/S, samt Magistratens 3. afdeling har deltaget i processen med tilvejebringelse af lokalplanen, herunder fastlæggelse af ejendommen til offentlige formål. I brev af 29. juni 1999 og brev af 4. august 1999 har ejeren, J.F. Waldorff, anmodet om, at ovennævnte lokalplan erstattes af en ny lokalplan, der ændrer anvendelsen fra offentlige formål til boligformål med en bebyggelsesprocent på 110. J.F. Waldorff anfører i brevet, at ønsket om en ny lokalplan skyldes, at kommunen efter mange og meget langstrakte forhandlinger, hvori også indgik en af kommunen foranstaltet miljøundersøgelse, ikke har kunnet eller villet gennemføre et køb og nu endeligt har meldt fra. Plandirektoratet har den 12. august 1999 anmodet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om en udtalelse. Plandirektoratet henviser bl.a. til, at i henhold til § 48 i lov om planlægning kan ejeren af en ejendom, der er fastlagt til offentlige formål, forlange ejendommen overtaget mod erstatning, hvis ejendommen ikke kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omliggende ejendomme. Det er Plandirektoratets umiddelbare opfattelse, at der i heromhandlende sag er grundlag for at fremsætte et sådant overtagelseskrav. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i skrivelse af 26. august 1999 oplyst, at forvaltningen ikke har kunnet opnå enighed med ejeren af ejendommen om vilkår for køb eller fortsat leje af den del af arealet, der aktuelt blev anvendt til institutionsformål. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har efterfølgende oplyst, at ejerens krav til købsprisen lå væsentligt over vurderingsprisen, samtidig med at ejeren fraskrev sig ansvaret for oprensning af grunden. Endvidere anfører forvaltningen, at en aktuel prognose over udbygningsbehovet inden for daginstitutionsområdet viser, at ingen af bydelene på Amager indgår i det prioriterede udbygningsbehov. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan derfor ikke pege på en interesse i arealet. Efterfølgende har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i vedlagte notat af 30. november 1999 bilagt notat af 5. oktober 1999 uddybet sagsforløbet. For så vidt angår miljøundersøgelsen, er der konstateret markant forhøjede værdier for PAH, og ligeledes er indholdet af tungmetaller, især bly og zink, væsentligt over acceptkriterierne. I brev af 15. november 1999 til borgmester Søren Pind orienterer J.F. Waldorff om sagsforløbet og anmoder om en ny lokalplan, der fastlægger bebyggelsesprocenten til 110. Eksisterende forhold Den konkrete del af lokalplanområdet er identisk med ejendommen matr.nr. 3208 Sundbyøster, København, Lynettevej nr. 10. I dag henligger området ubenyttet, men en del af arealet har indtil foråret 1999 huset en midlertidig vuggestue. Ejendommen grænser mod øst op til områdets centrale del, der har en mere rekreativ karakter med kolonihaver og en bemandet legeplads. Mod vest ligger områdets ældste bygninger langs Kirkegårdsvej og er eksempler på de tidlige Sundby-huse fra 1880´erne sammenbyg-get to og to i 2 etager. Et enkelt af disse forhuse er nedrevet som følge af kondemnering, og i dag står kun baghuset i 1 etage tilbage. I det syd-vestlige hjørne ligger A/S Waldorff Papirindustri og Emballagefabrik. Hovedbygningen langs Kirkegårdsvej er en rød murstensbygning i 2 etager fra 1917. I tiden herefter er der opført flere bygninger, som i udformning afviger fra hovedbyg-ningen. Nabobygningen er Missionshuset fra 1915, der med sine 2 etager og en markant facade i rødt murværk er en fremtræden-de bygning på Kirkegårdsvej. Med lokalplanen "Kirkegårdsvej" er der muliggjort en omdannelse fra erhverv til boliger. Bebyggelsen langs Øresundsvej og rundt om hjørnerne ved Kirkegårdsvej og Lynettevej er opført i op til 6 etager. Bebyg-gelsen er opført over en lang periode og kontrasterne er store med hensyn til udformning, materialer, tagform og øvrige ydre fremtræden. Planforhold Kommuneplan 1997 Ejendommen er i Kommuneplan 1997 fastlagt til boliger (B3-område). Herudover kan der tillades kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, som er forenelige med anvendelsen til boliger. I lokalplaner kan det bestemmes, at særskilte områder, bygninger eller bygningsdele anvendes til institutioner og fællesanlæg, herunder parkeringsanlæg. I områderne kan der tillades serviceerhverv såsom butikker, liberale erhverv og erhvervs- og fritidsundervisning samt håndværk. Den maksimale bebyggelsesprocent er fastlagt til 110 og med maksimalt 5 etager ekskl. tagetagen. Friarealet skal være i størrelsesordenen 60 procent af boligetagearealet og 10 procent af erhvervsetagearealet. I lokalplaner kan der tillige stilles krav om boligernes gennemsnitlige størrelse, familieboliger, lejlighedsammenlægninger, støjisolering samt om indretning af fælleslokaler for bebyggelsens beboere. Lokalplan nr. 300 "Kirkegårdsvej" Lokalplan nr. 300 "Kirkegårdsvej", bekendtgjort den 7. oktober 1998, har bl.a. til formål at udvide områdets funktion som boligområde, fastlægge areal til nyt børneinstitutionsbyggeri, offentlig legeplads , kolonihaver og offentlige tekniske anlæg. Endvidere skal bevaringsværdige bygninger sikres og nybyggeri muliggøres. Herudover er det lokalplanens formål at forbedre forholdene for fodgængere og cyklister samt vurdere vejforholdene. I overensstemmelse hermed opdeler lokalplanen området i 4 underområder, hvor den aktuelle ejendom er beliggende i lokalplanens underområde II for hvilket gælder, at anvendelsen er fastlagt til offentlige formål samt private institutioner mv. af almen karakter, der efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn naturligt finder plads i området. Der må opføres eller indrettes bebyggelse til institutioner for børn og unge. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 60, og bebyggelsen må opføres i højst 2 etager. Bebyggelsen skal efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse placeres og udformes under hensyntagen til den eksisterende og den i lokalplanen fastlagte bebyggelse samt omgivelserne i øvrigt, således at der opnås en tilfredsstillende arkitektonisk fremtræden i bybilledet. Eventuelt tillæg til lokalplanen Såfremt kommunen ikke ønsker at overtage og anvende den konkrete ejendom, kan der udarbejdes et lokalplantillæg omfattende ejendommen matr.nr. 3208 Sundbyøster, København, Lynettevej 10. Ejendommen omfatter et areal på 4.220 m2. Anvendelsen bør i så fald fastlægges til boliger i overensstemmelse med kommuneplanen med en bebyggelsesprocent på 110. BILAG VEDLAGT · Lokalplantegning · Notat af 30. november 1999 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens 9. kontor, bilagt notat af 5. oktober 1999 · Brev af 15. november 1999 til borgmester Søren Pind Knud E. Rasmussen
27. BTU 475/1999 J.nr. 611:178.0001/99 og 611:135.0001/98 Notat af 29. oktober 1999 fra Plandirektoratet vedrørende Naturklagenævnets afgørelser i sagen vedrørende nedrivning af bygninger på Vesterfælledvej uden forudgående udarbejdelse af lokalplan og i sagen vedrørende lovligheden af lokalplan nr. 305 "Kalvebod Brygge II" INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller notat af 29. oktober 1999 fra Plandirektoratet vedrørende Naturklagenævnets afgørelser i sagen vedrørende nedrivning af bygninger på Vesterfælledvej uden forudgående udarbejdelse af lokalplan og i sagen vedrørende lovligheden af lokalplan nr. 305 "Kalvebod Brygge Nord II" til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse. RESUME Notat orienterer kort om Naturklagenævnets afgørelser i følgende to sager: Vesterfælledvej Naturklagenævnet giver kommunen medhold i, at nedrivning af de omhandlede bygninger på Vesterfælledvej ikke er lokalplanpligtigt. Skov- og Naturstyrelsen har siden meddelt ejeren af ejendommen forbud mod nedrivning med henvisning til, at bygningerne er foreslået fredet. Lokalplan nr. 305 "Kalvebod Brygge Nord II"" Naturklagenævnet erklærer planerne lovligt bestående. Naturklagenævnet siger dog, at der ikke er hjemmel i planloven til at fastsætte højdebegrænsninger med cirka-betegnelse, hvorfor bestemmelsen i lokalplanen må læses uden betegnelsen "ca.". Endvidere anfører Natuyrklagenævnet, at der ikke er hjemmel i planloven til at medtage bestemmelsen om den fastsatte tidsfølge for opførelse af byggeriet. Dette forhold bevirker ikke, at planen bliver ugyldig, men medfører alene, at bestemmelsen ikke kan håndhæves som lokalplanbestemmelse. Sagen var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden i mødet den 24. november 1999, hvor den blev udsat. BILAG VEDLAGT Notat af 29. oktober 1999 fra Plandirektoratet vedrørende Naturklagenævnets afgørelser i sagen vedrørende nedrivning af bygninger på Vesterfælledvej uden forudgående udarbejdelse af lokalplan og i sagen vedrørende lovligheden af lokalplan nr. 305 "Kalvebod Brygge Nord II" Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 10. november 1999 Jens Jacobsen
28. BTU 477/1999 J.nr. 611:190.0001/99 Notat af 12. november 1999 fra Knud Rasmussen og Kurt Bligaard Petersen vedrørende kommuneplantillæg og lokalplanforslag for "Karens Minde" INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller notat af 12. november 1999 fra Knud Rasmussen og Kurt Bligaard Petersen vedrørende kommuneplantillæg og lokalplanforslag "Karens Minde" til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse. RESUME I forbindelse med Budget 2000 er planerne om opførelse af nye plejeboliger i Kongens Enghave midlertidigt sat i bero, idet Plejehjemmet Dronning Ingrids Hjem i Valby bevares. Der er samtidig sat en undersøgelse i gang af mulighederne for at opprioritere boliganvendelsen ved byens herlighedsværdier, hvor arealet syd for Karens Minde er omfattet af disse overvejelser. Således har Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen sat kommune- og lokalplanlægningen for Karens Minde-området midlertidigt i bero. Notatet var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden i mødet den 24. november 1999 som sag til efterretning. Mikkel Warming (Ø) ønskede notatet optaget som selvstændigt punkt på dagsordenen i et kommende møde. BILAG VEDLAGT Notat af 12. november 1999 fra Knud Rasmussen og Kurt Bligaard Petersen vedrørende kommuneplantillæg og lokalplanforslag "Karens Minde" Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 24. november 1999. Jens Jacobsen
29. BTU 473/1999 J.nr. 0616.0002/95 Havnetunnel i København INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller den netop offentliggjorte rapport "Havnetunnel i København", Trafikministeriet, Oktober 1999, til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse. RESUME Rapporten "Havnetunnel i København" er resultatet af et udvalgsarbejde oprindeligt aftalt mellem Overborgmesteren og den daværende Trafikminister i september 1996. Formålet med udvalgsarbejdet har været at gennemføre tekniske, trafikale, miljømæssige og økonomiske analyser af mulige tunnelløsninger med tilhørende tilslutningsveje. Bygge- og Teknikudvalget fik ved udvalgets temamøde den 8. september 1999 en foreløbig orientering om Havnetunneludvalgets arbejde. Havnetunnelundersøgelsen har baggrund i et ønske om trafikalt set at fredeliggøre Indre By og Christianshavn, idet der med anlæg af en havnetunnel mellem Søndre Frihavn og Refshaleøen skabes mulighed for at lede en stor del af den trafik, der i dag kører igennem de centrale dele af København, uden om bymidten. Københavns Kommune har – bl.a. som bidrag til havnetunnelundersøgelsen – i slutningen af 1998 udsendt en rapport, der beskriver perspektiver ved og anviser konkrete løsningsforslag til en trafikal fredeliggørelse af Indre By og Christianshavn. En havnetunnel indgår som en væsentlig forudsætning for en realisering af disse planer. Bygge- og Teknikudvalget har drøftet Kommunens rapport om trafikal fredeliggørelse af Indre By i efteråret 1998. Bygge- og Teknikforvaltningen mener, at der principielt er mange trafikale fordele ved anlæg af en østlig havnetunnel. Den vil på døgnbasis blive brugt af ca. 33.000 bilister, som ellers kører igennem Indre By. Såfremt disse gennemkørende bilister flyttes, vil de, der har ærinde i byen, kunne gives væsentligt bedre forhold, hvad enten de kommer med bil, bus, tog, cykel eller færdes til fods. Indre bys beboere og erhvervsdrivende vil også kunne gives bedre forhold. Havnetunnelen vil skabe de nødvendige forudsætninger for, at Indre By kan videreudvikles og fornyes under iagttagelse af en mindre trafik- og miljøbelastning. Havnetunneludvalget har undersøgt 3 forskellige tunnelløsninger: · En kort sænketunnel – med tunnelrampen på Sjællandssiden beliggende på areal lige nord for Kastellet · En lang sænketunnel – med tunnelrampen på Sjællandssiden beliggende i Kalkbrænderihavnsgade, lige nord for krydset Folke Bernadottes Allé/Indiakaj · En boret tunnel – med en tunnelrampe beliggende på DanLink-arealet ved Dampfærgevej. Bygge- og Teknikforvaltningen anser den korte sænketunnel for trafikalt gunstigst, idet den har direkte forbindelse med City ved Folke Bernadottes Allé, og dermed bedst aflaster Indre By. Den lange sænketunnel og den borede tunnel giver omvejskørsler mellem City og havnetunnelen på hhv. 700 m og 1300 m. Endvidere giver den korte sænketunnel de bedste muligheder for ny bymæssig anvendelse af arealerne mellem Kalkbrænderihavnsgade og Dampfærgevej. I rapporten vurderes flere alternative forslag til, hvordan havnetunnelen kan forbindes til Amager Boulevard, således at der etableres en egentlig fordelingsring omkring Indre By. Bygge- og Teknikforvaltningen finder, at forslagene med at følge overvejende eksisterende veje frem til Amager Boulevard giver de bedste muligheder for at udnytte tunnelen til at aflaste Indre By for biltrafik. Nærmere analyse af de lokale forhold i området må afgøre den endelige linieføring. Havnetunnelrapporten omfatter også alternative forslag til, hvorledes havnetunnelen kan forbindes til det overordnede regionale vejnet mod nord. Bygge- og Teknikforvaltningen finder, at undersøgelsesresultaterne viser så store biltrafikaflastninger i hele Østerbro-området, at forbindelsen trafikalt og miljømæssigt totalt set også kan blive en fordel for Østerbro. I forbindelse med en videre VVM-vurdering bør imidlertid nærmere undersøges, hvilke trafiksaneringer på Østerbro der bør gennemføres for at sikre, at forbindelsen udnyttes bedst muligt til at aflaste de eksisterende boligområder på Østerbro for gennemkørende trafik. Også på Amagersiden er undersøgt alternative tilslutningsmuligheder til det overordnede vejnet. Rapporten efterlader ingen tvivl om, at hvis tunnelen skal tilsluttes det regionale vejnet (Sverigesforbindelsen), gøres det trafikalt bedst ved at koble havnetunneltrafikken på det overordnede vejnet direkte via Amager Strandvej til Lufthavnsmotorvejen. Fordelen ved at anvende Amager Strandvej er, at der er tale om den korteste og mest direkte rute, at der bor få mennesker langs denne, og at en forbedring af vejen vil kunne udnyttes til at aflaste parallelgaderne i boligområderne længere inde på Amager, hvor der bor mange mennesker. Hvordan dette konkret gøres, må afklares i forbindelse med bl.a. VVM undersøgelserne. Rapporten viser, at der ikke er brug for en ny stor vej over Amager Fælled af hensyn til havnetunnelens sammenhæng med det overordnede vejnet. Mindre end 1000 køretøjer, som kører igennem tunnelen, ville også anvende en sådan vejforbindelse. Det fremgår endvidere af rapporten, at prisen for det samlede vejanlæg, baseret på en kort sænketunnel forsynet med sti, er beregnet til størrelsesordenen 2,5-3,3 mia. kr. (1998-priser ekskl. moms), hvoraf tunneldelen udgør ca. 2,2 mia. kr. Med en lang sænketunnel eller en boret tunnel med sti øges prisen med godt 0,3 mia. kr., henholdsvis knap 1,3 mia. kr. Herudover fremgår det, at vejanlæggene vil kunne etableres i etaper, eksempelvis så ringforbindelsen omkring Indre By etableres først, hvorefter forbindelserne til motorvejene mod nord og syd etableres i takt med trafikudviklingen og i kombination med en trafikal sanering af de kvarterer, forbindelserne passerer. Sagen var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden i mødet den 24. november 1999, hvor den blev udsat. SAGSBESKRIVELSE Baggrund En østlig havneforbindelse har gennem en årrække indgået i overvejelserne om et overordnet københavnsk vejnet og i tilknytning hertil været overvejet i de såkaldte Tingvad-udvalg og Würtzenudvalg i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne samt i det løbende kommuneplanarbejde. Forbindelsen indgår endvidere i Københavns Kommunes Trafik- og Miljøplan. Borgerrepræsentationen behandlede i 1996 rapporten "Østlig havnetunnel i København", der blev udarbejdet i et samarbejde mellem Trafikministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Vejdirektoratet og Københavns Kommune. På baggrund heraf tiltrådte Borgerrepræsentationen, at Overborgmesteren optog forhandlinger med staten med henblik på en afklaring af statens holdning til økonomisk medvirken til en realisering af en østlig havnetunnel med tilsluttende vejanlæg. I forlængelse heraf etableredes efter aftale mellem Trafikministeren og Overborgmesteren i september 1996 et udvalg, der skulle belyse forskellige udformninger mv. af en østlig havnetunnel. Dette udvalg har undersøgt forskellige udformninger af selve havnetunnelen og har desuden undersøgt forskellige vejtilslutninger til havnetunnelen, dels nordpå til Lyngbyvej, dels sydpå til Sverigesforbindelsen. For hver af disse strækninger er der undersøgt forskellige alternative linieføringer mv. Nærværende redegørelse rummer ikke en fuldstændig beskrivelse af alle fordele og ulemper ved alle alternativerne, men fremdrager alene hovedtræk. De mange alternative vejanlæg er i rapporten samlet i nogle forslag til vejnet. Det enkleste samlede vejnet består af en havnetunnel og en udbygning af de veje, som danner en ring rundt om Indre By og Christianshavn, men i øvrigt blot tilslutter de bestående veje til denne cityring. De øvrige forslag til vejnet består af cityringen forbundet med udbyggede vejforbindelser enten mod nord eller mod syd eller begge dele. De undersøgte alternativer 1) Selve havnetunnelen Der er undersøgt 3 udformninger: a) En kort sænketunnel Dette er den kortest mulige tunnelforbindelse. Den kan på Sjællandssiden sluttes til krydset Indiakaj/Folke Bernadottes Allé og ender på Amagersiden lige nord for Skudehavnen. Tunnellængden er 1.125 m og størstedybde er kote -20 m. Ramper og tunnelportal ligger uden for det fredede Kastellet, men inden for dets 100 m beskyttelseslinie. b) En lang sænketunnel Forlænges sænketunnelen på Sjællandssiden, således at ramperne kommer til at ligge nord for Indiakaj/Folke Bernadottes Allé, undgås skæmmende anlæg op til Kastellet. Det vil formentlig kræve nedrivninger af de bevaringsværdige bygninger Capella og "Posthuset". Største dybde: kote -20 m. Tunnellængde: 1.360 m. Tilslutningsanlæg via Dampfærgevej giver dårlig forbindelse nordfra til city samt mellem Amager og city. c) En boret tunnel Giver den længste tunnel (længere både på Sjællandssiden og Amagersiden). Største dybde: kote -27m. Tunnellængde: 2.065 m Undgår ramper og tunnelportal nær ved Kastellet. Stor omvej for forbindelsen mellem Amager og City. Anlægsudgifter for tunnelen (priserne er inkl. miljøudgifter, arealerhvervelser og tillæg for projektering og tilsyn, samt ekskl. moms): a) kort sænketunnel (med sti): 2,160 mia. kr. (uden sti: 1,985 mia. kr.) b) lang sænketunnel (med sti): 2,500 mia. kr. (uden sti: ikke beregnet) c) boret tunnel (med sti): 3,415 mia. kr. (uden sti: 2,855 mia. kr.) Trafik i tunnelen a) kort sænketunnel: 33.500 biler/døgn b) lang sænketunnel: 31.700-32.500 (1.000-1.800 færre på grund af omvejskørsel) c) boret tunnel: 31.700 (1.800 færre på grund af stor omvejskørsel) 2) Resten af cityringen Hovedforslaget følger Forlandet - Kløvermarksvej - Ved Stadsgraven frem til Amager Boulevard. Disse foreslås udbygget til 4-sporede veje, men trafikberegningerne indikerer, at visse dele måske ikke behøver være 4-sporet. En reduktion kunne nok overflødiggøre et indgreb i haveforeningen Vennelyst. Som alternativer er undersøgt · En linieføring syd om Kløvermarken, via Uplandsgade-Vermlandsgade-Ved Stadsgraven. · En føring i tunnel under Amagerbro følgende den gamle amagerbanes tracé. Denne sidste er meget kostbar og fjerner kun en mindre del af trafikken fra området, da al den trafik, der skal til og fra det nordlige Amager, ikke kan bruge tunnelen. Prisoverslag Hovedforslaget 325 mio. kr. Alt. syd om Kløvermarken 500 mio. kr. Alt. med tunnel 1.355 mio. kr. Trafik Kløvermarksvej vil få en stor trafikstigning, fra 8.000 biler/døgn i dag til ca. 25.000 i 2010. Også Ved Stadsgraven vil få en trafikstigning. 3) Vejforbindelser mod nord Hovedforslaget følger Kalkbrænderihavnsgade og Strandvænget og krydser Østerbrogade midt på Svanemøllebroen. Herfra er to ligeværdige linieføringer undersøgt: Den ene følger den sydlige del af Ryvangs Allé og passerer Svanemøllens Kasernes grund frem til tilslutning til Lyngby motorvejen. Den anden linie går langs Borgervængets østlige del og følger derefter Farumbanens tracé og slutter som den foregående linie til Lyngby motorvejen. Linien over kasernegrunden vil gribe ind i det militære anlæg og nuværende samt eventuelt fremtidige grønne områder, mens linieføringen langs Farumbanen vil nedlægge haveforeninger og give støjproblemer ved boligbebyggelse. Til alle de øvrige linieføringer synes der at være knyttet større anlægsmæssige og trafikale problemer. Pris for hovedforslaget · 375 mio. kr. for linien over kasernegrunden · 460 mio. kr. for linien langs Farumbanen Alternativerne er væsentlig dyrere, bortset fra en linie langs Borgervænget frem til Hans Knudsens Plads, som til gengæld adskiller boliger og institutioner og griber stærkt ind i kvarteret. Trafik Kalkbrænderihavnsgade og Strandvænget vil få forøget trafikken fra ca. 18.000 biler/døgn til ca. 40.000 biler ved udbygningen. Den ny forbindelse Svanemøllen-Lyngbyvej vil få 31-32.000 biler/døgn. 4) Vejforbindelser mod syd (Artillerivej) Hovedforslaget følger Artillerivej og Lossepladsvej som begge foreslås udvidet til 4 spor. Et alternativ forlægger vejen ind på den fredede Fælled på strækningen fra Ballonparken til Lossepladsvej. Prisoverslag · 395 mio. kr. for hovedforslaget · 425 mio. kr. for alternativet Trafik Vejstrækningen vil få en betydelig trafik, 19.000 biler/døgn mod 9.000 i dag. Men denne trafik har dog ikke direkte relation til Havnetunnelen, se nedenfor under Trafik. 5) Vejforbindelser mod syd (Amager Strandvej) Der er undersøgt to udbygninger af Amager Strandvej: til en 4-sporet vej og som 2-sporet med midterbane og støtteheller. Prisoverslag · 130 mio. kr. for 2-sporet løsning · 395 mio. kr. for den 4-sporede løsning. Andre alternativer er undersøgt, men forkastet af tekniske eller økonomiske grunde. Trafik Amager Strandvej vil i den 2-sporede udgave få forøget trafikken med ca. 10.000 biler/døgn til 18.000 på den nordligste del (forøgelsen på den sydligste del er kun ca. 4.000). I den 4-sporede udgave øges trafikken på den nordligste strækning til 24.000 biler/døgn. Trafikale effekter Havnetunnelen og en cityring vil give en betydelig aflastning af den indre by. Forbindelsen vil flytte ca. 33.000 biler/døgn, hvoraf hovedparten (23.000) vil komme fra Torvegade-Knippelsbro-Kgs. Nytorv linien, medens resten vil flytte fra Langebro-H.C. Andersens Boulevard. Samlet sker en reduktion af trafikarbejdet i Indre By på 35%. Havnetunnelen fører ifølge beregningerne ikke i sig selv til mere biltrafik (de nye vejanlæg modsvares af trafiksaneringer i Indre By). Der vil ganske vist være en lidt større trafikmængde over det samlede havnesnit, men det hidrører fra en omlejring af mål og udgangspunkter forårsaget af den nye tilgængelighed til det nordlige Amager. Der opnås ikke væsentlige trafikforskydninger ved at anlægge de øvrige vejanlæg mod nord og syd: Med en nordlig forbindelsesvej øges trafikken i havnetunnelen med yderligere knap 3.000 biler og med både nordlig og sydlig forbindelse øges den med ca. 5.000 i forhold til anlæg af tunnelen alene. De store trafikmængder, som er beregnet på de forskellige forbindelsesveje, skyldes aflastninger af de lokale vejnet på Østerbro henholdsvis Amager. Specielt gælder det, at den sydlige forbindelse via Artillerivej-Lossepladsvej kun fører en ubetydelig trafik til og fra havnetunnelen. Denne sydlige vejforbindelse fungerer derimod som en ny indfart sydfra til de indre bydele, og må vurderes i den sammenhæng. For den sydlige forbindelse ad Amager Strandvej gælder, at den ikke trækker trafik væk fra ruten ad Motorringvejen rundt om byen. Derimod sker der omflytninger fra andre veje på Amager. Miljøforhold Fredningshensyn Vejanlæggene berører flere områder med fredningshensyn. Først og fremmest er havnetunnelens placering nær ved Kastellet en kritisk faktor. Ingen af anlæggene griber ind i Kastellet, men den korte sænketunnel vil være mere synlig end de øvrige løsninger. Også den sydlige forbindelse ad Lossepladsvej vil, hvis den forlægges ind på Fælleden, være i konflikt med fredningen her. De øvrige fredningshensyn samt hensyntagen til værdifulde bygninger kan påvirke de lokale valg af løsninger. Støj Boliger langs de nye eller udbyggede veje vil få mere støj, mens boliger langs de aflastede eksisterende veje vil få reduceret støj. Totalt set vil antallet af støjramte boliger blive reduceret ved anlæg af en havnetunnel og de undersøgte forbindelsesveje. Ved anlæg af cityringen vil der således blive 270 boliger, som får forøget støjen med 2 dB(A) eller mere, mens der vil være 2.080 boliger, der får reduceret støjen med mindst 2 dB(A). Tilsvarende (men større tal) gælder, hvis man også anlægger forbindelsesvejene (se tabel i rapporten side 104). Udgifterne til støjdæmpning af boliger og institutioner er skønnet til 5 mio. kr. for cityringen og 15-20 mio. kr., hvis alle vejene anlægges. Øvrige miljøforhold Disse er beskrevet i rapporten side 102-103 og 106-107. Der ses ikke at være uløselige miljøproblemer forbundet med vejanlæggene. Anlægsfasen Gennemførelsen vil strække sig over 7 år fra beslutning er taget. Heraf vil selve anlægsfasen vare ca. 4 år. Der vil være en række gener i de berørte bydele under anlægsarbejdet. Finansiering Udvalget har haft til opgave at undersøge, om tunnelen kan betales via afgift fra de biler, der benytter tunnelen. Beregningerne, der er baseret på, at vejvalget sker ud fra turens samlede pris (kørselsomkostninger, tidsforbrug og takst for passage), viser en meget stor reduktion af trafikken, hvis der indføres afgifter (kun) i tunnelen. Allerede ved en takst på 5 kr. pr. personbil (15 kr. for en lastbil) vil trafikken være halveret i forhold til situationen uden afgift. Den årlige indtægt vil i dette tilfælde være 34 mio. kr., hvorfra skal trækkes ca. 18 mio. kr. til drift og vedligeholdelse af betalingsanlægget. Ved et takstniveau på 10 kr. for personbiler (20 kr. for lastbiler) vil trafikken være faldet til ca. 14.000 biler/døgn, og provenuet vil være omkring 30 mio. kr./år. Det sandsynlige provenu fra en brugerbetaling vil kun kunne finansiere en investering af størrelsen 350-400 mio. kr., altså højst 20% af den samlede investering. Desuden vil den ønskede trafikale aflastning blive ganske beskeden og hensigten med anlægget derfor ikke opnået. Ole Bach Knud Rasmussen
30. BTU 502/1999 J.nr. 21200.0023/98 Indførelse af dagparkeringskort eller af betalingsområder i forbindelse med restriktioner på parkeringen i brokvartererne INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter muligheden for, at der i forsøgsperioden enten gives mulighed for fritagelse for 2-timers restriktionen ved at købe en dagbillet til 50 kr., eller at der afmærkes områder på offentlige veje, hvor parkering kun kan ske mod betaling. RESUME Bygge- og Teknikudvalget anbefalede den 24. marts 1999 indstillingen om at indføre restriktioner på parkeringen i brokvartererne, dog med den ændring, at ordningen skulle evalueres efter 1 år. Som en konsekvens heraf bortfaldt forslagets to indstillingspunkter om betaling på udvalgte lokaliteter. Borgerrepræsentationen vedtog på mødet den 17. juni 1999 udvalgets indstilling. Under det videre arbejde med at etablere parkeringsordningen, har forvaltningen modtaget en række henvendelser fra erhvervsdrivende og beboere om ordningens bivirkninger. F.eks. har en virksomhed, der bruger en bil til varelevering f.eks. 3 dage om ugen, ingen steder at stille bilen resten af tiden, og besøgende til beboere har heller ingen steder at stille bilen. Ordningen stiller således både beboere og erhvervsdrivende vanskeligere end i Indre By, hvor man altid kan betale sig til en parkeringsmulighed. Dette er ikke hensigten med ordningen, der primært sigter mod at begrænse pendlertrafikken til området. Problemet kan håndteres på flere måder. Derfor ønsker Bygge- og Teknikforvaltningen sagen drøftet i udvalget, før der fremsættes indstilling til beslutning. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Formålet med at indføre parkeringsrestriktioner i brokvartererne er at reducere unødig parkering – især pendlerparkering – og give beboerne fortrinsstilling til de til rådighed værende pladser. Restriktionerne gennemføres efter princippet om tidsbegrænsning på 2 timer mellem kl. 8 og kl. 19 på hverdage. Beboerne fritages for tidsbegrænsningen gennem udstedelse af beboerlicenser. Ordningen er grundigt beskrevet i indstilling BT 85/99, der blev behandlet på udvalgets møde den 24. marts 1999. Beslutningen om at indføre en et-årig forsøgsperiode medførte, at forslaget om at anvende parkeringsafgift i lokale områder, og de dertil hørende etableringsudgifter, blev udsat til efter evalueringen, hvor den endelige beslutning om restriktioner kan træffes. Det samlede antal parkeringspladser, der indgår i det nye parkeringsområde, er på ca. 45.000, heraf er 16.300 på private veje. Den første fase i arbejdet med at tilrettelægge restriktionerne har derfor været at kontakte grundejerforeningerne omkring de private veje for at tilbyde dem at deltage i ordningen fra starten. Under arbejdet med at forberede denne fase har der været kontakt med en lang række personer. Reaktionerne på forslaget til restriktioner har gennemgående været positive, men det har samtidig fremgået, at det vil være meget afgørende for det heldige udfald af forsøgsordningen, at der åbnes mulighed for at fritage for tidsbegrænsninger mod betaling i særlige tilfælde. De typiske eksempler, der nævnes, er besøg fra provinsen, erhvervsfolk, der en enkelt dag ikke bruger bilen så meget, og lignende situationer. Det er Vej & Parks skøn, at såfremt det gøres muligt at købe en dagbillet for 50 kr., vil det antal bilister, der vælger at betale, ikke blive så stort, og det vil ikke være attraktivt for pendlerne. Det skal tilføjes, at det ikke vil være praktisk muligt at indføre betaling for mindre end en hel dag, idet blandingen af 2 timers fri parkering og efterfølgende betaling ikke vil være administrerbar. Ordningen med køb af dagbillet svarer til den eksisterende ordning på Frederiksberg – bortset fra prisen. Det er tanken, at dagbilletten skal kunne købes de steder i parkeringsområdet, hvor der også forhandles HT-klippekort. Hjemmel til at opkræve betaling på private veje Parkeringspladserne på de private veje udgør mere end en tredjedel af det samlede antal pladser, der er omfattet af den aktuelle parkeringsordning. Det er derfor af afgørende betydning, at et dagkort også kan anvendes på de private veje. Men henblik på at afklare kommunens hjemmel til at opkræve betaling for fritagelse for restriktionen på private veje, har Vej & Park indhentet en udtalelse fra advokatfirmaet Horten & Partnere. Det fremgår af konklusionen, at det ikke kan udelukkes, at kommunen kan indføre en ordning, hvor man køber sig fri af en restriktion (alt.: opkræve betaling på private veje), men at det i givet fald må ske efter aftale med de respektive vejejere. Det skal bemærkes, at der altså juridisk skelnes mellem at opkræve afgift for parkering på private veje (hvilket der ikke er lovgrundlag for) og give mulighed for at betale sig fri fra en tidsbegrænsning (hvilket der "ikke kan udelukkes at være hjemmel for"). I sidste tilfælde argumenteres med, at "borgeren får et faktisk gode fra forvaltningen, hvis værdi modsvarer (ækvivalerer) betalingen, at ordningen er frivillig, og at der er tale om en serviceydelse fra det offentlige, som det offentlige ikke har pligt til at yde", således at den fastsatte pris ikke alene skal dække udgiften til den fysiske udstedelse og distribution af dagbilletter, men også en andel af den yderligere udgift til indførelse af det samlede parkeringssystem, herunder løsning af kontrolopgaven. Et lignende system for private veje har været praktiseret i andre kommuner, men spørgsmålet om hjemmel har endnu ikke været afprøvet ved domstolene. Der er det særlige forhold omkring hele parkeringsområdet, at praksis udvikler sig hurtigere end lovgivningen. Indenfor dette område er det mere reglen end undtagelsen, at når der gennem praksis opstår tvister, der afgøres ved domstolene, bliver lovgivningen efterfølgende tilrettet den praksis, der har vist sig hensigtsmæssig for kommunerne. Men det reelle indhold i Hortens responsum er, at lovligheden kun endeligt kan afgøres ved domstolene – med mindre der skaffes direkte lovhjemmel for ordningen. Såfremt der skal indgås aftaler med de private vejejere omkring indførelse af dagbillet, betyder det, at hele processen omkring kontakten til grundejerne skal gentages. Ordningen vil først kunne gennemføres, når der er tilbagemelding fra samtlige ejere. Ordningen vil således tidligst kunne gennemføres den 1. maj 2000. Alternativer Alternativet til en dagbillet, der kan anvendes i hele området, er at afmærke konkrete delstrækninger på offentlige veje, hvor der kun kan parkeres mod betaling, f.eks. gennem køb af et dagkort til 50 kr. I praksis vil det betyde, at der på offentlige veje afmærkes et antal p-pladser f.eks. 10 sammenhængende pladser 100 forskellige steder. Samtidig anvises med skilt, at pladserne kun kan anvendes ved at lægge en dagbillet i vinduet i perioden kl. 8.00 og 19.00. Dette vil koste ca. 1 mio. kr. i etableringsudgifter. Ordningen er således dyrere at etablere end den første ordning. Den giver anledning til flere skilte i gadebilledet, og den giver vedligeholdelsesudgifter af såvel afmærkning som skiltning. Endelig giver den især i områder med mange private veje større gangafstande for langtidsparkerende med mål på de private veje. Til gengæld er der sikkerhed for, at der er lovhjemmel for ordningen. Det videre arbejde Såfremt forslag om dagbilletter søges gennemført, skal grundejerne, ifølge Horten & Partneres responsum, give deres tilslutning til, at kommunen opkræver betaling på de private veje. Processen omkring indførelse af restriktionerne er godt i gang. Første fase, der omfatter kontakten til grundejerforeningerne omkring de private veje, er gennemført. Der er udsendt en informationsmappe til grundejerforeningsformændene med opfordring til, at foreningerne tilslutter sig ordningen. Forhandlingerne om dette spørgsmål er i gang. Det er denne fase, der skal gentages, såfremt løsningen med dagbillet i hele området vælges. Anden fase er en husstandsomdelt pjece til alle beboere i området med bl.a. oplysning om, hvordan licensen kan erhverves. Tredje fase, der gennemføres umiddelbart inden starttidspunktet for ordningen, består af offentlig kommunikation i form af plakater, pjecer uddelt af parkeringskorpset, presseomtale mv. Endelig er der planlagt en presse-begivenhed dagen før starten med uddeling af morgenbrød og pjecer, så vidt muligt i samarbejde med HT og DSB. Økonomi Uanset hvilket alternativ, der vælges, forventes betalingsordningen at være minimum udgiftsmæssigt neutralt set over 2 år. Der vil være en del opstartomkostninger i forbindelse med fremstilling af dagkortene, evt. afstribning og skiltning, samt i forbindelse med forhandleraftaler. Disse udgifter forventes dækket af indtægterne ved salg af betalingsmiddel over 2 år. Høring I forbindelse med høringsfasen af det forslag, der blev anbefalet den 24. marts 1999, anførte Indre Nørrebros Bydelsråd i sit svar, at man lagde stor vægt på, at der blev mulighed for betaling på enkelte pladser. Derudover er forslaget opstået på baggrund af kontakter med de kommende brugere. Såfremt udvalget ønsker at gå videre med et af forslagene, vil bydelsrådene blive hørt. BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36 Informationsmappe til grundejerforeningerne ved de private veje Kopi af sag om "Restriktioner på parkeringen i brokvartererne" (BT 85/99) Ole Bach
31. BTU 471/1999 J.nr. 2107.0013/97 Notat af 21. oktober 1999 fra Vej & Park vedrørende trafikken gennem søsnittet i 1999 INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller notat af 21. oktober 1999 fra Vej & Park vedrørende trafikken gennem Søsnittet til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse. RESUME Københavns Kommunes årlige trafiktælling gennem Søsnittet 1999 viser, at biltrafikken er steget en smule svarende til 0,7 % i forhold til 1998 (i 1998 var biltrafikken til sammenligning steget med 2,3% set i forhold til 1997). I 1999 er cykeltrafikken steget en del svarende til 6,3% i forhold til 1998 (i 1998 var cykeltrafikken faldet med 2,4% set i forhold til 1997). Sagen var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden i mødet den 24. november 1999, hvor den blev udsat. BILAG VEDLAGT Notat af 21. oktober 1999 fra Vej & Park vedrørende trafikken gennem søsnittet i 1999 Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 10. november 1999 Jens Jacobsen
32. BTU 472/1999 J.nr. 21150.0013 Notat af 18. oktober 1999 fra Vej & Park vedrørende cykelbaner i Vester Farimagsgade INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller notat af 18. oktober 1999 fra Vej & Park vedrørende cykelbaner i Vester Farimagsgade til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse. RESUME Borgerrepræsentationen har i 1999 vedtaget etablering af malede cykelbaner på række strækninger. Det har nu vist sig hensigtsmæssigt at udskyde del-strækningen i Vester Farimagsgade fra Ved Vesterport til Kampmannsgade, idet udbygning af cykelparkeringsforhold, træplantning langs banegraven og sammenhængen til øgede cykelsti-investeringer (som følge af det vedtagne Budget 2000) skal undersøges nærmere. Sagen var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden i mødet den 24. november 1999, hvor den blev udsat. BILAG VEDLAGT Notat af 18. oktober 1999 fra Vej & Park vedrørende cykelbaner i Vester Farimagsgade Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 10. november 1999 Jens Jacobsen
33. BTU 476/1999 J.nr. 21180.0021/99 Notat af 14. oktober 1999 fra Vej & Park vedrørende redegørelse om vintertjenester INDSTILLING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller notat af 14. oktober 199 fra Vej & Park vedrørende redegørelse om vintertjenester (med bilag) til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse. RESUME Vej & Park har ladet udføre en analyse af vintertjenester i Københavns Kommune ("Vintertjeneste i Københavns Kommune. Beskrivelse. Vurdering. Anbefaling. Oktober 1999", vedlagt notatet som bilag). Rapporten vurderer planlægning og udførelse og giver en række anbefalinger til fremtidig vintertjeneste. Vej & Park vil inden vinteren 2000/2001 fremlægge forslag til nye initiativer. Notatet bilagt rapport var på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden i mødet den 24. november 1999 som sag til efterretning. Lars Engberg (A), Lubna Elahi (A), Manja Sand (A) og Johannes Nymark (A) ønskede sagen optaget som selvstændigt punkt på dagsordenen i et kommende møde. BILAG VEDLAGT Notat af 14. oktober 199 fra Vej & Park vedrørende redegørelse om vintertjenester (med bilag) Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 24. november 1999 Jens Jacobsen
34. BTU 495/1999 J.nr. 01116.0004/98 Sager til efterretning a) Notat af 25. november 1999 fra Plandirektoratet vedrørende Det Særlige Bygningssyns indstilling til fredning af bebyggelse på Vesterfælledvej 6-6a b) Notat af 23. november 1999 fra Vej & Park vedrørende spotbelysning af statue på Kongens Nytorv c) Notat af 19. november 1999 fra Vej & Park vedrørende ansøgning om udvidelse af kiosken ved Damhussøen d) Notat af 14. november 1999 fra Vej & Park vedrørende H.M. Dronningens 60-års fødselsdag, april 2000
35. BTU 496/1999 J.nr. 01116.0005/98 Meddelelser fra borgmesteren
36. BTU 497/1999 J.nr. 01116.0003/98 Eventuelt