Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. september 2005

 

 

Sager til beslutning

 

10.      Endelig vedtagelse af lokalplan "F.L. Smidth II" med tilhørende kommuneplantillæg

 

BTU 478/2005  J.nr. 611:172.0001/04

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at lokalplan "F.L. Smidth II" vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer bl.a. vedrørende placering og højde af bebyggelsen mod Vigerslev Allé.

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det til ovennævnte lokalplan hørende tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages endeligt med det under sagsbeskrivelsen foreslåede bortfald af en særbestemmelse om mulighed for bebyggelse i 7 etager.

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2005

Sagen blev udsat

 

RESUME

Planforslagene har været i offentlig høring fra den 6. april til den 15. juni 2005. I forbindelse hermed har der på internettet været oprettet  en hjemmeside for planforslagene, der har været en plancheudstilling på Valby Bibliotek og i Valby Medborgerhus, og der har været afholdt et borgermøde. I høringsperioden er der modtaget 43 rettidige henvendelser, heraf 8 fra offentlige myndigheder mv. En af henvendelserne er en underskriftsindsamling med 2.396 underskrifter.

Hovedstadens Udviklingsråd og Københavns Stiftsøvrighed har ingen bemærkninger.

København Energi oplyser bl.a., at der vil blive udarbejdet deklaration for en forsynings- og hovedledning, der ligger i et vejudlæg, der kan ophæves.

Valby Lokaludvalg finder, at lokalplanforslaget svarer til holdninger og planer, som Valby Lokalråd og Valby Lokaludvalg har arbejdet for gennemflere år.

Lokaludvalget foreslår bl.a., at lokalplanforslagets bestemmelser vedrørende byggemuligheder mod Vigerslev Allé ændres således, at bebyggelsens maksimale højder svarer til højderne på bebyggelserne på modsatte side af vejen, at der fastlægges åbninger i bebyggelse over 2. etage og at bebyggelsen rykkes så meget, at træerne i sydsiden af Vigerslev Allé får bedre vækst betingelser.

På baggrund af lokaludvalgets bemærkninger samt en række øvrige indsigelser foreslår forvaltningen, at der for bebyggelse på hjørnet af Toftegårds Plads fastlægges en gesimshøjde på 16-20 m og en bygningshøjde på maksimalt 23 m og mod Vigerslev Allé i øvrigt en gesimshøjde på 8-16,5 m og en bygningshøjde på maksimalt 19,5 m. Med disse ændringer reduceres bebyggelsesmulighederne med én etage, og højderne vil ikke overstige bygningshøjderne på nordsiden af vejen. Endvidere foreslås, at bebyggelsen rykkes 3 m tilbage fra vejlinien, og at det derved fremkomne areal overvejende anlægges som et græsareal med beplantning. Herved imødekommes ønskerne fra lokaludvalget om bedre vækstvilkår for vejens allétræer, ligesom skyggevirkningen vil blive reduceret.

Agenda 21, Miljøsatellit Kgs. Enghave finder, at lokalplanen for at leve op til formålet om et byøkologisk perspektiv bør indeholde krav om minimering af miljøbelastning og om ressourcebesparelser, foruden at der foreslås bestemmelser om yderligere fællesfaciliteter, bedre kollektiv trafikbetjening, cykelstier, begrønning af bygninger og  bevaring af alle eksisterende bygninger.

Forvaltningen finder mange af synspunkterne i indsigelsen sympatiske. En del af forslagene er allerede indeholdt i lokalplanforslaget i et omfang, som forvaltningen finder hensigtsmæssigt, mens andre findes for detaljerede i forhold til lokalplanforslagets opbygning omkring principper, eller ligger uden for, hvad der kan optages bestemmelse om i en lokalplan.

Kulturmiljørådet finder, at alle eksisterende bygninger inden for lokalplanområdet skal bevares.

Der er i lokalplanforslaget udpeget 7 større bygninger som bevaringsværdige, og forvaltningen finder ikke, at de resterende bygninger, som består af nyere lagerhaller og lignende, er af arkitektonisk interesse.

Københavns Bymuseum finder også, at alle eksisterende bygninger skal bevares og er desuden imod, at 3 af de udpegede bevaringsværdige bygninger kan forhøjes med 1-2 etager.

Det er forvaltningens vurdering, at de pågældende 3 bygninger, der er ret almindelige bygninger i røde teglsten, kan få tilført nye kvaliteter ved en påbygning.

De øvrige henvendelser handler primært om placering, bygningshøjder og skyggevirkning af randbebyggelsen mod Vigerslev Allé. Andre emner er øget trafik og øgede støjgener som følge af opførelse af denne bebyggelse, forslag om etablering af parkeringsanlæg langs Vigerslev Allé, større butiksareal, større boliger, benzinstationen på Gammel Køge Landevej, sokkelgrundsudstykninger samt justeringer af de fastlagte interne veje og af byggemulighederne i lokalplanområdet.

Flertallet af indsigelser er indsendt af beboere i karreerne på den modsatte side af Vigerslev Allé og omhandler de muliggjorte bygningshøjder på bebyggelse mod Vigerslev Allé og bebyggelsens placering i vejlinie. Mange af indsigelserne går videre end Valby Lokaludvalg, og det foreslås bl.a., at bebyggelsen højst må være 3 etager, og at den skal rykkes 10 – 50 m tilbage fra vejlinien, hvorved afstanden mellem bebyggelse langs Vigerslev Allé øges til 45 – 85 m. Det derved fremkomne areal nord for bebyggelsen foreslås anvendt til parkering og/eller grønt område. Der gives udtryk for, at den øgede trafik samt opførelsen af randbebyggelsen vil medføre øgede støjproblemer. Nogle få foreslår et meget højt byggeri på hjørnet mod Toftegårds Plads

Hertil bemærkes, at flertallet af indsigelser delvist er imødekommet med de i bemærkningerne til henvendelsen fra Valby Lokaludvalg foreslåede ændringer. Det findes ikke hensigtsmæssigt at øge bredden på arealet mod langs Vigerslev Allé, fordi det vil medføre store problemer for realisering af Henning Larsens helhedsplan med det indre hovedstrøg, og da arealet ikke vil være attraktivt som friareal på grund af trafikstøjen Desuden vil den tilsigtede byarkitektonisk begrundede afgrænsning af Vigerslev Allé blive mindre præcis. Miljøkontrollen har beregnet den støjmæssige effekt til maksimalt 1,3 dB(A), hvilket ikke vil opleves som en mærkbar ændring.

Til et ønske om, at der muliggøres butikker med pladskrævende varer i bebyggelse langs Gammel Køge Landevej bemærkes, at butiksbestemmelserne er udarbejdet på grundlag af tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2001 om detailhandel. Idet der i tillægget bl.a. er udpeget et område for pladskrævende erhverv sydligere ved Gammel Køge Landevej vurderes der ikke at være behov for at udpege flere områder af denne type i Valby.

Til en indsigelse mod, at lokalplanen ikke åbner mulighed for, at en eksisterende benzinstation kan udvides eller på anden måde ændres bemærkes, at den kan fortsætte som eksisterende lovlig anvendelse. Hvis intentionerne om hovedstrøget skal realiseres, er det nødvendigt at begrænse benzinstationens udstrækning mod nord.

Til et ønske om lempeligere højdegrænseplaner bemærkes, at 0,8 x afstanden til anden boligbebyggelse er sædvanlig praksis, og at der ses ikke at være nogen vægtig grund til at fravige praksis. Eventuelle lempelser bør efter forvaltningens opfattelse afhænge af det konkrete projekt og derfor i givet fald gives som en dispensation fra lokalplanens bestemmelser.  Det er underforstået, at der kan ses bort fra højdegrænsesplanet mod parkeringshuse. For at præcisere dette forhold foreslås, at det oplyses i bestemmelsen om højdegrænseplaner.

Af øvrige emner vedr. det kommende byggeri, er der forslag om at sænke bebyggelsesprocenten til 100 eller 90, og om at tillade sokkeludstykninger, større husdybder og fritagelse af medregning af parkeringshuse i etagearealet. Desuden påpeges behov for mindre justeringer af nogle vejbestemmelser.

Hertil bemærkes, at den maksimale bebyggelsesprocent på 120 er fastlagt ud fra lokalplanområdets centrale placering i Valby og den omgivende tætte karrébebyggelse. Sokkeludstykninger er forvaltningen  generelt betænkelig ved. De maksimale husdybder kan ikke anbefales øget, men de foreslåede justeringer af vejbestemmelserne foreslås imødekommet.

På baggrund af De Forenede Ejendomsselskabers projektudvikling efter fremlæggelsen af lokalplanforslaget er der ønske om at kunne udfylde det enkelte byggefelt med butikker og/eller parkering i stueetagen og medregne arealer på taget heraf i friarealet. Desuden ønsker selskabet mulighed for at sammenkoble bebyggelser på tværs af byggefelter med fælles adgangssystemer.

Selskabets ønsker foreslås imødekommet ved, at der åbnes mulighed for, at der kan indrettes overdækkede stueetager i hele byggefeltets udstrækning og mulighed for overdækket parkering tillige på 1. sal med indretning af opholdsarealer på taget. Forvaltningen er betænkelig ved det arkitekttoniske resultat af sammenkoblinger af bebyggelser og kan ikke anbefale, at der åbnes op herfor.

Vedrørende de kommuneplanmæssige forhold kritiseres i 2 henvendelser, at lokalplanforslag og kommuneplantillæg fremlægges samtidig, og det fremføres, at reglerne om at indkalde forslag og ideer til den overordnede planlægning ikke er overholdt. Desuden anføres, at de muliggjorte 6.000 m2 butikker vil være ugyldige, hvis ikke de kan rummes inden for den i Regionplan 2001 fastlagte ramme på 15.000 m2.

 Kommune n er ikke enig i de fremførte synspunkter. Kommunen har, siden planloven blev indført, anvendt samtidig procedure, hvilket planlovens bestemmelser ikke er til hinder for. Det er forvaltningens opfattelse, at kommuneplanstrategien udgør en tilstrækkelig baggrund for planforslagene, og at tillæg nr. 26 til kommuneplanen udgør det nødvendige grundlag for fastlæggelse af omfanget af detailhandel.

I 3 henvendelser anføres, at planforslagene er ugyldige, da Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets behandling af redegørelsesindstillingen i maj/juni 2004 ikke er ensbetydende med, at planudarbejdelse er påbegyndt inden 21. juli 2004, hvor lov om miljøvurdering trådte i kraft.

Det er forvaltningens opfattelse, at i og med, at redegørelsen indeholder en planmæssig vurdering af det pågældende areals karakter og de planmæssige bindinger og muligheder, som danner grundlag for planudarbejdelsen, er der formelt truffet beslutning om et planforslags udarbejdelse og dets principielle indhold.

Forvaltningens forslag om at ændre visse lokalplanbestemmelser indebærer, at der skal foretages en supplerende høring af ejerne samt af Valby Lokaludvalg i perioden mellem udvalgets godkendelse og sagens behandling i Borgerrepræsentationen. Resultatet af høringen vil således foreligge i forbindelse med Borgerrepræsentationen stillingtagen i sagen.

Sagen var på dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets møde den 24. august 2005, hvor den blev udsat.


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 17. marts 2005 (BR 167/05) Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets indstillinger af henholdsvis 23. februar og 1. marts 2005 om offentliggørelse af lokalplanforslag "F. L. Smidth II" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001. Indstillingen med tilhørende bilag er vedlagt til gennemsyn i borgmester Søren Pinds forkontor, Rådhuset, 1. sal, som bilag A.

Offentliggørelse

Planforslagene har været offentliggjort i perioden fra den 6. april til den 15. juni 2005. Der er udsendt 553 foldere til ejere, lejere og brugere og 43 foldere til interessegrupper, foreninger og lignende. I høringsperioden har der været en udstilling med plancher på Valby Bibliotek og i Valby Medborgerhus.

Den 9. maj 2005 afholdt forvaltningen et borgermøde i Valby Medborgerhus. De fremmødte ca. 75 deltagere blev orienteret om planforslagene, hvorefter der var mulighed for at stille spørgsmål. Debatten angik hovedsagelig det kommende byggeris indflydelse på støj- og lysforhold for karreerne nord for Vigerslev Allé og i den forbindelse det kommende byggeris højde og placering i forhold til Vigerslev Allé. Der vedlægges som bilag 1 referat af borgermødet og som bilag 2 resultatet af de evalueringsskemaer, der blev omdelt på mødet.

I offentlighedsperioden har der været mulighed for på Plan & Arkitekturs hjemmeside at søge oplysninger om planforslagene, fremsende indsigelse via e-mail og at debattere planforslagene på en særlig debatside. Der er i offentlighedsperioden sendt 8 indlæg til debatsiden.

Efter offentlighedsperiodens udløb har forvaltningen afholdt et møde om det kommende byggeris indflydelse på ejendommene nord for Vigerslev Allé med repræsentanter for disse ejendomme og Valby Lokaludvalg.

I offentlighedsperioden er der modtaget 43 rettidige henvendelser, heraf 8 fra offentlige myndigheder mv. En af henvendelserne er fremsendt som en underskriftsindsamling med 2.396 underskrifter. Underskriftsindsamlingen består af 4 forskellige breve, der alle beskæftiger sig med de samme temaer. Kopi af henvendelserne er fremlagt på borgmester Søren Pinds forkontor som bilag B.

Tre henvendelser er modtaget efter fristens udløb, heraf en fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der konstaterer, at lokalplanen muliggør institutioner, og at forvaltningen ønsker at blive inddraget i forbindelse med den videre projektering af bebyggelse i området med henblik på at vurdere institutionsbehovet på det givne tidspunkt. De to andre henvendelser, hvoraf den ene består i fremsendelse af yderligere 123 underskrifter til ovennævnte underskriftsindsamling, vedrører de samme temaer som de rettidigt modtagne henvendelser og er dermed kommenteret nedenfor.

En oversigt over henvendelserne og indholdet heri samt forvaltningernes bemærkninger er vedlagt som bilag 3. Nedenfor er henvendelsernes indhold og forvaltningens bemærkninger og anbefalinger sammenfattet i følgende afsnit:

-         Henvendelser fra offentlige myndigheder m.v

-         Randbebyggelse mod Vigerslev Allé

-         Trafik

-         Parkering

-         Butiksareal

-         Boligstørrelser

-         Benzinstationen

-         Højdegrænseplaner

-         Øvrige forhold vedrørende det kommende byggeri

-         Kommuneplanmæssige forhold

-         Lov om miljøvurdering

Henvendelser fra offentlige myndigheder m.v.

Brev af 25. april 2005 fra HUR, Hovedstadens Udviklingsråd

HUR har ingen bemærkninger til planforslagene

 

Brev af 26. april 2005 fra Københavns Stiftsøvrighed

Stiftsøvrigheden har ingen bemærkninger til planforslagene

 

Brev af 26. maj 2005 fra Københavns Energi, Forsyning

Københavns Energi oplyser, at der vil blive udarbejdet deklaration for en forsynings- og hovedledning, der ligger i det vejudlæg på matr. nr. 1836 Valby, København, der efter lokalplanen kan ophæves. Der findes offentlige kloakledninger over ejendommene matr. nr. 2055, 2140 og 2141 ibid. Ledningerne skal respekteres, alternativt omlægges. 30/10 kV transformerstationen, Gammel Køge Landevej 18, berøres ikke af forslaget.

Brev af 14. juni 2005 fra Valby Lokaludvalg

Lokaludvalget finder, at planen er perspektivrig, og at målet i planen svarer til holdninger og planer, som Valby Bydelsråd og Lokaludvalg har arbejdet for gennem flere år.

Der gives udtryk for en positiv holdning til vinderprojektets oplæg til nye værdier i form af indre byrum med butikker, service m.v. Muligheden for at den store hal kan genskabes med biograf er opløftende og værd at samle kræfter om fra mange sider.

Det tilføjes, at bebyggelsesprocenten på 120 er høj, men at konkurrenceprojektet virker overbevisende. Dog er det afgørende, at bebyggelsesmønstre og bygningshøjder lever op til mål om indre kvaliteter i byrum, friarealer og boliger. På det punkt følger lokalplanforslaget ikke op på konkurrenceprojektets intentioner.

Afgørende for lokaludvalgets tilslutning til lokalplanforslaget er derfor, at det ændres i samarbejde mellem Plan & Arkitektur, grundejerne, Henning Larsens Tegnestue, Valby Lokaludvalg og repræsentanter for naboområdernes beboer- og ejerkreds.

Lokaludvalget foreslår, at bebyggelsen langs Vigerslev Allé fastlægges med en gesimshøjde og et tagprofil, som ikke er højere end bebyggelsen nord for alléen, og at bebyggelsen langs Vigerslev Allé som minimum over 2. etage udformes med åbninger, der åbner for lys og udkig til alleen og for udsyn fra den modstående bebyggelse mod syd.

Udvalget er af den opfattelse, at Vigerslev Allés profil bør fastholdes af hensyn til kvaliteten af de indre byrum. Lokaludvalget foreslår dog, at byggelinien tilbagerykkes således, at eksisterende træer bevares, og at trærækken føres helt frem til Toftegårds Plads. Lokaludvalget ønsker at bliver inddraget i disse forhold.

Det anbefales, at erfaringerne med støjreducerende asfalt fra forsøget på Vigerslevvej vurderes, og at denne asfalt også anvendes på Vigerslev Allé.

Endelig foreslås, at der snarest indledes forhandlinger omkring udviklingen af den sydlige del af Toftegårds Plads med konkurrenceprojektets belysning af mulighederne som grundlag. Samtidig finder lokaludvalget, at lokalplanforslaget bør lægge op til rammer for bebyggelsen på hjørnet af pladsen, der åbner for større udnyttelse og højde end nævnt for Vigerslev Allé. De to planer bør ses som et samlet hele.

Lokaludvalget opfordrer til, at der holdes et møde med kommunen, Valby Lokaludvalg og grundejerne i F.L. Smidth-området. Arkitekt Henning Larsens Tegnestue skal gives lejlighed til at fremlægge deres visioner for Toftegårds Plads.

Bemærkninger

Indledningsvis skal bemærkes, at Vigerslev Allé med et profil på 35 m er et efter københavnske forhold stort byrum med en bredde, der er sammenlignelig med f.eks. Sønder Boulevard og Strandboulevarden. Efter forvaltningens vurdering er det af byarkitektoniske årsager vigtigt at afgrænse byrummet med en bebyggelse, der markerer sig med bygningsfronter i samspil med det brede gaderum og den eksisterende bebyggelse på den modsatte side af vejen. Samtidig er det af hensyn til de bagvedliggende opholdsarealer og byrum væsentligt, at bebyggelsen overvejende udformes som en sammenhængende randbebyggelse af en vis højde.

I lokalplanforslaget er det på baggrund af ovenstående fastlagt, at der i randzonen mod Vigerslev Allé kan opføres bebyggelse med bygningshøjder på 17 – 27 m. Valby Lokaludvalg og flertallet af indsigere i øvrigt, jf. afsnittet "Randbebyggelse mod Vigerslev Alle og Toftegårds Plads", finder, at disse bestemmelser bør ændres således, at bebyggelsesmulighederne begrænses.

Den østligste af karreerne i bebyggelsen nord for Vigerslev Allé har en gesimshøjde på ca. 18 m og en bygningshøjde på ca. 23 m. De øvrige fire karreer, der ligger over for lokalplanområdets område II, har en gesimshøjde på ca.16,5 m og en bygningshøjde på ca. 21,5 m. Inden for dette profil vil der kunne opføres boligbebyggelse i 5½ etage eller erhvervsbebyggelse i 4½ etage, hvor lokalplanforslaget muliggør op til 6½ etage.

Vedrørende forslaget om at rykke bebyggelsen tilbage fra vejlinien har forvaltningen vurderet, at en tilbagerykning på ca. 3 m vil forbedre træernes muligheder for at udvikle sig, idet afstanden mellem bebyggelse og træernes kroner og rodnet dermed bliver større. Desuden er Vigerslev Allé øst-vestgående, og det væsentligste lysindfald sker fra syd.

Med hensyn til forslaget om at kræve bebyggelsen langs Vigerslev Allé udformet med åbninger over 2. etage er det forvaltningens vurdering, at bebyggelse generelt bør opføres i mindst 2½ etage for, at bebyggelsen får karakter af bymæssig bebyggelse.

Lokaludvalgets forslag om begrænsning af bebyggelsesmulighederne mod Vigerslev Allé vurderes at være forenelige med intentionerne i lokalplanforslaget. Forvaltningen foreslår, at lokaludvalgets synspunkter imødekommes ved, at bebyggelse på hjørnet mod Toftegårds Plads fastlægges med en maksimal gesimshøjde på 20 m og en bygningshøjde på 23 m svarende til bestemmelserne for bebyggelse langs den sydlige del af Gammel Køge Landevej. Hensigten hermed er at give bebyggelsen tilstrækkelig tyngde og karakter ud mod pladsen. Mod Vigerslev Allé i øvrigt foreslås en maksimal gesimshøjde på 16,5 m og en bygningshøjde på maksimalt 19,5 m. Desuden foreslås, at penthouseetagen mod Vigerslev Allé rykkes mindst 2 m tilbage fra hovedfacaden – hvor lokalplanforslaget foreskriver mindst 1m - for yderligere at begrænse skyggevirkningen heraf.  Ændringerne foreslås at gælde for de 3 byggefelter, der grænser op til Vigerslev Allé samt det nordligste byggefelt på vestsiden af hovedstrøget. Dermed kan bebyggelse i øst og syd opføres med en gesimshøjde på op til 20 m og bebyggelse i nord og vest med en gesimshøjde på op til 16,5 m. Desuden foreslås, at bebyggelsen rykkes 3 m tilbage fra vejlinie af hensyn til træerne og for yderligere at begrænse skyggevirkningen, samt at der stilles krav om, at arealet mellem vejlinie og bebyggelse skal fremtræde overvejende grønt. Endelig skal det foreslås, at der gives en mulighed for større variation i bygningshøjden, som bl.a. kan udnyttes til at skabe indkig, men ikke at det stilles som et krav.

Det foreslås, at § 5, stk. 1, pkt. e, 1. – 3. afsnit erstattes af: "For bebyggelsen gælder de på tegning nr. 5 angivne etageantal på 2½-6½ etage og 2½-5½ etage. Det maksimale etageantal er inklusive udnyttelig tagetage, bortset fra tagterrasser og tekniske opbygninger og lignende. Bebyggelse i 2½-3 etage kan udformes som rækkehuse.

For de markerede randzoner gælder, at bebyggelsen skal opføres med en gesimshøjde på henholdsvis 16-20 m, 12-16,5 m og 8-16,5 m.

For bebyggelse i 2½-6½ etage må gesimshøjden ikke overstige 20 m, og for bebyggelse i 2½-5½ etage må gesimshøjden ikke overstige 16,5 m.

Tagetager må opføres i en højde af indtil 3 m over de maksimale gesimshøjder, rækkehuse dog indtil 5 m. Tagetager kan udformes traditionelt eller som penthouseetage med en tilbagerykning på ikke under 2 m mod Vigerslev Allé og ikke 1 m i øvrigt."

Som konsekvens af disse ændringer foreslås det endvidere, at bestemmelsen om, at der i byggefelter, som er udpeget i lokalplan, kan tillades byggeri i op til 7 etager, udtages af kommuneplantillæggets særlige bestemmelser for C2*-området - Gammel Køge Landevej.

I § 7, stk. 1, tilføjes efter 2. afsnit: "Arealet mellem Vigerslev Allé og de tilgrænsende byggefelter skal overvejende anlægges som et græsareal med beplantning. Arealet kan anvendes som adgangsareal og i begrænset omfang til cykelparkering, affaldscontainere og lignende, som i givet fald skal udformes på en sådan måde og i sådanne materialer, at de fremstår som en integreret del af det grønne areal".

Forvaltningen er blevet opmærksom på, at der også bør optages bestemmelse for arealet mellem Gammel Køge Landevej og byggefelter, der grænser op til denne. Det foreslås, at der efter ovenstående afsnit tilføjes: "Arealet mellem Gammel Køge Landevej og de tilgrænsende byggefelter skal - indtil Gammel Køge Landevej eventuelt udvides - overvejende anlægges med hård belægning tilpasset det tilgrænsende fortovsareal".

Lokalplantegning nr. 2-5 konsekvensrettes i overensstemmelse med overstående, jf. bilag 4. Af forenklingshensyn foreslås gesimshøjden for alle byggefelter fastlagt med maksimal gesimshøjde på 17 m ændret til 16,5 m. Ændringen vurderes ikke at have indflydelse på udnyttelsesmulighederne af de pågældende byggefelter.

For at illustrere de foreslåede ændringer er der udarbejdet de på vedlagte bilag 5 viste snittegninger, hvor forskellene i byggemulighederne langs Vigerslev Allé ved lokalplanforslaget og ved ændringsforslaget er markeret. Desuden er i bilaget vist skyggevirkningerne af de eksisterende forhold, lokalplanforslaget og ændringsforslaget på 2- og 3-dimensionelle skyggediagrammer. Diagrammerne viser, at i hele sommerhalvåret vil skyggerne ved ændringsforslaget ikke på noget tidspunkt nå bebyggelsen nord for Vigerslev Allé. I oktober vil bebyggelsen fortsat gå helt fri midt på dagen, og i december vil de øverste etager fortsat ikke blive berørt. Konklusionen på skyggediagrammerne er, at bebyggelsen nord for Vigerslev Allé også efter opførelse af nybyggeriet vil have efter københavnske forhold særdeles gode lysforhold.

Med hensyn til lokaludvalgets synspunkter vedrørende Toftegårds Plads skal bemærkes, at pladsen ikke indgår i lokalplanen. Det kan yderligere oplyses, at forvaltningen på baggrund af et udækket parkeringsbehov på Toftegårds Plads bl.a. i forbindelse med afholdelse af køreprøver har udarbejdet et skitseprojekt, hvorefter hele pladsen indrettes til midlertidig parkering. En indstilling om projektet forventes at blive forelagt Bygge- og Teknikudvalget i løbet af september. Den midlertidige parkeringsplads vil ikke være til hinder for en fremtidig omlægning af pladsen.

Vedrørende forslaget om at bruge støjdæmpende asfalt kan oplyses, at en 2-lags støjdæmpende belægning som forsøg har været i brug på Øster Søgade i nogle år, samt på Lyngbyvej og Vigerslevvej i et års tid. Resultatet er en væsentlig dæmpning af trafikstøjen på 3 – 4 dB(A) i forhold til en tilsvarende ny standardbelægning og op mod 7 dB(A) i forhold til en slidt belægning. Den støjsvage belægning er en del dyrere end en standardbelægning, både i anlægsomkostninger og i udgifter til den løbende drift. I takt med, at der bliver givet bevilling til dækning af disse ekstraomkostninger, vil der blive lagt støjdæmpende belægninger på vejene langs de mest støjbelastede boliger.

Brev af 14. juni 2005 fra Agenda 21, Miljøsatellit Kgs. Enghave

Agenda 21 finder, at lokalplanforslaget er et godt udgangspunkt for bebyggelse af området, og der fremdrages positive elementer fra formålet, som f.eks. områdets opbygning efter miljørigtige elementer, kombinationen af forskellige anvendelser, bevaring af gamle industribygninger, stiforløb m.v.

Formålsparagraffens omtale af miljørigtige principper afspejler sig ikke konkret i lokalplanen. For at lokalplanen kan leve op til formålet om et byøkologisk perspektiv, bør eksempelvis følgende krav/muligheder som et minimum integreres i lokalplanen: Byggeriets miljøbelastning skal minimeres samtidig med, at en høj arkitektonisk kvalitet fastholdes. Der skal indtænkes ressourcebesparelser ved indretning af boliger, der skal være regler for nedsivning af regnvand, reglerne i "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" skal følges, der skal stilles krav om fællesfaciliteter, betjening med kollektiv trafik skal forbedres, der skal etableres cykelstier, bygninger skal begrønnes, og alle eksisterende bygninger skal bevares.

Desuden opfordres til at indgå forskellige former for partnerskaber eller samarbejde med henblik at opnå et bæredygtigt byggeri.

Endelig foreslås navngivning af bevaringsværdige bygninger, og at der placeres en karakteristisk skulptur på pladsen mod Toftegårds Plads.

Bemærkninger

Indsigelsen indeholder mange sympatiske betragtninger, som forvaltningen ikke er uenig i, hvilket bl.a. fremgår af anbefalingerne i "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri". Men som det er indsigeren bekendt, er der grænser for, hvad der kan optages bestemmelse om i en lokalplan. Desuden vurderes det mest hensigtsmæssigt, at bestemmelserne i en lokalplan for et område af en størrelse som det aktuelle, fastlægges som principper og ikke som meget detaljerede konkrete krav.

Det skal nævnes, at Miljøkontrollen i stigende omfang tilbyder at indgå i dialog med investorer og bygherrer om mulighederne for at gennemføre en særlig miljøindsats i et område uden at tilsidesætte kravene om, at byggeriet skal være en rentabel forretning.

Der er i lokalplanen sikret fællesfaciliteter, cykelforbindelser og grønne arealer på et niveau og af et omfang, som forvaltningen vurderer for hensigtsmæssigt.

Det forudsættes, at der etableres fællesanlæg for bebyggelsens beboere af størrelsesordenen 1 pct. af etagearealet, samt at der etableres anlæg for affaldssortering. Lokalplanen hindrer ikke yderligere tiltag som foreslået, herunder espalierer til begrønning af facaderne eller beplantning med frugttræer.

Områdets interne veje er fastlagt med trafikdæmpende foranstaltninger, der prioriterer de bløde trafikanter. En undtagelse herfra er de to adgangsveje, hvor hensyn til trafikafviklingen er prioriteret. Disse veje udformes derfor som traditionelle veje med fortov. Omfanget af trafik - op til 1.500 biler i døgnet - og vejenes udstrækning på maksimalt 150 m nødvendiggør ikke anlæg af cykelstier.

Med hensyn til bevaring af eksisterende bygninger er det skønnet, at de i lokalplanen udpegede bevaringsværdige bygninger besidder en arkitektonisk og kulturhistorisk værdi, der gør dem bevaringsværdige.  De øvrige bygninger er opført som lager- og industrihaller og er alle arkitektonisk mindre interessante og/eller i en meget dårlig stand. At stille krav om, at alle eksisterende bygninger skal bevares uanset arkitektonisk kvalitet og tilstand og om, at tagrender og nedløbsrør på alle nye bygninger skal udføres i stål eller lignende, anses for problematisk.

At stille krav om eksempelvis tørrepladser til lufttørring af vasketøj, fælles vaskeri for rækkehuse, krav om fælles kompostering og formuldning af haveaffald og grønt køkkenaffald eller om opstilling af skulpturer ligger ud over, hvad der betragtes som formålet med at regulere et områdes benyttelse i en lokalplan.

Der kan ikke optages bestemmelser om nedsivning af regnvand, om kollektiv trafikbetjening, om at retningslinierne i "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" skal følges eller om navngivning af bygninger.

Brev af 15. juni 2005 fra Kulturmiljørådet

Kulturmiljørådet mener, at F.L. Smidth-området afspejler en vigtig del af Valbys og Københavns kulturhistorie, og at det rummer et stort formidlingspotentiale. Der er i området en mængde bygninger med karakteristiske og spændende udformninger. Kulturmiljørådet opfordrer derfor til, at de sidste bygninger tegnes ind i projektet for at bevare områdets værdi som et industrimiljø.

Bemærkninger

Det er en sympatisk idé at bevare alle eksisterende bygninger og bevare billedet af et industrimiljø for eftertiden. I så fald skulle sigtet med – og dermed indholdet i - lokalplanen have været et andet. Lokalplanområdet er – på baggrund af den centrale beliggenhed i Valby og de potentialer, det rummer – vurderet mest hensigtsmæssigt udnyttet til et integreret bykvarter, der kan understøtte et dynamisk og levende Valby og muliggøre et større boligbyggeri. Lokalplanens udpegning af 7 større bygninger i område II lægger mange bindinger på den fysiske udnyttelse af dette område. Yderligere bindinger ses ikke at være berettigede, især ikke når der sammenholdes med, at der er tale om lagerhaller og lignende med simple arkitektoniske udtryk. I øvrigt henvises til bemærkningerne til Agenda 21's indsigelse.

Brev af 15. juni 2005 fra Københavns Bymuseum

F. L. Smidth-området er en del af Københavns industrielle kulturhistorie. Komplekset består ikke kun af produktionsbygninger, men også af administrationsbygninger, marketenderi og forskningsenheder. Det er en kvalitet, at komplekset er bygget over en lang årrække med varierende arkitektoniske træk.

Det er vigtigt at bevare denne helhed og mangfoldighed i området som et eksempel på Københavns og Valbys industrielle epoke, jf. lokalplanforslagets intentioner om at fastholde bydelens historie og at skabe variation i bebyggelsen.

Museet opfordrer til, at ikke kun bygninger men også skilte, sporelementer, bomme, ure, porte m.v. bevares.

Museet beklager, at lokalplanforslaget giver mulighed for, at 3 bevaringsværdige bygninger kan forhøjes med 1-2 etager, og at den næsten 200 m lange produktionsbygning kan opdeles i 3 bygninger.

Bemærkninger

De tre bygninger, der kan forhøjes, er ret almindelige bygninger i røde teglsten og uden særlige arkitektoniske kvaliteter eller særlige kendetegn. Det vurderes, at et ombygningsprojekt i hænderne på den rette arkitekt kan tilføre bygningerne nye kvaliteter.

I øvrigt henvises til bemærkningerne til Kulturmiljørådets og Agenda 21's indsigelser.

Henvendelse fra ejere, lejere og brugere, interessegrupper mv.

Randbebyggelse mod Vigerslev Allé og Toftegårds Plads

31 henvendelser beskæftiger sig helt eller delvist med udformningen af lokalplanforslagets randbebyggelse placeret mod Toftegårds Plads og i vejlinien mod Vigerslev Allé i forhold til den eksisterende karrébebyggelse på nordsiden af Vigerslev Allé. Dette emne har dermed været helt centralt i  debatten.

Der protesteres imod, at den nye bebyggelse vil blive lige så høj eller højere end den eksisterende bebyggelse, idet nybyggeriet forventes at tage en stor del af sollyset og udsigten fra den eksisterende bebyggelse mod Toftegårds Plads og Vigerslev Allé og langs sidegaderne til Vigerslev Allé. Det forventes også, at høje bygninger på begge side af Vigerslev Allé vil bevirke store, nye støjgener oveni eksisterende støjproblemer samt virke som en vindtunnel for vestenvinden. Der protesteres derfor også mod randbebyggelsens placering i vejlinien mod Vigerslev Allé. I flere henvendelser påpeges, at Vigerslev Allé nu virker lys og luftig på grund af den tilbagetrukne bebyggelse på F.L. Smidth-grunden, men at den vil blive mørk og støjfuld ved opførelsen af randbebyggelsen, og at udsigten til himmelen og solen – især i vinterhalvåret – vil gå tabt. Det anføres, at randbebyggelsen ikke passer ind i det eksisterende område.

Nybyggeriet på hjørnet mod Toftegårds Plads, der efter lokalplanforslaget kan opføres med en gesimshøjde på maks. 27 m, kritiseres for at ville fylde for meget, kaste skygge og bevirke, at Toftegårds Plads bliver mørk og helt lukket med høje huse. Nybyggeriet vil ikke bidrage til at forskønne pladsen.

Det kritiseres af nogle, at lokalplanmaterialet ikke indeholdt sol/skyggediagrammer. Det kritiseres også, at randbebyggelsen omtales som støjskærm for den bagvedliggende bebyggelse på F. L. Smidth-grunden, og der spørges, hvilke hensyn der vil blive taget til den eksisterende bebyggelse på nordsiden af Vigerslev Allé.

23 henvendelser forslår en ændret udformning af randbebyggelsen. Generelt opfordres til en lavere bygningshøjde mod Vigerslev Allé og til, at nybyggeriet trækkes tilbage fra vejlinien af hensyn til bebyggelserne nord for Vigerslev Allé og mod Toftegårds Plads. I nogle af henvendelserne foreslås, at nybyggeriet ikke må være højere end de eksisterende bebyggelser. Andre foreslår et maksimalt etageantal på 3 etager. Der foreslås en tilbagerykning fra vejlinien på henholdsvis 10-20 m, 30 m og 40-50 m.

Det foreslås, at der indrettes et bælte mellem Vigerslev Allé og den nye bebyggelse til parkering eller grønt areal eller en kombination heraf. En henvendelse gør opmærksom på, at et 50 m bredt parkeringsbælte vil bevirke, at Toftegårds Plads kan gøres til en grøn plads og friholdes for parkering, idet der henvises til, at Bygge- og Teknikforvaltningen har overvejet at anvende pladsen til parkering. Samtidig vil bæltet give mulighed for en evt. udvidelse af Vigerslev Allé.

Det foreslås af flere, at der bygges højere inde midt på F. L. Smidth-grunden eller langs Gammel Køge Landevej, der har den nødvendige bredde.

I en henvendelse foreslås, at nybyggeriet mod Vigerslev Allé bør følge den eksisterende bebyggelse med tilsvarende gennembrud og veje i husrækken.

De Forenede Ejendomsselskaber, der er bygherre i område II, oplyser i selskabets indsigelse, at det synes muligt at tilpasse den nye bebyggelses højde mod Vigerslev Allé til de modstående karreers gesimshøjde og dermed skabe et karakterfuldt alléstrøg.

Vedrørende bebyggelsen på hjørnet af Toftegårds Plads foreslås det i en henvendelse, at den skal åbne sig mod pladsen, og i en anden henvendelse foreslås, at der laves en flot indgang til det nye kvarter. En henvendelse foreslår, at nybyggeriet ikke må være højere end boligbebyggelsen på den modsatte side, og at der muliggøres en tårnlignende bebyggelse. En henvendelse foreslår, at nybyggeriet mod Toftegårds Plads skal være i 15-18 etager og være et flot vartegn for Valby.

Endelig påpeges det i flere henvendelser, at den 3-dimensionelle CAD-illustration, der er anvendt på plancheudstillingen og i den udsendte folder, er misvisende, idet det ser ud som om bebyggelsen langs Vigerslev Allé falder i højde fra øst mod vest ned til 3 etager og en dermed til en bygningshøjde på maksimalt 12 m. Indsigerne henviser til, at den medfølgende tekst understøtter denne aflæsning af illustrationen.

Selv om flertallet af henvendelser er stærkt kritiske over for randbebyggelsen og andre elementer i lokalplanforslaget, så er der dog også 10 henvendelser, der overordnet udtrykker en positiv indstilling over for ny bebyggelse på lokalplanområdet.

Bemærkninger

Der henvises til bemærkningerne til Valby Lokaludvalg vedrørende forslag til ændring af bebyggelsesmulighederne mod Vigerslev Allé samt til bilag 5 for så vidt angår skyggediagrammer.

Forslagene om at rykke bebyggelsen 10-50 m tilbage og etablere et grønt bælte eller en parkeringsplads på det derved fremkomne areal finder forvaltningen ikke hensigtsmæssige.  Det vil således medføre store problemer for realisering af en af hovedideerne i Henning Larsens helhedsplan om et indre hovedstrøg, og desuden er et areal beliggende langs med en trafikeret vej ikke velegnet til ophold og opfylder ikke kravene om maksimalt støjniveau på de primære opholdsarealer. Det interne parkeringsbehov er dækket ved lokalplanens bestemmelser, herunder er det krævet, at mindst 1/3 af parkeringsdækningen skal etableres i konstruktion for at begrænse terrænparkeringen. Med de foreslåede bygningshøjder og gaderummets brede profil er det forvaltningens opfattelse, at det vil være misvisende at tale en vindtunneleffekt. Endelig er der som bekendt tale om et privat grundareal, hvorfor det ikke er muligt erstatningsfrit at etablere en offentlig parkeringsplads her i stedet for på Toftegårds Plads.

Forslagene om at bygge højt på hjørnet af Toftegårds Plads er i modstrid med de mange indsigere, der mener, at lokalplanens 27 m allerede er for meget. Forvaltningen ser i øvrigt ingen begrundelse for at markere lokalplanområdet med særlig høj bebyggelse, da det ikke er typisk for Valby, og da høj bebyggelse ikke kan begrundes i særlige byarkitektoniske forhold i lokalplanområdet. Den mere præcise udformning af bebyggelsen, herunder åbninger mv., vil blive afgjort i forbindelse med den efterfølgende byggesagsbehandling.

Den omtalte CAD-illustration, der er udarbejdet af Henning Larsens Tegnestue, er anvendt for rumligt at illustrere bebyggelsesmulighederne i lokalplanområdet. Ved en kontrolmåling af illustrationen har det vist sig, at bebyggelsen i den vestligste karré mod Vigerslev Allé er vist med en bygningshøjde på 15 m, hvor lokalplanforslaget foreskriver mindst 16 m, hvilket forvaltningen skal beklage. Teksten, hvori omtales 3 etager, er en beskrivelse af intentionerne i tegnestuens konkurrenceforslag, og ikke i lokalplanforslaget.

Trafik

Der efterlyses oplysninger om det fremtidige støjniveau på Vigerslev Allé, idet der udtrykkes frygt for øgede støjproblemer og anden forurening fra den forøgede trafik, og flere foreslår støjsvag asfalt på Vigerslev Allé, Gammel Køge Landevej og Toftegårds Plads.

Det antages i en h envendelse, at den øgede trafik på et tidspunkt vil forudsætte en udvidelse af Vigerslev Allé, der kun kan ske ved at inddrage arealer på den nordlige side af vejen, hvilket vil betyde at trafikken rykker tættere på den eksisterende bebyggelse, og at parkeringsarealer og grønne arealer langs Vigerslev Allé reduceres.

En henvendelse påpeger, at adgangen til den nye bydel skal ske fra Gammel Køge Landevej. Det betyder, at trafikken til området fra Vigerslev Allé skal dreje ned af Gammel Køge Landevej ved Toftegårds Plads uden, at der er udvidelsesmuligheder for denne trafik. Det vil give lange bilkøer på Vigerslev Allé. På grund af randbebyggelsen vil Vigerslev Allé ikke længere kunne udvides.

F.L. Smidth A/S mener, at et lyskryds ved hovedindgangen til virksomheden er en god idé, men ønsker ikke, at trafik fra område II får adgang til krydset via F. L. Smidth´s ejendom.

Bemærkninger

Forvaltningen har beregnet, at den samlede trafik til lokalplanområdet stiger med op til 3.000 biler i døgnet. Heraf er trafikken på Vigerslev Allé beregnet at ville stige med ca. 1.000 biler i døgnet.

Miljøkontrollen har beregnet effekten af opførelse af bebyggelse på sydsiden af Vigerslev Allé og af den forventede forøgelse af trafikken på Vigerslev Allé i forhold til karreerne på nordsiden af gaden, jf. bilag 6. Støjniveauet ligger i dag på 64 – 66 dB(A) på facaden af de pågældende karreer. Beregningerne viser, at opførelse af en 25 m høj bygning over for disse karreer vil medføre en refleksion fra den nye bygning, der medfører en forøgelse af støjniveauet ved de eksisterende bygninger på 0,5 – 1 dB(A). En forøgelse af trafikmængden på 1.000 køretøjer/døgn på Vigerslev Allé vil forøge støjniveauet med yderligere 0,3 dB(A). Det er Miljøkontrollens konklusion, at en samlet maksimal stigning på op til 1,3 dB(A) ikke vil give en mærkbar ændring, idet en sådan først vil opleves ved en forøgelse på mindst 3 dB(A).

Beboere og bestyrelsen i Andelsboligforeningen Tvegaarden anfører, at trafikpresset på Folehaven får trafikanter til at benytte Vigerslev Allé som smutvej, og antager, at det øgede trafikpres vil føre til en udvidelse af Vigerslev Allé. Lokalplanen bør tage højde for dette ved at trække bebyggelsen væk fra Vigerslev Allé således, at en udvidelse ikke alene kan ske mod nord.

Forvaltningen foretager ikke årlige tællinger på Vigerslev Allé vest for Toftegårds Plads, men den årlige tælling øst for Toftegårds Plads viser et fald i trafikken gennem de seneste fem år. Der er således ikke noget i denne tælling, der tyder på, at Vigerslev Allé i stigende grad skulle blive brugt som aflastning for Folehaven.

Vigerslev Allé er i Kommuneplan 2005 udpeget til at være fordelingsgade, mens Folehaven er regional vej. Det er de regionale veje, der skal sikre forbindelsen mellem København og den øvrige Øresundsregion, mens fordelingsgaderne skal sikre forbindelsen mellem bydelene. Skulle fremkommelighedsproblemer på Folehaven føre til øget trafik på Vigerslev Allé, vil dette ikke føre til en udvidelse af denne. Derimod vil man, i det omfang det er muligt, søge at forbedre fremkommeligheden på Folehaven eller på andre dele af det regionale vejnet.

Vedrørende brug  af støjdæmpende asfalt henvises til bemærkningerne til Valby Lokalplanudvalgs indsigelse.

Parkering

Det foreslås i flere indsigelser at etablere et parkeringsanlæg langs Vigerslev Allé, og der henvises bl.a. til, at p-pladser her vil kunne tjene som Parker-og-rejs-pladser i forbindelse med Valby Station. Det foreslås, at disse pladser erstatter parkeringsanlægget ved baneterrænet i lokalplanområdets sydlige ende.

Bemærkninger

I lokalplanen stilles der kun krav om parkeringsdækning for det behov, der opstår som følge af nybyggeri eller ny anvendelse i området. En del af disse pladser er placeret samlet i lokalplanområdets sydlige ende til dækning af det parkeringsbehov, som boligerne og erhvervsbyggeriet i denne del af lokalplanområdet giver anledning til. Det er altså ikke hensigten, at parkeringspladserne i lokalplanområdet skal benyttes af pendlere, som kører videre i tog eller med anden kollektiv transport, selv om det ikke vil være muligt at hindre dette på de parkeringspladser, som etableres på privat fællesvej.

Det vurderes, at parker-og-rejs-pladser placeres mest hensigtsmæssigt et stykke fra byen. Formålet med parker-og-rejs-pladser må være at få pendlere fra omegnen til at køre til den nærmeste station i omegnen og herfra køre med tog eller anden offentlig transport til deres mål i Københavns Kommune. Det er ikke hensigtsmæssigt at køre i bil helt ind i byen, før man skifter til kollektiv transport – og det er næppe heller konkurrencedygtigt, da den kollektive transport er relativt langsommere på den del, der foregår inde i byen, end den er på strækningen mellem omegnsstationerne og centralstationerne.

Butiksareal

Grundejeren af størstedelen af område II bemærker, at lokalplanforslagets 3.000 m² butiksetageareal ikke er tilstrækkeligt til at understøtte et aktivt liv langs den nye bydels hovedstrøg og pladser, og at det vil blive vanskeligt at imødekomme lokalplanfor slagets krav om publikumsorienterede serviceerhverv. For at skabe den ønskede udadvendthed i området foreslås det, at der fastlægges butiksareal til særligt pladskrævende varegrupper mod Gammel Køge Landevej, hvilket vil være i overensstemmelse med planlægningen for Gammel Køge Landevej i Kommuneplan 2005. I givet fald ville detailhandelen kunne placeres langs lokalplanforslagets hovedstrøg og dermed skabe det liv, der kendetegner en levende bydel.

Bemærkninger

Butiksbestemmelserne i lokalplanforslaget er udarbejdet på grundlag af  den butiksstruktur, der er fastlagt i tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2001 om detailhandel, herunder den igangværende udvidelse af Valby bydelscenter mellem Valby Station og Valby Tingsted.

Lokalplanforslaget åbner mulighed for 3.000 m² butiksareal ved Toftegårds Plads som en del af Valby bydelscenter, samt for 3.000 m² lokalt orienteret butiksareal, som kan placeres langs det interne hovedstrøg og langs Gammel Køge Landevej. Det vurderes, at de 3.000 m² giver mulighed for en god lokal butiksbetjening i området, og at det kan give et godt tilskud til de publikumsorienterede serviceerhverv og til et lokalt byliv i det interne hovedstrøg.

Butikker med særligt pladskrævende varer omfatter en begrænset del af udvalgsvarehandlen - tømmerhandler og byggemarkeder, forhandling af biler og motorcykler, campingvogne, lystbåde, planter og havebrugsmaterialer, særlige bygningsartikler samt køkken-, møbel- og tæppebutikker.

Det er et mål i tillægget til Kommuneplan 2001, at flere butikker af denne type fortsat kan indgå som en naturlig del udvalgsvarehandlen i bydelscentrene og de regionale centre. Herudover er der udpeget 8 erhvervsområder i kommunen til disse butikker, herunder erhvervsarealer omkring Gammel Køge Landevej syd for Ringbanen, som samlet må rumme 45.000 m² butiksareal. På denne baggrund vurderes der ikke behov for at udpege flere placeringsmuligheder for butikker med særlig pladskrævende varer i Valby.

Boligstørrelser

En henvendelse bemærker, at nybyggeriet er komprimeret, og at der ikke ser ud til at være boliger for børnefamilier. Ifølge en anden henvendelse bør den gennemsnitlige boligstørrelse på mindst 85 m² ændres til 100 m², da der allerede er mange 2 – 3 værelses boliger i Valby, mens der mangler 4 værelses boliger til børnefamilier. Samtidig bør bestemmelsen om, at ungdomsboliger er undtaget fra bestemmelsen om boligstørrelser gå ud på grund af kommunens skæve befolkningssammensætning med forholdsvis mange unge.

Bemærkninger

Det er et faktum, at der stadig er en overvægt af små boliger i København. Lokalplanforslagets bestemmelser vedrørende boligstørrelser svarer til de tilsvarende bestemmelser i flertallet af nyere bolig-lokalplaner. For rækkehusbebyggelse gælder i øvrigt en mindstestørrelse på 100 m2.

Der muliggøres mindre boliger til særlige befolkningsgrupper ud fra ønsket om, at befolkningssammensætningen i FLS- området skal blive bred og afspejle den generelle sammensætning i København. Der er dog ikke aktuelle planer om hverken ungdoms- eller plejeboliger.

Benzinstationen

Der er placeret en benzinstation på matr. nr. 1954 ibid. mod Toftegårds Plads i lokalplanforslagets område II. Benzinselskabet gør indsigelse imod, at benzinstationen ikke er integreret i lokalplanforslaget, selvom der er tale om et serviceerhverv. Det kritiseres, at lokalplanforslaget ikke muliggør ændringer, udvidelser eller tilpasninger af benzinstationen, og det foreslås derfor, at lokalplanforslaget ændres.

Bemærkninger

Benzinstationen er beliggende ud til Toftegårds Plads/Gammel Køge Landevej umiddelbart syd for det fastlagte hovedstrøg. Benzinstationen kan naturligvis blive liggende, som den er i dag, men hvis intentionerne om hovedstrøget skal realiseres, er det nødvendigt at begrænse stationens udstrækning mod nord. På sigt er det intentionen, at benzinstationen kan integreres i en ny bebyggelse inden for det markerede byggefelt.

Højdegrænseplaner

Bygherren i område II bemærker, at lokalplanforslagets højdegrænseplan ikke passer med intentionerne i konkurrenceforslaget for den nye bydels udformning. Der foreslås derfor et generelt højdegrænseplan på 1 x afstanden til anden bebyggelse i boligområder og 1,5 x afstanden til anden bebyggelse i smallere passager.

Arkitektfirmaet Arkitema oplyser, at det planlagte parkeringshus ved baneterrænet skal rykkes ca. 5 m mod nord på grund af sporsikringslinier og dermed tættere på et byggefelt til erhverv. Det foreslås derfor, at der i lokalplanforslagets § 5, stk. 1, pkt. f, tilføjes, at højden kan være 5/3 x afstanden til parkeringshus ved erhverv.

Bemærkninger

Et maksimalt højdegrænseplan  på 0,8 x afstanden til anden boligbebyggelse er sædvanlig praksis, idet det er forvaltningens erfaring, at der derved sikres gode lysforhold i alle primære rum i boligen. Der ses ikke at være nogen vægtig grund til at fravige praksis. Forslaget om at muliggøre 1,5 x afstanden ved passager er ligeledes for lempeligt til, at det bør gøres til en indbygget ret i lokalplanen. En eventuel lempelse af bestemmelserne bør afhænge af det konkrete projekt og afgøres på et konkret grundlag, hvilket lokalplanforslaget muliggør.  En fravigelse forudsætter, at der meddeles dispensation fra lokalplanens bestemmelser.

Forvaltningen finder flytning af parkeringshus og sti velbegrundet. De fastsatte højdegrænseplaner gælder i forbindelse med boliger og erhvervsbebyggelse med beboelses-, opholds- og arbejdsrum, og det er dermed underforstået, at parkeringshuse ikke er omfattet. Det er derfor uproblematisk at flytte parkeringshuset, da højdegrænseplanet fortsat overholdes i forhold til den nord for liggende bebyggelse.

For at præcisere ovenstående skal foreslås, at det i § 5, stk. 1, pkt. f, præciseres, at der mod parkeringshuse kan ses bort fra højdegrænseplanerne, hvorefter bestemmelsens første punktum lyder: "Bebyggelsens højde må ikke overstige henholdsvis 0,8 x afstanden til anden boligbebyggelse inden for det samlede område, dog 4/3 x afstanden, såfremt den ene eller begge de berørte bygningsdele er gavle, og ikke 4/3 x afstanden til anden erhvervsbebyggelse inden for området. I forhold til parkeringshuse/-etager ses der bort fra højdegrænsebestemmelserne."

Øvrige forhold vedrørende det kommende byggeri

Nogle henvendelser giver udtryk for, at nybyggeriet er for massivt uden nævneværdige friarealer. Bebyggelsesprocenten er for høj og bør højst være 100 og helst 90. Det anføres ligeledes, at bebyggelsen er fremmed for Valby, der er karakteristisk ved lav bebyggelse trukket væk fra vejen i modsætning til København med dennes høje karrébebyggelse.

Bygherren i område II ønsker indsat bestemmelse i lokalplanen om, at  sokkeludstykninger - også under 700 m² - kan tillades. Samme bygherre ønsker fastlæggelsen af bevaringsværdige små bygninger justeret på grund af manglende arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter og dårlig stand. Der bliver desuden gjort opmærksom på, at det fastlagte vejprofil for adgangsveje ikke kan overholdes på F.L. Smidth Vej på grund af eksisterende bebyggelse. Enkelte byggefelter bør justeres af hensyn til de rumlige sammenhænge mellem område I og II, herunder en justering af byggefelter grænsende til område I på grund af et ønske om et ændret gadeforløb. Endelig anføres det, at lokalplanforslagets bestemmelser om husdybder skaber unødigt stramme bindinger i forbindelse med udviklingen af nye typer bolig- og erhvervsbyggeri.

Ejeren af delområde III – F.L. Smidth A/S - ønsker efter frasalg af et mindre areal, at område III justeres svarende til restejendommen. Det ønskes oplyst, hvorfor den øst-vestgående sti skal være mindst 4 m bred i område III, når den øvrige del af stien alene skal være 4 m bred. Stien bør i øvrigt placeres ved den sydlige matrikelgrænse for at undgå, at den afskærer de nordligt beliggende bygninger fra et sydligt parkeringsareal og for at undgå bilkørsel over stien. Dette vil også være en bedre placering af stien i forhold til brugerne og spare en væsentlig udgift til indhegning af de 2 arealer. Det bedes i øvrigt bekræftet, at der ikke er noget til hinder for fortsat at holde ejendommen indhegnet uanset lokalplanforslagets bestemmelser om åbne områder. Det bedes bekræftet, at stien kun er en cykel- og gangsti. Det bedes endvidere bekræftet, at et parkeringsareal, som F.L. Smidth A/S har lejet i delområde II, ikke skal indgå i fællesanlæg. Ifølge lokalplanforslaget skal de landskabelige hovedtræk ved parkanlægget og langs adgangsvejen bibeholdes i område III. Det bedes bekræftet, at dette er under hensyntagen til kommende byggerier. Med hensyn til et kommende byggeri i område III bedes det oplyst, om forvaltningen har tænkt sig at oplyse beboerne i det kommende byggeri i område I og II om, at dette vil kunne forringe deres udsigt.

Det planlagte parkeringshus ved baneterrænet vil ifølge arkitektfirmaet Arkitema blive selvstændigt matrikuleret, og dets etageareal ønskes delvis fritaget for beregning som etageareal med henvisning til en regel i bygningsreglementet, hvorefter selvstændige garagebygninger kun medregnes med den del af arealet, der overstiger 25 %  af bebyggelsens øvrige etageareal.

I forbindelse med den allerede igangsatte byggesagsbehandling med godkendelse af private fællesveje er forvaltningen blevet opmærksom på, at det af lokalplantekstens § 4 stk. 4, 5. afsnit fremgår, at der ikke kan indrettes parkering i opholds- og legeområder, der er smallere end 16 meter, mens der på tegning nr. 7 nederst er vist et lege- og opholdsområde på 15 meter, hvori der indgår 2 meter brede bånd mærket grønt/parkering samt at det af § 4 stk. 4, 4. afsnit fremgår, at veje betegnet lokalgader skal indrettes med cykelsti. Det er nu vurderingen, at biltrafikken på de private fællesveje i lokalplanområdet ikke er af en størrelse, som berettiger til, at der etableres cykelstier langs vejene.

I en henvendelse kritiseres, at der ikke er foretaget en miljøvurdering af forureningen i område II, hvor der i mange år har ligget en benzinstation.

Bemærkninger

Den maksimale bebyggelsesprocent på 120 er fastlagt ud fra områdets  centrale placering i Valby, hvor det bl.a. er omgivet af tæt karrébebyggelse samt på baggrund af den ligelige fordeling af boliger og erhverv. Valby er karakteriseret ved vidt forskellige bebyggelsestyper og tætheder. Den muliggjorte bebyggelse har såvel træk fra karrébebyggelserne som de mere åbne bebyggelser i Valby.

Sokkeludstykninger finder forvaltningen unødigt komplicerende og skal i stedet pege på muligheden for opdeling i ejerlejlighedspartier, hvis der ønskes sådanne snævre ejendomsgrænser.

I hovedstrøget er tre mindre bygninger udpeget som bevaringsværdige. Idet det er intentionen, at hovedstrøget skal benyttes til udeservering, optræden mv. vurderes det for værdifuldt, at de udpegede bygninger bevares og indrettes til udadvendte funktioner.

Forvaltningen finder det acceptabelt, at F.L. Smidth Vej anlægges smallere end de fastlagte 20 m, såfremt vejen udformes traditionelt med fortov i begge sider. § 4, stk. 4, 3. afsnit foreslås derfor ændret til: "Der fastlægges to adgangsveje. Den nordlige adgangsvej - F.L. Smidth Vej - fastlægges med 7 m kørebane, langsgående parkering og minimum 2 m brede fortove i begge sider. Den sydlige adgangsvej fastlægges i en bredde af 20 m med langsgående parkering vekslende med træer i rabat samt fortov i begge sider." Tegning nr. 6 ændres i overensstemmelse med den foreslåede ændring.

De Forenede Ejendomsselskabers ønske om ændring af byggefelters afgrænsning er efterfølgende frafaldet.

De maksimale husdybder er fastlagt ud fra forvaltningens erfaringer for, hvor grænsen ligger for rimelige lysforhold i en bebyggelse. Idet lokalplanen muliggør, at atriumbebyggelse eller lignende kan opføres med en større husdybde, ses der ikke at være grundlag for at ændre de fastsatte husdybder.

Grænsen mellem område I og III er fastlagt i overensstemmelse med F.L. Smidths frasalg, hvorfor der må være tale om en misforståelse, når grænsen ønskes ændret.

Der er på tegning nr. 3 vist en eventuel øst-vestgående sti mellem det sydligste byggefelt og parkeringsanlægget, og på profiltegningen på tegning nr. 7 af dette gaderum, er markeret et 4 m bredt stiareal. Da der ikke er præcise bestemmelser for område III, herunder den hovedsti, der forudsættes at gå gennem området, er den fastlagt til "mindst 4 m", hvilket kun indikerer, at den ikke må være smallere end 4 m.

Ønsket om at flytte den øst-vestgående sti på en strækning er en logisk følge af flytning af parkeringsanlægget, og forvaltningen har ikke indvendinger herimod. Derimod vil en ændring af stien gennem område III, som foreslået, give en uhensigtsmæssig linieføring i forhold til Carl Jacobsens Vej, der bliver hovedadgangsvej også for fodgængere og cyklister til Ny Ellebjerg Station, og kan ikke anbefales. Det skal i den forbindelse nævnes, at også i den hidtil gældende lokalplan for området, har stien gennem område III været fastlagt. § 4, stk. 4, 4. sidste – 2. sidste punktum, foreslås ændret til følgende: " Den øst-vestgående hovedsti indgår i adgangsveje/lokalgaden og eventuelt supplerende langs jernbanes terræn, jf. tegningen. Stien forlænges gennem område III i en bredde af mindst 4 m til Ramsingsvej/Høffdingsvej." Tegning nr. 3 ændres i overensstemmelse med den foreslåede ændring.

Vedrørende de øvrige punkter i henvendelsen fra F.L. Smidth skal bemærkes, at virksomheden kan fortsætte eksisterende lovlig anvendelse. Hvilke bestemmelser, der skal gælde for område III i tilfælde af større ændringer, fastlægges i et tillæg til lokalplanen.

Den regel i Bygningsreglementet, der omhandler fritagelse for medregning af parkeringsetageareal, gælder ikke, hvis et parkeringsanlæg matrikuleres selvstændigt og anvendes af flere ejendomme. Reglen kan derfor ikke fortolkes som ønsket. For at imødekomme indsigeren kan lokalplanteksten suppleres med en bestemmelse om, at den del af parkeringen, der skal etableres i konstruktion kan tilvejebringes ud over den muliggjorte bebyggelse. Det foreslås således, at § 5, stk. 1, pkt. a, der fastlægges en maksimal bebyggelsesprocent på 120, suppleres med følgende: "Ud over den herved muliggjorte bebyggelse kan der som led i opfyldelse af det i henhold til § 7, stk. 3, fastsatte parkeringskrav, indrettes parkeringspladser i parkeringshuse/-etager/-anlæg." En sådan bestemmelse vil være i overensstemmelse med de generelle rammebestemmelser i kommuneplanen.

På baggrund af forvaltningens aktuelle overvejelser om vejanlæg foreslås følgende ændringer af § 4, stk. 4. I 4. afsnit udgår "cykelsti og" og afsnittet kommer til at lyde: "Veje betegnet lokalgader fastlægges i en bredde af 20 m med vinkelret parkering vekslende med træer i rabat, alternativt forhaver samt fortov i begge sider."   2. punktum i afsnit 5 ændres til: "I opholds- og legeområder, der er smallere end 16 m, kan der ikke etableres vinkelparkering".

Vedrørende forureningsforholdene i område II henvises til redegørelsen om planforslagene, hvor der i kapitlet om "Baggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget" er redegjort for blandt andet jordforurening, foretagne afværgeforanstaltninger og restforurening på benzintankgrunden.

Yderligere ønsker om ændringer fra De Forenede Ejendomsselskaber

De Forenede Ejendomsselskaber har på baggrund af en igangværende projektudvikling af byggerier i byggefelter inden for område III kontaktet forvaltningen med anmodning om yderligere ændringer af lokalplanforslaget.

I det enkelte byggefelt ønsker man at kunne udfylde hele byggefeltet med eksempelvis erhverv eller parkering i stueetagen/de nederste etager og der udover opføre boliger og erhverv i randen. Der fremkommer herved på taget af den lave bebyggelse indre gårdrum, der som hidtil forudsat indrettes med opholdsarealer, som ønskes medregnet i friarealet.

Herudover ønsker selskabet at kunne etablere adgangsforhold til bebyggelser i nogle af byggefelterne som altangangssystemer i lighed med udformningen af selskabets bebyggelse "Pærehaven" i Ølby ved Køge. Altangange, gangbroer og elevatortårne ønskes placeret mellem de fastlagte byggefelter på arealer, der i lokalplanforslaget er fastlagt som vejarealer.

Bemærkninger

For at imødekomme ovenstående skal det foreslås, at der efter § 5, stk. 1, punkt d, tilføjes: "Bestemmelserne er ikke til hinder for, at der i forbindelse med indretning af butikker mv. og/eller parkering etableres overdækkede stueplaner i hele byggefeltets udstrækning. Ved parkering gælder dette tillige 1. sal."

 § 6, stk. 7, pkt. a, suppleres som konsekvens heraf med følgende: "I det omfang en hævet gård, jf. § 5, stk. 1, pkt. d, ikke afgrænses af randbebyggelse skal den åbne side gives en bearbejdning således, at den fremstår som et terrasseret landskab. Det er en forudsætning, at den derved fremkomne hævede gård anlægges som opholdsareal."

I § 6, stk. 7, pkt. e, tilføjes: "Udformning af opholdsarealer på tagflader, jf. § 5, stk. 1, pkt. d, herunder belægninger, møblering, beplantning og belysning skal ske efter en samlet plan således, at der efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn opnås en arkitektonisk helhed."

I § 7, stk. 1, tilføjes i 4. afsnit en sætning om, at opholdsarealer etableres på dæk i gårdrum kan medregnes i friarealet. 4. afsnit lyder herefter: "Friarealet regnes under ét, inklusive opholdsarealer indrettet på dæk i gårdrum, den del af de interne veje, der er forbeholdt fodgængere og cyklister, herunder veje udformet som gågader/pladser (eksklusive  kørsels- og parkeringsarealer) samt halvdelen af øvrige veje fastlagt som opholds- og legeområder."

Vedrørende selskabets ideer om at sammenkoble bebyggelser på tværs af byggefelter finder forvaltningen, at der er stor risiko for, at sådanne byggerier ikke vil få den kvalitet, der lægges op til i lokalplanen. Det kan derfor ikke anbefales, at der åbnes op for den type bebyggelse. Såfremt en bygherre kan fremlægge et meget overbevisende projekt med sådanne bygningselementer, vil der efterfølgende kunne dispenseres hertil.

Kommuneplanmæssige forhold

2 henvendelser kritiserer, at lokalplanforslag og kommuneplantillæg fremlægges samtidig. En af disse henvendelser beskæftiger sig mere indgående med kommuneplanmæssige spørgsmål og det anføres, at det kan være i strid med god forvaltningsskik at gennemføre et lokalplanforslag og et kommuneplantillæg samtidigt, idet procedurerne herfor ikke er ens. Der er risiko for, at der ikke tages fornødent hensyn til forholdene mellem de to rammesyste­mer, herunder bestemmelsen i planlovens § 13 om, at lokalplanen ikke må stride mod kommune­planen.

Det anføres, at den af Borgerrepræsentationen den 26. august 2004 vedtagne Kommuneplanstrategi ikke udgør et fornødent plangrundlag for kommuneplantillægget for området, jf. planlovens § 23 a. Det er derfor kun muligt at ændre kommuneplanen, hvis der har været indkaldt forslag og ideer til planlægningen i medfør af planlovens § 23 c. Det anføres, at disse regler ikke er overholdt, hvorfor kommuneplantillægget er ugyldigt.

Det anføres videre, at planforslagene åbner mulighed for etablering af i alt 6.000 m2 butiksarealer indenfor planområdets område I og II. Herefter henvises til regionplantillæg fra juli 2004, hvorefter rammen for detailhandelsbutikker i området "Valby Langgade/Toftegårds Plads m.m." blev givet fri i forhold til indholdet i Regionplan 2001, hvor rammen udgjorde 15.000 m2. Herefter konkluderes - på baggrund af overgangsregler i § 6 b i planloven - at kommunen endnu ikke har tilvejebragt bestemmelser i kommuneplanens hovedstruktur og rammer for lokalplanlægningen om den samlede detailhandel, hvilket først forudsættes at ske ved vedtagelsen af Kommuneplan 2005. Dette har den konsekvens, at Regionplan 2001 skal lægges til grund for planforslagene,  og at bestemmelserne om de 6.000 m2 butiksareal, som planforslagene muliggør – i det omfang de ikke kan rummes indenfor rammen på de 15.000 m2 – vil være ugyldige.

Bemærkninger

Samtidighed: Siden planloven blev indført har kommunen, bortset fra enkelte særlige situationer som for detailhandelsretningslinierne, hvor det er fundet hensigtsmæssigt alene at tilvejebringe kommuneplantillæg, udarbejdet lokalplaner og tillæg til kommuneplanen i en samtidig procedure. Planlovens bestemmelser om planers tilvejebringelse er ikke til hinder herfor.

I forhold til offentlighedsreglerne er der tale om meroffentlighed for så vidt angår kommune­plantillægget, idet dette også udsendes til samtlige ejere og brugere m.fl., som planloven alene foreskriver for lokalplanforslag. Herved muliggøres en b redere debat end, hvis kommuneplantillæg­gets offentliggørelse alene fulgte reglerne herfor.

Denne samtidighed findes derfor ikke at være i strid med god forvaltningsskik, og proce­duren er ikke på noget tidspunkt blevet kritiseret eller underkendt af klagemyndighed/dom­stole.

Gennemførelse af idé- og forslagsfase: På mødet den 25. marts 2004 vedtog Borgerrepræsentationen at sende kommuneplanstrategien "Fremtidens København og københavnere" til debat i perioden fra den 16. april til den 27. juni 2004.

Kommuneplanstrategien "Fremtidens København og københavnere" blev udsendt til kommentering af ca. 500 offentlige og private institutioner m.fl., og ca. 300 personer eller virksomheder m.fl. har modtaget en orientering om Kommuneplanstrategiens offentlighedsperiode. Strategien har tillige været fremlagt på alle biblioteker, i Rådhusets oplysningskontor og i Københavner Information. Strategiens offentlighedsfase har været annonceret bredt.

Planlovens § 23 a, stk. 2, rummer de indholdsmæssige krav til strategien. Der skal således redegøres for den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning om, i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres.

I strategien er om det aktuelle område på side 52 anført, at der "skal arbejdes med at konkretisere en række byudviklingsprojekter og udarbejde plangrundlag for nye initiativer i Valby", herunder "planer om anvendelse af F. L. Smidths tidligere maskinfabrik m.m. til såvel erhvervsbyggeri som boligbebyggelse". Endvidere er området vist på kortet side 47 som et aktuelt byudviklingsareal.

 I offentlighedsperioden fremkom ingen bemærkninger vedrørende området, og den 26. august 2004 blev strategien vedtaget uden ændringer. Bekendtgørelse, jf. planlovens § 23 a, stk. 6, skete den 5. marts 2005. Det følger af planlovens § 23 b, at kommunen, når der er foretaget offentlig bekendtgørelse efter § 23 a, stk. 6, kan udarbejde sådanne forslag til kommuneplan eller ændringer hertil, der er truffet beslutning om i strategien.

Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg blev efterfølgende vedtaget til offentliggørelse af Borgerrepræsentationen den 17. marts 2005.

På det foreliggende grundlag er det således forvaltningens opfattelse, at strategien udgør en tilstrækkelig baggrund for planforslagene, hvorfor indsigerens bemærkninger i relation til planlovens § 23 c (om forudgående indkaldelse af ideer m.m. til en planlægningsproces, der ikke baserer sig på strategien) ikke yderligere skal kommenteres her.

Forvaltningen er således ikke enige i de anførte betragtninger og finder følgelig ikke, at procedurerne omkring tilblivelsen af planforslagene – i særdeleshed kommuneplantillægget – medfører ugyldighed.

Det tilføjes, at en endelig afgørelse af spørgsmålet henhører under domstolene, såfremt der forinden indbringes en klage for Naturklagenævnet. En sådan klage forudsætter, at kommunen har truffet en endelig beslutning om planforslagene, der kan påklages. Denne forudsætning er først opfyldt, når planforslagene er vedtaget endeligt og bekendtgjort.

Arealer udlagt til butiksformål i området: De bestemmelser, som indsigeren efterlyser for Københavns Kommunes vedkommende, er tilvejebragt ved Borgerrepræsentationens vedtagelse den 25. november 2004 af tillæg nr. 26 til Københavns Kommuneplan 2001 om detailhandel. Planlovens overgangsregler er dermed uden betydning her.

Der findes således ikke at være modstrid mellem de regionplanmæssige retningslinier og kommunens planlægning vedrørende detailhandel for det aktuelle område.

Lov om miljøvurdering

I 3 henvendelser anføres, at planforslagene burde have været miljøvurderet efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. En af disse henvendelser beskæftiger sig mere indgående med dette spørgsmål og det anføres, at lokalplanforslaget og kommuneplantillægget vil lide af en retlig mangel, der vil medføre forslagenes ugyldighed, hvis der ikke iværksættes en procedure i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det lægges herved til grund, at planudarbejdelsen ikke er påbegyndt inden 21. juli 2004, hvor lov om miljøvurdering træder i kraft, idet det hævdes, at planudarbejdelsen ikke er påbegyndt ved Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets behandling henholdsvis den 19. maj 2004 og den 8. juni 2004 af redegørelse om udarbejdelse af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg. Dette begrundes med, at det ikke af beslutningsprotokollerne fremgår, at udvalgene har truffet beslutninger af nogen art om det samlede område, således som lovens bemærkninger forudsætter.

Bemærkninger

I henhold til § 17, stk. 1, i lov om miljøvurdering af planer og programmer kan forslag til planer og programmer færdigbehandles og vedtages uden at efterkomme lovens krav, hvis forslaget er under udarbejdelse inden den 21. juli 2004, og den endelige godkendelse eller vedtagelse sker inden den 21. juli 2006.

At en planlægning er i gang indebærer ifølge bemærkningerne til lovforslaget, at der af den planlæggende myndighed er truffet dokumenterbare afgørelser om igangsætning af en given planlægning, og at denne beslutning er fulgt op med konkrete planlægningsaktiviteter af et vist omfang, herunder evt. også med offentliggjorte idéoplæg, udkast m.v.

Af det udkast til vejledning om miljøvurdering af planer og programmer, som Skov- og Naturstyrelsen har sendt i høring den 7. juli 2005 fremgår: "For at en planlægning er igangsat, skal det være muligt at fastlægge tidspunktet for igangsættelsen, hvilket for eksempel kan ske ved henvisning til mødereferater, arbejdsudkast eller notater, som dokumenterer, at arbejdet er i gang, og som er omfattet af reglerne om aktindsigt."

I Københavns Kommune er det fast praksis, at forvaltningen i forbindelse med ønsker om udarbejdelse af lokalplan forelægger en redegørelse for Bygge- og Teknikudvalget om baggrunden for lokalplanønskerne, forvaltningens planmæssige vurdering heraf og med angivelse af forvaltningens forslag til hovedprincipperne for lokalplanarbejdet, og at dette igangsættes. Indstillingen forelægges udvalget som en drøftelsessag, hvilket betyder, at der ikke skal træffes beslutning om en konkret sags afgørelse. Politikerne får mulighed for at drøfte sagen og tage politisk stilling til igangsætning af lokalplanarbejdet samt at udstikke retningslinier herfor. Når den politiske drøftelse af redegørelsen har fundet sted, er der formelt truffet beslutning om igangsætning af lokalplanarbejdet, og forvaltningen har politisk grundlag for at gå videre i processen.

Redegørelsen optages på dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets møde, der – sammen med de på dagsordenen optagne indstillinger med bilag - er fuldt offentligt tilgængelig og bl.a. fremlagt på Københavns Kommunes hjemmeside. 

Redegørelsen i sig selv er resultatet af forhandlinger med bygherrer m.fl. samt – som nævnt - af en planmæssig vurdering af byggeønskerne og af det pågældende areals karakter, planmæssige bindinger og muligheder, med angivelse af de overordnede retningslinier, som det videre lokalplanarbejde skal tage udgangspunkt i. Der er således allerede i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanredegørelsen tale om et ganske omfattende lokalplanforberedende arbejde, som - når politikerne har truffet formel beslutning om igangsætning af lokalplanarbejdet – danner grundlag for og indgår i det videre arbejde med at tilvejebringe et egentligt forslag til lokalplan, som kan forelægges politikerne til vedtagelse med henblik på offentliggørelse.

I de tilfælde, hvor udarbejdelse af lokalplanforslag medfører behov for tillige at udarbejde et forslag til tillæg til kommuneplanen, udarbejder Økonomi- samt Bygge- og Teknikforvaltningen en fælles indstilling, der – som i dette tilfælde - forelægges Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget, der har henholdsvis lokalplanlægningen og kommuneplanlægningen under deres ressort.

"Redegørelse om udarbejdelse af forslag til ny lokalplan "F.L. Smidth II" med tilhørende kommuneplantillæg for området omfattet af lokalplan nr. 184" blev behandlet i Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget henholdsvis den 19. maj 2004 og den 8. juni 2004. Den 8. juni 2004 foreligger der således – på baggrund af det allerede foretagne planarbejde - en klar stillingtagen til igangsætning af såvel udarbejdelse af lokalplanforslaget som af det tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Overgangsbestemmelsen i § 17, stk. 1, i lov om vurdering af planer og programmer, hvorefter forslag til planer og programmer, der er påbegyndt inden den 21. juli 2004, kan færdigbehandles og vedtages uden at efterkomme lovens krav, er således opfyldt i dette tilfælde.

Høring i forbindelse med de foreslåede ændringer

De af forvaltningen forslåede om ændringer af lokalplanbestemmelser skønnes at berøre ejerne i lokalplanforslagets område I og II på så væsentlig en måde, at de pågældende skal have lejlighed til at udtale sig, inden lokalplanen kan vedtages endeligt, jf. planlovens § 27, stk. 3. Hvis Bygge- og Teknikudvalget tilslutter sig de foreslåede ændringer, vil forvaltningen foretage den pågældende høring af ejerne samt af Valby Lokaludvalg i perioden mellem udvalgets godkendelse og sagens behandling i Borgerrepræsentationen. Resultatet af høringen vil således foreligge i forbindelse med Borgerrepræsentationen stillingtagen i sagen.

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Referat af borgermødet

Bilag 2: Evaluering af borgermødet

Bilag 3: Skema over modtagne henvendelser

Bilag 4: Ændringsforslag til lokalplantegning nr. 2-7

Bilag 5: Bebyggelsesmuligheder mod Vigerslev Allé – snittegninger og skyggediagrammer, der viser forskellene ved lokalplanforslaget og ændringsforslaget

 

Udsendt med dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets møde den 24. august 2005

 

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTER SØREN PINDS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

Bilag A: Indstilling med bilag forelagt Borgerrepræsentationen den 17. marts 2005

Bilag B: Kopi af modtagne henvendelser samt underskriftindsamling

 

Erik Jacobsen                                                      Mette Lis Andersen