Ansøgningsskema

Almindeligvis behandler ministeriet kun ansøgninger, hvis projektformål falder ind under formålet for den ansøgte pulje. Vælg først hvilken pulje, du vil søge:Vejledning til Integrationsministeriets online ansøgningsskema

Du står nu i Integrationsministeriets online ansøgningsskema. I det følgende introduceres kort til udfyldelse af skemaet. Har du brug for yderligere hjælp hent vejledningen eller kontakt ministeriet på puljesekretariat@inm.dk

Funktioner: I øverste højre hjørne på denne side finder du en række funktioner. Du har mulighed for at få vejledning til skemaet, kontakte ministeriet, printe, starte forfra eller for at se hele skemaet i sin helhed.

Udfyldelse af felter: Alle felterne skal udfyldes, før det er muligt at gå til næste side. Klik på `Næste´ for at fortsætte. Klik på `Forrige´ for at ændre på tidligere sider. Hvis ét eller flere felter ikke kan udfyldes på grund af manglende oplysninger så indtast et `-´.

Begrænsning på felter: Felterne er kodet. Det betyder, at der er en grænse for, hvor meget du kan skrive i de enkelte felter. Følg den vejledende tekst under hvert felt.

Husk at gemme: Systemet logger automatisk af efter 15 minutter uden aktivitet. Gem derfor skemaet løbende ved at trykke `Gem i virtuel sagsmappe´. Du kan på et senere tidspunkt logge på sagsmappen og fortsætte.

Vedhæftninger: Skemaet kan ikke gemmes med vedhæftninger. Disse skal vedhæftes inden indsendelse på sidste side i skemaet.

Mac brugere: Kan opleve problemer med Safari-browser. Benyt i stedet Firefox.

Kvittering for indsendelse: Ved indsendelse modtager projektleder og kontaktperson en kvittering for indsendelsen via mail. En kopi af ansøgningen vil være vedhæftet. Det er derfor ikke nødvendigt at printe, underskrive eller indsende ansøgningsskemaet manuelt. Vedhæftninger vil ikke være synlige i kvitteringsmailen. Dette betyder ikke, at de ikke er modtaget, og det er derfor ikke nødvendigt at eftersende disse pr. mail eller post.

BogstavPostnummerByE-mailTlf. nummer2. Projektets titel

EfternavnMellemnavnFornavn

1. Generelle oplysninger

Etage

Dato for projektets start- og sluttidspunkt:

Start datoSlut datoEfternavnNavn på projektleder og kontaktperson:Projektets titelDer kan normalt ikke ydes tilskud til udgifter, der vedrører aktiviteter, der er igangsat før, der foreligger tilsagn fra Integrationsministeriet.Adresse:Afkryds feltet, hvis der ansøges om støtte til dette projekt fra andre af ministeriets puljer:3. Projektperiode

Ansøgers navn:SideNr.Gadenavn

Navn på den tegningsberettigede for institutionen/virksomheden: (Med tegningsberettiget menes den person, der kan forpligte institutionen/virksomheden økonomisk)

FornavnMellemnavnSE-nummer/CVR/CPR:Tlf. nummerE-mail

Bevilliget beløb, kr.Ansøgt beløb, kr.JournalnummerÅrAnsøgt beløb, kr.JournalnummerBevilliget beløb, kr.År

4. Ansøgt beløb inklusiv moms5. Har ansøger tidligere fået bevilliget økonomisk støtte fra Integrationsministeriet til dette eller andre projekter?* Skriv kun tal i dette felt. Ingen bogstaver eller tegn.

Hotspot København - Nørrebro, hhv. distrikt 8 (bl.a. Blågårds Plads) og distrikt 12 (Haraldsgadekvarteret / Aldersrogade), for at genskabe trygheden i områderne, idet områderne har markant behov for tryghedsskabende indsats jf. Tryghedsindekset 2010.

Målgruppen mht. tryghed er alle beboere i hhv. distrikt 8, i alt 13.988 og distrikt 12, i alt 9.190 pr. 1. januar 2009. 
Specifikke målgrupper er: 
* Kriminelle. Rigspolitiets banderapport for 2008 oplyser her, at der er 26 personer, der monitoreres af Rigspolitiet mht. distrikt 8. Der er ikke registeret bandedannelser i distrikt 12. 
* Uroskabende familier. På basis af SBI rapporten "Om at bo sammen i et multietnisk boligområde kan der estimeres at være ca. 71 uroskabende familier i distrikt 8 og ca. 50 familier i distrikt 12. 
* Kriminalitetstruede børn og unge. 
idet disse grupper vurderes at være udgangspunktet for oplevelsen af utryghed i området. 
Vedlagte faktaaark, bilag 1, beskriver nærmere området og udfordringerne.

Tryghedsindekset 2010 for København viser, at der er behov for indsats i distrikterne 8 og 12, der retter sig mod vold og trusler, tyveri og hærværk samt utryghed i alle døgnets timer. Med henblik på at genskabe trygheden i områderne på kort sigt og på længere sigt genskabe distrikternes selværende evne, iværksættes Hotspot fra 2011 til og med 2014, hvor der gennem styrket koordination og opfølgning iværksættes en fokuseret og synlig indsats for at reducere kriminalitet og utryghedsskabende handlinger samt øge oplevelsen af inklusion og integration i samfundet blandt beboerne i de 2 distrikter. Målet er, at tryghedsniveauet i hhv. distrikt 8 og 12 senest i 2015 skal vise et ordinært behov for indsats jf. Tryghedsindekset. Forandringsteorien i bilag 2 beskriver sammenhængen mellem udfordringen, vision og mål samt de fastkrav til aktiviteter, resultatmål og effekter.

6. Resumé af projektetEr der tale om flere målgrupper, beskrives de særskilt. Hvor mange personer omfatter målgruppen kvantitativt, hvilke personer er der tale om, f.eks. køn, alder, forsørgelsesgrundlag mv.? Beskrivelsen må maksimalt være 10 linier.Hvad ønskes opnået med projektet, herunder sammenhæng med puljens formål? Hvilket behov skal imødekommes? Hvad er de umiddelbare - eller kortsigtede - mål? Hvad er de mere langsigtede mål med projektet? Beskrivelsen må maksimalt være 10 linier.

8. Projektets formål*Beskriv kort og præcist projektets formål og hovedaktiviteter. Resuméet må maksimalt være 3 linier.7. Projektets målgruppe(r)

Et Hotspot omfatter: 
Ansættelse af Hotspotschef og -medarbejdere til øget koordinering, opfølgning og synlig: 
* Målrettet indsats og opfølgning i forhold til kriminelle, herunder: 
- samarbejde med Københavns Politi (projekt "Min Betjent) på Nørrebro. 
- tilbud om exit fra bandemiljøet via Københavns Kommunes exitstrategi. 
- tilbud om job og uddannelse for dømte / varetægtsfængslede unge via projekter "Job og 
 uddannelse for dømte unge og "Job og uddannelse for varetægtsfængslede unge". 
* Målrettet indsats og opfølgning i forhold til uroskabende familier, herunder: 
- tilbud om flytning til anden bydel i København. 
- fremdriftsgruppe (indpiskerbaseret koordination). 
- tilbud om job og uddannelse for ledige forældre. 
- tilbud om forældreuddannelse, familiegrupper og/eller familierådgivning for forældre mhp. 
at gøre familien i stand til at understøtte deres barn mht. struktur på hverdagen m.v.  
* Målrettet indsats og opfølgning i forhold til kriminalitetstruede børn og unge, herunder: 
- håndholdte aktiviteter for unge i byrummet via opsøgende gadeplansindsats, bl.a. projekt "Ny start for udsatte boligområder" i Blågården. 
- SSP/SSP+ indsats 
- Fritidsjobformidling.  
-+18 væresteder 
* Målrettet insats og opfølgning i forhold til beboernes oplevelse af tryghed, herunder: 
- Opbygning af tillid gennem gensidige anerkendelsesaktiviteter mellem borgere og 
 offentlige myndigheder.  
- Opbygning af fællesskab gennem øget kendskab til hinanden samt lokalområdet og byens 
 tilbud, herunder muligheder for kulturmøde gennem arrangementer, debat m.v.  
* Målrettet indsats og opfølgning i forhold til byrummet mhp. at fjerne kilder til utryghed.

Følgende delmål fastsættes: 
* Tryghedsniveauet i distrikterne 8 og 12 skal gå fra et markant behov i 2010 til et ordinært behov senest i 2015. Måles årligt via Tryghedsindekset, af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. 
* Andelen af 14- 25 årige i distrikterne 8 og 12, der sigtes for personfarlig kriminalitet, skal falde med 2 pct. frem mod 2013. Måles af Socialforvaltningen. 
* Minimum 60 pct. af alle 18-25 årige fra distrikterne 8 og 12, som har gennemført 
kommunens exit-forløb, er inden for en periode på 2 år efter forløbets afslutning ikke dømt for alvorlig eller personligfarlig kriminalitet. Måles via opfølgning på deltagerne af Socialforvaltningen. 
* Minimum 60 pct. af alle borgere fra distrikterne 8 og 12, som modtager tilbud via projekt "Job og uddannelse for dømte unge" og projekt "job og udannelse for varetægtsfængslede unge" indenfor en periode på 2 år efter tilbudets afslutning er kommet i arbejde eller uddannelse. Måles via opfølgning på deltagerne af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. 
* Ingen institutioner og serviceydelser i Kommunen må lukke ned ved episoder med uro eller krise i distrikt 8 eller i distrikt 12. Måles af Økonomiforvaltningen. 
* Øget oplevelse af tillid og fællesskab blandt borgerne. Der måles ved at den gennemsnitlige score på indeks for tilllid og fællesskab øges på Nørrebro, så den ligger på højde med eller højere end gennemsnittet for København, senest i 2015. Måles via Integrationsbarometret for København, af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Tidsplan omfatter p.t.: 
* Juni 2010: Borgerrepræsentationen godkender iværksættelse af Hotspots i distrikterne 8 og 12. 
* August 2010: De 2 Hotspot Taskforce nedsættes. Udarbejdelse af 1. udkast til Hotspotprogrammer. 
* September 2010: Udkast til Hotspotprogrammer drøftes på borgermøder, herunder særskilt borgermøder for de unge. Annoncering efter Hotspotchefer. 
* Oktober 2010: 2. udkast til Hotspotprogrammer forelægges Beskæftigelses- og 
Integrationsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget mhp. høring af 
interessenter, herunder Lokaludvalget. Hotspotchefer ansættes. 
* November 2010: Høring af udkast til Hotspotprogrammer. 
* December 2010: Godkendelse af Hotspotprogrammer forelægges udvalgene. 
* Januar 2010: Borgerrepræsentationen godkender Hotspotprogrammerne. 
* 1. februar 2010: Hotspotprogrammerne træder i kraft. Hotspotråd etableres. Tilbud gives herfra løbende til målgrupperne. Hotspotcheferne / -sekretariaterne følger løbende op herpå. Der forelægges halvårligt status af progressionen på effektniveau for den politiske styregruppe. 
* Juni 2011: Opstartsrapporter forelægges Borgerrepræsentationen. 
* Juni 2012: Status 2011 for distrikterne forelægges Borgerrepræsentionen.  
* Juni 2013: Status 2012 for distrikterne forelægges Borgerrepræsentationen. 
* Januar 2013: Plan for organisatorisk og finansiel forankring i de 2 Hotspotområder udarbejdes.  
* Juni 2014: Status 2013 for distrikterne samt planerne for organisatorisk og finansiel forankring af Hotspotområderne forelægges Borgerrepræsentatione. 2 års mål for borgere i tilbud i 2011 forventes nået.  
* December 2014: Projekterne afsluttes 31. december. Aktiviteter der skal videreføres er 
 forankret og finansieret. 
 
--- Opfølgning på projektet.  
* Juli 2015: Evalueringer af Hotspot i distrikt 8 og distrikt 12 for 2011 - 2014 forelægges Borgerrepræsentationen. Målet mht. reduktion af behov for indsats fra markan til ordinært forventes nået. Øget oplevelse af tillid og fællesskab forventes opnået.  
Data for borgere i tilbud 2013 og 2014 mht. 2 års måling opgøres særskilt i 2015 og 2016.

Den langsigtede effekt er genskabelse af lokalområdernes selvbærende evner samt på familie- og individniveau at styrke borgerne i at tage hånd om eget liv og familie, herunder fremme den enkelte borgers tilknytning til uddannelse og arbejde samt oplevelsen at være en del af København. 
Den kortsigtede effekt er genskabelsen af oplevelsen af trygheden i lokalområderne gennem synlige og konkrete handlinger, der reducerer den faktuelle kriminalitet i lokalområdrnet. 
De under punkt 10 fastsatte krav til effekter af Hotspots i distrikt 8 og distrikt 12 måles via Tryghedsindekset for København mht. oplevelsen af tryghed og udviklingen i faktuel kriminalitet. Mht. effekterne i forhold til exitstrategi samt tilbud til dømte / varetægtsfængslede unge varetages det på individniveau af hhv. Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Mht. fastholdese af servicetilbud måles det af Økonomiforvaltningen. Mht. udviklingen i oplevelsen af fællesskab og tillid måles dette via Københavns Kommunes Integrationsbarometer. 
 
Den vedlagte forandringsteori i bilag 2 beskriver sammenhængen mellem udfordringen, vision og mål samt de beskrevne aktiviteter, resultatmål og effekter.

Distrikt 8 omfattende rode 124 til 138 på Indre Nørrrebro, herunder Blågårdsgade / Blågårds Plads. Distrikt 12 omfatter rode 158 - 160 og rode 162-163, Haraldsgadekvarteret, herunder Aldersrogade.

Skitser tidsplanen for, hvornår de enkelte aktiviteter, der er opstillet i punkt 9 forventes gennemført, samt hvornår de enkelte delmål jf. punkt 10 forudsættes at være nået? Beskrivelsen må maksimalt være 40 linier.Beskriv hvilke aktiviteter og konkrete tiltag, der skal sættes i værk og gennemføres, for at projektets kortsigtede og langsigtede målsætninger kan opnås. Hvor, hvordan og af hvem? Hvilke arbejdsmetoder tænkes anvendt? Og på hvilken måde bidrager aktiviteter og metoder til at nå projektets mål? Vis gerne sammenhæng mellem de opstillede aktiviteter og projektets konkrete delmål. Beskrivelsen må maksimalt være 25 linier.9. Projektets aktiviteterBeskriv hvilke effekter projektet forventes at have på lang sigt. Gennem hvilke succeskriterier skal de forventede effekter måles? Hvilke metoder bruges til evaluering af succeskriterierne? Succeskriterierne bør være optimistiske, realistiske og målbare. Beskrivelsen må maksimalt være 20 linier.Hvilke konkrete delmål forventes opnået med projektet. Og hvordan skal de opsatte delmål måles? Delmål bør være optimistiske, realistiske og målbare. Beskrivelsen må maksimalt være 25 linier.

Hvilke lokalområde(r)/kommune(r) er omfattet af projektet? Beskrivelsen må maksimalt være 3 linier.13. Geografi11. Projektets tidsplan

12. Projektets succeskriterier og forventede resultater

10. Projektets delmål

Hotspot i distrikt 8 etableres, jf. vedlagt tegningen i bilag 3: 
* Styregruppe bestående af Borgmesterne for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen. 
* Hotspotråd i distrikterne.  
* Hotspotchef og Hotspotsekretariat i hvert distrikt.  
* Taskforce Hotspot for hvert distikt med deltagelse fra forvaltningerne, skoler, klubber, SSP, boligsociale indsatser m.v. 
Hotspotcheferne indtræder i SSP-ledergruppen for Nørrebro og medarbejdere fra Hotspotsekretariaterne indtræder i SSP-lokaludvalgene for hhv. distrikt 8 og distrikt 12. For hvert programelement i Hotspotprogrammerne indgår Hotspotcheferne kontrakt med ansvarlig enhed, institution etc. om gennemførelsen af elementerne. 
Herudover vil der med baggrund i betydningen for udvikling af landsdækkende strategier i bekæmpelsen af bandekriminalitet blive oprettet en landspolitisk følgegruppe, som Staten / ministerierne bliver inviteret til.

Københavns Kommune har gennemført det første forsøg med Hotspot i Danmark i Akacieparken og Sjælør Boulevard. Københavns Kommune arbejder tæt sammen med andrer storbyer i Europa, herunder bl.a. Rotterdam, bl.a. via Eurocities, omkring metodeudvikling og erfaringsudveksling mht. forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og udvikling af lokalområdernes selvbærende evner. I den konkrete udforming af ansøgningen er udover Københavns Kommune omfangsrige viden og erfaring bl.a. inddraget: 
* Hotspot - metodebeskrivelse af en områdefokuseret indsats i Valby. af Ramböll. 
* Om at bo sammen i et multietnisk boligområde, Statens Byggeforskningsinstitut. 
* Hotspotmodellen - Fælles fodslag skaber tryggere boligområder, Center for Boligsocial udvikling. 
* Evaluering af Integrationsministeriets puljer til forebygelse af kriminalitet, af SBI. 
* Effekten af hotspot-strategier til bekæmpelse af kriminalitet, SFI-Campbell. 
* Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation, af Ramböll. 
* Rigspolitiets banderapporter 2008 og 2009.

Hotspot i 8 og 12 er de overordnet rammer for øget styring og koordinering af de mange indsater i distrikterne. Dette omfatter bl.a. opsøgende gadeplansindsats, +18 væresteder og tilbud til udsatte familier, tilbud til dømte og varetægtsfængslede unge fra forvaltningerne. Herudover er der en lang række andre initiativer, ikke mindst frivillige foreninger og organisationers indsatser på Nørrebro. Som led i organiseringen etableres bl.a. et Hotspot-råd med repræsentanter fra Lokaludvalget, boligorganisationer / -afdelings-bestyrelser, andels- og ejerboligforeninger, det lokale erhvervsliv, det frivillige folkeoplysende forenings-liv og de frivilllige sociale foreninger m.v., der rådgiver Hotspotchefen samt en Hotspottask-force med medarbejdere fra førnævte sammen med medarbejdere fra forvaltningerne, lokale institutioner m.v., der bistår Hotspotchefen med implementeringen af programmet.

Hvordan organiseres projektet, og hvem er ansvarlig for de enkelte dele af projektet? Beskrivelsen må maksimalt være 10 linier Beskriv ansøgers erfaringsgrundlag for at gennemføre projektet. Hvilke erfaringer har ansøger med at gennemføre lignende projekter? Hvilke erfaringer trækker ansøger på i udformningen og gennemførelsen af projektet? Beskrivelsen må maksimalt være 15 linier.Hvorledes koordineres projektet med andre eksisterende eller planlagte projekter. Hvordan indgår projektet i den øvrige integrations- og arbejdsmarkedsindsats? Beskrivelsen må maksimalt være 10 linier

15. Referencer

16. Projektets samspil med andre initiativer

14. Projektets organisering

Der foretages som led i udarbejdelse af Hotspotprogrammerne bl.a. behovs- og kapacitetsanalyse af efterspørgsel og tilbud, ikke mindst i forhold til unge i de 2 distrikter. På baggrund af denne skal der i programperioden bl.a. sikres match af borgeres behov og kommunens tilbud i distrikterne. 
 
Der følges årligt op på analyserne i forhold til afrapporteringen af status for progression til Borgerrepræsentationen. I forbindelse med status for 2012 i 2013 for Borgerrepræsentationen forelægges tillige plan for forankring / exitstrategi, til iværksættelse i 2014.

Kommunikationen er rettet mod flere forskellige målgrupper: 
* For beboerne vil formidling ske via Hotspotrådene, via de boligsociale indsatser, lokale arrangementer, de lokale medier og hjemmesiderne for Hotspots i distrikt 8 og distrikt 12. 
* For københavnerne generelt og andre interesserede vil information generelt blive formidlet via hjemmesiderne. Der udsendes herudover regelmæssige nyhedsbreve. 
* For Borgerrepræsentationen via de årlige statusrapportering.  
* For kommunens medarbejdere via de interne kanaler, bl.a. intranettet. 
* For Københavns Kommune internationale samarbejdspartnere bl.a. via Euro-cities. 
* Nationalt via etablering af en landspolitisk følgegruppe med fokus på metoder og redskaber i bekæmpelsen af bandekriminalitet og i at bryde fødekæden til banderne.

17. ForankringHvordan sikres en forankring af projektet og videreførsel af initiativerne efter den planlagte projektperiode? En forankringsstrategi er vigtig, hvis projektet skal overgå til drift efter endt projektperiode. Beskrivelsen må maksimalt være 20 linier18. Information/formidling

Hvordan formidles projektets resultater og erfaringer til andre? Hvem er målgruppe for formidlingen? En strategi for formidlingen er kun nødvendig, hvis der i projektets formål indgår vidensdeling som et centralt aspekt. Beskrivelsen må maksimalt fylde 10 linier.

19. Indhentelse af børneattesterNej

Indebærer projektet eller dele af projektet en direkte kontakt med børn under 15 år?

Ja

Såfremt projektet eller dele af projektet indebærer, at en eller flere personer som led i udførslen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, skal børneattest, jf. § 36 i bekendtgørelsen om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister, indhentes for de pågældende personer.

BeløbBudgetskemaet skal hentes ned særskilt fra ministeriets hjemmeside www.nyidanmark.dk, udfyldes, gemmes på egen PC og vedhæftes som bilag til ansøgningen.

21. IndtægterOplys hvem der medfinansierer de budgetterede udgifter.20. BudgetskemaNavn: