Københavns Kommune hjælper hjemløse med særlige sociale problemer med fx overnatningstilbud, hjælp til at få egen bolig, råd og vejledning i forhold til sociallovgivningen, misbrugsbehandling eller psykiatrisk støtte i samarbejde med den regionale behandlingspsykiatri.
I København findes tre typer af overnatningstilbud til hjemløse:
- Herberger efter servicelovens § 110
- Natcaféer efter servicelovens § 110.
- Nødovernatningspladser (midlertidige natcafepladser over vinterperioden)
Natcaféer er et gratis tilbud, som kun har åbent fra aften til den næste morgen. Natcafepladserne skal sikre, at ingen hjemløse med særlige sociale problemer skal stå uden tag over hovedet om natten.
Herberger:
Efter Servicelovens § 110 tilbyder Socialforvaltningen i Københavns Kommune midlertidige ophold på herberg til borgere med særlige sociale problemer. Der er mere end 600 herbergspladser i København efter Servicelovens § 110 – hvoraf nogen driftes af Københavns Kommune og andre af private organisationer. Herberget er et socialpædagogisk tilbud, der skal støtte borgeren i at kunne bo i egen bolig. Borgere med behov for et midlertidigt ophold på herberg kan selv henvende sig til et herberg og blive indskrevet direkte. Dette gælder alle herberger i hele landet. Det er borgerens hjemkommune, der betaler for opholdet. Derudover skal borger selv betale 91 kr. pr. nat at bo på herberg. Det er muligt at finde en større oversigt over herberger i København på tilbudsportalen her.
Tilbud drevet af eller med driftsoverenskomst med Københavns Kommune.
Tilbud
|
Adresse
|
Herbergcentret, Socialforvaltningen
|
Sundholmsvej 16, 2300 København S
|
Bocentret, Socialforvaltningen (særligt for kvinder)
|
Sundholmsvej 14A, 2300 København S
|
|
|
Kollegiet Gl. Køge Landevej, WeShelter
|
Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby
|
|
|
RG60, WeShelter (særligt for unge)
|
Rådmandsgade 60, 2200 København N
|
Mændenes Hjem, WeShelter
|
Lille Istedgade 2, 1706 København V
|
Herberget Hillerødsgade, Kirkens Korshær
|
Hillerødsgade 64, 2200 København N
|
|
|
Ungeherberg Nøjsomhedsvej (særligt for unge)
|
Nøjsomhedsvej12B,
2100 København Ø
|
Natcaféer
Foruden herbergspladser tilbyder Københavns Kommune overnatning på såkaldte natcaféer. Som en del af kommunens vinterberedskab tilbyder Københavns Kommune 20 ekstra pladser over vinteren 2020/2021 og 2021/2022, hvormed der samlet er i alt 130 pladser på natcafeerne.
Natcaféerne drives ligesom herbergerne efter servicelovens § 110. Natcaféer skal først og fremmest sikre tag over hovedet til hjemløse, som af forskellige grunde ikke vil eller kan bo på en egentlig herbergsplads. Det er et gratis kortere ophold, hvor den hjemløse kan overnatte inden døre. Natcaféerne er som regel kun åbne i sene aftentimer og om natten. Ud over ovenstående natcafépladser findes der også en række private organisationer, der driver natcafepladser efter servicelovens § 110.
Tilbud
|
Adresse
|
Café Klare (Mændenes Hjem), WeShelter - særligt for kvinder)
|
Lyrskovgade 2,
1758 København V
|
Mændenes Hjem Natcafé, WeShelter
|
Lille Istedgade 2, 1706 København V
|
Caféen, Socialforvaltningen
|
Sundholmsvej 36, 2300 København S
|
Hillerødsgade Natcafé, Kirkens Korshær
|
Hillerødsgade 64, 2200 København N
|
Nødovernatningspladser (primært private organisationer)
Der findes også en række midlertidige nødovernatningspladser i byen, som primært er drevet af private organisationer. Nødovernatningspladserne er typisk åbne over vinterperioderne. For mere information ang. hjælp til udenlandske hjemløse, se også Kirkens Korshær Kompasset (in English).
Tilbud
|
Adresse
|
Caféen, Socialforvaltningen
|
Sundholmsvej 36,
2300 København S
|
Grace, Blå Kors
|
Baggesengade 7,
2200 København N
|
Hellig Kors Kirken, Kirkens Korshær
|
Kapelvej 38,
2200 København N
|
IVS Vendepunktet,
Apostelkirken
|
Saxogade 13,
1662 København V
|
Mændenes Hjem
|
Skyen, Lille Istedgade 2
1706 København V
|
Kompasset, Kirkens Korshær
|
Kæmnervej 1,
2400 København
|