Søg

Gå ikke glip af vigtig Digital Post fra Københavns Kommune

Lynetteholm

En ny bydel i København.

Lynetteholm bliver en helt ny bydel midt i Københavns Havn, der kan stormflodssikre byen fra nord og skaber plads til ca. 35.000 beboere og lige så mange arbejdspladser.

København er i vækst, hvor flere tusinde nye københavnere kommer til hvert år. Befolkningstilvæksten lægger pres på byen med mangel på boliger og mere trafik. Samtidig er det nødvendigt at klimasikre byen mod stigende vandstande.

Bæredygtig, med grønne områder og en ny lang, grøn kystlinje ud mod Øresund bliver Lynetteholm et langsigtet bidrag til byens udvikling. Lynetteholm skal sikre et grønt, bæredygtigt København med plads til alle – og forsynet med infrastruktur, der kan reducere trafikken i resten af byen.

Lynetteholm skal udvikles sammen med københavnerne organisationer og faglige aktører, så der tages hensyn til og udvikles en bydel, der matcher hele Københavns behov.

Lynetteholm er resultatet af en principaftale mellem regeringen og Københavns Kommune fra oktober 2018, der markerede startskuddet på den nye bydel i Københavns Havn.

Lynetteholm vil bidrage med at løse fire overordnede udfordringer for København 

Klimasikring

Vandstanden i Københavnsområdet vurderes at stige med ca. 70 – 100 cm frem til år 2100, afhængig af hvilken beregningsmodel man benytter. Anlæg af Lynetteholm bidrager til, at København stormflodssikres fra nord. Dermed slipper man for at hæve kajkanten eller bygge en mur til at sikre sig mod stormflod langs den indre del af havnen, hvilket vil tage udsigten langs inderhavnen og forringe adgangen til vandet.

Byen vokser og boligpriserne stiger

Frem mod 2050 kommer der ca. 130.000 flere københavnere. Lynetteholm vil skabe mulighed for et byudviklingsprojekt med plads til boliger til 35.000 københavnere og lige så mange arbejdspladser. På den måde kan man få mulighed for at skabe plads til flere københavnere, uden at boligpriserne stiger mod himlen

Trængsel

Trængselsproblemerne i København stiger i takt med, at der bliver flere københavnere. Salg af grunde på Lynetteholm skal være med til at finansiere ny infrastruktur, så man kan komme til og fra den nye bydel, og som samtidig kan være med til at lede trafikken uden om Københavns centrum og fremtidssikre metrobetjeningen i hele byen. Undersøgelserne giver tre muligheder for linjeføringen af ny metro samt ni linjeføringer for en Østlig Ringvej fra Nordhavn til Amagermotorvejen eller Øresundsmotorvejen ved lufthavnen.

Overskudsjord fra byens byggerier

Lynetteholm kan etableres med overskudsjord bl.a. fra byggeri i byen, metroarbejde og Østlig Ringvej. Jordopfyldningen ifm. Lynetteholm forventes at dække Københavns Kommunes behov for at komme af med jord i mange år fremover.

Politiske aftaler om Lynetteholm

Et stort flertal af partier på Københavns Rådhus er i en aftale den 31. august 2020 blevet enige om at stå sammen om den videre udvikling af øen Lynetteholm med tilhørende metro og Østlig Ringvej mellem Nordhavn og Refshaleøen. Aftalen er indgået som en del af forhandlingerne om budget 2021.

Arbejdet med etablering af Lynetteholm er desuden forankret i en række brede politiske aftaler blandt partierne i Folketinget og i Københavns Borgerrepræsentation. Aftalerne fremgår herunder.

Høring om miljøkonsekvenser ved anlæg af Lynetteholm

By & Havn har sammen med deres rådgivere foretaget en miljøvurdering af, hvordan etableringen af Lynetteholm som jorddepot mellem Nordhavn og Refshaleøen vil påvirke omgivelserne. Miljøvurderingen er baseret på data, viden fra eksperter og fagfolk, samt input fra borgere og andre interessenter fra den forudgående høring i 2019. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har med bistand fra Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen stillet krav til indholdet af miljøvurderingen.

Miljøvurderingen belyser Lynetteholms påvirkning af:

  • Havmiljø og vandkvalitet, herunder havbund, iltindhold, strømforhold og forurenende stoffer mv.
  • Badevandskvalitet i havnen og i Øresund, herunder sigtedybde, bakterier, mv.
  • Trafik, herunder jordtransport i forskellige faser.
  • Sejlads, herunder lystsejlads, erhvervssejlads og sejladssikkerhed.
  • Luft- og klimapåvirkning, herunder CO2-belastning og partikeludledning.
  • Biodiversitet, herunder påvirkningen af flora og fauna i området, habitater og truede arter.
  • Påvirkning på tværs af landegrænser samt afledte aktiviteter ved anlægget.
  • Støj og vibrationer, herunder støj ved jordtransport og anlæg af perimeter.
  • Menneskers sundhed, herunder kolonihaver og lystfiskeri, geologi og grundvand, herunder risikoen for nedsivning af tungmetaller, mv.
  • Landskab, visuelle påvirkninger af omgivelserne

Høringen er afsluttet og resultaterne af miljøvurderingen er samlet i en såkaldt miljøkonsekvensrapport.

Forundersøgelser af infrastruktur til Lynetteholm

Effektiv infrastruktur er afgørende for udviklingen af Lynetteholm, så man kan komme til og fra den nye bydel - og som samtidig kan være med til at lede det stigende trafikpres uden om Københavns centrum.

Transportministeriet og Københavns Kommune har fået undersøgt mulighederne for at betjene Lynetteholm med metro og en Østlig Ringvej. Samtidig er det blevet undersøgt, hvad salg af byggeretter på Lynetteholm kan skabe af indtægter.

Forundersøgelserne af metro og Østlig Ringvej kan downloades nedenfor sammen med en sammenfatning af de forventede indtægter ved salg af byggeretter.

Læs de samlede rapporter om Østlig Ringvej på Vejdirektoratets hjemmeside.

I forbindelse med offentliggørelsen af forundersøgelserne er der udsendt en pressemeddelelse med faktaark, som også kan downloades nedenfor.

 

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår blev det besluttet at etablere Lynetteholm?

Planerne om etableringen af Lynetteholm blev lanceret efter en principaftale mellem regeringen og Københavns Kommune i oktober 2018.

På baggrund af principaftalen undersøger man nu, hvordan Lynetteholm konkret kan udformes, herunder holmens overordnede udseende, mulige metrolinjer og linjeføringen for Østlig Ringvej.

Den endelige udformning af Lynetteholm skal godkendes af Folketinget og af Københavns Borgerrepræsentation.

Principaftalen kan læses her.

Hvad er tidsplanen for undersøgelsesfasen?
  • 2019-2020: Der gennemføres en række såkaldte ”københavneranalyser”, der belyser forskellige udvalgte forhold om bl.a. trafikbelastning, mulige portløsninger til stormflodssikring og mulighederne for tidlig udvikling af Østhavnen.
  • 2018-2023: Der gennemføres analyser og undersøgelser om Lynetteholms udformning, mulige metroforbindelser og linjeføring for Østlig Ringvej.
  • Derudover udarbejder By & Havn en miljøkonsekvensrapport (VVM), som skal i offentlig høring i slutningen af 2020.
Hvad er tidsplanen for etableringen af Lynetteholm?

Etableringen af Lynetteholm er delt op i to faser. Først etableres jordmodtageanlægget og arbejdsarealerne på Refshaleøen sammen med adgangsvejen til jordtransport over Prøvestenen på Amager (2021-2023). Efterfølgende etableres Lynetteholms omkreds og jordopfyldet påbegyndes (2025 og frem).

Lynetteholm forventes først at være fuldt ibrugtaget omkring 2070.

En mere detaljeret tidsplan for de enkelte skridt ved etableringen findes på By & Havns hjemmeside.

Hvor stor bliver Lynetteholm?

Lynetteholmen omfatter et opfyld på ca. 2,8 km2 i Øresund. Arealet svarer til ca. 400 fodboldbaner, og giver plads til boliger til ca. 35.000 borgere, et tilsvarende antal arbejdspladser samt et kystlandskab med strand ud mod Øresund.

Hvor mange beboere og arbejdspladser?
  • Omkring 35.000 indbyggere på Lynetteholm, når området er fuldt udbygget. Refshaleøen og Kløverparken ca. 15.000 indbyggere. I alt knap 50.000 beboere.
  • 25 procent af boligerne skal være almene.
  • Ca. 35.000 arbejdspladser på Lynetteholm og ca. 15.000 på Refshaleøen og Kløverparken.
Hvad er konsekvenserne, hvis man ikke klimasikrer København med Lynetteholm – er der undersøgt alternative klimasikringer af bye

København er en havneby, og det nyder mange københavnere godt af i det daglige med nem adgang til en svømmetur og udsigt til vand. Det er forventningen, at vandstanden i Øresund stiger med ca. 70-100 cm. frem mod år 2100, og at vi vil opleve flere kraftige storme i Danmark på grund af klimaforandringer. Det skaber øget risiko for ødelæggende oversvømmelser i København.

Det anslås, at København vil opleve tab på mellem 8 og 12 mia. kr. over de næste 100 år, hvis byen ikke sikres mod stormflod som følge af havvandsstigningen. Dette skyldes risikoen for oversvømmede kældere og huse, samt offentlige bygninger og infrastruktur som metroen, lufthavnen, jernbanen og motorveje.

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtog i 2017 en plan for sikring mod stormfloder. Her blev det anbefalet at sikre byen mod stormflod ved en ydre sikring af havnen. Den ydre sikring betyder færre indgreb i havnen, fordi man slipper for at hæve kajkanten eller bygge en mur til højvandssikring langs den indre del af havnen – hvilket ville forringe adgangen og udsynet til vandet fra byen.

Etableringen af Lynetteholm udgør et væsentligt element i klimasikringen mod nord, da holmen vil fungere som en dæmning fra Refshaleøen frem til Kronløbet ved Nordhavn. I forbindelse med det sidste stykke etableres en port, der tillader indsejling i havneløbet, og som kan lukkes i tilfælde af stormflod.

Parallelt med Lynetteholm arbejder Københavns Kommune sammen med staten og de relevante kommuner om stormflodssikringen mod syd.  

Er der behov for så mange flere boliger?

De seneste 10 år er befolkningen i København vokset med ca. 100.000 nye københavnere, og frem mod 2050 ventes byen at vokse med ca. 130.000 indbyggere (Kilde: Befolkningsprognosen 2020).

Kommer der flere lastbiler med jord i i København?

Nej. Samlet set vil antallet af lastbiler med jordtransport i byen være det samme som i dag. Men destinationen for lastbilerne vil ændre sig fra Nordhavn til Lynetteholm. På Østerbro og Nordhavn vil beboerne derfor opleve et markant fald i trafikken, mens den vil stige tilsvarende på Østamager. Hvordan jordtransporten berører de enkelte veje i København er kortlagt her.

Hvad gør man for trafiksikkerheden på Refshaleøen?

By & Havn etablerer en ny adgangsvej, der fra 2023 vil lede lastbilerne med jord væk fra beboelsen på Refshaleøen og via industriområderne Prøvestenen og Kraftværksøen.

Der er også afsat knap 11 mio. kr. til nye lysreguleringer, ombygning af et kryds og en ny strækning med cykelsti på Refshalevej, som lokale børn krydser på vej til skole på Christianshavn.

Hvor meget vil anlægsarbejdet støje?

Der vil være støj forbundet med et projekt af denne størrelse, men grænseværdierne på 70 decibel vil ikke blive overskredet i anlægsfasen.

Miljøkonsekvensrapporten beskriver dog en risiko for, at anlægsarbejdet, der udføres i aften- og nattimerne, kan overskride grænseværdierne og forstyrre de nærmeste naboers søvn. Dette undgås ved at benytte støjsvage maskiner og tilrettelægge arbejdet på en måde, så støjgrænserne ikke overskrides.

Hvilken påvirkning får Lynetteholm på dyre- og plantelivet?

I miljøkonsekvensrapporten er Lynetteholms påvirkning af dyreliv i vand og på land undersøgt. Der er undersøgt konsekvenser for bl.a. flagermus på Trekroner, fisk, fugle og havpattedyr.

Påvirkningen af planteliv i vand og på land er også blevet undersøgt.

VVM-undersøgelsen af jordopfyldet har grundigt undersøgt de mulige konsekvenser for dyre- og plantelivet. Det er undersøgt, hvordan de ændringer, som anlægget af Lynetteholm medfører, vil påvirke vandplanter, fisk, marine pattedyr og fugle, og der vil samlet set ikke være tale om væsentlige negative konsekvenser.

Der er desuden fastsat en række krav, der skal anvendes arbejdsmetoder og udføres forbedringer, der kan beskytte og styrke dyre- og plantelivet. Støjende arbejde med spuns skal f.eks. ske med langsom øgning af støjniveauet, så dyrene søger væk fra støjkilden, før den når fuld styrke.

For at bevare ålegræs på havbunden er jordopfyldt placeret, hvor der er mindst vegetation. Der vil også blive etableret nyt ålegræs og et kystlandskab med alsidige bundforhold, hvor forskellige vandplanter, bundlevende dyr mv. vil få nye levesteder.

For at udvikle det maritime havmiljø i Københavns Havn har By & Havn indgået et partnerskab med den uafhængige naturorganisation WWF Verdensnaturfonden for at undersøge mulighederne for at styrke den marine biodiversitet og havbundshabitaterne omkring Lynetteholm 

Du kan læse miljøvurderingen på Transport-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside. 

Hvad er der blevet holdt af høringer om projektet?

I forbindelse med den offentlige høring af VVM-undersøgelsen for anlæg af Lynetteholm, er der afholdt en række høringsarrangementer, samt møder med berørte borgergrupper. Nogle af arrangementerne er fortsat tilgængelige online, og kan findes nedenfor.

By & Havn har afholdt tre digitale informationsmøder om sejladsforhold, jordtransport og klimasikring. Møderne ligger online, her.

Der er indkommet i alt 874 høringssvar til VVM-undersøgelsen af Lynetteholm i den offentlige høring. Læs høringsmaterialet, svar og hvidbog, her.

Lokaludvalgene på Christianshavn og Østerbro har gennemført borgerpanelundersøgelser. Læs resultaterne fra Christianshavns Lokaludvalg eller fra Østerbro Lokaludvalg.

Christianshavns Lokaludvalg har lagt oplæg om Lynetteholm online, her.

Arkitektforeningen har afholdt et webinar om Lynetteholm, der ligger online, her.

TV2 Lorry har afholdt et virtuelt borgermøde sammen med fire lokaludvalg. 

Hvordan bliver borgerne hørt fremover?

By & Havn og Københavns Kommune har gennem det sidste halvandet år inviteret til en bred dialog om VVM-undersøgelsen for anlæg af Lynetteholm, og justeret projektet til på baggrund af høringssvar, workshops og de mange input vi har fået fra borgere, lokaludvalg, foreninger og øvrige interessenter.

Invitationer til kommende aktiviteter om inddragelse bliver annonceret her på siden og på kommunens og By & Havns øvrige kanaler.

Hvordan påvirker etableringen af Lynetteholm badevandskvaliteten?

Lynetteholm forventes ikke at forringe badevandskvaliteten i Inderhavnen eller de omkringliggende strande.

Havbunden ved dele af det areal, hvor Lynetteholm anlægges, er forurenet på grund af den tidligere industriaktivitet og spildevandsudledning i området. I forbindelse med anlægget af Lynetteholm vil det forurenede bundmateriale blive gravet op og deponeret i depotet for havneslam på Refshaleøen.

Undersøgelserne af påvirkning af vand- og havmiljøet er uddybet her.

Er der jord nok til etableringen af Lynetteholm?

Lynetteholm etableres med jord fra bygge- og anlægsprojekter i Storkøbenhavn, fx boliger og skoler og større projekter så som skybrudssikring og metrotunneller. Forventningerne til jordmængderne er baseret på erfaringerne opfyldet af Nordhavn i perioden 2012 – 2019, hvor der er leveret ca. 2,6 mio. tons overskudsjord årligt til depotet i Nordhavn.

For at sikre erfaringstallene for jordmængderne i perioden 2012 – 2019 stemmer overens med den forventede udvikling fremover, har Transportministeriet beregnet forventningerne til fremtidige jordmængder i Storkøbenhavn. Beretningerne viser, at forventningerne er et konservativt skøn. Se notatet fra Transportministeriet på Folketingets hjemmeside.

Kontakt

Økonomiforvaltningen

Rådhuspladsen 1

1550 København V