Oplysningspligt

Her kan du læse om, hvordan vi behandler dine svar på spørgeskemaundersøgelsen om ældre københavneres boligønsker

1. Vi er dataansvarlige – sådan kontakter du os

Københavns Kommune er dataansvarlig for behandlingen af de oplysninger, du opgiver i undersøgelsen. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor:

Københavns Kommune 
Økonomiforvaltningen
Københavns Rådhus
Rådhuspladsen 1 
1550 København V

2. Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver Jesper Gjøtterup Andersen på følgende måder:

På e-mail: dpo@kk.dk
På telefon: 33 66 33 66
Ved brev: Suhmsgade 4, 1125 København K, att: Databeskyttelsesrådgiveren
www.kk.dk/databeskyttelse

3. Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Undersøgelsens formål er at forbedre vores viden om, hvor vi skal sætte ind for at gøre København til en endnu bedre by, herunder: om I som fraflyttere oplevede, at I var utrygge i trafikken eller i byen generelt; om vi bygger de rigtige boliger, og om vi kan bygge anderledes; om sundhedsplejen fungerer; om skolerne og dagtilbuddene fungerer tilfredsstillende, og om I i øvrigt oplever at få en tilstrækkelig kommunal service. 

Behandlingen af dine personoplysninger er baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, samt artikel 9, stk. 2, litra f., § 11, stk. 1 og artikel 17 stk. 3 litra d og artikel 89 stk. 2.  

4. Opbevaring af oplysninger om dig

Data opbevares for at gøre det muligt at undersøge udviklingen i, hvordan borgerne oplever København. Data kan videregives til statistiske og videnskabelige formål i andre undersøgelser f.eks. inden for kommunen eller til en forskningsinstitution. I tilfælde af videregivelse vil dine personoplysninger stadig blive behandlet i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. 

Vi behandler dine oplysninger fra spørgeskemaet suppleret med oplysninger, vi henter fra registre om forhold som for eksempel køn, alder, beskæftigelse og etnisk baggrund. Vi henter oplysninger fra registre, for at resultaterne skal blive så solide og fyldestgørende som muligt. 

Data slettes, når de ikke længere har samfundsmæssig interesse, jævnfør undersøgelsens formål. 

Resultaterne af undersøgelsen offentliggøres i en sådan form, at dine svar ikke kan henføres til dig, og de vil ikke blive anvendt til hverken sagsbehandling eller kontrol. 

5. Din deltagelse

Du accepterer at deltage i undersøgelsen, når du påbegynder besvarelsen af det elektroniske spørgeskema. Dine svar gemmes løbende og indgår således i undersøgelsen, både hvis spørgeskemaet er helt eller delvist udfyldt. Du kan dog ændre i dine besvarelser, indtil du har trykket ”afslut”. Du kan trække dig fra undersøgelsen, indtil undersøgelsen lukker for svar den 13. maj 2024.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder: https://www.datatilsynet.dk/