Søg
Billede
graffiti og tekst "dit værk er mit værk"

UngeVærker i København - et turpas du allerede har

Den 31. august afholdes UngeVærkernes Dag rundt omkring i byens UngeVærker. Dagen markerer, at Københavns ungdomsklubber nu er UngeVærker med særlige tilbud til de unge fra 8. klasse, til de fylder 18 år.

Fra ungdomsklub til UngeVærk

UngeVærkerne er et resultat af 2 års udviklingsarbejde med fokus på at skabe de bedste ungdomsklubtilbud til unge i København.                             

UngeVærkerne skal være de unges frirum, hvor de selv kan bestemme. Her kan de skabe og udvikle venskaber, lære nyt og få oplevelser, der sætter perspektiv på hverdagen. De unge kan hygge, feste, tage på udflugter og holde fri i trygge rammer med hjælp og støtte fra UngeVærkets medarbejdere.

Fra august 2022 er der 23 UngeVærker til Københavns unge fra 8. klasse, til de fylder 18 år.

UngeVærkerne er færre, men større, så de kan tilbyde mere til flere. UngeVærkerne er fordelt over hele byen. 

Profiler

Som noget nyt har hvert UngeVærk en profil - et særligt fokusområde. På Indre Nørrebro er der fx fokus på kunsthåndværk og design, mens der i Ørestad er fokus på medier og kreative processer.

UngeVærkerne tilbyder fx podcastværksted, gaming og e-sport, rollespil, kunsthåndværk, graffiti, musik, dans, sejlsport og meget mere. Byens unge kan på den måde finde den aktivitet, som de brænder for på tværs af byen.

UngeVærkernes Dag

Den 31. august kl. 19-21 holder mange UngeVærker åbent hus, hvor byens unge har mulighed for at få en smagsprøve på UngeVærkernes mange tilbud.

Se mere på UngeVærkernes Instagram-profil: www.instagram.com/ungevaerk_kk

Frit valg og gratis adgang

Alle unge, der bor i Københavns Kommune, kan benytte det eller de UngeVærker, de har lyst til. Det er gratis at komme i UngeVærkerne, men der kan være betaling for nogle særlige aktiviteter og udflugter.

Læs mere om de nye UngeVærker

Du kan få mere at vide om de nye UngeVærker på ungkbh.kk.dk.

Her finder du information om de enkelte UngeVærkers profiler og aktiviteter, deres placering og kontaktinformation.

Kontakt

Børne- og Ungdomsforvaltningen

Rådhuspladsen 1

1550 København V

Åbningstider

Mandag

09:00 - 15:00

Tirsdag

09:00 - 15:00

Onsdag

09:00 - 15:00

Torsdag

09:00 - 15:00

Fredag

09:00 - 15:00