Studerende kan flytte i ældrebolig

25.01.2018
Almene ældreboliger på P. Knudsens Gade bliver fra februar lejet ud til studerende.

Der er tale om i alt 17 ældreboliger, hvor af de 12 vil blive lejet ud til studerende igennem det almene boligselskab KAB. De resterende fem boliger, der er over 50 m2 og derfor er for store til at være ungdomsboliger, vil blive lejet ud efter reglerne om nødudlejning af ældreboliger. 

Samarbejdet mellem Socialforvaltningen, der har overtaget boligerne fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i 2011, og KAB er kommet i stand efter at forvaltningen har svært ved at leje boligerne ud til de handicappede borgere, der i første omgang var tiltænkt boligerne. Men på grund af en gennemsnitlig husleje på 6.400 kr. har det været vanskeligt at udleje boligerne til handicappede beboere. Så for at boligerne ikke står tomme, vil kommunen i en midlertidig periode på fire år udleje boligerne til studerende via KAB. 

Næste skridt er, at KAB nu søger Teknik- og Miljøforvaltningen om en såkaldt ommærkning af boligerne, så de i perioden 2018 til 2022 ikke længere er ældreboliger med ungdomsboliger. Aftalen med KAB forventes at være klar d. 1. februar i år. 

Studerende, der er interesserede i boligerne, skal kontakte KAB. 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.