Regeringens anlægsloft udsætter byggeprojekter i København

15.05.2019
Politikerne i Økonomiudvalget har prioriteret de kommende års byggeprojekter. Statens anlægsloft betyder, at en række byggerier må udskydes.

Politikerne i Økonomiudvalget på Københavns Rådhus har netop besluttet, hvilke byggeprojekter der vil blive prioriteret i 2020 og 2021.

Regeringens stramme anlægsloft betyder samtidig, at Københavns Kommune må udskyde en række planlagte byggeprojekter på alle områder i kommunen, som påvirker både nybyggeri, renoveringer og vedligehold.

Pengene til byggerierne er ellers sat af på kommunens budgetter, og kommunen er klar til at sætte byggerierne i gang. Men kommunernes brug af anlægsmidler er strengt reguleret gennem statens anlægsloft. Det betyder, at politikerne i København har været nødt til at prioritere meget skarpt.

København rammes særligt hårdt

Regeringens anlægsloft betyder, at Københavns Kommune må bygge for 3 milliarder kr. om året, men behovet for at renovere og bygge nyt i en by, der vokser, er langt større.

En stor del af Økonomiudvalgets byggebudget vedrører byggeri og renovering af skoler, fritidstilbud og daginstitutioner under Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) siger:

”Det er meget beklageligt, at en række byggeprojekter ikke kan gennemføres indenfor den tidsplan, som borgerne var blevet stillet i udsigt. Vi har fuld forståelse for, at det er en frustrerende situation for de berørte børn, forældre og medarbejdere.”

”Anlægsloftet er en national problemstilling, som påvirker hovedparten af landets kommuner. Men København bliver særlig hårdt ramt af regeringens anlægsloft, fordi byen vokser og derfor har et stort behov for at bygge nyt. I en by, der vokser med cirka 10.000 borgere om året har vi simpelthen et langt større behov for at bygge og renovere, end regeringens anlægsloft tillader.”

I den skarpe prioritering af de næste års byggeprojekter har Økonomiudvalget valgt at prioritere ud fra følgende kriterier:

  • Projekter, som kommunen er lovmæssigt forpligtet til at gennemføre såsom byggeri af nødvendig kapacitet, så der fx er pladser nok i skoler og daginstitutioner.
  • Projekter, som kommunen er kontraktligt forpligtet til at gennemføre.
  • Helt akutte vedligeholdelsesopgaver, såsom at imødegå myndighedspåbud, sikre sikkerhed og sundhed samt undgå driftsstop hos brugerne.

Kommunerne kæmper for at få hævet anlægsloftet

Københavns Kommune kæmper sammen med kommunernes forening KL for, at anlægsloftet bliver øget, når en nyvalgt regering indkalder KL til kommuneforhandlinger efter det forestående folketingsvalg.

Med udsigt til en markant vækst i antallet af børn de kommende år både på landsplan og i København, vil kommunerne være tvunget til fortsat at bruge mange penge på at bygge nye daginstitutioner og skoler og udvide de eksisterende. Med det nuværende stramme anlægsloft, vil der kun i begrænset omfang kunne gennemføres nødvendige renoveringer af gamle skoler og daginstitutioner.

Formålet med anlægsloftet er at forhindre overophedning af økonomien. Men også køb af grunde tæller med i regeringens anlægsloft, selvom et køb af en byggegrund ikke i sig selv medfører aktivitet fra håndværkere og entreprenører.

Derfor er der ikke fare for, at opkøb af byggegrunde fører til overophedning og flaskehalse i byggebranchen. Københavns Kommune kæmper derfor sammen med kommunernes forening KL for, at køb af byggegrunde bliver undtaget fra anlægsloftet.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.