Arkivnyhed - kan være forældet

Ny aftale om særlig indsats for førtidspension og fleksjob

15.08.2017
Københavns Kommune afsætter 16,7 millioner kroner til at sikre økonomi til den rette indsats for førtidspension og fleksjob.

Beskæftigelses- og integrationsudvalget i Københavns Kommune afsætter 16,7 millioner kroner til at sikre økonomi til et øget fokus på, at der i Beskæftigelses- og integrationsforvaltning og Socialforvaltningen arbejdes optimalt med den rigtige indsats for førtidspension og fleksjob. Indsatserne gennemføres i 2017.

Se hele aftalen her

For at sætte øget fokus på de udsatte borgere i København vedtog Beskæftigelses- og Integrationsudvalget allerede den 11. november 2015 ”Aftale om udsatte borgere”.  Et af de centrale principper i aftalen er, at borgerne skal visiteres til førtidspension og fleksjob hurtigere og nemmere. Den målsætning understøttes nu yderligere økonomisk med den nye aftale.

Det siger Beskæftigelses- og integrationsudvalget medlemmer om aftalen:

  • Borgerne skal mødes med respekt, og modtage korrekt sagsbehandling, når de er i kontakt med beskæftigelsesforvaltningen. Socialdemokratiet ser frem til den nødvendige virkning af aftalen, siger Andreas Liske Keil (S)
     
  • Det er et lille skridt på vejen, men vi har ikke armene oppe over hovedet. Vi håber, der findes flere midler ved budgetforhandlingerne til at mindske det store antal sager, som den enkelte sagsbehandler har. Uden det massive pres fra de mange borgere, havde dette forslag aldrig set dagens lys. Stor ros til borgere, der tager sagen i egen hånd! Det nytter, at råbe op i fællesskab, siger Anne Mette Omø Carlsen (Ø)
     
  • Jeg er glad for, at vi er enige om på tværs af partier, at både socialforvaltningen og beskæftigelsesforvaltningen får midler til at øge indsats for vores udsatte med en tættere opfølgning. Lovgivningen er meget stram på området, men vi skal gøre alt, hvad vi kan for at sætte borgerne først og med den nye aftale, får vi økonomi til hurtigere at få afklaret borgernes sager, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R).
     
  • Alt for mange alvorligt syge mennesker er fanget i kontanthjælpssystemet - det kan ikke passe at man skal være mere død end levende for at få en førtidspension, siger Sisse Marie Welling (SF)
     
  • Venstre glæder sig over aftalen, der skaber klarhed på et komplekst og uoverskueligt område. Med aftalen får vi slået to ting fast: Ressourceforløb skal have et fremadrettet sigte og bruges til at udvikle borgernes evner. Derudover er det nu klart, at det er Socialforvaltningen, der har ansvaret for at tilkende førtidspension til de allermest udsatte borgere. Jeg glæder mig over, at sagerne fremover kan blive afgjort hurtigere. Det er godt for de berørte borgere og for kommunen, siger Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
     
  • Konservative lægger vægt på ordentlig og respektfuld behandling af borgerne og effektiv sagsbehandling. Det har vist sig, at de udførte funktionsevnevurderinger til afklaring af ret til førtidspension, skal være bedre. Vi har derfor foreslået, at der inddrages tværfaglige kompetencer som f. eks. ergoterapeuter til fremover at udføre funktionsevnevurderingerne. Det vil forhåbentlig bidrage til korrekt og hurtigere afklaring af ret til førtidspension, siger Susanne Møller (C).
     
  • Mange af byens borgere er udsatte og har det svært. Kommunen må ikke gøre deres situation sværere end den, og det er derfor vigtigt at vi sikrer hurtigst og bedst mulig behandling af de berørte københavnere. Med denne aftale sikrer vi et endnu større fokus på dette til gavn for de udsatte borgere, siger Kasper Heumann Kristensen (U)

Aftalepartierne iværksætter følgende initiativer:

  1. Opfordring til at henvende sig: Aftalepartierne bestiller et budgetnotat på, hvad det vil koste, hvis borgerne opfordres til at henvende sig, såfremt de ønsker at få gennemgået deres sag mundtligt med henblik på at få en bedre forståelse af deres afgørelse og sag, fx om de er i målgruppen for førtidspension eller fleksjob.
     
  2. Kommunikation med borgerne styrkes: BIF-uddannelsen blev etableret i 2016, som en særlig målrettet uddannelse til medarbejderne i BIF med borger og virksomhedskontakt, da der ikke findes en statslig uddannelse for jobkonsulenter. Med udgangen af 2017 har alle medarbejdere i BIF gennemført uddannelsen.
    To ud af tre hovedmål for BIF-uddannelsen handler om kommunikation, herunder god sagsbehandling (bl.a. respekt, ordentlighed og tydelighed) og gode samtaler med jobfokus (bl.a. metoder og motivation).
    BIF-uddannelsen sikrer således et godt fundament for at arbejde videre med sagsbehandlernes kompetencer til at møde borgerne med respekt og lydhørhed. Aftalepartierne ønsker, at borgerne mødes med respekt og ordentlighed, bl.a. ved altid at holde den gode tone. Partierne afsætter derfor 0,3 mio. kr. til at understøtte forankringen af BIF-uddannelsen, som skal anvendes til supervisionsforløb i jobcentret.
    Derudover beder aftalepartierne om, at forvaltningerne gennemgår klagevejledningen i relevante afgørelser, således at det sikres, at borgerne får en bedre forståelse af mulighederne for at klage over afgørelser truffet af forvaltningen, herunder at få en vurdering af Ankestyrelsen. Aftalepartierne ønsker at sætte fokus på onboarding af nye medarbejdere og den gode introduktion af medarbejderne i forhold til den gode kommunikation med borgerne, og pålægger forvaltningen at sikre en pædagogisk overdragelse af sager mellem medarbejderne.
     
  3. En særlig afklaringsindsats: Størstedelen af udsatte borgere i København er ikke bevilget et ressourceforløb. De nye satspuljemidler giver mulighed for at afklare borgere med mere end 5 års kontanthjælpshistorik. Målet med satspuljemidlerne er at sikre en intensiv virksomhedsrettet indsats eller afklare denne gruppe af borgere til ressourceforløb, førtidspension eller fleksjob. Dog er fokus for satspuljemidlerne en virksomhedsrettet indsats, og midlerne er primært afsat til at arbejde med denne gruppe. Aftalepartierne ønsker derfor at supplere satspuljemidlerne med en øget indsats over for de borgere, der er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.
    Nogle af disse borgere skal tilkendes et ressourceforløb, hvor arbejdsevnen forsøges udviklet. For andre vil det være åbenlyst, at de kan tilkendes en førtidspension og fleksjob uden et ressourceforløb først. For begge grupper kræver det en særlig indsats og tættere opfølgning end ret- og pligt-opfølgningen, hvorfor det er forbundet med ekstra udgifter at afklare borgerne hurtigere for at sikre den tilstrækkelige og krævede dokumentation fra Ankestyrelsen.
    Der afsættes midler til en særlig indsats for at få afklaret de borgere, hvor den fremrykkede satspuljegennemgang (jævnfør aftale af 28. juni 2017) har vist, at der er tvivl om, hvorvidt borgerens arbejdsevne kan udvikles.
    Der afsættes ekstraordinære midler til at skabe fremdrift i de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres sager, bl.a. til afholdelse af hyppigere samtaler resten af året og til at indhente den nødvendige helbredsmæssige dokumentation.
    Derudover afsættes midler til at flere borgere kan få behandlet deres sag på rehabiliteringsteamet som en forudsætning for at blive visiteret til ressourceforløb, førtidspension eller fleksjob.
     
  4. Fokus på fremdrift i ressourceforløbssager: Ressourceforløb varer som udgangspunkt 1-5 år med mulighed for at bevilge et nyt ressourceforløb, hvis borgeren opfylder betingelserne her for.
    Det er muligt at afslutte ressourceforløbet og indstille til førtidspension eller fleksjob før ressourceforløbet er udløbet, også inden for det første år, hvis borgeren er tilstrækkeligt afklaret og sagen er dokumenteret. 
    Aftalepartierne ønsker at sætte fokus på og afsætte midlerne til yderligere fremdrift i det første ressourceforløb, således at det kan føre til en hurtigere afklaring af om borgeren er i målgruppen for førtidspension eller fleksjob, eller om borgeren alternativ har forbedret sin situation og kan vende tilbage til en ordinær indsats på kontanthjælp.
    Partierne vil bede Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om at sætte fokus på fremdriften i igangværende ressourceforløb med henblik på at sikre en hurtigere afklaring til førtidspension for den enkelte borger. SOF har det koordinerende ansvar for ca. 450 ud af 2.400 ressourceforløbssager.
     
  5. Bedre funktionsevnebeskrivelser: Konklusionerne fra forvaltningens taskforce var, at forvaltningen kan blive bedre til at sikre, at der udarbejdes funktionsevnebeskrivelser, der objektivt beskriver borgerens funktionsevne. Aftaleparterne ønsker, at forvaltningerne øger fokus på at sikre en bedre afklaring af borgerens funktionsevne. Forvaltningerne skal samtidig have fokus på at anvende de oplysninger, der er indhentet fra de andre forvaltninger. Forvaltningerne vil have fokus på at inddrage ergoterapeuter og andre fagligheder i funktionsevnebeskrivelserne. Derudover skal der være fokus på vægtningen af de lægefaglige vurderinger.
    Der afsættes 0,6 mio. kr. til kompetenceudvikling i BIF og SOF.
     
  6. Nedsættelse af task force: At der nedsættes en taskforce med eksterne medlemmer, der skal undersøge, hvad i vores gældende praksis, der er skyld i, at vi er den kommune i landet, der tildeler færrest førtidspensioner og fleksjob, herunder hvilken praksis, man bør undlade, hvis man ønsker at øge antallet. Taskforcens formand og medlemmer skal politisk godkendes af udvalget.
     
  7. Afrapporteringer til udvalget: Aftaleparterne er enige om, at der skal ske månedlig afrapportering for udviklingen på området til udvalget. Opfølgningen skal indbefatte, hvor mange der har fået tildelt førtidspension (herunder overgået fra ressourceforløb i hhv. BIF og SOF) og fleksjob, påbegyndt ressourceforløb, er i afklaring til ressourceforløb samt sygefraværet og medarbejderomsætningen på Jobcenter Lærkevej.