Arkivnyhed - kan være forældet

Masterplaner skal sætte mere skub i skybrudssikringen af København

12.12.2018
Fremover skal skybrudsprojekter vurderes i større, sammenhængende grupper, inden de sættes i gang.

Det skal give færre forsinkelser og hurtigere gennemførte projekter. Det har Teknik- og Miljøudvalget besluttet, samtidig med at udvalget har frigivet 60,6 mio. kr. til foranalyser af 156 skybrudsprojekter.

Teknik- og Miljøforvaltningen skal over de næste 20 år gennemføre 300 skybrudsprojekter for at sikre byen mod fremtidens stigende regnmængder. Den københavnske skybrudssikring er helt unik, da den ikke blot skal sikre hovedstadens kældre mod oversvømmelser, men også lede regnvandet væk på overfladen, hvor det kan give liv til byens mange træer og buske. Forvaltningen er derfor i fuld gang med at indrette byens veje, så de kan bortlede og tilbageholde vand, ligesom pladser og parker også ombygges, så de kan opsamle store mængder regn. Samtidig etableres der syv store underjordiske skybrudsledninger med udløb i havnen, da der ikke alle steder er plads til at lede vandet bort på overfladen.

 

Skybrudsprojekter hænger sammen i skybrudsgrene

De 300 skybrudsprojekter indgår altså som brikker i et meget stort og kompliceret puslespil, hvor der skal tages højde for, hvordan vandet løber ned ad gader, over pladser og gennem parker. Projekterne er inddelt i 60 såkaldte skybrudsgrene, som hver især udgør en samlet løsning i et lokalt område, så problemer med regnvand ikke blot flyttes fra et område til et andet. Og det er netop skybrudsgrenene, som udgør kernen i den nye metode, som forvaltningen nu vil tage i brug.

Fremover vil man nemlig lave såkaldte masterplaner for de 60 skybrudsgrene. I planerne vil man kigge på den samlede gruppe af projekter, der udgør den enkelte skybrudsgren, så der allerede inden opstarten af det enkelte projekt tages højde for, hvordan regnvandet løber fra et område til et andet.

Den nye metode med masterplaner betyder dermed, at det skybrudstekniske vil blive tillagt en større vægt, når det skal besluttes, hvilke projekter, der skal sættes i gang. Samtidig medfører det også, at der skal laves foranalyser af mere end 250 skybrudsprojekter. I første omgang skal der gennemføres 156 foranalyser over de kommende fire år. Blandt andet for de kommende projekter i Lersøparken og Enghavevej. Her skal der hhv. laves et stort bassin, som skal opsamle skybrudsvand fra området mellem Lyngbyvej, Utterslev Torv og Bispebjerg Torv, og en skybrudsvej, som kan føre vandet fra området omkring Enghavevej videre til et bassin på Sydhavns Plads og derfra videre ad Teglholmsgade til havnen.

Teknik- og Miljøforvaltningen har, siden Borgerrepræsentationen vedtog den samlede skybrudsplan tilbage i 2012, sat 56 ud af de 300 planlagte projekter i gang. Og tæller man de 156 foranalyser med, vil i alt 212 projekter være sat i gang på planstadiet inden 2022. I 2018 har forvaltningen afsluttet første del af det kombinerede skybruds- og parkprojekt i Scandiagade i Valby. Her er der lavet en række sænkede haver, som skal opsamle og tilbageholde regnvand efter skybrud og samtidig skabe et grønt og attraktivt opholdssted for beboerne i kvarteret. Ligeledes forventes det, at skybrudsprojektet på Sankt Kjelds Plads og Bryggervangen, der er en del af Danmarks første klimakvarter på Østerbro, står klar til indvielse i februar 2019. Her er der bl.a. plantet 600 nye træer, der sammen med forskellige plante- og regnbede kommer til at omdanne to tredjedele af den grå asfalt, der i dag findes ved Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads, til et samlet grønt område, som tilmed skaber bedre forbindelse mellem Fælledparken og Kildevældsparken.  

 

Fakta om masterplanmetoden

  • Teknik- og Miljøforvaltningen har sammen med HOFOR udviklet en ny masterplanmetode, som skal sikre en bedre planlægning af kommende skybrudsprojekter og optimere gennemførslen af vedtagne projekter.
     
  • Tilgangen i masterplanmetoden er som følger:
    • Projekterne rammesættes økonomisk og tidsmæssigt samlet for en gruppe af skybrudsprojekter (en skybrudsgren) i en masterplan. En skybrudsgren er karakteriseret ved, at projekterne hænger vandteknisk sammen.
       
    • Projekternes sammenhæng til planforhold, byrum, bynatur, myndighedskrav og anlægstekniske forhold bliver vurderet, samtidig med at de vandtekniske forhold vurderes. Tidligere er der først lagt rammer for, hvor store mængder vand projektet har skullet håndtere, hvorefter byrummet er blevet udformet.
       
    • Der tages stilling til alle dele af kloaknettet og skybrudssystemet inden for skybrudsgrenen. Det vil sige Københavns Kommunes skybrudsprojekter på overfladen, HOFORs skybrudsledninger, herunder skybrudstunneller, grønne veje og HOFORs almindelige kloaknet. Der tages også stilling til, hvor meget regnvand der skal kobles fra kloakken, og hvor det skal ske. De fastlagte rammer for projekterne skal opfylde det serviceniveau, som Borgerrepræsentationen har fastlagt for kloakkerne og skybrudsprojekterne i spildevandsplanen og skybrudsplanen.
       
  • En masterplan er et administrativt værktøj til at fastlægge det faglige fundament for de politiske beslutninger om skybrudsprojekterne. En masterplan er ikke en formel plan med et lovgivningsmæssigt ophæng. 
  • Den nye masterplanmetode betyder ikke, at der skal tilføres flere midler til skybrudsikringen, men vil derimod sikre en smartere udnyttelse af den eksisterende økonomi.
  • Arbejdet med foranalyser og masterplaner tilrettelægges, så allerede igangsatte skybrudsgrene prioriteres højest. Det sikrer, at der holdes momentum i projekter, som allerede er sat i gang.
  • De 300 skybrudsprojekter, der skal gennemføres er fordelt på 60 skybrudsgrene. Det betyder, at der skal udarbejdes 60 masterplaner. Der er gennemsnitligt fem overfladeprojekter i en skybrudsgren, men antallet af projekter i en skybrudsgren varierer fra ét til 17.
  • Masterplanmetoden medfører også en ny bevillingsmodel. Det betyder, at Teknik- og Miljøforvaltningen fremover vil søge Borgerrepræsentationen om midler til de enkelte skybrudsprojekter ad to omgange. I første omgang vil forvaltningen søge om midler til at gennemføre foranalyser og masterplaner, hvorefter de økonomiske og tidsmæssige rammer for de enkelte projekter kan fastsættes mere præcist end tidligere. Herefter vil forvaltningen søge om den resterende bevilling, når projekterne de kommende år fremlægges for politikerne i de årlige projektpakker.
  • Sagen blev behandlet på TMU den 19/11. Den skal endeligt godkendes i Borgerrepræsentationen.