Lokalplanforslag Bomhusvej 18 i høring

09.02.2018
  • Københavns Kommune
Forslag til lokalplan Bomhusvej 18 er i høring indtil den 6. april 2018

Københavns Teknik- og Miljøudvalg har den 29. januar 2018 besluttet at offentliggøre følgende:

  • Forslag til lokalplan

Forslaget vil muliggøre nedrivning af eksisterende bebyggelse og opførelse af et etageareal på ca. 13.000 m2 til boliger.

Offentlig høring

Planforslaget er i offentlig høring fra den 9. februar 2018 til den 6. april 2018. Alle har ret til at komme med høringssvar til planforslaget. Alle skriftlige høringssvar vil indgå i den videre behandling.

Læs materialet og indsend høringssvar på kommunens høringsportal.

Du kan også sende et høringssvar med almindelig post til Center for Byplanlægning.

Vi skal senest have dit høringssvar den 6. april 2018.

Borgermøde

Københavns Kommune og Bispebjerg Lokaludvalg inviterer til borgermøde, hvor der orienteres om lokalplanforslaget, tirsdag den 20. marts 2018 kl. 17-18.30.

Mødet afholdes på Lyngbyvej 172, 2100 København Ø (indgang fra Gartnerivej gennem låge).

Her kan du se materialet

I høringsperioden kan du se et læseeksemplar af lokalplanforslaget og referatet af den politiske behandling i:       

  • Teknik- og Miljøforvaltningens reception, Njalsgade 13, 2300 København S
  • Biblioteket Rentemestervej, Rentemestervej 76, 2400 København NV

Der er ikke udarbejdet miljørapport

Kommunen vurderer, at planforslaget ikke medfører, at der skal udarbejdes en miljørapport efter lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013). Baggrunden for vurderingen er nærmere beskrevet i planforslaget.

Indtil den 9. marts 2018 kan du klage over afgørelsen om miljøvurdering. Du kan læse mere om, hvordan du klager i klagevejledningen.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.