Arkivnyhed - kan være forældet

Ledige skal ikke længere klikke på ”Tjek dine jobforslag” på Jobnet

28.11.2019
Fra 7. december er det ikke længere et krav, at ledige klikker på ”Tjek dine jobforslag” på Jobnet.

Det har hidtil været et krav for de fleste ledige, at de mindst hver syvende dag skulle klikke på funktionen ”Tjek dine jobforslag” på Jobnet. Men dette krav ophører fra 7. december, og funktionen bliver fjernet.

Ledige skal dog fortsat logge på Jobnet for at søge job, føre joblog over de job, de søger – og i det hele taget følge de aftaler, de laver med deres beskæftigelseskonsulent.

For de borgere, der sanktioneres
De borgere, der lige nu er sat ned i deres ydelse, fordi de ikke har trykket på knappen ”Tjek dine jobforslag”, vil igen få deres ydelse sat op fra den 7. december.

Læs mere om de forskellige nye regler for ledige og sygemeldte, der er på vej