Hvem skal modtage Handicapprisen 2019?

21.10.2019
Handicaprådet uddeler prisen d. 3. december på FNs internationale Handicapdag. Derfor er det nu er muligt at indstille kandidater.

Sidste år vandt Hverdagsaktivisterne. Hverdagsaktivisterne er frivillige borgere med handicap, der hjælper til i det Københavns bybillede. Dermed får borgere med handicap mulighed for ikke altid at være dem der modtager hjælp, men i stedet kan være dem der hjælper andre. Det frivillige arbejde har blandt andet bestået i at hjælpe til under Copenhagen Pride, Copenhell, Special Olympics og landsindsamling. 

Hverdagsaktivisterne har fået vokseværk

”Med prisen kom der stor opmærksomhed på Hverdagsaktivisterne, hvilket også har betydet at vi er vokset rigtig meget siden sidst. Vi er nu oppe på 53 frivillige med handicap og 26 frivillige supportere” fortæller Camilla Køhler Karlsson, projektleder hos Hverdagsaktivisterne. 

Handicapprisen har også givet mulighed for at synliggøre organisationen. Pengepræmieren fra prisen er nemlig gået til at finansiere merchandise. De frivillige kan derfor stolt bære jakker, kasketter og muleposer med Hverdagsaktivisternes logo på.

Indstil din kandidat til Årets Handicappris 2019

Kender du en medarbejder, organisation, privatperson eller virksomhed som gør en særlig indsats for borgere med handicap i Københavns Kommune? Så er der nu mulighed for at indstille til Handicaprådets Handicappris 2019. Det vigtigste er, at vedkommende har gjort en forskel for borgere med handicap specifikt i Københavns Kommune. 

Frist for indstilling til Årets Handicappris 2019 er d. 11 november 2019.

Vinderen findes blandt indsendte indstillinger. Indstil din kandidat her

 

Kontakt