Arkivnyhed - kan være forældet

Hjemløse EU-migranter får hjælp til hjemrejse

04.09.2017
Hjemløseenheden og frivillige organisationer har succes med at hjælpe hjemløse EU-migranter hjem. På to år er over 300 rejst tilbage.

I februar var der 386 hjemløse migranter, der levede på gaden i København. Det viser nye tal fra hjemløsetællingen. De hjemløse migranter kan groft sagt deles op i to grupper. Dem, der kommer fra Syd- og Østeuropa med håbet om en bedre tilværelse. Det lykkes for nogle få, mens det for andre bliver begyndelsen til en endnu større social deroute med et liv på gaden. Den anden gruppe er skandinaver, der kommer til København på grund af stofscenen.

- Romaer fylder meget i gadebilledet, men en stor del af de udenlandske hjemløse er faktisk skandinaver, som kommer hertil pga. stofscenen i København, hvor stofferne er billigere, fortæller Steen Bo Pedersen, som er leder af Københavns Kommunes Hjemløseenhed. 

Når migranterne kommer til Danmark, venter et liv, hvor de hver dag opholder sig mere end 14 timer på gaden og ofte sover udendørs. Livet på gaden forværrer deres situation. Første skridt i Transitprogrammet handler derfor om at skabe stabilitet: En seng at sove i, et varmt måltid mad, tørt tøj, adgang til bad, toilet og et sted til at opbevare ens ejendele. Først derefter er den enkelte i stand til at forholde sig til sin situation og tænke over at vende hjem.

En tryg hjemrejse

Transitprogrammet har succes med at gøre de hjemløse migranter trygge ved at rejse tilbage til deres hjemland. I 2016 rejste 185 tilbage. Det er en stigning fra 2015, hvor 121 rejste hjem.

- Løsningen på de udenlandske hjemløses problemer skal findes i de lande, hvor de har ret til at få hjælp. Og det er jo ikke sådan, at vi bare sætter dem af ved grænsen og siger god tur hjem. Vi sørger for at ringe til familie, netværk, kommuner og hospitaler, sådan så der står nogen parate til at hjælpe dem, når de ankommer. Nogle gange kører vi dem selv hjem, fortæller Sten Bo Pedersen. 

Svært at blive i Danmark

Hvis en migrant er her lovligt og fortsat ønsker at etablere sig i Danmark, er der stadig hjælp at hente hos de frivillige organisationer. Men vejen fra hjemløs migrant til en tilværelse med bolig og job er ofte snørklet. Det viser bl.a. en historie fra Kompasset, et af Kirkens Korshærs væresteder:

Lovning om job har bragt en 40-årig rumæner til Danmark, men det blev aldrig til noget. Han taler udmærket engelsk og har arbejdserfaring. Efter fem måneder på gaden er han i en elendig forfatning – både fysisk og psykisk. Han kommer hyppigt i Kompasset, hvor han opbevarer sine ting, går til hånde og forsøger at holde humøret oppe. Han har lidt kontakt til arbejdsmarkedet – mest løse aftaler uden kontrakt. Efter et stykke tid får han job i et rengøringsfirma og et værelse i Nordsjælland, men det er svært med natarbejde og lang og dyr transport til arbejde. Han er i en sårbar situation og kommer stadig i Kirkens Korshær.

Men det er ikke mange, som lykkes med at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked. Og det skyldes ifølge Steen Bo Pedersen, at de fleste migranter simpelthen ikke har de nødvendige kvalifikationer eller uddannelsesmæssige forudsætninger.

Om Transitprogrammet

Målgruppen for Transitprogrammet er hjemløse migranter med lovligt ophold. De fleste kommer fra andre EU-lande, og rumænere, polakker og svenskere udgør den største gruppe. Fælles for dem er, at de lever på kanten af det danske samfund – afskåret fra offentlig hjælp, fordi de ikke bliver registrerede og derfor ikke har et cpr-nummer eller udlændingenummer.    

Frem til og med 2019 har Socialudvalget sat 2,7 mio. kr. af årligt til Transitprogrammet. Heraf bliver de 2 mio. fordelt mellem de frivillige organisationer, som deltager i programmet. Deltagerne er Den Sorte Gryde, Internationalt Kristent Center, Blå Kors – Morgencaféen Grace, Kirkens Korshær, Projekt Udenfor, WeShelter – Projekt Blisko og Frelsens Hær.

Læs indstillingen

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.