Arkivnyhed - kan være forældet

Ellebjerg Skole satte mødefrekvensen op for forældrene - og de elsker det

01.10.2018
STYRKET UDSKOLING: Skole-hjemsamtaler er sjældent populære, men på Ellebjerg Skole har man knækket koden.

Åh, nej, nu igen?  

Sådan lyder det ofte fra både forældre, elever og lærere, når der er skole-hjemsamtaler. Der er sjældent tid nok til at fordybe sig i barnet, og det bliver ofte en overfladisk snak, om at barnet skal huske at række hånden lidt mere op, og ellers går det da meget godt. 

Sådan var det også på Ellebjerg Skole i Sydhavnen. Men i stedet for at fortsætte med det samme koncept eller helt droppe samtalerne, besluttede skolen for to år siden at sætte frekvensen op til fire skole-hjemsamtaler om året.  

“Vi var inspireret af en skole i Aarhus, hvor de også holder flere samtaler om året, og så privatskoler, hvor man ofte gør det anderledes. Deres erfaring var, at jo oftere man får forældrene til at komme på skolen, jo nemmere bliver det,” siger Anne Graah, der er skoleleder på Ellebjerg Skole. 

Så skolen gik i gang. En eftermiddag hver 50. dag, summede gangene på skolen ikke kun af unge børnestemme, men også af deres forældres, og der var positive tilbagemeldinger fra alle sider. 

“I stedet for at man sidder på hver sin side af et bord, så er det eleverne, der styrer samtalen. Ofte fremlægger de et projekt, som de har arbejdet på. For eksempel var der fire børn, der fremlagde de noveller, de havde skrevet og gennemgik berettermodellen for deres forældre. De var så glade for at få den mulighed,” siger Anne Graah. 

Et positivt rum 

Med den nye form for skole-hjemsamtaler arbejder Ellebjerg Skole med at skabe et positivt rum omkring børnene. Der bliver altså ikke talt om at række hånden mere op eller andre ting, der ikke går godt. Der er i stedet fokus på de ting, der går godt og at få eleverne til at tage en aktiv rolle og ejerskab over deres skolegang. 

“Vi kan virkeligt mærke, at eleverne har taget konceptet til sig. Lærerne kan også mærke, at de for eksempel gør en lille smule mere ud af netop den biologirapport, som de ved, de skal præsentere for deres forældre. De glæder sig til skole-hjemsamtalerne,” siger Anne Graah. 

Det sammen gør forældrene. Fremmødet ved skole-hjemsamtalerne er højt, og også i skolebestyrelsen har man taget den nye form for samtaler til sig og skrevet det ind i bestyrelsens principper. 

"Før var det læreren, der førte ordet, og der gik lang tid mellem samtalerne, så vi kendte ikke skolen så godt. Nu er det børnene, der får lov til selv at fortælle, hvad de laver. Til en af samtalerne var der også en gruppefremlæggelse. Her kunne man virkelig mærke, at børnene tager ansvar for deres egen skolegang,” siger Louise Øssursson, der er mor til en dreng i 1. klasse og en pige i 4. klasse på Ellebjerg Skole. 

Hun skulle lige vænne sig til at komme på skolen noget oftere, men kunne hurtigt se fordelen i de flere samtaler. Ikke mindst i børnenes udvikling. 

“Vi kan se, at det har påvirket vores børns faglige udvikling positivt, og at trivslen er blevet bedre. Vores børn har fået mere selvtillid, især vores søn. Han er lidt mere stille end sin søster og fortæller ikke så meget om sin dag, men når han selv skal på banen til de her samtaler, så går det meget lettere,” siger Louise Øssursson. 

Det samme siger Anna Rosenblad, der er mor til to piger, en i 3. og en kommende 0.-klasseselev. 

“Det var svært at vide, hvordan det egentligt gik, når vi kun var til samtale en-to gange om året. Ofte nåede både vi og vores datter at glemme, hvad det var, hun skulle arbejde på, fordi der gik så lang tid. Sådan er det ikke nu,” siger hun. 

Bedre forældresamarbejde 

Både Louise Øssursson og Anna Rosenblad kan også mærke, at deres forhold og samarbejde med skolen er blevet markant bedre, efter man gik over til fire skole-hjemsamtaler om året. 

“Vi lærer skolen meget bedre at kende, hvilket er vigtigt på en skole som Ellebjerg Skole, hvor der er så stor en mangfoldighed. Ressourcestærke forældre kommer hurtigt til at dominere, men når alle lærer skolen bedre at kende, er det også nemmere for andre at komme til orde. Det giver alle bedre forudsætninger for at klare sig godt,” siger Anna Rosenblad. 

Den nye form for samtaler har også en særligt vigtig effekt i de ældste klasser. Mange af de ældste elever er ikke så gode til at tale om skolen med deres forældre, så ofte bliver forældrene hægtet lidt af, når deres børn begynder i udskolingen. Men når forældrene og elever kommer på skolen så ofte, får forældre en langt bedre indsigt i deres børns skolegang, og det bliver nemmere at rette op på de udfordringer, der måske er opstået. Og det styrker både skolen og eleverne. 

Anne Graah har også kun fået positive tilbagemeldinger, efter de er gået over til den nye måde at holde skole-hjemsamtaler på, og hun vil klart anbefale andre skoler at overveje et skift, hvis de er kørt fast i den gamle model.  

“Det er vigtigt at tale med lærerne, inden man kaster sig ud i det, og fortæller dem, hvorfor man nu vil holde flere og anderledes samtaler. Og så er det også vigtigt at inddrage skolebestyrelsen og medarbejderne omkring skolen og få deres input. Men vigtigst af alt, så skal man prøve løs, for så lærer man bedst, hvad der fungerer, og hvordan konceptet kan tilpasses den enkelte skole,” siger Anne Graah. 

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.