Det sociale arbejde bunder i viden og dokumentation

12.12.2017
Debatindlæg påstår, at der forbruges mia. af kr. i blinde på det sociale område. Men der ligger faktisk viden bag.

I debatindlægget ’Vi bruger milliarder i blinde på socialområdet’ bragt i Jyllandsposten d. 3. december 2017 skriver administrerende direktør i Askov Fonden, Helle Øbo, at der årligt bliver brugt 40,5 milliarder kroner i blinde på det sociale område. Det er selvfølgelig ikke korrekt.

Tværtimod bunder de sociale indsatser i Socialforvaltningen i vidensbaserede tilgange, som konstant efterprøves og justeres ud fra, hvad der virker på de pågældende målgrupper. 

”Det sociale arbejde og indsatser på området er jo vores kerneopgave og derfor selvfølgelig også noget, vi brænder meget for at udvikle. Vi har om nogen en interesse i at hjælpe de her målgrupper på bedst tænkelige og forsvarlige vis. Og derfor skal vi også vide, hvordan vi mest hensigtsmæssigt udvikler det sociale arbejde, så det både gavner målgrupperne og samtidig kan holdes inden for den økonomi, som politikerne har afsat til området,” fastslår administrerende direktør i Socialforvaltningen Nina Eg Hansen. 

Metoder i det sociale arbejde i udvikling

Det sociale arbejde har været i en rivende udvikling især de seneste 20 år. Indtil omkring årtusindeskiftet var det kutyme, at hver enkelt socialfaglig person tog udgangspunkt i deres individuelle faglighed i udviklingen af sociale indsatser. De sociale indsatser blev derefter, nemlig pegende i øst og vest. Ulemperne ved denne tilgang var især manglende tværfaglighed og gennemsigtighed samt ikke mindst en diffus opfattelse af, hvad der egentlig skulle forstås ved ordet effekt. 

I midten af 00’erne overgik man løbende til en mere evidensstyret tilgang, der havde læge- og naturvidenskaben som forbillede. Baggrunden for skiftet var et behov for at vide mere om, hvad der virker på hvem og hvornår. Effekten af det sociale arbejde skulle dokumenteres, så denne viden og dokumentation kunne danne grundlag for fremtidige sociale indsatser. Ulemperne ved denne tilgang var – og er til dels stadigvæk -, at det ofte er en langsommelig proces, da effekten af det sociale arbejde i mange tilfælde først kan måles efter en lang årrække. Og så kan det vise sig, at den evidens, man har fremskaffet i en næsten ”laboratorielignende situation”, dårligt lader sig overføre til virkeligheden i en kommune. 

Effekt og dokumentation er stadige vigtige parameter i de sociale indsatser. I dag er fokus dog også meget på, hvordan denne viden om effekterne og dokumentationen af det sociale arbejde kan anvendes i praksis i fremtidige sociale indsatser. Målet er hele tiden at efterprøve og justere den viden og de metoder, der anvendes. Derfor skal viden og praksis spille sammen.

Solid viden på trods af dilemmaer

Med andre ord gør vi det, vi ved, der virker. Det sociale arbejde i Københavns Kommunes er ikke et eksperimentarium, tværtimod. Der er et klart billede af, hvilke tilgange der virker og hvilke, der er mere usikre. Dé områder er så netop dem, der er et højt dokumentationskrav inden for, for på den måde at blive klogere på effekten af metoden.  

Dokumentation og effekt har altid været centrale udfordringer i det sociale arbejde. På den ene side er dokumentation et vigtigt redskab i løbende at lære om metoderne, målgrupperne og effekt. På den anden side er der også et overordnet ønske om i højere grad at fritage medarbejderne fra kravet om dokumentation, så de får mere tid til borgerne. Så vi skal passe på, at påstanden om, at pengene bruges i blinde, ikke fører til nye dokumentationskrav.

Sociale indsatser ud fra tværfaglighed og refleksion

Men vi skal være reflekterede og fagligt ambitiøse. Flere er i dag af den opfattelse, at idealet inden for udvikling af sociale investeringer er tværfaglighed, åbenhed, systematik og refleksion. Samarbejde på tværs af forvaltninger, stat og kommuner og systematisk dokumentation af indsatsens effekter kan i høj grad være med til at skabe mere helstøbte sociale indsatser. Denne tilgang følger Socialforvaltningen. Med en værktøjskasse fyldt med viden, evidens, effektmålinger og efterprøvede metoder - og absolut ikke famlende i blinde. 

Temadrøftelse om viden

På det seneste socialudvalgsmøde drøftede udvalget ”Viden og proportioner i det sociale arbejdet”. Det nationale forskningsinstitut VIVE og Københavns Kommunes egen Velfærdsanalyseenhed var med. På hver deres niveau arbejder de for, at den viden vi har, skaber grundlag godt socialt arbejde. 

 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.