Børn og unge med handicap lærer om pubertet, sex, krop og følelser

08.10.2018
  • Illustrativt billede
Køn, krop, følelser og seksualitet er vi mennesker fælles om. Derfor er der også brug for seksualvejledere i Center for Børn med Handicap.

Sygeplejerske Marlene Linnebjerg Kudsk er dedikeret, når hun taler om menneskers ret til en seksualitet.

”De børn og unge, der bor på Center for Børn med Handicap får ikke naturligt daglige kys, kram og berøring af forældre, søskende og venner. Det er vores erfaring, at denne manglende fysiske kontakt kan betyde at nogle af børnene bliver ensomme, kede af det eller frustrerede”, fortæller hun, og fortætter: 

”For langt de fleste mennesker er det vigtigt at blive rørt ved,  at få kærlighed, varme og være intime sammen med andre og lære sin krop og sine lyster at kende”, slår hun fast.  

Marlene Linnebjerg Kudsk og to kollegaer er derfor ved at uddanne sig til seksualvejledere. Uddannelsen fokuserer på seksualitet for mennesker med særlige behov. 

Ud over uddannelsen, så står de tre kollegaer i spidsen for et team af seksualitetsambassadører i centret, hvor alle afdelinger siden 2012 har haft en udpeget medarbejder med netop denne opgave. De såkaldte seksualitets-ambassadører indgår i et tværgående netværk som mødes tre til fire gange om året for at diskutere, udveksle erfaringer og blive klogere på, hvordan de kan arbejde med børnenes køn, krop, pubertet og seksualitet.  

Desuden betyder deres kognitive udvikling, at drengene  ikke forstår, hvad der foregår, når de fx får en erektion for første gang.

En sund seksualitet er en vigtig indikator på menneskers generelle sundhed. Den seksuelle udvikling starter for alvor, når man kommer i puberteten og har stor betydning for børn og unges fremtidige seksualitet,

”Vi fokuserer vi på sund og sjov seksualitet hos vores børn. Når de rammer puberteten, så ved de ikke, hvordan man onanerer og får udløsning, selvom deres krop nu fortæller dem, at den er totalt parat. Det gør, at de kan blive frustrerede og mere aggressive. Og det kan betyde, at de få medicin for at dæmpe deres opførsel. Men roden til eventuel frustration kan være den enkelte, at barnet eller den unge simpelthen ikke ved, hvad han eller hun skal stille op med sin nye krop”, siger Marlene Linnebjerg Kudsk.   

Workshop i onani

Som et led i uddannelsen besluttede de tre medarbejdere, at holde en onani-workshop for fire 15-årige drenge. Det foregik i tæt samarbejde med forældrene. Rollerne til workshoppen blev fordelt, sådan at Marlene Linnebjerg Kudsk var den skrappe sygeplejerske, der vidste en masse om penissen, Camilla Bøgeskov Hansen var den trygge pædagogen, som de alle de kendte, og Morten Erlang Sørensen gav high-fives og talte om pik og patter.

”Vi viste dem penisattrapper, glidecreme, billeder af bryster og baller og drengene så en film, hvor en mand onanerer og får udløsning. Materialet var ikke pornografisk, men var hentet fra fx undertøjskataloger og filmen var lavet til at bruge i undervisning. Vi lavede også en øvelse, hvor de skulle ryste et æg 50 gange og så klemme det, sådan at skallen gik i stykker. Det var for at få en fornemmelse af, hvordan det føles at få udløsning”, fortæller Marlene Linnebjerg Kudsk, der har planer om at gentage workshoppen senere på året.

”Vi skal understøtte de unge i at have en sund seksualitet og de skal vide, at det er en del af deres liv, som de har lige så meget ret til om alle andre”. 

Anbragte og handicappede børn er mere udsatte end andre børn

Center for Børn med Handicap har siden 2016 arbejdet strategisk med en seksualpolitik og alle medarbejdere skal være bekendt med politikken. Undersøgelser viser, at anbragte børn og unge og unge med handicap er særligt udsatte for seksuelle krænkelser og derfor er centrets børn og unge dobbelt så udsatte som andre børn.

En del af seksualpolitikken handler også om overgreb og seksuelle krænkelser og beskriver klart, hvad en medarbejder og leder skal gøre, hvis der er mistanke om overgreb. Desuden har seksualambassadørerne også fokus på at tale om grænser med de unge, sådan at de klart kan sige fra eller ikke overskrider andres grænser. De unge skal lære, at det er ok at onanere inde på værelset, men ikke når man fx spiser eller ser tv samme med andre.  

”Seksualitet handler ikke kun om onani, samleje, orgasme og udløsning. Det handler i lige så høj grad om berøring og fællesskab om at kunne sige til og fra. Eller vi taler om hygiejne og om, hvordan man bedst vasker sig for neden”.

De voksne skal også tale om sex

Medarbejderne på CBH skal også klædes på til at tale om sex og følelser. Her kan nogle have grænser, som andre slet ikke oplever som problematiske. De tre kommende seksualvejledere holdt en workshop for alle medarbejdere, hvor de talte om alt fra handicappolitik til sprogbrug og etiske dilemmaer. 

”Vores opgave er at klæde de ansatte på til pædagogisk at arbejde med de unges lyster og gøre dem nysgerrig på, hvordan de bedst hjælper en ung. Det kan fx betyde social isolation, når en ung kvinde eller dreng onanerer i timevis på sit værelse”, fortæller Marlene Linnebjerg Kudsk. 

Hun understreger, at forældre også spiller en vigtig rolle i forhold til børnene og de unges spirende seksualitet. Og allerede ved indskrivningen vil forældrene opleve, at der bliver spurgt ind til barnet følelsesmæssige og kropslige udvikling, hvilket de fleste forældre synes er positivt.

”Det er vores erfaring, at når børnene udvikler sunde seksuelle rutiner og lærer deres krop at kende, så har det positiv indvirkning på resten af deres liv. Vores børn og i unge i centret kommer typisk også til at bo på et bosted som voksne og dårlige vaner vil flytte med. Så jo tidligere vi arbejder med de unges seksualitet og lyster, jo bedre forbereder vi dem på et voksenliv med en sund og relevant seksualitet”, afslutter Marlene Linnebjerg Kudsk. 

De tre seksualvejledere er færdige med deres uddannelse til december i år.  

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.