Københavns Kommunes sundhedspolitik 2006-2010

Se alle bilag

Københavns Kommunes sundhedspolitik 2006-2010

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 12. oktober 2006

BR 575/06

Københavns Kommunes sundhedspolitik 2006-2010

Københavns Kommunes sundhedspolitik 2006-2010

Indstilling om,

at godkende udkastet til Københavns Kommunes sundhedspolitik 2006-2010.

Det forudsættes, at udmøntning af sundhedspolitikken som udgangspunkt finansieres inden for udvalgenes budgetrammer.

Det bemærkes, at der i aftalen om budget 2007 er afsat midler til etablering af et sundhedscenter for kronis k syge. Der afsættes 1,7 mio. kr. i anlæg i 2007 og 2,5 mio. kr. til drift i 2008 og 5 mio. kr. til drift i 2009 og frem.

(Sundheds- og Omsorgsudvalget)

INDSTILLING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at godkende udkastet til Københavns kommunes sundhedspolitik 2006-2010,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager den administrative og politiske organisering af udmøntningen af sundhedspolitikken til efterretning,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges en årlig status for udmøntningen af sundhedspolitikken.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 21. september 2006

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede målet i sundhedspolitikken om, "at forebyggende hjemmebesøg tilbydes ældre med anden etnisk baggrund end dansk, fra de er 60 år" .

Sundheds- og Omsorgsborgmester Mogens Lønborg satte spørgsmålet om hvorvidt tilbud om forebyggende hjemmebesøg til ældre med anden etnisk baggrund end dansk fra de er 60-74 år, skal udgå af sundhedspolitikken, til afstemning:

	FOR	IMOD	UNDLOD
Mogens Lønborg (C)	x
Martin Hirsch (V)
Carl Christian Ebbesen (O)	x
Rikke Lauritzen (Ø)
Camilla Burgwald (F)
Wallait Khan (løsgænger)
Ikram Sarwar (A)		x
Johs. Nymark (A)		x
Mona Heiberg (A)
Anette Holst Christensen (A)		x
Tina Bostrup (B)		x

Forslaget blev dermed nedstemt.

Udvalget besluttede, at tilbud om forebyggende hjemmebesøg til alle borgere over 60 år ikke vil indgå i sundhedspolitikken.

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede Camilla Burgwalds(F) forslag om forebyggende lægebesøg på baggrund af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens notat om forebyggende helbredssamtaler.

Udvalget besluttede, at forebyggende helbredsundersøgelser ikke vil indgå i sundhedspolitikken.

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte Sundheds- og Omsorgsforvaltningens forslag til indarbejdelse af ændringsforslag fra udvalgets politikere i sundhedspolitikken (som beskrevet i bilaget "Notat af den 14. september 2006 om Københavns kommunes sundhedspolitik 2006-2010").

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte Sundheds- og Omsorgsforvaltningens forslag til ændringer i politikken på baggrund af de indkomne høringssvar i indstillingen til mødet den 31. august 2006.

Forvaltningen blev bemyndiget til, at samtlige rettelser indskrives i politikken inden den videresendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tog 2. at til efterretning, og godkendte 3. at.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at sagen søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at udmøntning af sundhedspolitikken som udgangspunkt finansieres inden for udvalgenes budgetrammer.

Det bemærkes, at der i aftalen om budget 2007 er afsat midler til etablering af et sundhedscenter for kronisk syge. Der afsættes 1,7 mio. kr. i anlæg i 2007 og 2,5 mio. kr. til drift i 2008 og 5 mio. kr. til drift i 2009 og frem."

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 10. oktober 2006

Anbefalet.

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget udsatte denne sag i sit møde den 31. august 2006.

Udkast til Københavns kommunes sundhedspolitik har været i høring hos de politiske udvalg, Ældrerådene, Integrationsrådet samt relevante eksterne samarbejdspartnere. Herudover har sundhedspolitikken været i intern høring i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Høringssvarerne bidrager med mange konstruktive og relevante kommentarer til sundhedspolitikken. Nogle af disse forslag giver anledning til ændringer i selve sundhedspolitikken, mens andre er relevante at inddrage, når der skal udarbejdes handleplaner, som konkretiserer hvilke indsatser, der skal iværksættes for at opnå sundhedspolitikkens mål. På baggrund af høringssvarerne forslår Sundheds- og Omsorgsforvaltningen en række ændringer i selve sundhedspolitikken, som primært præciserer nogle af målepunkterne. Under fokusområdet etniske minoriteters sundhed forslås det, på baggrund af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget høringssvar, at der tilføjes et nyt strategisk mål og målepunkt, som fokuserer på sammenhængen mellem etniske minoriteters sundhed og integration på arbejdsmarkedet.

I forbindelse med høringsfasen er de enkelte udvalg blevet bedt om at give en vurdering af de økonomiske konsekven ser af sundhedspolitikken på deres område. På baggrund af disse tilbagemeldinger vurderes det, at udmøntningen af politikken vil kræve en ekstra finansiering på ca. 50- 55 mio. kr. om året i en fireårig periode. Det skal understreges, at denne beregning bygger på et foreløbigt overslag, da det først senere konkretiseres hvilke aktiviteter, der skal igangsættes for at udmønte politikken.

Når sundhedspolitikken er endeligt godkendt i Borgerrepræsentationen, skal der udarbejdes handleplaner, som konkretiserer hvilke aktiviteter der skal igangsættes for at opnå sundhedspolitikkens mål. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil udarbejde en årlig status for udmøntningen af politikken, og ved politikkens udløb skal politikken evalueres.

SAGSBESKRIVELSE

Denne indstilling giver en tilbagemelding på de indkomne høringssvar for sundhedspolitikken samt et overslag over de økonomiske konsekvenser af sundhedspolitikken. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har på baggrund af høringssvarerne udarbejdet et nyt udkast til Københavns kommunes sundhedspolitik 2006-2010. Tilslut i indstillingen redegøres der for den administrative og politiske organisering i forbindelse med udmøntningen af sundhedspolitikken.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har på mødet den 1. juni 2006 drøftet et udkast til sundhedspolitikken 2006-2010. På baggrund af drøftelsen vedtog Sundheds- og Omsorgsudvalget nogle ændringer til sundhedspolitikken. Herudover havde udvalget en række redaktionelle bemærkninger, som forvaltningen fik bemyndigelse til at indarbejde inden sundhedspolitikken blev sendt i høring.

Baggrunden for udarbejdelsen af sundhedspolitikken er dels en beslutning i Borgerrepræsentationen ved budgetforliget for 2006 om, at der skal udarbejdes en ny folkesundhedsplan og dels en konsekvens af kommunalreformen, hvor kommunen overtager nye sundhedsopgaver.

I budgetforliget for 2006 står der:

"Parterne er enige om, at der skal udarbejdes en ny folkesundhedsplan, som har fokus på at bringe middellevetiden op på landsniveau samt at mindske de sociale forskelle i sundheden".

" Parterne ønsker herudover at tilkendegive, at Folkesundhed er et højt prioriteret område og vil derfor drøfte behovet for yderligere indsatser i forbindelse med budget 2007".

Sundhedspolitikken erstatter en ny folkesundhedsplan samtidig med, at den beskriver, hvordan kommunen vil løse de nye sundhedsopgaver, som følger med kommunalreformen fra januar 2007. Udformningen af sundhedspolitikken bygger på anbefalingerne fra en evaluering af den tidligere folkesundhedsplan.

Sundhedspolitikkens mål og fokusområder

Sundhedspolitikken indeholder en vision samt tre overordnede mål. De overordnede mål er, at middellevetiden i København skal stige samtidig med, at den enkelte københavner får flere leveår med et godt helbred, og at den sociale ulighed i sundhed skal mindskes betydeligt. Målene skal opfyldes i løbet af de næste 10 år. For at opnå målene, skal der i perioden 2006-2010 arbejdes målrettet med københavnerens sundhed inden for otte udvalgte fokusområder: sund livsstil (børn og unge, voksne, ældre), sundt arbejdsliv, etniske minoriteters sundhed, social ulighed i sundhed, sundt bymiljø, rehabilitering, misbrug og forskning i sundhed. For hvert af disse fokusområder er der opstillet fireårige strategiske mål samt en række centrale målepunkter for de strategiske mål.

Sundhedspolitikken er udarbejdet i et samarbejde mellem alle kommunes forvaltninger. Der er nedsat en styregruppe for sundhedspolitikken med repræsentanter fra alle forvaltninger, og der har været nedsat arbejdsgrupper for fokusområderne, som er kommet med oplæg til politikkens strategiske mål og målepunkter. Arbejdsgrupperne har været sammensat af repræsentanter fra relevante forvaltninger samt enkelte eksterne ressourcepersoner.

Høringssvar

Sundhedspolitikken har været i høring i de øvrige politiske udvalg, Ældrerådene, Integrationsrådet samt hos relevante eksterne samarbejdspartnere, herunder H:S og Sundhedsstyrelsen. Høringsperioden var fra den 9. juni 2006 til den 18. august 2006. Herudover har sundhedspolitikken været i intern høring i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Høringssvarerne er vedlagt i bilag 3, og en oversigt over de hørte parter er vedlagt i bilag 2.

De fleste høringssvar giver udtryk for, at sundhedspolitikken skaber et godt grundlag for det videre arbejde med at fremme københavnernes sundhed. Flere høringssvar fremhæver, at politikkens overordnede mål, fokusområder og dertil hørende strategiske mål er relevante, og at der er en god overensstemmelse mellem dem. Endvidere fremhæves det af flere, at det er en styrke, at sundhedspolitikken er udarbejdet i et samarbejde mellem alle kommunens forvaltninger.

De politiske udvalg giver med deres høringssvar udtryk for en bred opbakning til sundhedspolitikken. De vurderer fx, at der er tale om relevante indsatsområder og mål, samt at politikken rummer væsentlige elementer, der kan være med til at skabe et bedre og længere liv for mange københavnere.

Konkret påtager Børne- og Ungdomsudvalget sig rollen som tovholder på fokusområdet "børn og unges livsstil", og de ser sig som naturlige samarbejdspartnere i forhold til indsatsområderne "etniske minoriteters sundhed", "social ulighed i sundhed", "misbrug" og "forskning".

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget lægger vægt på den konkrete opfølgning af politikken, hvilket indebærer et større fokus på opbygning af mere viden om etniske minoriteters sundhed og vilkår. De foreslår derudover, at kommunen i højere grad tænker i en kombineret sundheds- og beskæftigelsesindsats.

Økonomiudvalget bemærker blandt andet, at der skal ske et tæt samarbejde mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Økonomiforvaltningen i forbindelse med ansvars- og opgavefordeling for fokusområdet "sundt arbejdsliv".

Socialudvalget anbefaler, at der i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner sker en præcisering af sundhedspolitikkens udgiftsmæssige konsekvenser samtidig med, at de tydeliggør deres rolle på områder som handicap- og børn/unge, voksnes livsstil samt misbrugsområdet.

Teknik- og Miljøudvalget bifalder, at sundt bymiljø er et selvstændigt fokusområde, og udvalget vil meget gerne bidrage til at skabe et sundere bymiljø i København.

Kultur- og Fritidsudvalget ser gerne, at fysisk aktivitet i form af idræt prioriteres med vægt på den lystbetonede tilgang til idræt og fysisk aktivitet.

I flere høringssvar fremhæves det, at der savnes mere fokus på psykiatrien og psykisk syge i sundhedspolitikken. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår derfor, at der i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner for udmøntningen af politikken i samarbejde med Socialforvaltningen sættes større fokus på psykisk sygdom. Derudover er der i sundhedspolitikken under "social ulighed i sundhed" bl.a. fokus på de psykisk syge i forhold til at styrke forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til socialt udsatte grupper. Flere høringssvar bemærker ligeledes, at der er for lidt fokus på psykisksociale forhold bl.a. under "sundt arbejdsliv". Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil i denne sammenhæng gerne bemærke, at der er behov for udvikling af den kommunale indsats på området. I forbindelse med udmøntningen af sundhedspolitikken vil der blive arbejdet videre med forslag til, hvordan kommunen kan igangsætte indsatser for at fremme psykisksocial sundhed.

Både H:S og Dansk Sygeplejeråd fremhæver i deres høringssvar, at målepunktet: "der er systematiske forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til mindst to særligt udsatte grupper" ikke er tilstrækkeligt ambitiøst. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil i denne sammenhæng bemærke, at tilbuddet til to udsatte grupper er et minimum, og at der er tale om systematiske tilbud, som kræver, at der først udvikles metoder til at målrette tilbud til de udsatte grupper. Når der skal udarbejdes handleplaner for udmøntningen af politikken, vil det blive præciseret, hvor mange udsatte grupper, det vil være muligt at udvikle systematiske tilbud til.

Udover de nævnte bemærkninger er der i høringssvarerne mange konstruktive og relevante kommentarer til sundhedspolitikken. Nogle af disse forslag giver anledning til ændringer i selve sundhedspolitikken, mens andre er relevante at inddrage, når der skal udarbejdes handleplaner, som konkretiserer hvilke indsatser, der skal iværksættes for at opnå sundhedspolitikkens strategiske mål. Disse forslag vil derfor blive viderebragt til de arbejdsgrupper, som skal udarbejde handleplanerne for de enkelte fokusområder.

Foreslåede ændringer i sundhedspolitikken på baggrund af høringssvar

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at der på baggrund af høringssvarerne ændres følgende i sundhedspolitikken:

Indledende afsnit i politikken

- At de private aktører nævnes i teksten under princippet om, at "Borgerens sundhed er et fælles ansvar for borgeren, familien, civilsamfundet og det offentlige" side 9.

Ældres livsstil

- At målepunktet side 16:

" 1.500 underernærende og småtspisende ældre visiteres årligt til ernæringsterapi"

ændres til:

"3500 underernærende og småtspisende ældre visiteres årligt til ernæringsterapi".

Antallet på 1.500 ældre, der får ernæringsterapi er kun målepunktet for 2007, derefter er ambitionen, at antallet af ældre, der får ernæringsterapi stiger til 3.500 i 2010, hvor sundhedspolitikken udløber.

- At målepunktet om forbruget af psykofarmaka side16:

"forbruget af psykofarmaka er reduceret blandt ældre på plejehjem og i hjemmeplejen".

ændres til:

" alle ældre over 65 år på plejehjem og i hjemmeplejen har fået gennemført målrettet medicingennemgang med fokus på psykofarmaka mindst en gang årligt".

Denne ændring foreslås på baggrund af Sundheds- og Omsorgsudvalgets ønske, på mødet den 1. juni 2006 om at konkretisere målepunktet.

Etniske minoriteters sundhed

- At der tilføjes et strategisk mål samt tilhørende målepunkt om etniske minoriteters sundhed i kapitel 7 side 20. Dette forslås bl.a. på baggrund af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets høringssvar, hvor udvalget bemærker, at der i sundhedspolitikken ikke fokuseres særligt på de erhvervsaktive med risiko for udstødning af arbejdsmarkedet eller borgere, der modtager sygedagpenge. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ønsker derfor, at der i kapitlet om etniske minoriteters sundhed, sættes særligt fokus på integration på arbejdsmarkedet. Det forslås derfor, at følgende strategiske mål og målepunkt tilføjes i sundhedspolitikken:

Strategisk mål: "Sundhedstilstanden blandt etniske minoriteter udenfor arbejdsmarkedet skal forbedres bl.a. med henblik på større integration på arbejdsmarkedet"

Målepunkt: "Der er udviklet en systematisk sundhedsindsats målrettet ledige i aktivering eller langvarigt sygemeldte med anden etnisk baggrund end dansk. Indsatsen bidrager til at øge deres beskæftigelsesgrad".

Derudover forslås det:

- At tre af målepunkterne i kapitel 7 side 20 om etniske minoriteters sundhed præciseres, så det fremgår, at de faktiske tal, der nævnes er eksempler gældende for borgere med tyrkisk baggrund. Der findes på nuværende tidspunkt kun tal for denne gruppes sundhedstilstand. De tre målepunkter:

"Andelen af dagligrygere blandt etniske minoritetsgrupper er reduceret fra 48% til højst 36%".

"Andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk med stillesiddende fritidsaktiviteter er reduceret fra 58 % til højst 30 % ".

"Andelen af bo rgere med anden etnisk baggrund end dansk, der ofte er uønsket alene, er reduceret fra 23 % til højst 15 % ".

forslås ændret til:

"Andelen af dagligrygere blandt borgere med anden etnisk baggrund end dansk er reduceret, fx fra 47 % til højst 36 % blandt borgere med tyrkisk baggrund".

"Andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk med stillesiddende fritidsaktiviteter er reduceret, fx fra 58 % til højst 30 % blandt borgere med tyrkisk baggrund".

"Andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, der ofte er uønsket alene, er reduceret, fx fra 23 % til højst 15 % blandt borgere med tyrkisk baggrund".

Sundt Bymiljø

- At målepunktet i kapitel 9 side 26 om sundt bymiljø omformuleres sådan at målepunktet:

" der er anlagt yderligere 51 km. cykelstier og "forstærkede cykelbaner" i perioden 2002 til 2016"

ændres til:

"der er anlagt yderligere ca. 30 km. cykelstier og "forstærkede cykelbaner" i 2010".

Teknik og Miljøudvalget forslår denne omformulering på baggrund af, at sundhedspolitikken løber indtil 2010.

Forskning i Sundhed

- At det fremhæves, at kommunen lægger op til et tværvidenskabeligt forskningssamarbejde i kapitel 12 side 33. Denne ændring forslås på baggrund af Børne- og Ungdomsudvalgets høringssvar, hvor udvalget påpeger, at de af teksten forstår, at der lægges op til udelukkende at inddrage det sundhedsvidenskabelige område. Dette er ikke Sundheds- og Omsorgsforvaltningens hensigt, hvorfor forvaltningen ønsker at fremhæve, at det er en tværvidenskabelige forskningsindsats, der ønskes igangsat.

Udover disse ændringer er der i høringssvarerne stillet en række forslag som alene medfører redaktionelle ændringer. Disse er ikke medtaget i denne indstilling men alene ændret i selve sundhedspolitikken.

Tilbagemelding på Sundheds- og Omsorgsudvalgets ændringsforslag

Sundheds- og Omsorgsudvalget påpegede, på mødet den 1. juni 2006, en række målepunkter i sundhedspolitikken, som udvalget ønskede at få konkretiseret. Disse er efter bemyndigelse fra udvalget blevet konkretiseret og indarbejdet i sundhedspolitikken inden den blev sendt i høring. Der er dog to målepunkter, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslå fastholdt i politikken:

Børn og unges livsstil

Målepunktet: "stigningen i overvægt er mindsket betydeligt i forhold til den stigningsrate, der har været de sidste 15 år". side 12.

Sundheds og Omsorgsforvaltningen foreslår, at det lidt upræcise målepunkt fastholdes, da der på nuværende tidspunkt ikke findes et tilstrækkeligt vidensgrundlag for at udtale sig mere præcist. Derudover vurderer forvaltningen, at målepunktet er tilstrækkeligt ambitiøst i forhold til den faktisk udvikling af overvægt.

Sundt arbejdsliv

Målepunktet: "udstødning fra kommunes arbejdspladser forårsaget af sygefravær er reduceret betydeligt" side 18.

Sundheds og Omsorgsforvaltningen foreslår at målepunktet fastholdes, idet de data kommunen har for udstødning fra de kommunale arbejdspladser som følge af sygdom på nuværende tidspunkt er for usikre. Det vil derfor blive en del af udmøntningen af politikken at sikre, at data på området tilvejebringes og kvalificeres. Økonomiudvalget har endvidere igangsat en analyse af sygefraværet på forskellige kommunale institutioner. Økonomiudvalget fremhæver i deres høringssvar, at initiativerne inden for "sundt arbejdsliv" skal ses i tæt sammenhæng med resultaterne fra denne analyse. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er helt enig i dette.

Den administrative og politiske organisering for udmøntning af politikken

Når sundhedspolitikken er endelig godkendt i Borgerrepræsentationen, skal der udarbejdes handleplaner, som skal konkretisere, hvorledes de strategiske mål i sundhedspolitikken skal udmøntes. Styregruppen for sundhedspolitikken har ansvaret for, at disse handleplaner udarbejdes i et samarbejde mellem de relevante forvaltninger. I handleplanerne redegøres der for hvilke forvaltninger, som har ansvaret for, at de enkelte handleplaner implementeres.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil derudover udarbejde en årlig status og afrapportering af udmøntningen af sundhedspolitikken, som forelægges politisk. Den årlige status og afrapportering indeholder:

· Status på sundhedspolitikkens fokusområder

· Status på samarbejdet på tværs af forvaltningerne

· Anbefalinger til justering/forstærkning af indsatsen

Ved årsskiftet 2008/2009 udarbejdes der en midtvejsevaluering og ved sundhedspolitikkens udløb i 2010 skal politikken evalueres for at vurdere, om politikkens fireårige mål er opfyldt.

For at sikre den politiske styring og koordinering foreslås det, at der løbende afholdes temadrøftelser om sundhedspolitikken med deltagelse af relevante politiske udvalg. Som minimum bør der være en drøftelse midt i politikperioden i forbindelse med en midtvejsevaluering af sundhedspolitikken ved årsskiftet 2008/2009.

MILJØVURDERING

Sagen er omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste under sagsområdet kost og økologi. Sagen skal derfor miljøvurderes i forhold til miljømålet om at "Mindst 75% af det offentlige fødevareforbrug skal være økologisk". Sagen er dog ikke miljøvurderet, idet sundhedspolitikken opstiller nogle mere overordnende mål om, at københavnernes kostvaner skal blive sundere. Først når der er udarbejdet konkrete handleplaner for sundhedspolitikken, vil det være muligt at miljøvurdere om, indsatserne på kostområdet vil påvirke miljømålet vedr. økologi.

ØKONOMI

I forbindelse med høringsfasen er de enkelte politiske udvalg blevet bedt om at give en vurdering af de økonomiske konsekvenser af sundhedspolitikken i forhold til de fokusområder i sundhedspolitikken, som berører deres område.

Det er vigtigt at understrege, at der i de fleste tilfælde er tale om overslag over de forventede udgifter. Sundhe dspolitikken er en strategisk plan, og det er først med udarbejdelse af handleplaner i efteråret, at det konkretiseres hvilke aktiviteter, der forslås igangsat for at udmønte sundhedspolitikken. Det er derfor vanskeligt præcist at opgøre omkostningerne. Ligeledes kan handleplanerne betyde, at der bliver foreslået indsatser, som kræver yderligere finansiering. På baggrund af de enkelte udvalgs tilbagemeldinger giver tabel 1 et overslag over de forventede udgifter til sundhedspolitikken.

Tabel 1: Overslag over finansiering til udmøntning af sundhedspolitikken

Årstal

2007

2008

2009

2010

Ekstra finansiering gennem sundhedspolitikken

Mio. kr.

54,77

57,92

58,87

58,62

Finansiering fra andre planer og politikker (primært på miljøområdet)

Mio.kr.

132,5

130,5

I nedenstående tabel er der en oversigt over, hvilke af sundhedspolitikkens fokusområder, der kræver ekstra finansiering og som udelukkende finansierers gennem sundhedspolitikken.

Tabel 2: Overslag over ekstra finansiering til udmøntning af sundhedspolitikkens fokusområder

Fokusområder	2007 Mio.kr.	2008 Mio.kr.	2009 Mio.kr.	2010 Mio.kr.	Ansvarligt udvalg
Børn og unges livsstil	3,57	3,32	3,07	2,82	BUU og SOU
Psykosocial sundhed	1,0	1,0	1,0	1,0	SOU
Ældres livsstil - Integreret faldforebyggelse - korrekt medicinering - Ensomhed, frivillighed og fysisk aktivitet - Kvalitet i måltidet	18,5	19,4	20,6	20,6	SOU
Sundt arbejdsliv	3,0	2,0	2,0	2,0	SOU og ØU
Etniske minoriteter	3,2	3,2	3,2	3,2.	SOU og BIU
Social ulighed i sundhed - Udsatte grupper - Boligområder	6,5	6,5	6,5	6,5	SOU og de øvrige udvalg
Sundt bymiljø	2, 5				TMU og SOU
Rehabilitering - Sundhedscentre - Udvikling og forskning	13,0	18,0	18,0	18,0	SOU
Misbrug	1,0	2,0	2,0	2,0	SU og SOU
Forskning og dokumentation	2,5	2,5	2,5	2,5	SOU
I alt mio. kr.	54,77	57,92	58,87	58,62

I bilag 4 er der en uddybende beskrivelse af hvilke forslag i sundhedspolitikken, der kan gennemføres indenfor den eksisterende økonomiske ramme, og hvilke forslag der kræver ekstra finansiering.

HØRING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at der, når der udarbejdes handleplaner for udmøntningen af sundhedspolitikken, foregår en bredere interessentinddragelse, hvor relevante aktører inviteres til at deltage.

Den bredere interessentinddragelse vil være opdelt efter sundhedspolitikkens fokusområder, idet aktører typisk vil have en særinteresse i et fokusområde fx bymiljøet, rehabilitering eller etniske minoriteters sundhed.

På baggrund af ovenstående indstiller Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at godkende udkastet til Københavns kommunes sundhedspolitik 2006-2010, og at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager den administrative og politiske organisering af udmøntningen af sundhedspolitikken til efterretning.

BILAG

- Bilag 1: Sunde københavnere i alle aldre - Udkast Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2. udkast 2006-2010

- Bilag 2: Oversigt over høringsparter (publiceret på nettet)

- Bilag 3: Høringssvar (publiceret på nettet)

- Bilag 4: Skematisk oversigt over økonomien for sundhedspolitikken (publiceret på nettet)

Nye bilag til mødet den 21. september 2006: (publiceret på nettet)

· Notat af den 14. september 2006 om Københavns Kommunes sundhedspolitik 2006-2010 med følgende underbilag

· Bilag A: Økonomiske konsekvenser ved tidlige forebyggende hjemmebesøg

· Bilag B: Forebyggende helbredsundersøgelser

· Bilag C: Oversigt over politikkernes forslag til sproglige ændringer i sundhedspolitikken

Ib Haurum

/Jens Egsgaard