Mødedato: 18.12.2019, kl. 17:30
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, lok. 1 + 2, 2100 København Ø

Retningslinjer for kulturfestivalpuljen 2020

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

•     Lokaludvalget igangsatte den 20. juni 2018 projektet og bevilgede 5.000,- kr. til en studietur.

•     Lokaludvalget blev den 19. september 2018 orienteret om studietur nr. 1.

•     Lokaludvalget bevilgede den 24. oktober 2018 kr. 5.000,- til studietur nr. 2.

•     Lokaludvalget blev den 19. december 2018 orienteret om projektet.

•     Lokaludvalget besluttede den 24. april 2019 at afsætte 25.000,- kr. til stormøde i Enigma d. 29.05.19

•     Lokaludvalget blev den 12. juni 2019 orienteret om kulturnetværksmødet d. 29.05.19

•     Lokaludvalget blev d. 5. september 2019 orienteret om projektet.

•     Lokaludvalget besluttede den 23. oktober 2019 at afsætte 7.000,- kr. til stormøde d. 27.11.19 i Villa Kultur.

•     Lokaludvalget besluttede den 20. november 2019 at afsætte 300.000 kr. til Kulturfestival 2020.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Østerbro Lokaludvalg vedtager retningslinjer og kriterier for kulturfestivalpuljen 2020 

Problemstilling

Lokaludvalget har besluttet at afsætte 250.000 kr. til en pulje til en kulturfestival i efteråret 2020. Da puljen skal kunne søges af eksterne ansøgere, skal der besluttes et sæt kriterier for ansøgningerne.

Løsning

Lokaludvalgets medlemmer af arbejdsgruppen for kulturfestivallen og puljeudvalget har drøftet retningslinjer og kriterier for kulturfestivalpuljen og har udarbejdet et sæt retningslinjer og kriterier for kulturfestivalpuljen, der imødekommer ønsker og krav til puljen. Se bilag.

Økonomi

Der er tidligere afsat 250.000 kr. til projektet. Denne beslutning har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top