Mødedato: 12.10.2017, kl. 19:00
Mødested: ABC-Lokalet, Karens Minde, Wagnersvej 19, 2450 Kbh SV

Ansøgninger til Kgs. Enghavepuljen

Kgs. Enghave Lokaludvalg har modtaget én ansøgning til Kgs. Enghavepuljen, der skal behandles på dette møde.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget meddeler afslag på ansøgningen "Nyt Kunstværk af Anders Monrad" indsendt af Søren Jakobsen 

Problemstilling

Kulturudvalget har behandlet ansøgningen:

Nyt Kunstværk af Anders Monrad

Søren Jakobsen søger om 10.000 kr. til at lave en audi-visuel interaktiv installation over et nyt digitalt kunstværk, fremstillet af kunstneren Anders Monrad.

Udstillingen skal foregå i et offentligt tilgængeligt rum i Sydhavnen en time om dagen, 7 dage i november 2017. Værket skal fremvises ved hjælp af en projektor, hvor publikum har mulighed for at påvirke kunstværkets lys og lyd. Søren Jakobsen oplyser, at Anders Monrad er konservatorie-uddannet (DKDM) og har fremført værker på bl.a. Charlottenborg, Ovengaden, DIAS Kunsthal, TEDx og Click Festival, og har senest samarbejdet med SUPERFLEX om Mærsk Operaen, samt udgivet audio-visuelle værker gennem Apple's App Store.

Kulturudvalget indstiller, at der meddeles afslag på ansøgningen på grund af manglende lokal forankring, men opfordrer ansøgeren til at søge igen.

Sekretariatet kan oplyse, at Karens Minde Kulturhus bekræfter at have fået en henvendelse om samarbejde fra ansøgeren, men at de meddelte at de ikke havde plads til at gennemføre udstillingen i november, som ansøgeren ønskede.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og tager stilling til ansøgningen.

 

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser, hvis indstillingen vedtages. Såfremt lokaludvalget vælger at støtte ansøgningen helt eller delvist, tages lokaludvalgets bevilling til ansøgningen fra Kgs. Enghavepuljen i 2017. Bevillinger gives som en underskudsgaranti, da Lokaludvalget ikke må bidrage til at projekter genererer overskud.

 

Beslutning

Ad 1) Digital kunstinstallation

Lokaludvalget vedtog enstemmigt at meddele afslag på ansøgningen med den begrundelse at ansøgeren opfordres til at søge igen, med mere lokal forankring. Fx i form af lokal samarbejdspartner angående udstillingssted, eller en kunstnerisk vinkel på lokalområdet. Ansøgningen må desuden gerne indeholde en mere konkret beskrivelse af projektet. 

Til top