Mødedato: 29.03.2017, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

UDSAT. Praksis for boliganvisning af flygtninge i kommunens midlertidige boliger, som opnår familiesammenføring eller fylder 18 år

Se alle bilag
Udvalgene skal godkende praksis for, i hvilke tilfælde der tages højde for familiesammenføring i forbindelse med boliganvisning af flygtninge. Samtidig fastlægges praksis i forhold til unge flygtninge, der fylder 18 år under ophold i midlertidig bolig.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at den beskrevne praksis for boliganvisning af flygtninge med familiesammenføring og unge, der fylder 18 år under ophold i midlertidig bolig godkendes.

Problemstilling

De boligsociale kriterier, som er vedtaget af Borgerrepræsentationen i 1998 giver mulighed for anvisning af borgere med akutte boligsociale problemer. Nyankomne flygtninge anvises bolig på baggrund af integrationsloven, som pålægger kommunen en forpligtelse til at tilbyde en permanent bolig, som flygtningen har råd til.

Socialforvaltningen har ikke en nedskrevet praksis for hensyn til familiesammenføring i forbindelse med boliganvisning af nyankomne flygtninge. Lovgivningen på området tager ikke stilling til dette spørgsmål. Ventetiden på en varig bolig kan blive så lang, at nogle flygtninge vil kunne opnå familiesammenføring, mens de opholder sig i midlertidige boliger.

Tilsvarende er der ikke taget stilling til anvisning af bolig i situationer, hvor unge uledsagede flygtninge får kontakt til deres forældre og opnår familiesammenføring med disse.

Endelig er der ikke i lovgivningen taget stilling til, om unge, der fylder 18 år under opholdet i en midlertidig bolig, skal anvises en selvstændig bolig, eller skal anvises en bolig med forældrene.

Nyankomne flygtninge skal tilbydes et integrationsprogram af den kommune, de boligplaceres i. Hvis de ønsker at flytte, skal tilflytningskommunen acceptere at overtage integrationsprogrammet for den pågældende. Dette sker typisk kun, hvis flygtningen får arbejde i den pågældende kommune, og at arbejdspladsen er udenfor mulig pendlerafstand.

Løsning

Kommunen har pligt til at tilbyde en nyankommen flygtning den første varige bolig i Danmark. Hvis flygtningens boligbehov efterfølgende ændrer sig, f.eks. i forbindelse med familiesammenføring, har kommunen ikke pligt til at finde en anden bolig til vedkommende. Det er ikke afklaret, hvad kommunens pligt er, hvis en flygtning opnår familiesammenføring under ophold i en midlertidig bolig.

Da boligpriserne i Københavns Kommune er relativt høje, vil det være vanskeligt at finde egnede boliger til enlige, der ikke er kommet i arbejde. Af samme årsag oprettes der deleboliger for enlige flygtninge, som ikke har familie, de skal sammenføres med. Enlige flygtninge som afventer familiesammenføring, kan risikere meget lang ventetid på en bolig. Det vil derfor formentlig også fremover kunne forekomme, at flygtninge i midlertidig bolig opnår familiesammenføring med ægtefælle og/eller børn.

Flygtninges betalingsevne i forhold til husleje stiger, hvis de får familiesammenføring med enten børn eller ægtefælle. Dermed lettes opgaven med at finde en egnet varig bolig, hvis der i tildelingen af boligen kan tages højde for den sammenførte families samlede økonomi.

Når lovgivningen ikke klart har taget stilling til konkrete problemstillinger, udformes praksis, så den kan rummes indenfor de boligsociale kriterier. Socialforvaltningen foreslår følgende praksis for anvisning af flygtninge i forbindelse med familiesammenføring:

  • Hvis der sker familiesammenføring efter udflytning til permanent bolig, skal den samlede husstand selv løse evt. boligproblematik. Eneste undtagelse vil være, hvis familien opfylder de boligsociale kriterier og derved er i målgruppen for almindelig boligsocial anvisning.
  • Hvis der sker familiesammenføring under flygtningens ophold i midlertidig bolig (herunder på Ottiliavej), finder boliganvisningen en bolig, der passer til familiens samlede økonomi og størrelse – dermed også til de familiesammenførte medlemmer. Dette er en fordel for flygtningen, men det er også en fordel for kommunen i forhold til at kunne tilbyde en permanent bolig i de tilfælde, hvor herboende flygtning ikke er kommet i arbejde. Det skyldes, at kommunen har meget vanskeligt ved at anvise en bolig til enlige flygtninge, som ikke er i målgruppen for deleboliger. Disse vil få meget lang ventetid i midlertidig bolig, som medfører en udgift for kommunen. Hvis de opnår familiesammenføring med en ægtefælle, vil kommunen have bedre mulighed for anvisning, fordi deres samlede betalingsevne bliver højere. Derved bliver en hurtigere udflytning fra Ottiliavej mulig.

I forhold til unge uledsagede flygtninge foreslår Socialforvaltningen, at der altid tilbydes boliganvisning af den samlede familie, hvis de unges forældre opnår familiesammenføring.

I situationer med familiesammenføring til unge uledsagede flygtninge kan der opstå en særlig problemstilling, hvis den unge har været netværksanbragt hos herboende slægtninge, som også er nyankomne flygtninge. Tilskud til husleje i forbindelse med netværksanbringelsen kan være afgørende for netværksfamiliens fastholdelse af deres bolig. Hvis netværksfamilien efter ophævelsen af anbringelsen ikke længere har råd til deres bolig, fordi tilskuddet til husleje bortfalder, skal spørgsmålet om de kan anvises en ny bolig afgøres efter de almindelige boligsociale kriterier. Det betyder, at de eventuelt kan anvises, hvis de har et akut boligsocialt behov. I den forbindelse skal der tages højde for at flygtninge i integrationsperioden skal have samtykke fra tilflytningskommunen for at kunne få integrationsprogram i en tilflytningskommune.

Socialforvaltningen foreslår følgende praksis for anvisning af unge flygtninge, der fylder 18 år under ophold i midlertidig bolig:

  • Unge, der fylder 18 år under ophold i midlertidig bolig, tilbydes egen bolig. Dette sidestiller disse unge med andre målgrupper i anvisningen.

De unge, som fylder 18 år under ophold i midlertidig bolig vil ofte være i målgruppen for delebolig. Selv om de har lav betalingsevne, vil de derfor formentlig relativt let kunne anvises en delebolig. Når 18-årige får egen bolig, vil deres øvrige familie kunne anvises til en mindre bolig. Der er der også mulighed for, at det bliver lettere at finde en relevant bolig til den resterende familie. Det kan være vanskeligt at finde en egnet bolig til børnefamilier, fordi integrationsydelsen til forsørgere er den samme uanset hvor mange børn, de har, men de har behov for en større bolig og dermed dyrere bolig, hvis der er 4 børn, end hvis der er to. Samtidig optjener familierne kun gradvist ret til børnefamilieydelse over 2 år, og deres boligydelser vil ofte blive beskåret som følge af kontanthjælpsloftet. Jo mindre en husstand med børn bliver, jo lettere vil det derfor være at anvise familien en bolig. Samlet set betyder forslaget til praksis, at anvisningen af en bolig til den samlede familie vil blive lettere.

Økonomi

Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt indstillingen godkendes af Socialudvalget, vil indstillingen blive sendt videre til godkendelse i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Derefter vil praksis blive indskrevet i den nuværende vejledning om boliganvisning. Herudover vil relevante enheder i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen blive informeret, så der sikres ensartet information til de berørte flygtninge.

 

Nina Eg Hansen

                                            /Eva Stokbro Jensen                    

 

Beslutning

Kontorchef Eva Stokbro deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.

Til top